Læsetid: 2 min.

Nixon som fredsstifter? Niks!

Dansk Folkepartis Søren Espersen fremhæver USA’s præsident Nixon som manden, der skabte fred i Vietnam. Men det var nu nogenlunde det modsatte, Nixon skabte
USA’s præsident Richard Nixon forhindrede fred i Vietnam i 1968 og bombede i de følgende år Indokina sønder og sammen. Alligevel kalder Dansk Folkepartis Søren Espersen Nixon for en fredsstifter.

USA’s præsident Richard Nixon forhindrede fred i Vietnam i 1968 og bombede i de følgende år Indokina sønder og sammen. Alligevel kalder Dansk Folkepartis Søren Espersen Nixon for en fredsstifter.

The New York Times

26. oktober 2012

I DR’s Deadline mandag aften var Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, med til at diskutere, hvad verden kan vente sig af de to amerikanske præsidentkandidater: Hvor bange skal man være for republikaneren Mitt Romneys krigeriske udladninger? Det mente Espersen, at der ikke er grund til at være.

Søren Espersen forklarede:

»Vi har også set republikanske præsidenter før i tiden, som var udråbt som nogle høge, men som altså endte med at skabe fred. Nixon skabte fred i Vietnam.«

Her må det gave gibbet rundtomkring i de hjem, hvor historisk kyndige sad og kiggede på Deadline. For sagen er, at Richard Nixon ikke skabte fred i Vietnam. Han skabte nogenlunde det modsatte.

Denne uhyggelige sandhed fremgår af faktuelle fremstillinger, bl.a. i den højt respekterede historiker Robert Dalleks biografi om Nixon og hans udenrigsminister Henry Kissinger. Bogen har på dansk titlen Magtens mænd.

Landsforræder

Her kan man læse, at Nixons Vietnam-indsats startede som et egentligt landsforræderi mod USA. Under sin præsidentvalgkampagne i 1968 fik Nixon via Kissinger nys om den demokratiske præsident Lyndon Johnsons initiativer til at få afsluttet krigen i Vietnam. Den viden brugte Nixon til at få den sydvietnamesiske regering til at afvise fredsplanerne. Underhånden lovede Nixon, at han ville sikre Sydvietnams regering langt bedre vilkår, hvis han blev præsident. Dermed røg freden på gulvet i 1968, og yderligere 20.000 amerikanere og hundredetusinder af vietnamesere nåede at omkomme i de følgende unødvendige krigsår.I 1968 vandt Nixon præsidentvalget ved at love amerikanerne, at han havde »en hemmelig plan for sejr i Vietnam«. Det havde han ikke. Han havde ikke nogen anelse om, hvordan han skulle få USA ud af moradset.

I desperation beordrede han Nordvietnam bombet »sønder og sammen«, som Nixon udtrykte det. Han udvidede bombningerne til i nabolandene Laos og Cambodia. Med ødelæggende følger, der endte med at gavne kommunisterne og i Cambodia blev den indirekte årsag til millioner af menneskers død.

Nixon påstod, at han havde opnået »fred med ære« ved en aftale med Nordvietnam i 1973. Som Nixon vidste, indebar aftalen kun, at Nordvietnam udsatte sin erobring af Sydvietnams hovedstad. Den fandt sted i april 1975. Otte måneder tidligere var Nixon gået af i vanære – som følge af sine indenlandske forbrydelser i Watergate-skandalen. Sikke fredsstiftere Søren Espersen holder sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I det hele taget skal man nok ikke se sig om blandt amerikanske præsidenter for at finde fredsstsiftere.

Som Noam Chomsky sagde i et foredrag for et par årtier siden, så ville - hvis man tog Nürnberg-lovene i brug - alle amerikanske præsidenter i efterkrigstiden være blevet hængt.

(If the Nuremberg laws were applied, then every post-war American president would have been hanged. By violation of the Nuremberg laws I mean the same kind of crimes for which people were hanged in Nuremberg).