Læsetid: 5 min.

Hoffmeyer: Det værst tænkelige er sket

På et eller andet tidspunkt vil væksten løje af, og det kan man godt indrette sig på, siger Danmarks nationalbankdirektør gennem tre årtier, Erik Hoffmeyer. Men måden, det netop nu foregår på i Sydeuropa, er rystende. Euro-projektet er en fejl, og hvis nogen vil ud, bør de have det gyldne håndtryk, mener han
’Det er ikke nødvendigt, at der er vækst. Der har været meget lav vækst gennem et par tusind år af menneskehedens historie, og det kan man sagtens indrette sig på,’ siger Erik Hoffmeyer.

’Det er ikke nødvendigt, at der er vækst. Der har været meget lav vækst gennem et par tusind år af menneskehedens historie, og det kan man sagtens indrette sig på,’ siger Erik Hoffmeyer.

Sigrid Nygaard

11. oktober 2012

Træerne vokser jo ikke ind i himlen.« Fra sin lyse stue har Erik Hoffmeyer udsigt til haven, hvor en japansk ahorn lyser brændende rødt mellem det stedsegrønne.

Samtalen handler om væksten, der p.t. er blevet væk i store dele af Europa, og som for i-landene som helhed synes at have været for nedadgående gennem det meste af 50 år.

Hoffmeyer, i dag 87 år, var lille dreng, da depressionen ramte USA og de vestlige økonomier hårdt i 1929. Han var ung mand under Anden Verdenskrig, fik sin kandidatgrad som nationaløkonom, da væksten begyndte at få fodfæste ved 1950’ernes begyndelse, og vogtede i 30 år – fra 1965 til 1994 – over den danske økonomi som direktør for Nationalbanken. Hans navnetræk på mange millioner danske pengesedler er i dag efterhånden ude af cirkulation – selv følger han fortsat i sit otium de dramatiske begivenheder i den danske og internationale økonomi. Uden at være sikker på, hvor det bærer hen.

»Man må sige, at på et eller andet tidspunkt vil væksten løje af. Træerne vokser jo ikke ind i himlen – hidtil har man blot sagt, at det ikke bliver i vor tid,« siger Erik Hoffmeyer som kommentar til statistikken, der fortæller, at i-landenes BNP-vækstrater er faldet fra 5,4 pct. i 1960’erne over 3,1 pct. i 1980’erne til 1,4 pct. i 00’erne. For eurozonen forudser Deutsche Bank i en dagsaktuel prognose minus 0,5 pct. vækst i år og nul pct. i 2013, mens USA’s økonomi ventes at vokse med godt to pct. i år og næste år. Den Internationale Valutafond, IMF, fremlægger på tirsdag sin nye vurdering af den globale økonomis tilstand, og rygterne taler om en ny nedjustering af væksttallene.

Tvivlsomme prognoser

»Der er to grundlæggende faktorer i væksten: forbruget og investeringerne – hvis en af dem går i stå, kommer der stagnation,« forklarer Hoffmeyer.

»Vi har som bekendt oplevet flere historiske stagnationsperioder. Typisk har man efter en af de store krige oplevet opsving efterfulgt af udfladning og så stagnation, hvorefter man venter på, at et nyt opsving indledes. Men det billede, der er tegnet for de seneste 50 år, er lidt anderledes. Det kunne se ud som et vendepunkt for industrialiseringen. Som om den stimulans på økonomien, som den tekniske udvikling har skabt, er ved at høre op. Men jeg vil ikke sige, jeg har nogen sikker vurdering af det.«

Erik Hoffmeyer fortæller, hvordan han som nationalbankdirektør med mellemrum samlede fagfolk fra de organer, der laver prognoser: Det Økonomiske Råds Sekretariat, Finansministeriet, LO, Dansk Industri.

»Vi sad rundt om bordet i Nationalbanken, og jeg spurgte: ’Hvorfor kommer I frem til det ene og det andet, hvorfor er der forskelle, hvad er årsagen?’ Det er meget vanskeligt at lave økonomiske prognoser. Der er megen subjektivitet i det, og man brænder sig igen og igen på prognoser, der siger, at det vil gå på en bestemt måde. I min tid holdt vi prognoserne for os selv – jeg ville ikke lægge navn til noget, der var så usikkert.«

Den nuværende nationalbankdirektør Niels Bernstein udsendte forleden bankens nye kvartalsoversigt, der forudser en vækst i den danske økonomi på blot 0,3 pct. i år – at den tegner så lavt, kommer lidt bag på Erik Hoffmeyer – men Bernstein betoner samtidig den »store usikkerhed« forbundet med udsigten for de nærmeste års udvikling.

Vækst ikke nødvendig

Tilbage i 1958 blev Erik Hoffmeyer dr.polit. Hans arbejde beskrev inddragelsen af teknologien og de tekniske fremskridt i konkurrencen mellem virksomhederne og dermed af central betydning for væksten.

»Økonomerne havde opereret med nogle meget simple funktioner, der opererede med tre produktionsfaktorer – jord, arbejde, kapital – og man var ikke rigtig klar over teknologiens afgørende betydning for velstandsstigningen.«

»Den indsigt er efterhånden en selvfølge, men i dag er det store spørgsmål, om teknologien fortsat kan holde vækstraterne oppe eller forhindre dem i at falde. Det ved man vel ikke så meget om,« siger Hoffmeyer.

Han påpeger, at et nyt perspektiv i dag synes at holde sit indtog i debatten: ’Udtømningssynspunktet’.

»Romklubben pegede i begyndelsen af 1970’erne på risikoen for udtømning af råstoffer. I dag må man vel sige, at det ikke er det, der er slået igennem. I stedet er navnlig miljøperspektivet blevet synligt, og hvem ved, om der også i dag simpelthen kan være tale om udtømning af ideer.«

»Der er ikke ret meget, man kan regne med som sikkert, og jeg synes, det er rigtigt, at man sætter søgelyset på at undersøge, om det, vi kalder forbrugsfunktionen og investeringsfunktionen, nu løjer af.«

– Hvad indebærer det, hvis det er et varigt fænomen, at væksten i i-landene løjer af?

»Det er ikke nødvendigt, at der er vækst. Der har været meget lav vækst gennem et par tusind år af menneskehedens historie, og det kan man sagtens indrette sig på. I den nuværende situation bør to ting være opfyldt: At man har nået en forholdsvis høj levestandard, og at man tager sig rimeligt af de svage,« mener Erik Hoffmeyer.

Fejltagelsen

Det betyder ikke, at den dybe aktuelle krise med minusvækst i store dele af eurozonen er noget, man kan tage let. Faktisk er eurokrisen noget, der berører den tidligere nationalbankdirektør dybt.

»Jeg vil sige, at det værste er sket for eurozone-landene. Det værst tænkelige er sket. Den negative vækst, man har i middelhavslandene, er rystende.«

»Det mest forstemmende er den store arbejdsløshed med meget ringe udsigt til at kunne bekæmpe den, sådan som man er låst fast af euroen. Jeg kan ikke se, hvordan disse lande inden for en periode på 5-10 år overhovedet kan komme af sted med at få en lavere ledighed. Og det er en helt konkret bremse på deres mulighed for udvikling,« påpeger han.

Hoffmeyer sad med i den såkaldte Delors-komité, der i 1988-89 gjorde forarbejdet til EU’s Økonomiske og Monetære Union, der siden blev til den fælles mønt, euroen.

»Jeg var ivrig efter, at der skulle stå med meget fede bogstaver, at hvis man ikke overholdt reglerne, så ville det slå ud i arbejdsløshed, fordi man jo ikke havde muligheden for at devaluere.«

»Krisen har sin rod i, at konkurrenceevnen er svækket meget radikalt i de pågældende sydeuropæiske lande, og man har ikke rigtig noget middel til at gøre noget ved det. En stramningspolitik i form af en mærkbar reallønssænkning er der ikke folkelig forståelse for og derfor ikke basis for. Derfor synes jeg, man må sige, at projektet har været en fejltagelse,« siger Erik Hoffmeyer.

Han mener, at der ikke er nogen klar forbindelse mellem de løbende forsøg på at bringe renten på de berørte landes statsobligationer ned og så forbedring af deres beskæftigelsessituation.

»Det er noget, man bilder befolkningen ind.«

»Hvis man indser, at man har begået en fejltagelse ved at invitere så mange lande ind i euroen uden at gøre det soleklart for dem, hvad betingelserne er, så skal man ikke gøre det vanskeligt for dem at træde ud. I stedet skulle de have en belønning. De skulle have, hvad man kunne kalde et gyldent håndtryk. Hvis de altså selv ønsker at forlade euroen – jeg mener ikke, man skal smide dem ud,« siger den tidligere nationalbankdirektør.

Serie

Skriften på væggen

Siden 1960’erne er i-landenes økonomiske vækstrater faldet vedvarende. Netop nu ligger de omkring 0 procent i Europa. Noget tyder på, at den aktuelle krise er del af et større billede, og at æraen med høje vækstrater er et overstået kapitel i vor del af verden. Derfor kan der være brug for at søge nye, langsigtede modeller for økonomi og udvikling. I en serie artikler og interviews følger Information op på diskussionen om væksten, der blev væk – søsat i lørdagsavisen.

Seneste artikler

  • Der er grænser for alt – selv sol og vind

    18. oktober 2012
    Olien har været historisk unik med sin enestående energitæthed. Dens grønne afløsere er meget ’tyndere’ energikilder, som næppe kan bære en økonomi, der stedse udvider sig
  • Connie Hedegaard: Vi kommer aldrig tilbage til tiden før krisen

    9. oktober 2012
    I-landenes evne til vækst skrumper, og tiden er moden til at sætte andre mål for tilværelsen. I hvert fald hvis miljøet skal beskyttes og u-landene have mulighed for nødvendig vækst, siger Connie Hedegaard. At omstille sig under presset af den aktuelle krise er ’afsindig svært’, men der er ingen vej tilbage
  • Finansøkonomien som ny kilde til vækst er en blindgyde

    4. oktober 2012
    De gigantiske opdigtede værdier i den finansielle sektor kan ikke veksles til reale værdier i en materiel økonomi ramt af faldende vækst, siger CBS-økonom. Finanseventyret har kun tjent til at gøre de rige endnu rigere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Undskyldninger for kapitalismens sammenbrud, er der sandelig ikke mangel på. Det spørgsmål, man med rette bør stille sig er, om det kunne være gået anderledes. Og skulle vi så ikke se at få ryddet op? Produktionsapparatet er det samme som før 2008, så vi har, hvad vi skal bruge til den store omstilling. Kapitalen vil ikke investere i arbejdspladser, og så kan forbruget jo ikke trække gang i beskæftigelsen. Hvad vi er vidner til er kapitalens krig mod velstanden og nye måder at gøre tingene på. Kapitalen tager samfundet som gidsel i sin overlevelseskamp. Det kan nok så meget snak ikke skjule. Den vil ikke helme før det eventuelt er lykkedes den at smadre det meste af velfærden.

Nej nej, EU og euroen er fikspunkter der ikke kan røres ved, alt andet må bøjes efter dem, ligegyldigt hvor forkerte de er. Det er ikke arbejdspladser og velstand der skal reddes, det er et forfejlet politisk projekt.

Steffen Gliese

Kunne vi ikke få Hoffmeyer tilbage? Alt synes at være gået noget skævt, siden han stoppede - selvom Nyboe-Andersen vel egentlig var en god afløser. Først med udnævnelsen af en embedsmand fra statsministeriet gik det helt ad H til.

Professor, dr. polit. Hoffmeyer er Bilderberger. Det glemmer pressen som sædvanligt at nævne. Hoffmeyer har oplevet hele perioden med Keynes og Milton Friedman

Han har været lærer for en del nationaløkonomer, som har været forbilleder for andre nationaløkonomer, som vi møder i offentligheden i dag, og som har råbt op til fordel for euroen.

Nogle af hans elever, som Ellemann og Lykketoft, meddeler endnu i oktober 2012 at de af hjertet er europæere. Skal disse kludremikler ifølge Hoffmeyer da have et gyldent håndtryk?

Kristian Rikard

Hoffmeyer siger vel intet imod Euroen som sådan?
Det er vist nærmest den politiske implementering og deltagerantallet han har advaret imod?

"Euro-projektet er en fejl, og hvis nogen vil ud, bør de have det gyldne håndtryk" ??!!

Manden har vist vaeret for laenge i bankverdenen. I den virkelige verden bliver man vel naeppe beloennet for at have lavet lort i den :o/

Manden siger, at man har inviteret for mange lande med ind i hans europrojekt.

Listen over disse lande kan vise sig at blive meget lang.

Skal de have gyldne håndtryk allesammen, så må nationalbankerne til at trykke flere pengesedler. Nationalbankdirektørerne må til at drysse penge ud over alle lande.

Akkurat som Ben Bernanke gør i Amerika.

Akkurat som Milton Friedman foreskriver.

Ingen af de fortrædeligheder, der opstår ved at fastholde samarbejdet om Euroen forsvinder ved at lade Euroen bryde sammen - tvært imod sætter det yderligere skub i forarmelsen af Europa.

I øvrigt er - som Hoffmeyer siger det: " ... en udtømning af råstoffer... ikke er det, der er slået igennem." - noget sludder.

Europa har klodens største importkvote og den største befolkningsmasse samlet på verdens mest råstoffattige landarealer - mon ikke kapitalisterne efter de har fået Europas industriproduktion flyttet til Asian, skal forstå at klemme luften ud af verdens dyreste lønarbejdere.

Karsten Olesen

Problemet er jo så stort, at det ikke kan dækkes ved bare at trykke flere Euro-obligationer.

Ikke mindst siden det indre marked i 1992 har man - gennem grænseoverskridende fusioner og dannelse af tværeuropæiske koncerner - koncentreret industrien i den "blå banan" og afindust6rialiseret yderområderne.

Derved forringes yderområdernes betalingsbalance - et problem der ikke kan løses ved nye kreditter og lån.

Denne problematik er gammelkendt fra tidligere årtier, f. eks. mellem Danmark og Tyskland.

EU-strukturprogrammerne dækker for det meste kun infrastruktur, og ikke produktionsindustri.

Hvis man skal vende tilbage til en ligelig byrdefordeling kan det kun ske ved at arbejdet fordeles ligeligt på provinserne i forhold til indbyggertallet.

Dette kræver igen investeringer - som nogen skal betale - hvilket forudsætter at de erkender deres fejl.

Når de borgerlige liberalister kan fremture så længe i deres overtro bunder det i sidste evne i deres manglende kendskab til det virkelige produktionslivs problemer.

Nyliberalismen er økonomernes opium - en substitut for virkelighedserkendelse.

Det er denne manglende virkelighedserkendelse man nu får regningen for.

Niels-Holger Nielsen

'Dette kræver igen investeringer - som nogen skal betale - hvilket forudsætter at de erkender deres fejl.'

Nej, men det forudsætter demokratisk planøkonomi.

Kapitalens 'løsninger' vil aldrig blive tilfredsstillende. EU-bureaukratiet er stor- og monopolkapitalens (Informations stavekontrol nægter stadig indædt at ordet eksisterer;-) drøm om en udemokratisk regering.

Michael Kongstad Nielsen

Danmarks nationalbankdirektør gennem tre årtier siger:
"Euro-projektet er en fejl,..."

Ja, derfor stemte Danmarks befolkning også nej til det, og vi er ikke med i det. Det eneste problem er, at danske regeringer lader som om, vi er med alligevel. De anerkender ikke nej-et.

Uanset hvad der sker af ændringer med nationaløkonomierne, så er en rolig omstillingsproces til gavn for dem i de nederste samfundslag ...

... undtagen hvis der er tale om en revolution besluttet nedefra.

At håbe på det store sammenbrud er kun forundt kapitalister og så de der besidder borgerskabets ulidelige overfladiskhed...

I EU-27 (27 lande) var der i august 2012 i alt 25.466.000 arbejdsløse (10,5% af hele den europæiske arbejdsstyrke) (Eurostat) og i Danmark 229.000 arbejdsløse (8,0%) (Danmarks Statistik, AKU-ledigheden, 2. kvt. 2012 / Eurostat).

-----

End This Depression Now!

A call-to-arms from Nobel Prize–winning economist and best-selling author Paul Krugman. The Great Recession is more than four years old—and counting.

http://www.amazon.com/End-This-Depression-Paul-Krugman/dp/0393088774

-----

http://www.information.dk/telegram/313541

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemploy...

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcod...

http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/Emneopdelt.aspx?psi=125

Negative renter ........57

Anders Jørgensen, Handelsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 2012 sine pengepolitiske renter til
historisk lave niveauer. Indskudsbevisrenten blev nedsat til -0,20 pct. Dermed betaler
de pengepolitiske modparter for at have kronelikviditet placeret i indskudsbeviser
hos Nationalbanken. Det er første gang i Nationalbankens næsten
200-årige historie, at en af bankens rentesatser er negativ. Negative pengepolitiske
renter er også enestående i et internationalt perspektiv. I artiklen beskrives
baggrunden for negativ pengepolitisk rente, tilpasningen af de pengepolitiske
instrumenter og transmissionen til markedet.

Steffen Gliese

Problemet er og bliver, at ingen vil se virkeligheden i øjnene: der er ikke brug for mere produktion, end vi har, måske endog mindre!
Det, vi hidtil har produceret og eksporteret, bliver i højere grad produceret i de lande, hvor det skal forbruges, og den nyhedsfaktor, man hidtil har kunnet benytte som løftestand for nye produkter, er i realiteten afløst af en udbredt undren over, at det pågældende ikke allerede forlængst var opdaget og i produktion. Der vil givetvis hele tiden komme forbedringer af eksisterende produkter, men måske vil effekten være fald i væksten snarere end stigning.
Som der åbenbart tænkes blandt politikere, så skal det som business as usual føre til ny beskæftigelse, at produktiviteten stiger i kraft af automatisering - fordi tilstrækkelig vareproduktion med stadigt mindre behov for menneskelig deltagelse ligger udenfor politikernes forestillingsverden. Vi kan med andre ord iagttage, at mens menneskelig arbejdskraft i vores del af verden bliver mindre og mindre nødvendig, så satser politikerne mere og mere på at finde noget at sætte folk til. Årsagen fortaber sig i det dunkle og kan vel i virkeligheden tilskrives noget så banalt som gammeldags moralske forestillinger om arbejdets sunde opdragende virkning. Men det er næppe rigtigt, da det jo til andre tider klart har været ikke-arbejdet, der stod som den sande moral i forhold til dem, der var så nedrige, at de måtte sælge deres arbejdskraft.

"Europe’s Austerity Madness
By PAUL KRUGMAN
Published: September 27, 2012

So much for complacency. Just a few days ago, the conventional wisdom was that Europe finally had things under control. The European Central Bank, by promising to buy the bonds of troubled governments if necessary, had soothed markets. All that debtor nations had to do, the story went, was agree to more and deeper austerity — the condition for central bank loans — and all would be well."

http://www.nytimes.com/2012/09/28/opinion/krugman-europes-austerity-madn...

Paul Lafarque 1883.
3-4 timers arbejde om dagen må være nok, resten af dagen skulle bruges til intellektuel arbejde og fysisk nydelse. ( fra bogen "Retten til dovenskab")

Alan Strandbygaard

Der er jo arbejdskraft nok, og der er efterspørgsel nok.

Problemet er måden at ville gøre tingene på, for at tjene lette penge og have stor fortjeneste.

Vi har alle sammen et behov for de daglige fornødenheder, et sted at bo, og gerne en smule ferie ind i mellem.
Jeg vil gerne købe dine kartofler. Så kan jeg lave din bil. Min kone kan passe dine børn, og din kone kan forsyne dem med tøj.

Hvorledes kan det være at kapitalen får lov til at være så grådig, at den sætter hele verden på vågeblus, og alt går i stå?

Jeg ser kun et eneste problem: Kapitalen har fået lov til at eksistere uden egentlige grænser, fordi vi alle er lige forhippede på at have det samme bras som naboen har - også selv om vi ikke har brug for det.

Flemming Andersen

Det er forfærdeligt at der skal en olding ,som Hoffmeyer til, bare at turde sige hele koret af neoliberale imod den gænse økonomiske vanetænkning.
Selvfølgeligt komer denne gamling ikke med nye ideer, det ville næsten være for flovt, men han tør i det mindst sætte spørgsmålstegn ved og medicinen, vore tåbelige middelmådigheder af politikere går og venter på, i det hele taget findes mere.
Vækst er ikke i syne i denne del af verden i al den tid vi kan se fremover og at vi har bundet os til EU og mindsket vor manøvredygtighed for at vinde kortsigtede fordele, vil sikkert først trænge ind i regeringskontorerne om nogle årtier.
Lad dog lille Danmark få nogle personer der kan og tør regere ikke bare efterabe resten, med det stensikre resultat at blive kopier.
Danmark skal ikke være en klon af EU.

olivier goulin

"Typisk har man efter en af de store krige oplevet opsving efterfulgt af udfladning og så stagnation, hvorefter man venter på, at et nyt opsving indledes."

Altså - venter på en ny krig?

/O

Europas import inkl. råvare svare til 500.000 kr. pr. arbejdsløs...

...det er da et stykke af vejen. og så spares der olie og CO2.

Insource now...

randi christiansen

Hvorfor skal miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed absolut sættes ind i en EU konstruktion, som på afgørende parametre er mangelfuld og derfor ikke funktionel ? Det ligner hug en hæl og klip en tå - og her ville det være en god ide at finde en sko, der passer i stedet for at vente på fantasy prinsessen.

Man siger, at EU er fredens projekt, og prisen er blevet betalt, af de, der har mindst råd til det. Følg pengene og se hvem der har profiteret, og spørg så dig selv, hvor tillidsvækkende projektet egentlig er. Hvem har det gavnet, og hvem skal nu betale ? Det ser ikke kønt ud.

Med alderen kommer visdommen - og angeren over alt det lort, man har været med til at lave i sin embedstid.

Minder lidt om McNamarra der som 85-årig hulkede over hvad han havde udrettet i Vietnam.

Det lader til, at være en del af mandarin-kulturen, at angre når man ikke mere har nogen indflydelse på tingenes tilstand.

Den eneste (?), der ikke har angret offentligt, er krigsforbryderen og modtagereen af Nobels fredspris Henry Kissinger.

Kunne visdommen og angeren dog bare sætte ind noget tidligere, mens Hoffmeyer og ligesindede stadig var i funktion, så gik det nok heller ikke så galt.

Bjarne Falk Rangård

For at sige det meget kort
Projektet med at samle alle valutaer fra D-Mark til gylden med videre i en Lire-kasse det går ikke.
Dertil er forskellen mellem landendes produktivitet for stor.
Der er ikke tale om dovne indbyggere i Middelhavszonen eller ekstra flittige i norden.
Der er tale om at en valuta kræver en total og udemokratisk kultur harmonisering, hvilket de europæiske befolkninger heldigvis ikke vil være med til. USA er heller ikke harmonisk i økonomisk henseende selv om de har haft fælles valuta i hele nationens historie. Så spændetrøjen fælles valuta kan kun føre til indre spændinger a la USA mellem rig og fattig.

John Vedsegaard

Egentlig er det utroligt, alle har altid vidst at træerne ikke gror ind i himlen, alligevel lader politikerne som om de ikke aner det forholder sig sådan.