Læsetid: 3 min.

Minister: Dansk EU-rabat er et rimeligt krav

Danmark kræver rabat på indbetalingerne til EU’s kasse, fordi andre rige lande også får rabat. Men det danske krav kan ende med en stor ydmygelse, mener EU-ekspert
Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at Danmark skal betale meget mere til EU end andre rige lande,’ mener Europaminister Nicolai Wammen.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at Danmark skal betale meget mere til EU end andre rige lande,’ mener Europaminister Nicolai Wammen.

Claus Bech

27. oktober 2012

Når de danske politikere kræver rabat på dansk EU-medlemskab, så skyldes det alene, at andre rige EU-lande som Sverige og Storbritannien også får rabat. Det handler om at sikre egne interesser, siger den danske Europaminister, Nicolai Wammen:

»Vi er gået ind i den afsluttende fase af forhandlingerne. Derfor gør vi det krystalklart for de andre lande, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet, at Danmark står klippefast på kravet om en rabat på én mia. kroner om året. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at Danmark skal betale meget mere til EU end andre rige lande,« siger den danske Europaminister, der pointerer, at Danmark fortsat vil være blandt de lande, der betaler mest til EU-samarbejdet:

»Og det er helt i orden, at vi som velstående medlemsland betaler mere til den fælles kasse. Men det er ikke rimeligt, at vi betaler for de andre rige landes rabatter.«

Derfor truer den danske regering med at nedlægge veto mod EU’s budgetter, hvis ikke der indregnes en årlig rabat på én mia. kroner i perioden 2014-2020. Og de danske politikere må være sikre på at få en rabat, da den allerede indgår som en del af det finansielle grundlag for den skattereform, som regeringen sammen med Venstre og de konservative blev enige om i foråret.

»Den danske regering må have fået håndslag på, at det kan lade sig gøre. Ellers er det meget svært at forstå. Det her kan jo ende med at blive en enorm ydmygelse både på den hjemlige scene og i Europa,« siger professor Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Po-litik på Københavns Universitet. Hun forstår ikke den stejle danske position: »Det danske krav og trussel om veto er svært at forstå. Ser man på Danmarks samlede medlemskab over årene, så er det kun inden for de seneste par år, at Danmark er blevet bidragsyder i forhold til EU. Ellers har vi i årevis været nettomodtagere af penge fra den fælles europæiske kasse,« siger Marlene Wind, der fortsætter: »Det klinger også en anelse hult, at man efter at have haft et formandskab, hvor man har talt om penge til forskning, penge til vækstinitiativer og penge til de arbejdsløse, nu taler om at skære i budgetter og argumenterer for rabatter.«

Bekymring i syd og øst

– Det må vække bekymring hos de Syd- og Østeuropæiske lande?

»Det gør det også. Jeg har talt med flere ambassadører og embedsmænd fra de østlige EU-lande, og de forstår ikke den danske position. De havde regnet med, at Danmark ville stå for en anden holdning,« siger Marlene Wind.

Sofie Carsten Nielsen, EU-ordfører for Radikale Venstre, kan godt se, at det måske ser ud, som om Danmark opfører sig usolidarisk. Men det er slet ikke tilfældet: »Det her handler om en kamp mellem de rigeste EU-lande. Og i den sammenhæng varetager den danske regering blot de danske interesser,« siger Sofie Carsten Nielsen.

– Tror du, at de forstår det i Øst- og Sydeuropa?

»Det er klart, at vi har en kommunikationsopgave i at forklare vores position. Men jeg tror, at mange af de her lande, der er vores allierede på mange andre spørgsmål, sagtens kan forstå vores krav,« siger Sofie Carsten Nielsen.

– Men vi er i krisetid, er det ikke på sin plads, at de rigeste giver mest?

»Jo, det er helt på sin plads, at vi giver lidt ekstra. Men det gør vi også allerede. Og man kan sige, at vi reelt alle er nettomodtagere, da vi tjener styrtende på at være med i fællesskabet. Det er meget værd for de europæiske virksomheder,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

De rige vil ikke betale deres bidrag. Og når England og Sverige har gennemtrumfet, at de ikke skal betale, så skal vi da heller ikke. De penge er også allerede afsat til skattenedsættelser i skattereformen.

Det lyder måske naturligt og fornuftigt i mange ører. I mine lyder det usolidarisk, elitært, som om vi foragter de andre lande i EU. Så hvordan mon det lyder i deres?

Jeg tror også det er medvirkende til at øge den almindelige modvilje mod EU i befolkningen, at vi behandler fællesskabet på den måde. Det betyder, at Christiansborg formentlig aldrig vil kunne vinde en folkeafstemning om nærmere tilknytning.

I sidste ende venter selvfølge den afstemning, hvor vi reelt melder os ud. Man kan ikke i længden blæse og have mel i munden. I længden tillader de andre det ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis Danmarks skulle være "solidarisk", skulle
Danmark vel tilbagebetale det, vi netto har modtager fra 1973 til 1996, se faktaboks, eller hvad?

Så tror jeg godt vi kan vinke farvel til tandlægeregningers tilskud de næste mange år.
Nej, solidaritet går jeg ind for, men ikke tåbelige EU-udgifter. Den største konto er stadig landbrugsstøtten, som Danmark modtager i stor stil. Det burde lukkes og slukkes, det er et fortidslevn, ingen kan forklare eller forsvare i dagens moderne Europa.

Alt dette kontingentsnak har intet at gøre med de store lån og garantier til de nødlidende sydeuropæiske lande at gøre.

Claus E. Petersen

Det bidrag er allerede ordnet, men det skal jo se ud af noget når vi har en eurofil statsminister for et eurofjernt land, så spillet/spinnet kører, for det ser jo godt ud når den eu-fjendske danske befolkning råber, "skide godt Helle, en hel milliard. Fedt at du nakkede dem".
Fakta er jo at samme milliard allerede er fordelt og forhandlet for lang tid siden.
Danske regeringer kan vist ikke engang gå enegang om størrelsen af babysutter, for det er vist også et EU-direktiv.