Læsetid: 6 min.

’Når de foragter os, foragter vi også dem’

I en fattig del af det centrale Kina rettes en voldsom bitterhed mod regeringens ekstravagante ’forfængelighedsprojekt’, som befolkningen anklager for at være et symbol på korruption, spild af offentlige midler og voksende ulighed. I hele landet er vreden over netop disse tre onder sprængfarlig – og udgør en af de største udfordringer for den næste generation af kommunistiske ledere
Lokalregeringen i Wang-jiang har beslaglagt 121.000 kvadratmeter landbrugsjord, der skulle bruges til den kolossale nye regeringsbygning. For lokalbefolkningen symboliserer projektet den stadig voksende kløft mellem den politiske elite og folket.

Lokalregeringen i Wang-jiang har beslaglagt 121.000 kvadratmeter landbrugsjord, der skulle bruges til den kolossale nye regeringsbygning. For lokalbefolkningen symboliserer projektet den stadig voksende kløft mellem den politiske elite og folket.

Martin Gøttske

15. oktober 2012

Det er gigantisk og imponerende. Og det er forhadt og udskældt. For de lokale kommunistiske ledere er det nye regeringshovedkvarter et sindbillede på storhed og fremskridt. For befolkningen er det imidlertid en rød klud i ansigtet og et monument over alt det, som de er mest arrige over: den uhellige økonomiske treenighed af korruption, spild og ulighed.

I udkanten af Wangjiang, en lille flække i den centralkinesiske provins Anhui, som kun har en ensporet indfaldsvej, lever en stor del af befolkningen i fattigdom. Børn sidder i faldefærdige skoler. Forældre kæmper for at få mad på bordet. Og bedsteforældre trues af økonomisk ruin på grund af stadig dyrere sundhedspleje.

»Her på egnen er vi vant til, at livet er hårdt,« fortæller Liang Yingzheng, en midaldrende bonde. Han ville bedre kunne acceptere situationen, hvis det ikke var for hans nye nabo, der hver dag giver ham »følelsen af at blive spyttet i ansigtet«.

»Regeringen sjofler os ved at bygge det der,« siger Liang og peger på naboen: den kolossalt store og opulente nye regeringsbygning, som de lokale politiske ledere har skænket sig selv for offentlige midler. Der er beslaglagt hele 121.000 kvadratmeter landbrugsjord til det storstilede projekt. I centrum er en enorm triumfbue, der øverst prydes af folkerepublikkens emblem: fem gyldne stjerner på en rød baggrund. Rundt om spreder sig et kæmpestort bygningskompleks på i alt 43.600 kvadratmeter.

Det er så stort, at folk her med harme i stemmen siger, at »selv den amerikanske præsident lever mere ydmygt end vores lokale kadrer«. Komplekset, der opføres i det fattigste amt i en af Kinas fattigste provinser, er da også, ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua, otte og en halv gang større end Det Hvide Hus i Washington.

»Er det virkelig det, som vi har mest brug for?« spørger Liang. »Vil deres nye flotte bygninger gøre vores liv bedre?«

Ny fæstning

Mens befolkningen efterlyser penge til skoler, hospitaler og ældrepleje, så har regeringen spenderet lige under 55 mio. kr. på byggeprojektet. Det er over en tredjedel af Wangjiang amts årlige budget. Og politikernes nye overdådige hovedsæde, der forventes færdig i begyndelsen af næste år, står i skærende kontrast til de økonomiske forhold for de ca. 600.000 indbyggere i området, som i gennemsnit blot tjener 3.600 kr. om året.

»Det er deres nye fæstning,« siger den lokale butiksejer Shan Juan om områdets politiske ledere og deres nye bygninger.

»Derinde kan de leve isoleret i deres luksus og uden forståelse for fattigdommen blandt os almindelige mennesker. Der var engang, hvor kommunistpartiet tjente folket; nu tjener de kun sig selv. Men når de sådan foragter os, så foragter vi også dem,« siger Shan.

Vreden er stor blandt folk i Wangjiang. Og ikke kun fordi de mener, at der spildes sparsomme offentlige midler på et projekt, der for dem både symboliserer den stadigt voksende kløft mellem den politiske elite og folket og mellem rig og fattig. Men også fordi der fyger anklager om, at projektet er ramt af korruption.

»De kunne lige så godt have sat et stort skilt op, der erklærede, at de var korrupte og ligeglade med folket,« siger vejarbejderen Liu Sheng om lokalregeringen.

Bønder anklager regeringens folk for at have puttet i egne lommer en stor del af den kompensation, lokalbefolkningen skulle have haft, efter at deres jord, hvorpå regeringskomplekset nu ligger, blev konfiskeret. Og i et tegn på den manglende tiltro til lederne tager folk det for givet, at embedsfolkene også har skummet fløden i forbindelse med byggekontrakterne. Regeringsbygningerne opføres af et selskab, der teknisk set er privat, men som ledes af en lang række lokale embedsfolk.

Lokalregeringen afviser anklagerne om korruption – og afviser også, at deres byggeprojekt, der er godkendt af provinsregeringen, skulle være for ekstravagant. Regeringen argumenterer med, at de nye bygninger vil være til glæde for befolkningen.

Det tilfredsstiller dog ikke de lokale beboere.

»Jeg håber, at landets og kommunistpartiets ledere i Beijing vil komme os til undsætning og straffe vores lokalregering,« siger Chan, en bonde, der kun vil oplyse sit efternavn.

Mere konflikt

Personificeringen af lederskabet i Beijing, præsident og kommunistpartiets formand Hu Jintao, har tit og ofte i løbet af sit årti ved magten lovet at skabe et mere lige og mindre korrupt samfund, og et samfund, hvor befolkningens behov kommer i første række. Men her kort tid før han træder tilbage, er de folkelige klager, som dem der høres i Wangjiang, blevet stadig flere og højlydte rundt om i landet.

Ved kommunistpartiets kongres, der begynder den 8. november, vil et nyt lederskab blive udpeget. Og om det vil være succesfuldt, vil i befolkningens øjne i høj grad blive målt på, om det er i stand til at tackle problemerne med den omfattende korruption, spild af offentlige midler og kløften mellem rig og fattig – som netop er sprængstoffet, der udløser mange af de op mod 180.000 protester, som der skønnes at være årligt i Kina.

De tre økonomiske onder er forbundet. Korruptionen avler økonomisk spild, som avler større ulighed. Offentlige midler, der skulle være brugt på offentlig velfærd, stjæles fra kassen af embedsfolk eller kanaliseres i stedet ind i blandt andet byggeprojekter, hvor embedsfolk kan skumme fløden. Resultatet er, at pengene ikke kommer befolkningen til gode, men derimod en ganske lille politisk elite.

De tre onder

Premierminister Wen Jiabao har advaret om, at korruptionen er den største trussel mod kommunistpartiets magt. Kommunistpartiet og regeringen straffer hvert år utallige kadrer for korruption, men problemerne fortsætter. Det samme er tilfældet med spild af offentlige midler. Regeringen kritiserer hyppigt opførslen af gigantiske, umådeholdne regeringsbygninger, og at embedsfolk bruger alt for mange offentlige midler på receptioner, oversøiske rejser og luksusbiler til sig selv. Den praksis fortsætter dog også.

»Kommunistpartiet er blevet mere åbent omkring korruptionsproblemet,« siger He Weifang, en juraprofessor fra Peking Universitet.

»Men problemerne vil fortsætte, fordi der fortsat ikke er uafhængige domstole til at straffe de korrupte. Partiet insisterer på at have den eksklusive ret til at kontrollere sig selv og sine egne, men det vil fortsat være utilstrækkeligt for at komme problemet til livs. Samtidig er der ingen demokratiske processer, som giver befolkningen mulighed for at skille sig af med de korrupte ledere.«

Det er rapporter om korruption og spild, der øger bitterheden blandt Kinas fattige som dem, der bor i Wangjiang. Det kinesiske samfund er godt nok som helhed blevet rigere, og under Hu Jintao er den kinesiske økonomi blevet verdens næststørste. Men uligheden vokser. Og dermed også utilfredsheden.

Forfængelighedsprojekter

I Wangjiang opleves de tre onder ikke abstrakt, da lokalbefolkningen får kastet dem lige i ansigtet, hver gang de ser de nye regeringsbygninger. Situationen i Wangjiang er langtfra enestående. Kinesiske lokalregeringer er berygtede i den kinesiske befolkning for at bygge luksuriøse regeringsbygninger. De bliver beskrevet som lokalregeringers ’forfængelighedsprojekter’ og har det til fælles, at de sættes i gang af lokalpolitikere, som ønsker at styrke deres image og karriere inden for systemet. I et Kina besat af vækst bedømmes embedsfolk oftest ud fra, hvor gode de er til at opfylde vækstmålene udstukket fra Beijing. Den letteste og hurtigste måde at få BNP til at svulme er ved at bygge stort – og ikke at investere i for eksempel sundhedspleje eller uddannelse.

I byen Fuyang, også i Anhui-provinsen, har lokalregeringen også været stor i slaget. Her blev brugt 26 mio. kr. på en regeringsbygning, der arkitektonisk er inspireret af Capitol, bygningen, der i Washington huser den amerikanske kongres. Mens det nye hjem for de lokale kadrer var under opførsel, appellerede en skole i området om donationer fra udlandet for at få genopbygget dens bygninger, som var i risiko for at kollapse.

I en nylig onlineundersøgelse svarede 97,5 procent, at der er lignende ’forfængelighedsprojekter’ i deres byer.

Det grimme syn

Sidste år angreb den kommende leder, Xi Jinping, lokalregeringer for denne praksis.

»Disse luksuriøse og overfladiske ’forfængelighedsprojekter’ spilder folks penge og arbejdskraft,« skrev han i en af kommunistpartiets publikationer. »Embedsfolks besættelse af ’forfængelighedsprojekter’ skader partiets og regeringens troværdighed, og der er et påtrængende behov for at få rettet op på denne situation.«

Regeringsbygningerne i Wangjiang er også blevet kritiseret i kinesiske medier. Men projektet fortsætter. Om få måneder vil regeringen begynde at nedrive de fattige lokale indbyggeres hjem, som ligger lige uden for den mur, der omringer lokalregeringens ’forfængelighedsprojekt’.

»De vil have os væk herfra,« siger en af beboerne, Wen Yuhuan, »så de fra deres vinduer ikke bliver frastødt af det grimme syn, som vi almindelige mennesker åbenbart er i deres øjne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

For lokalbefolkningen symboliserer projektet den stadig voksende kløft mellem den politiske elite og folket

Er det noget der kun gælder Kina? Det kunne lige så godt være Danmark eller et hvilket som helst land i verden. Det er hvad sker når (politisk) magt kan udfolde sig ukontrolleret.