Nyhed
Læsetid: 2 min.

Kinas fattigdomsbekæmpelse udhules af ulighed

Der er hundreder af millioner færre fattige i Kina, men næsten 200 mio. lever fortsat i dyb fattigdom. At lave om på det vil kræve politiske ændringer, som kommunistpartiet hidtil ikke har ønsket at foretage
Udland
29. oktober 2012

Statistikken er beundringsværdig. Hundreder af millioner af kinesere har bevæget sig op over fattigdomsgrænsen. Ifølge Verdensbanken levede 835 mio. kinesere for mindre end 1,25 dollar om dagen i 1981. I 2008 var det tal faldet til 173 mio.

FN har slået fast, at uden den enorme fattigdomsreduktion i Kina ville det være umuligt at opnå verdensorganisationens 2015-mål om at halvere antallet af mennesker i verden, der lever i fattigdom.

Men fattigdomsbekæmpelsen bliver dog stadig mindre effektiv i Kina, specielt i det seneste årti, hvor præsident Hu Jintao ellers har erklæret, at nationens voksende velstand skal fordeles mere ligeligt.

»Den økonomiske vækst i Kina ville have en langt større fattigdomsbekæmpende effekt, hvis den økonomiske ulighed ikke var øget så markant inden for det seneste årti,« siger Chen Shaohua, der for Verdensbanken har undersøgt fattigdom og ulighed i Kina i to årtier.

Kinas voksende velstand kommer i stadig stigende grad landets rigeste og ikke de fattige til gode. De rigeste 10 procent i landet tjener nu 23 gange mere end de fattigste 10 procent, fortæller officielle tal. Men ifølge Wang Xiaolu, der er økonom ved den uafhængige tænketank Det Nationale Økonomiske Research Institut, er uligheden dog langt større, hvis man medregner den »skjulte indkomst« såsom bestikkelse og frynsegoder, som tilfalder de rigeste.

»Hvis det medregnes, så tjener de rigeste 10 procent hele 65 gange mere end de fattigste 10 procent,« siger Wang.

Upopulære indrømmelser

Ifølge Albert Park, professor i økonomi fra Hongkong University of Science and Technology, skyldes fattigdomsreduktionen i Kina primært, at bønderne i starten af 1980’erne fik adgang til markedet og ret til at sælge deres egne afgrøder, og senere at millioner af bønder søgte mod byerne for at arbejde på fabrikker. Samtidig har afskaffelsen af landbrugsskatter haft en stor effekt.

Men hvad der skal hjælpe de 173 mio., der lever for under 1,25 dollar om dagen, og de 400 mio., der lever for mindre end to dollar, er nu det store spørgsmål. Og løsningen vil kræve politiske indrømmelser, som kommunistpartiet hidtil ikke har været villig til at give.

»Hvis flere bønder skal løftes ud af fattigdom, så er det vigtigt, at de får ejerskab til den jord, som de dyrker deres afgrøder på, men som fortsat ejes af staten,« siger Chen Shaohua.

»Vi har talt om det i mange år, men det møder en voldsom modstand fra lokalregeringerne, som får en stor del af deres indkomst fra salg af jord.«

Migranter uden sundhedspleje

Hun peger samtidig på, at det er nødvendigt at ændre på reglerne, der gør, at de op mod 200 mio. bønder, der er søgt til byerne for at arbejde, også får adgang til boligsubsidier, sundhedspleje, uddannelse og andre velfærdsgoder, som byboere har ret til.

Det har migranterne ikke ret til i dag, da de rigere byområder er nervøse for den store økonomiske byrde, det kan bringe med sig.

Det gør, siger Chen Shaohua, at købekraften hos migrantarbejderne og deres fattige familier ude på landet forringes, da de er nødt til at opspare en stor del af deres indkomst for at dække udgifter til f.eks. uddannelse, sygdom og pension.

»Men hvis de ændringer ikke bliver gennemført, så vil det blive stadig sværere at løfte kinesere ud af fattigdom,« siger Chen Shaohua.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her