Læsetid: 3 min.

Netanyahu mobiliserer politisk for at kunne presse USA på Iran-politikken

Valg i utide i Israel skal sikre Netanyahu en politisk platform til ny omgang med USA om tidsfristen for et angreb på Iran
11. oktober 2012

Umiddelbart troede libanesiske tv-seere ikke deres øjne, da Benjamin Netanyahu, den frygtede og på disse kanter dæmoniserede israelske premierminister, talte til FN’s Generalforsamling den 27. september medbringende en tegneseriebombe på et papskilt. Var det skjult kamera? En morbid vits? Eller børne-tv?

For Netanyahu var det politisk alvor, som blev understreget tirsdag, da han meddelte, at der udskrives nyvalg i utide – engang i januar eller begyndelsen af februar næste år – af hensyn til hans muligheder for at påvirke USA’s Iran-politik.

Da han på FN-talerstolen slog en tyk streg med en rød tusch lige under pap-bombens lunte for at vise, hvor Israels ’røde linje’ i forhold til Irans påståede, men hidtil ikke dokumenterede kernevåben går, var det endnu et forsøg på at vride armen om på præsident Barack Obama i hans valgår. Netanyahu ville fortælle amerikanske vælgere, at USA’s Iran-politik ikke lever op til den i Israels optik ’eksistentielle trussel’ fra Irans atomprogram. Eller Israels og Israels – den ’røde linje’ er snarere Netanyahus egen, eftersom et flertal af israelerne er massivt imod et angreb på Iran, hvis man skal tro meningsmålingerne.

Netanyahu håber nu på Mitt Romney som ny amerikansk præsident – i en sådan grad, at han beskyldes for at blande sig i den amerikanske valgkamp, hvad han dog selv afviser.

Men nærlytning af Mitt Romneys udenrigspolitiske tale i mandags viser, at bortset fra kampagne-retorikken er den republikanske præsidentkandidat heller ikke til sinds at bombe Iran i overmorgen. Ingen analytikere har fundet afgørende forskelle til Obamas erklærede Iran-politik i Romneys ytringer – indtil videre går politikken ud på at isolere Iran med yderligere sanktioner, men formelt holde den militære option åben.

Forskellig deadline

Realiteten er, at USA og Netanyahu har vidt forskellig deadline for, hvornår Iran bliver en kernevåben-trussel. Netanyahu ser Irans igangværende bygning af undergrundsanlæg til berigelse af uran, der er en direkte konsekvens af 10 års israelske og amerikanske krigstrusler, som en ’rød linje’. Amerikanernes ’røde linje’ er når – og hvis – Iran indleder et egentligt kernevåbenprogram.

USA’s regering synes desuden at have tillid til, at sanktionerne virker, og har i det store og hele ignoreret Netanyahus pres – den iranske økonomi er nødlidende i en sådan grad, at Mahmoud Ahmadinejad står til at tabe præsidentvalget næste sommer, og meldinger om at den pragmatiske ekspræsident Akbar Rafsanjani er ved at få ny politisk luft tolkes som tegn på opblødning af Teherans bastante nej til øget kontrol fra det internationale atomagentur, IAEA .

Disse signaler synes ikke at påvirke den israelske leder, der fortsat argumenterer for amerikansk accept af et tidligt militært angreb på Iran. Og ifølge den israelske politiske analytiker, Jonathan Spyer, har Netanyahu udskrevet valg i utide for at have en fasttømret regering klar, når det amerikanske præsidentvalg er overstået.

»Det eneste, der synes sikkert, er, at Netanyahu fortsætter som premierminister,« siger Spyer til Information over Skype. »Formelt har han udskrevet valget på uenighed om budgettet (den israelske finanslov, red.), men den uenighed ville han være i stand til at løse, hvis han ville. Hensigten med valget er at være klar med et nyt mandat, når enten Obama eller Romney påbegynder en ny periode i Det Hvide Hus.«

Toparti-system i sigte

Jonathan Spyer tilføjer, at Netanyahus nuværende centrum-højre-koalition formentlig vil få samme udseende som nu.

»Det spændende ved valget er hverken budgettet eller Iran, men at det kan munde ud i en politisk situation, vi ikke har haft i årtier, nemlig et ægte toparti-system. Arbejderpartiet, der nu har otte af Knessets 120 pladser, står til en markant fremgang og kan i givet fald sammen med venstrefløjspartiet Meretz og de sikre arabiske mandater genskabe et højre-venstre-scenario, vi ellers har vænnet os til var fortid.«

Et ukendt faktor er, at den tidligere Likud-premierminister Ehud Olmert, der for nylig fik en mild dom for korruption, får et comeback hjulpet af Haim Ramon, en tidligere topfigur i Arbejderpartiet. De to er i færd med at danne et parti, der skal tage kampen op på midten af israelsk politik, hvor såvel den nuværende forsvarsminister, Ehud Barak og midterpartiet Kadimas Shaul Mofaz er nødlidende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Ualmindelig ringe analyse af situationen i Iran. Ahmadinejad risikerer ikke at tabe næste præsidentvalg. Han stiller slet ikke op. At se håb for en ny linje via den aldrende og detroniserede "pragmatiker" (opportunist...) Rafsanjani er vist lidt naivt.

Jeg kan ikke stoppe med at grine...

"... at Mahmoud Ahmadinejad står til at tabe præsidentvalget næste sommer... "

Siger meget godt om hvor meget vestlige journalister egentlig ved om emnet de skriver om. Det langt ude er at manden har været udstationeret i Libanon/ Mellemøsten længe.

Jeg er glad for at selv Anders Sørensen synes denne her tekst var bare "lidt" naivt. :P

”Standup komikeren Netanyahu”, udtalte fredsforskeren og konflikteksperten Jan Öberg. Kilde – klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=VEE1D0DDMJU

Öberg refererede til Netanyahus infantile børnehave bombe-papskilt i FN der afspejler arrogance, men yderst farlige ”war mongering” krigsvanvid.

Sammen med NATO, USA og Tyrkiet og sidstnævntes piratflykapring in mente, har vi hér det seneste eksempel på en ”act of war”, ifølge en kommentator.

Lille Danmarks eget bidrag til krigsvanviddet er krigsforbryderen Anders Fog Rasmussens opbakning til bl.a. Tyrkiets krigshandlinger.

Og så skriver Ellegaard:
"... tegn på opblødning af Teherans bastante nej til øget kontrol fra det internationale atomagentur, IAEA."
Men det er mit indtryk at IAEA allerede har rimelig, tilstrækkelig kontrol med Irans fredelig atomprogram. Intet tyder på, at Iran er i gang med en suicidal, atomar, våben udvikling. Så dumme er iranere heldigvis ikke.

Også jeg må påpeger Informations og Lasse Ellegaards uvidenhed:
"... den iranske økonomi er nødlidende i en sådan grad, at Mahmoud Ahmadinejad står til at tabe præsidentvalget næste sommer..."
Lige som så mange af Enhedslistens nuværende og tidligere MFére, har Ahmadinejad blot opbrugt sine tilladte perioder i embedet som præsident. At Ellegaard lægger mere i dette er formentlig ren reaktionær ønsketænkning. Reaktionær fordi Ellegaard bruger sin fejl til at bilde os ind at Irans økonomi er dårligere end den måske rent faktisk er - pga. nogle vestlige landes sanktioners forsøg på at påføre landets befolkning unødige lidelser.

Anders Sørensen

@ Schmidt: IAEA er nu ikke selv helt tilfredse med kontrollen med det iranske atomprogram. Det 35 lande bredt sammensatte styrelsesråd (bestående af Algerietm, Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Canada, Kina, Cuba, Ægypten, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Sydkorea, Libyen, Mexico, Nigeria, Norge, Pakistan, Polen, Rusland, Saudi Arabien, Sydafrika, Sverige, Thailand, England, Tanzania, USA og Uruguay) vedtog i september en resolution, der bl.a. understregede at:

“1. Stresses the repeated conclusion by the Director General that the Agency continues to verify the non-diversion of declared nuclear material at the nuclear facilities and Locations Outside Facilities declared by Iran under its safeguards agreement, also notes the Director General’s repeated conclusion that, as Iran is not providing the necessary cooperation, including by not implementing its Additional Protocol, the Agency is unable to provide credible assurance about the absence of undeclared nuclear material and activities in Iran, and therefore to conclude that all nuclear material in Iran is in peaceful activities;

2. Urges Iran to comply fully and without delay with all of its obligations under the relevant Resolutions of the UN Security Council, and to meet the requirements of the Board of Governors, including the application of the modified Code 3.1 and the implementation and prompt entry into force of the Additional Protocol;

3. Expresses its serious concern regarding the continued enrichment and heavy water-related activities in Iran, contrary to the relevant resolutions of the Board of Governors and the UN Security Council;

4. Commends the Secretariat for its intensive efforts, pursuant to GOV/2011/69, to conclude with Iran an agreement on a structured approach for resolving outstanding issues related to possible military dimensions and stresses that it is essential for Iran to immediately conclude and implement such an approach, including as a first step providing the access the IAEA has requested to relevant sites, and decides that Iranian cooperation with IAEA requests aimed at the resolution of all outstanding issues is essential and urgent in order to restore international confidence in the exclusively peaceful nature of Iran’s nuclear programme”

IAEAs særbehandling af Iran er en gentagelse af og en parallel til Iraks ikke eksisterende ”Weapons of Mass Destruction”

Med lige netop undtagelse af Israels totale fravær af international kontrol af dets de facto atomvåben besiddelse har IAEA allerede rimelig, tilstrækkelig kontrol med Irans fredelig atomprogram på lige fod med alle andre lande, som IAEA inspicerer.

Uanset hvordan man vender og drejer anklagerne er der intet der tyder på at Iran er i gang med en nuklear våbenudvikling. Selv vestlige efterretningstjenester, også det israelske, indrømmer at Iran ikke er i nærheden af at udvikle atomvåben. Så hvad handler det egentlig om? Er det en gentagelse af og en parallel til Iraks ikke eksisterende ”weapons of mass destruction” med over 1 million uskyldig døde? Mere end bare noget tyder desværre på det.

Selvom Iran faktisk følger de almindelige regler og procedurer for IAEA inspektioner globalt, har ingen, ej heller IAEA, kunnet demonstrere eller bevise, at Iran udvikler et atomar våben program. IAEAs særlige inspektionsregler for Iran svarer i princippet til de danske særregler og love for bl.a. Tvindskolerne og rockere. Disse strider imod menneskerettigheder og er i familie med nazisternes særlove for jøder m.fl. i Det Tredje Rige.
Måske betegnende for IAEAs særbehandling af Iran er bl.a. IAEAs infamøse offentliggørelse af navnene på Irans videnskabelige medarbejdere på dets fredelige atomprogram. Det forudsigelige resultatet, som ikke kan have været IAEA ubekendt, blev at angiveligt det israelske Masad, myrdede og til stadighed myrder Irans videnskabelige civile medarbejdere. Se, hér får vi nemt øje på de virkelige forbrydere.

Troels Peter Schmidt, US Army Anti War Veteran, TVG editor, author, journalist, B.S. Free Education / Antipedagogy

Mikkel Andersen

Hvorfor gider iranerne overhovedet lade sig styre af langskæggede ayathollaer, der kun tænker på atombomber og behandler kvinder, bøsser, kristne og alle ikke-langskæggede som dyr? Iranerne er rimelig veluddannede og kulturelle. Smid da præsterne og deres afstumpede Basij-milits på møddingen og byg et moderne samfund....