Læsetid: 3 min.

Kinas alternative fredspris fortsat uden succes

En alternativ kinesisk fredspris har i sin korte levetid stort set blot påkaldt sig hån. Men prisen tjener et formål, da Nobels Fredspris har spillet fallit, mener et medlem af den kinesiske priskomité
12. oktober 2012

Første forsøg blev beskrevet som klodset. Det andet fremkaldte hovedrysten. Og hele projektet har næsten lige siden dets start været i fare for at blive aflivet af den kinesiske regering. Men et kinesisk sats på at etablere et alternativ til Nobels Fredspris lever stadig. Konfucius Fredsprisen hedder hædersbevisningen, der har til formål at »vise verden, hvordan kineserne opfatter fred«.

»Jeg mener, at Nobels Fredspris har bevæget sig længere og længere væk fra konceptet om fred,« har poeten og formanden for den kinesiske priskomite, Qiao Damo, sagt.

»Vestlige værdier er ikke perfekte, og der er behov for et alternativ, som kan skabe en balance.«

Konfucius-prisen opstod på grund af kinesisk vrede og harme, da den norske Nobelpriskomite for to år siden gav fredsprisen til den fængslede kinesiske forfatter og dissident Liu Xiaobo. Beijing betegnede det som en »uanstændighed«, at den norske komité hædrede en mand, som det kinesiske system fordømmer som en kriminel. Prisen blev set som del af en vestlig antikinesisk sammensværgelse.

En obskur kinesisk organisation kom pludselig og i al hast på banen med sin alternative fredspris – og dengang tilsyneladende med støtte fra regeringen. Men i omverdenen blev tiltaget vidt og bredt afskrevet som et kluntet forsøg på at aflede opmærksomheden fra, at det kinesiske styre var blevet ydmyget internationalt, da verdens mest berømte fredspris tilfaldt en indespærret kinesisk systemkritiker.

Konfucianske principper

Fra Konfucius-komiteen lød det imidlertid, at Kina »bør have en større indflydelse på verdensfreden« på grund af landets størrelse, mens lille Norge og den norske komité »uundgåeligt kan være forudindtaget og galt afmarcheret«.

Der var brug for en ny og ikkevestlig pris til at »promovere verdensfred set fra et orientalsk perspektiv«, hed det. En pris, der kan »opretholde det konfucianske princip om harmoni, værne om FN’s Charter, praktisere den kinesiske regerings storslåede mål om at opbygge et harmonisk samfund og bidrage til en fredelig udvikling og velstand for menneskeheden«.

Den første Konfucius-pris tilfaldt i 2010 Lien Chan, en taiwansk politiker, for hans indsats for at forbedre forholdet mellem ærkefjenderne Kina og Taiwan. Forsøget på at stjæle rampelyset fra prisceremonien i Oslo til ære for Liu Xiaobo blev imidlertid en tåkrummende farce. Lien Chan dukkede ikke op for at tage imod den nyindstiftede pris, da han aldrig fik at vide, at han var vinderen. I stedet fik en fortumlet, lettere skræmt og tilsyneladende tilfældig seksårig pige til opgave at modtage prisen.

Sidste år gik prisen til Ruslands daværende premierminister – og nuværende præsident – Vladimir Putin. Valget af den tidligere KGB-agent blev mange steder i udlandet mødt med en blanding af latter og forbavselse. Putin fik prisen, da hans – i sidste ende forgæves – kritik af NATO’s engagement i Libyen-oprøret mod Gaddafi var »på fremragende vis med til at opretholde verdensfreden«. Priskomiteen roste desuden Putins beslutning om at gå i krig i Tjetjenien i 1999.

Pris fortsætter

»Den jernnæve og hårdhed han fremviste i denne krig imponerede i høj grad russerne, og han blev anset for at være i stand til at tilvejebringe sikkerhed og stabilitet til Rusland«, lød det fra komiteen. Og Qiao Damo tilføjede: »Disse krige var retfærdige krige. Putin kæmpede for sit lands integritet.«

Heller ikke Putin dukkede op til prisoverrækkelsen i Beijing. Som den kinesiske avis Global Tidende skriver, så »gik de to prisceremonier ikke specielt godt. Vinderne mødte aldrig op og lod til at være ligeglade med, at de havde vundet.«

Efter den kinesiske regering i starten lod til i hvert fald at acceptere Konfucius-prisens eksistens har den mere og mere distanceret sig fra både prisen og priskomiteen – der består af 16 medlemmer, hovedsageligt akademikere. Sidste år meddelte kulturministeriet, at prisen ville blive nedlagt, da den var ulovlig. Men organisationen bag prisen, China International Peace Research Center, fortsætter ufortrødent – med økonomisk støtte fra kinesiske te- og alkoholproducenter. I sidste måned blev kandidaterne til dette års pris afsløret. Blandt dem er Microsofts grundlægger, Bill Gates, FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, og hans forgænger Kofi Annan. Og Wang Dingguo, den eneste nulevende kvindelige deltager i formand Maos Lange March, Yuan Longping, ophavsmanden til Kinas højtydende hybrid-ris samt Gyaltsen Norbu, som Kinas regering kontroversielt har udpeget som den 11. reinkarnation af tibetansk buddhismes Panchen Lama.

Konfucius-prisen vil blive uddelt den 9. december i Beijing – en dag før den faste dato for prisoverrækkelsen af Nobels Fredspris i Oslo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu