Industritrusler svækker udspil om biobrændstof

EU-Kommissionen slår os ihjel, lød budskabet fra biobrændstofindustrien. Kommissionen har nu givet indrømmelser, som kritiseres af de grønne organisationer
Biobrændstof lavet af eksempelvis majs og raps kan have en dårlig effekt på klimaet. Derfor skulle skærpede EU-regler styrke biobrændstof lavet på affald o.l, men forslaget til reglerne er blevet svækket. Arkiv

Biobrændstof lavet af eksempelvis majs og raps kan have en dårlig effekt på klimaet. Derfor skulle skærpede EU-regler styrke biobrændstof lavet på affald o.l, men forslaget til reglerne er blevet svækket. Arkiv

Terry Sonveaux
18. oktober 2012

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, og hendes tyske kollega energikommissær Günther Oettinger præsenterede i går et noget udvandet forslag til skærpede regler for brug af biobrændstoffer i den europæiske transportsektor.

Udvandingen er sket i sidste fase af Kommissionens interne forhandlinger, og det er sket efter massiv pression fra biobrændstofindustrien. Industrien har bl.a. truet med at trække Kommissionen i retten for at ødelægge et erhverv.

Det skyldes, at skærpelsen i direktivet begrænser den andel, biobrændstof må udgøre af EU-målet om vedvarende energi. Det overordnede mål er 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Ifølge de hidtil gældende regler har de fødevarebaserede biobrændstoffer godt kunnet fylde alle 10 pct., men nu må bioethanol og -diesel fremstillet af fødevareafgrøder så som raps, majs, hvede, soja m.m. højst tælle med fem pct.

Det sker i lyset af bl.a. den globale fødevarekrise, og skærpelsen skal sende et signal til de virksomheder, der laver disse 1.-generationsbiobrændstoffer, om, at der ikke er nogen fremtidige ekspansionsmuligheder ud over de fem pct. De sidste fem pct. til de 10 må derfor komme fra 2.-generationsbiobrændstoffer, som er baseret på affald, alger el.lign., eller fra anden vedvarende energi såsom biogas eller elbiler.

Svækkelsen i forslaget består til gengæld i den måde, direktivforslaget forsøger at tage højde for f.eks. rydningen af skov eller dræning af tørvemoser til fordel for dyrkning af bioafgrøder, idet skov og anden bevoksning lagrer CO2. Denne negative klimaeffekt, beregnet som en såkaldt ILUC-faktor, kan trække CO2-gevinsten ved en produktion af biobrændstof ned. Og i Connie Hedegaards oprindelige direktivforslag – beskrevet i Information den 19. september – hed det, at ILUC-faktoren »skal modregnes«, når det afgøres, om en producents biobrændstof lever op til EU’s klimakrav. Hvis altså en bestemt produktion indebærer megen skovrydning og derfor en høj ILUC-faktor, så kan det være et problem for produktionens opfyldelse af CO2-kravene.

I det nu fremlagte forslag hedder det imidlertid, at ILUC-faktorerne blot skal »inkluderes i afrapporteringen om biobrændstoffernes drivhusgasudledninger.«

Væk er det egentlige krav om, at ILUC-faktoren skal tælle med – den skal blot afrapporteres.

Fem pct. ikke juridisk loft

Greenpeace mener, at kommissionens forslag »fejler i forsøget på at lukke døren for skadelige biobrændstoffer.«

»Biobrændstoffer, der har større samlede drivhusgasudledninger end fossile brændsler, vil fortsat blive brugt til at opfylde EU’s mål,« siger Franziska Achterberg, leder af Greenpeaces EU-transportafdeling.

På Hedegaard og Oettingers pressemøde i Bruxelles i går blev det klart, at direktivforslagets grænse på fem pct. for fødevarebaserede biobrændstoffer ikke er et juridsk loft for, hvor meget bioethanol og -diesel, der må produceres af fødevareafgrøder i EU.

Der vil således ikke blive skredet ind med lukning af fabrikker, hvis der faktisk produceres mere end de fem pct. i et medlemsland, medgav Connie Hedegaard. Hun oplyste også, at den reelle produktionskapacitet i 1.-generationsanlæggene i EU formentlig allerede er det dobbelte af de fem pct. Medlemslandene får blot ikke lov at regne mere end de fem pct. med til opfyldelsen af det overordnede 10 pct.-mål, præciserede kommissæren.

Efter 2020 skal der ifølge forslaget ikke længere gives tilskud i form af skattefritagelse til produktion af 1.-generationsbiobrændstof – men indtil da vil det fortsat være muligt.

Det Økologiske Råd og Dansk Elbil Alliance opfordrer den danske regering til at arbejde for en skærpelse af forslaget, blandt andet ved at »fjerne den skattefritagelse, som 1.-generationsbiobrændstoffer i dag nyder godt af.«

»Før det sker, bliver det svært for de mere miljøvenlige teknologier at konkurrere,« siger de to organisationer.

Truslerne

Bag kompromiset i kommissionen ligger en massiv pression fra industrien, der hævder, at direktivet vil tage livet af 1.-generationsbiobrændstofvirksomhederne.

»Hvis ingen vil investere i os mere, så mener jeg, vi skal sagsøge EU-Kommissionen for at have slået en industri ihjel,« truede Rob Vierhout, generalsekretær for ePure, organisationen af bioethanolproducenter i EU, ifølge nyhedsbureauet EurActiv.

Vierhout mener, at fem-pct.-begrænsningen især vil ramme producenterne af bioethanol, fordi markedet i EU i dag er domineret af biodiesel.

»Vi vil blive ekstremt misfornøjede, og man kan glemme alt om 2.-generationsbiobrændstof. Vi vil ikke investere i det mere. Vi vil alene gå efter, at vore (eksisterende) investeringer sikres,« sagde bioethanol-talsmanden før forslagets fremlæggelse.

EU’s klimakommissær forsvarer det nye forslag, men medgiver, at det kunne være stærkere.

»Hvad vi foreslår i dag er ikke perfekt, men det er ikke desto mindre meget vigtigt. Det er et meget vigtigt initiativ til at sikre, at de fremtidige biobrændstoffer i Europa bliver mere bæredygtige, end de ville være blevet uden dette forslag,« siger Connie Hedegaard.

Hun mener, direktivforslaget sender et stærkt signal til både branchens virksomheder og markedets investorer om at rette antennerne bort fra de fødevarebaserede biobrændsler og i retning af 2. generation.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Sagen kort

EU har vedtaget, at 10 pct. af transportsektorens energibehov i 2020 skal komme fra vedvarende energi. • Hidtil har biobrændstoffer været næsten ene om at bane vej mod dette mål. Langt
de fleste biobrændstoffer, der produceres og bruges i EU, er imidlertid baseret på afgrøder, der også kan bruges til fødevarer og foder.

I lyset af fødevarekrisen og klimatruslen vil Kommissionen gerne sætte en stopper for det og i stedet fremme såkaldt 2.-generationsbiobrændstoffer, der produceres af organiske affaldsprodukter, alger m.m.

Et direktivforslag, der skal bane vej for dette skift, har været undervejs længe. I går blev det fremlagt i Kommissionen, og nu skal det forhandles af Europa- Parlamentet og Ministerrådet.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Brian Pietersen

der er hele tiden nogle der må tilpasse sig, være omstillingsparate, det er skovt nok altid de ansatte, men lige så snart det er de fleste firmaer, så pivpiv.

tag jer sammen, fald død om med æren i behold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Vi har ikke tid til at diskutere og fortsætte diverse latterlige diskurser, som fører til helvedet. Ikke mere livsforlængende behandling til det kapitalistiske system. En hurtig og effektiv dødshjælp vil forkorte pinslerne for alle parter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Peter Hansen

Hvordan bærer man sig ad med at dyrke fotosynteseafhængige algekulturer i lukkede tanke. Som sædvanlig er du ude på overdrevet med dine holdningsprægede kommentarer, som ikke tager virkelige omstændigheder alvorligt. I gamle dage ville du sikkert være blevet vækkelsesprædikant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Aniss

Ideen med biobraendstof er faktisk god nok. I modsaetning til afbraending af fossile breandstoffer tilfoerer det ikke mere CO2 til atmossfaeren da det i teorien fungerer som et lukket kredsloeb; den CO2 der udledes svarer til den energi som de planter der er basis for biobraendstoffet optager.

MEN....

Saadan fungerer det bare ikke i praksis da biobraendstof idag har et latterligt lavt net-energi-udbytte (ca. 1,5 eller mindre). Dvs. at for at generere 1,5 enheder energi kraeves der 1 enhed energi til fremstilling. Og da den globale energi infrastruktur er baseret paa fossile braendstoffer er det ikke en saerlig god loesning, fordi den ene enhed energi til fremstilling kommer fra primaert fossile braendstoffer.

Derudover har vi saa problemet med at fremstilling af biobraendstof opbruger landbrugs-arealer og derfor medfoerer stigende priser paa mad samt faeldning af skovarealer som bekendt er depoter for kulstof (ligesom de fossile braendstoffer).

Saa alt i alt er det en "no go" som landet ligger idag.

Peter Hansen er dog inde paa noget af det rigtige; biobraendstof baseret paa ALGER. Som Niels-Holger Nielsen naevner kan de dog ikke dyrkes i lukkede tanke da de har brug for sollys, men derimod kan de dyrkes i bassiner, damme eller andet.

http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8646.pdf

Fordelene kunne vaere store:
* Det vil ikke oege konkurrencen om landbrugs-arealer, da det kan dyrkes hvorsomhelst.
* Det vil optage noget af den eksisterende CO2 som er produktet af skovfaeldning og afbraendning af fossile braendstoffer.
* Det potentielle net-energi-udbytte lader til at vaere langt stoerre end for det biobraendstof der fremstilles idag.

anbefalede denne kommentar