Baggrund
Læsetid: 5 min.

Latinamerika udfordrer USA i krigen mod narko

En lang række latinamerikanske regeringer ønsker at legalisere narkotika for at undgå mere vold. USA kæmper imod
En lang række latinamerikanske regeringer ønsker at legalisere narkotika for at undgå mere vold. USA kæmper imod
Udland
24. oktober 2012

I mere end 40 år har de latinamerikanske lande med støtte fra USA forsøgt at bekæmpe narkotrafik med militære midler. Men markedet for kokain og andre narkotika er ikke blevet mindre. Derimod er kampen kun blevet hårdere og koster flere menneskeliv, mens rets- og fængselsvæsen i stigende grad overbelastes i de latinamerikanske lande.

 arDerfor vender stort set samtlige latinamerikanske lande i dag USA ryggen, og i stedet for at bekæmpe narkotika vil de åbne for en gradvis legalisering.

»Nogen er nødt til at tage de første skridt i Sydamerika. For vi er ved at tabe kampen mod narkotika og den organiserede kriminalitet på kontinentet,« sagde Uruguays præsident, José Mujica, i sidste uge, da landets parlament havde udarbejdet et nyt lovforslag, der skal afkriminalisere brugen af marihuana.

I Centralamerika, hvor flere lande er ved at bukke under for den organiserede kriminalitet, der har gjort landene til verdens mest voldelige med langt flere ofre end eksempelvis i krigene i Afghanistan og Irak, ønsker Guatemalas præsident, Otto Pérez Molina, at gå op til flere skridt videre: I en firepunktsplan har han foreslået, at de centralamerikanske lande i fællesskab arbejder for at etablere et system, hvor modtagerlandene kræves 50 procent af markedsprisen, hver gang et parti narkotika konfiskeres af myndighederne. Det vil sige, konfiskeres et kilo kokain på vej mod USA, så skal det prompte udløse, hvad der svarer til 50 procent af markedsværdien i ’findeløn’. Ydermere har præsident Otto Pérez Molina foreslået, at de centralamerikanske regeringer bør overveje at etablere en korridor igennem regionen, hvor kokain og andre stoffer frit kan passere, til de når markedet i USA.

»Vi kan ikke udrydde det globale marked for narkotika, men vi har alle muligheder for at regulere det, som vi har gjort med tobak og alkohol. Narkotikamisbrug, alkoholisme og tobak skal behandles som sundhedsproblemer, ikke som kriminelle handlinger. Vores børn og børnebørn bør kunne kræve en mere effektfuld og mindre ideologisk tilgang til problemet fra USA,« sagde Guatemalas præsident, Otto Molina Pérez, da de mellemamerikanske lande mødtes i juni.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at der i dag blæser nye vinde over kontinentet, og at de latinamerikanske regeringer ikke længere vil tolerere, at efterspørgslen på narkotika i USA skal ødelægge landene i syd. Det forklarer Martin Jensma, der er koordinator for programmet Drugs and Democracy ved Transnational Institute i Amsterdam, og som siden 1998 har beskæftiget sig med internationale konventioner og nationale lovgivninger inden for narkotikabekæmpelse.

»Manglende sikkerhed og narkorelateret vold har nået ubærlige højder i særligt Mexico og Centralamerika, og det er derfor vanskeligt – selv for USA – at sætte spørgsmålstegn ved disse landes ret til at søge alternative strategier,« siger Martin Jelsma, der mener, at de dage, hvor USA egenhændigt dikterer ’krigen imod narkotika’, som tidligere præsident Richard Nixon formulerede det, er slut.

»Som sådan er der et grundlæggende politisk skifte i gang. Fundamentale forslag til ændringer af den FN-baserede nultolerance over for narkotika bliver testet ud over hele den latinamerikanske region, hvor eksempelvis Bolivia har gjort op med forbuddet mod coca-dyrkning, og nu Uruguay, der vil indføre et reguleret cannabis-marked.

Men også lande som Argentina, Ecuador og Brasilien bevæger sig imod en afkriminalisering af brugen af narkotika. Så man kan sige, at hele det sydamerikanske kontinent er ved at bevæge sig ind på en ny kurs,« siger Martin Jelsma.

At de latinamerikanske lande ønsker en anden og alternativ tilgang end krigen mod narkotika er ikke nyt. I 1993 anmodede den daværende mexicanske regering FN’s generalsekretær om at sætte fokus på problemet med narkotrafik, der medførte stadig mere vold og ødelæggelse i Latinamerika. Den mexicanske regering ønskede en strategi for at bekæmpe efterspørgslen i stedet for at føre krig mod dem, der står for udbuddet. Og så ville Mexicos regering have et opgør med USA’s enegang på området.

På trods af stor modstand fra netop USA blev en særlig FN-konference stablet på benene i 1998, men debatten blev obstrueret af blandt andet USA’s regering, der ikke ønskede markante ændringer i måden at tackle problemet med narkotika på.

Resultatet blev derfor det modsatte af, hvad de latinamerikanske regeringer dengang havde sat på dagsorden. Nemlig at den eksisterende kamp mod narkotika blot blev optrappet med en målsætning om, at verden »i 2008 skulle være fri af narkotika«.

Dengang sagde FN-konferencens vært slutteligt, at »problemet med narkotika forsvinder ikke, bare fordi vi med gode intentioner ønsker det væk. Det internationale samfund bør forberede sig på en lang og hård kamp.«

Siden da er krigen imod narko ganske rigtigt blevet mere omfattende og koster langt flere menneskeliv, mens stadig mere narkotika handles internationalt.

»I dag er det klart for alle, at den her strategi simpelthen ikke virker. Årtier med konstant øget optrapning i krigen mod produktion og trafik af narkotika har ikke reduceret omfanget af det globale narkotika-marked. Tværtimod har krigen mod narkotika fyldt fængslerne op verden over, gjort kriminelle grupper stærkere end nogensinde før, skabt omfattende korruption og væbnede konflikter uden på nogen måde at få gjort op med de sundhedsproblemer, som den oprindelige tanke var. Det er i dag et faktum, der anerkendes bredt politisk, og det åbner nu op for alternative måder at tackle problemerne på,« siger Martin Jelsma.

Under seneste topmøde i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) i april i Colombia anerkendte USA’s præsident, Barack Obama, at problemerne med vold i Latinamerika hænger uløseligt sammen med den enorme efterspørgsel på narkotika i USA, og at »det amerikanske samfund må forstå, hvilken pris de latinamerikanske og caribiske befolkninger betaler på grund af narkotrafik.«

Alligevel mener præsident Obama ikke, at legalisering er vejen frem:

»Min personlige holdning, som også er holdningen fra USA’s regering, er, at legalisering ikke er svaret. Og hvis vi tillader en sådan åbning, så vil handlen med narkotika kun i langt højere grad komme til at dominere vores samfund.«

Men den holdning står præsident Obama meget alene med på de amerikanske kontinenter. Og Martin Jensma fra Transnational Institute i Amsterdam tror ikke, at USA’s modstand længere spiller en afgørende rolle for, hvilke valg de latinamerikanske regeringer tager i forhold til kampen mod narkotika og organiseret kriminalitet.

»Uigenkaldelige forandringer er allerede sket og de dage, hvor det er USA, der svinger dirigentstokken over Latinamerika, er for længst forbi. Det er andre tider og en fornyet stolthed og en følelse af uafhængighed præger både regionens befolkninger og politikere,« siger Martin Jelsma, der peger på, at der ved det kommende præsidentvalg i USA kan komme ekstra pres på USA’s politikere for et kursskifte i kampen mod narkotika.

Ved præsidentvalget den 6. november tager befolkningerne tre stater i USA nemlig stilling til spørgsmålet om legalisering af marihuana. Et spørgsmål der tidligere har været til afstemning i blandt andet Californien i 2010, men som dengang ikke fik flertallets opbakning.

Til november er det så befolkningerne i staterne Colorado, Oregon og Washington, der skal tage stilling til spørgsmålet om legalisering.

»Hvis det vedtages at lempe på lovgivningen omkring cannabis i en eller to stater i USA, så vil det blive langt sværere for Washington at presse de sydamerikanske lande på det her område,« siger Martin Jensma.

jel@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@Sven Damm: jeg forstår dig ikke helt og jeg tror også du misforstår mig lidt.

Sven Damm-Ottesen

...undskyld: Så min pointe er, er det udelukkende af ideologiske årsager at du vil have det skal være ulovligt?

Jeg kan sige dig at coke er frit tilgængeligt i hele danmark, spredt i alle kredse af samfundet. At det er ulovligt begrænser ikke forbruget, men det begrænser forskning og oplysning.

For hvem skal det være ulovligt? Du kan jo bare lade være med at tage det og håbe du kan påvirke dine børn i den "rigtige" retning.

Stig Rasmussen

Sven Damm, samme argument kunne man anvende for at sælge våben fuldstændigt frit til disse lande, det vil jo redde danske arbejdspladser og der er efterspørgsel efter disse.

Simon Olmo Larsen

Thomas

Du kan ikke se dobbeltmoralen i at med den ene hånd straffer vi amfetamin pusheren samtidig med udskriver recepter på methylphenidat i tusindvis til vores børn og unge.

Måske man i industrien gerne vil have sine misbrugere for sig selv siden der er så stor modstand og dæmonisering af andre stoffer end dem de selv producerer

Kan da undre mig at alkohol, sukker og medicin er så billigt i et oplyst samfund som vores..

Må man sælge hjemmebryg med den nuværende lovgivning, nej vel?

Ja ville hellere have min datter tog lovlig ecstasy end det kemiske affald som hun risikere at ende med som det er nu.

Sven Damm-Ottesen

Stig Rasmussen:

bortset fra at våben er våben og narko er narko. Det ene er designet til at slå andre end køberen ihjel, det andet til at underholde.

Narko skader køberen, våben skader alle andre.

Desuden er verdens stater enige om at våben er godt, selvom det slår langt flere mennesker ihjel end heroin. Produktionen og langt størstedelen af transporten på verdensplan er ikke styret af organiseret kriminalitet og medfører ikke at producenterne lever i frygt.

Så nej, det synes jeg ikke man kan.

Simon

"Du kan ikke se dobbeltmoralen i at med den ene hånd straffer vi amfetamin pusheren samtidig med udskriver recepter på methylphenidat i tusindvis til vores børn og unge. "

Øh... hvorfor i alverden skulle det ene retfærdiggøre det andet? Ser du gerne at vi får *mere* centralnervestimulerende kemi ("naturligt" eller ej) i omløb??

--

"Måske man i industrien gerne vil have sine misbrugere for sig selv siden der er så stor modstand og dæmonisering af andre stoffer end dem de selv producerer"

Og derfor ser du gerne mere derude?

--

"Kan da undre mig at alkohol, sukker og medicin er så billigt i et oplyst samfund som vores..

Må man sælge hjemmebryg med den nuværende lovgivning, nej vel?"

Jo, hvis du producerer til salg, og opfylder loven krav til erhverv indenfor det område.

--

"Ja ville hellere have min datter tog lovlig ecstasy end det kemiske affald som hun risikere at ende med som det er nu."

Sjov nok ser jeg gerne min datter undgå *begge* dele, men sådan er vi jo så forskellige...

Frygten for, at flere skulle blive misbrugere ved en total legalisering er ikke rationel. Pga. det simple faktum, at mennesker jo dybest set ikke ønsker at gå rundt i en konstant påvirket tilstand, vel?

Sven Damm

"bortset fra at våben er våben og narko er narko. Det ene er designet til at slå andre end køberen ihjel, det andet til at underholde."

Men "underholdningen" i f.eks. alkohol har jo en hel del konskvenser for andre mennesker. Familie til, og børn af, en misbrugs-forældre, uskyldige der bliver dræbt eller kvæstet af påvirkede trafikanter eller andre.

Selvfølgelig er misbrug primært et individuelt ansvar, men at sige at det ikke har konsekvenser for andre, er en kende naivt...

Jens Kofoed,

"Frygten for, at flere skulle blive misbrugere ved en total legalisering er ikke rationel. Pga. det simple faktum, at mennesker jo dybest set ikke ønsker at gå rundt i en konstant påvirket tilstand, vel?"

Hvorledes forklarer du så de 500.000+ der - alene i Danmark - har et "skadeligt alkoholforbug"?

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/alkoholforbrug_i_danmark_001.pdf

Må jeg lige gøre opmærksom på, at denne tråd drejer sig om, at en lang række latinamerikanske regeringer ønsker at legalisere narkotransporten, for at undgå vold og krig i deres lande.
Legal narkotransport eller ej i Latinamerika, har ingen betydning for, om vore børn bruger det ene eller det andet rusmiddel.

Narkotransporten er en sag mellem USA og Latinamerika,- altså om kampen mod narko i USA skal føres i Latinamerika eller ved USA's grænse.

Thomas Krogh

Årsagen til at man i Holland (kun i kommuner hvor der er et bestemt politisk flertal) har valgt at forbyde coffee-shops, beror på at mange tyskere har frekventeret coffee-shops i grænseområdet.
Man har grebet ind under henvisning til uro, der snarere kan henføres til umådeholden alkoholindtagelse, end til folk der har røget en joint. Så det er for at imødekomme tyskernes krav, at der er indført forbud.

Men det væsentlige i debatten er, om staten fortsat via den restriktive politik der er ført i snart 50 år har begrænset eller øget skadevirkningerne ved narkotika.

250-300 dødsfald om året - dødsfald der vel at mærke kunne være undgået, hvis man havde ført en politik der ikke gik ud på at være restriktiv, men på at være skadereducerende.

Man har skønsmæssigt siden 1970'erne haft ca. 15.000 stiknarkomaner - sidste tal jeg kender til siger 13.000, hvilket blev nævnt i en artikel her i Information, så det har altså ikke ændret sig på trods af restriktiv lovgivning.

Vi har hældt milliarder af kroner i bekæmpelse af narkotika, uden at det har flyttet sig til det bedre - og vi har brugt enorme resurser på at forhindre følgekriminalitet, men vi har intet effektivt gjort ved problemet - blot mere af det samme.

Jeg ved da at nogle synes at det er at give op i forhold til kriminalitet - men man bør erindre at man ikke kan forhindre indsmugling og forbrug af stoffer i noget samfund - det findes ikke. Og stofindtagelse er altså noget mennesker "gør" - og særligt når de er unge.

Når man har brugt snart 50 år på noget der ikke virker, så er man jo nødt til at stoppe med at smide gode penge efter dårlige investeringer.

Der for bør man legalisere, og yderligere oprette steder hvor brugerne kan få analyseret deres stoffer - så vi undgår eksempler som den unge svensker der døde på Roskilde festivalen, efter at have taget hvad han troede var MDMA.

Og det er jo en af grundene til at forældre i Danmark må slippe deres åndelige dovenskab, og selv tage en snak med de unge om hvor farerne er, bl.a. at man ikke ved hvad køkkenbordskemikere har puttet i extasy - og sådan vil det fortsat være så længe samfundet lader kriminelle stå for fremstilling og distribution.

Stig Rasmussen

Nu har jeg kendt ganske mange narkomaner i mit liv, og fået mange fif af dem.
Din forestilling om heroin er blot - en forestilling.

Heroin er faktisk udviklet som lægemiddel mod alkoholisme af en tysk læge, men netop den stærke afhængighed ved brug af stoffet gør det uegnet som lægemiddel.

Og man kan, som jeg tidligere har skrevet leve mange år som heroin-narkoman, såfremt stoffet er rent og indtages under hygiejniske forhold.

Og hvis folk får deres vedligeholdelsesdosis kan de naturligvis fungere på arbejdsmarkedet, fuldstændig som kokainmisbrugerne på Christiansborg kan.
Nogen har vist taget en bane på toilettet der, synes jeg at kunne huske.

Stig Rasmussen siger:

"Selvfølgelig er der forskelle, en fungerende alkoholiker kan meget vel passe sit job og drikke moderat i arbejdstiden og give den gas når han kommer hjem,"

"En heroinmisbruger ikke vil være i stand til noget som helst, rusen vil være der konstant og i den vil man sidde apatisk, jagten efter nye stoffer vil komme med det samme bagefter."

Kære Stig, du aner tydeligvis ikke hvad du taler om, jeg kan anbefale at du opdaterer din viden om alkoholisme og misbrug. AA er et godt sted at starte.

Niels Mosbak,

"Årsagen til at man i Holland (kun i kommuner hvor der er et bestemt politisk flertal) har valgt at forbyde coffee-shops, beror på at mange tyskere har frekventeret coffee-shops i grænseområdet.
Man har grebet ind under henvisning til uro, der snarere kan henføres til umådeholden alkoholindtagelse, end til folk der har røget en joint. Så det er for at imødekomme tyskernes krav, at der er indført forbud."

Det er nu ikke "turistforbuddet" jeg henviser til men skærpelserne i relation til "hard drug" reglerne - herunder THC reglerne og forbuddet mod hallucinerende svampe.

Som sagt mener jeg man kan lære meget af hollænderne - men der hører deres holdning til de virkeligt "tunge" stoffer altså også.

--

"250-300 dødsfald om året - dødsfald der vel at mærke kunne være undgået, hvis man havde ført en politik der ikke gik ud på at være restriktiv, men på at være skadereducerende."

Måske - men som sagt så har et legalt "rekreativt brug" af rusmidler stadigt meget alvorlige konsekvenser, hvad det store antal direkte eller indirekte alkohol-dødsfald herhjemme jo illustrerer.

Og det er sådan set essensen.

Der kan være mange grunde til at legalisere det ene eller andet, men at tro at et udbredt brug af et stof ikke har alvorlige konsekvenser er dybt naivt.

--

"Vi har hældt milliarder af kroner i bekæmpelse af narkotika, uden at det har flyttet sig til det bedre - og vi har brugt enorme resurser på at forhindre følgekriminalitet, men vi har intet effektivt gjort ved problemet - blot mere af det samme."

Jamen det er da korrekt, men jeg mener også man skal gå videre med f.eks. at give narkomaner gratisk heroin. Problemet er bare at een af årsager til problemet er den ekstreme afhængighed mange opiater medfører - en afhængighed vi for alt i verden ikke skal have udbredt mere bredt i samfundet.

--

"Jeg ved da at nogle synes at det er at give op i forhold til kriminalitet - men man bør erindre at man ikke kan forhindre indsmugling og forbrug af stoffer i noget samfund - det findes ikke. Og stofindtagelse er altså noget mennesker “gør” - og særligt når de er unge."

Selvfølgelig gør de det, men der skal vi stadigt som samfund være med til at sætte grænser. Og en accept af opiaterne og andet i den dur vil være et forfærdeligt skridt i en forkert retning.

Thomas Krogh

Vi har jo en accept af at der til stadighed gennem 40 år har været ca. 15.000 narkomaner - de fleste i et blandingsmisbrug af lægemidler og hårde stoffer. Oven i det har vi så ud fra en "calvinistisk" tankegang tilbudt de mest belastede lægemidlet "Metadon" der er et kunstigt fremstillet opiat, der er stærkt vanedannende og som er næsten umuligt at blive afvænnet fra.

Det har vi tilbudt narkomaner fordi de med det middel ikke får det af narkomaner eftertragtede "sus".

Det er simpelthen suset det handler om, ikke for narkomanerne alene, men for "os" samfundet - de må simpelthen ikke få det sus som heroin giver når det injiceres, eller ryges, men de må gerne få et legalt lægemiddel der er stærkt vanedannende, og som er meget vanskeligt at blive afvænnet fra, bare det ikke giver dem dén velvære.

På den ene side er amfetamin forbudt (undtagen for jagerpiloter ved særlige opgaver) - på den anden side producerer apoteker i Danmark Dex-amfetamin der udleveres til mennesker der lider af ADHD.

Og banderne - ikke kun de etnisk udfordrede - bliver store og velbevæbnede, fordi de lever af at sælge alle slags stoffer, til alle, uanset hvor gamle de er, bare de kan betale.
Og det er kun interessant for kriminelle på grund af prisen, der naturligvis alene afspejler risikoen der er forbundet med indsmugling, idet samtlige stoffer kan fremstilles for ingen penge.

Jeg kendte en kunstner der i mange år havde boet i Chile, hvor han bl.a. drev en mine i bjergene.
Hver uge kørte han op til minen med forråd, og havde altid en stor sæk cocablade med til arbejderne - fordi tygning af cocablade modvirker højdesyge, samtidig med at det er præstationsfremmende.
Og så kom vi tilbage til Sydamerika igen, hvor tygning af coca er udbredt - mens kokain er noget vi har opfundet som lægemiddel her i de mere civiliserede egne, hvor nogle så misbruger det.

Simon Olmo Larsen

Thomas

Jeg forstår udemærket godt du vil beskytte din datter mod den farlige verden, men at lovgive ud fra enkeltpersoner giver ikke mening i det fulde perspektiv.

En legalisering af stoffer i sydamerika vil gavne flere mennesker end det vil skade og det vil flytte problemerne med kriminalisering hen til de lande som har køberne.

Stig Rasmussen

Niels Mosbak : Så du mener altså i ramme alvor at vi skal legalisere stoffer der resulterer i dyb afhængighed?

Så bør vi vel også fjerne lavalderen på alkohol og smøger og hvad med at lave frit våbensalg? - det er jo de færreste der finder på at benytte dem til andet end personligt forsvar?

Stig Rasmussen

"Niels Mosbak : Så du mener altså i ramme alvor at vi skal legalisere stoffer der resulterer i dyb afhængighed?"

Når du læser mit indlæg vil du kunne erfare at man deler Metadon ud til narkomaner - det er mere vanedannende end det junk narkomanerne fylder sig med - og det er stort set umuligt at blive afvænnet fra.

Tobak er mere vanedannende end f.eks. cannabis .

Der er ingen konsistens i at bringe våben ind i debatten - narkotika indtag er en offerløs forbrydelse - og normalt straffer man ikke offerløse forbrydelser i et retsstat.

At man i disse calvinistiske tider har indført begrænsning på indkøb af cigaretter og spiritus for mindreårige - er kun nødvendigt fordi forældrene ikke taler med deres børn, og viser dem hvorledes man bør omgås nydelsesmidler.

Den slags tiltag - at man ikke i forretninger kan sælge alkohol og tobak til unge- hjælper alene på visse medborgeres samvittighed, men er uden praktisk betydning - det man efterspørger finder altid en vej.

Og det gælder også for alle andre former for stoffer, de finder vej til de der efterspørger dem.

Og ja, efter nøje at have overvejet forholdene i det danske samfund, og med den erfaring som jeg gennem mange år som fungerende ordenshåndhæver har haft med området må jeg konstatere, at det samfundet foretager sig i forhold til narkotikabekæmpelse og som det har været siden 1970'erne - det virker ikke.
Antallet af døde narkomaner har holdt sig nogenlunde konstant - og antallet af narkomaner i det hele taget har holdt sig konstant. Det virker simpelthen ikke.

Konsekvensen af den nuværende narkotikalovgivning har været menneskelig fornedrelse af de hårdest belastede narkomaner, og samtidig en enorm berigelse for de mennesker der har fingrene i distribution af stoffer.
Det har ført til en hidtil uset opblomstring af bandeuvæsnet i Danmark, med likvideringer og nedskydninger på åben gade - og det i forbindelse med et sundhedsmæssigt relativt harmløst stof som cannabis.

2 milliarder anslår man der omsættes for af cannabis alene, og den nuværende politik har understøttet spredning af forhandlernettet fra Christiania og ud i byen.
Hvis man mener at det fortsat skal være kriminelle der alene profiterer af forhandlingen af stoffer - og de sælger til alle der har penge - uanset alder - jamen så skal man da fortsætte den nuværende politik.

Hvis man der i mod mener at samfundet skal have hånd i hanke med hvad der forhandles og til hvem - og at staten skal have provenuet, og en forpligtelse til oplysning på et informeret grundlag - jamen så er en liberalisering vejen, og samtidig får man den sidegevinst at mennesker der får et problem med at styre deres narkotikaindtag, vil være nemmere at komme i kontakt med, da stigmatiseringen ved at det samtidig er kriminelt således er ophævet, således at samfundet hurtigere kan komme på banen med skadesreducerende tiltag.

Det er nemlig mellem disse to retninger at slaget står - kriminalisering eller skadesreduktion.

Simon,

"Jeg forstår udemærket godt du vil beskytte din datter mod den farlige verden, men at lovgive ud fra enkeltpersoner giver ikke mening i det fulde perspektiv."

Det skal man bestemt heller ikke. Min pointe er stadigt blot at vi - hvis vi vælger en legalisering - skal gå ind i det med åbne øjne, inklusive skele til hvad konsekvenserne er af udbredelse af det anerkendte rusmiddel alkohol er i dag.

Vi ved at en række af bl.a. opiaterne (inklusive metadon som Niels også påpeger) er så uhyggeligt afhængighedsdannende at det er meningsløst at sammenligne med f.eks. alkohol.

Ønsker vi virkeligt at de får samme udbredelse som alkohol har?

--

"En legalisering af stoffer i sydamerika vil gavne flere mennesker end det vil skade og det vil flytte problemerne med kriminalisering hen til de lande som har køberne."

Det vil uden tvivl hjælpe i Sydamerika, men jeg er mere end tvivlende overfor om det vil gavne flere mennesker. Når man ser på hvor mange mennesker der får ødelagt deres liv af alkohol - og af andre alhokolafhængige eller -påvirkede - så gruer jeg ved tanken om hvad konsekvenserne af en tilsvarende accept af opiater, kokain etc bliver.

Det latinamerikanske nyhedsbureau, Prensa Latina, har lige sendt følgende telegram ud, som har relevans for denne artikels emne. I en hurtig oversættelse lyder den således.:

- I morgen tirsdag indledes der på Cuba et forberedende møde mellem den colombianske regering og FARC-EP, der kan få afgørende betydning for narko krigen og freden i Latinamerika.
De formelle fredsforhandlinger mellem parterne, starter 15 november. Cuba skal være permanent hovedkvater for dialogen, Norge skal være garant for processen, medens Chile og Venezuela er valgt som bisidder i forhandlingerne.
Efter seks måneders sonderende møder, er man nået frem til en fem punkters dagsorden, mellem de to parter.

Den første vedrører en øget adgang til jord, og en mere ligelig fordeling af velstanden.
Den anden omhandler sikring af den politiske opposition og deltagelse i samfundslivet.
Den trejde en afslutning af den væbnede konflikt, og herunder nedlægelse af våben og integration af guerillaer i det civile liv.
Den fjerde er krigen mod narko.
Den femte vedrører ofrenes rettigheder og indebærer en afklaring af, hvad der skete i løbet af den næsten 50 års lange konflikt. FARC-EP insisterer på, at alle colombianere bør være en del af denne nye indsats for at opnå fred i landet.

FARC-EP står for de Revolutionære Væbnede Styrker i Colombia - Folkets Hær.

"Vi har en masse optimisme og fortsætter i morgen", udtalte guerilla kommandant Ivan Marquez, der leder delegationen af FARC-EP i forhandlingerne med den colombianske regering, efter dagens møde i Havana, til Prensa Latina.

Alexandra (Tanja Nijmeijer), colombiansk guerrilla, tilslutter sig fredsdelegationen.

http://www.youtube.com/watch?=4d0VADLe8ME

Sider