Læsetid 6 min.

Pr-bureauer pynter på brutale regimers ry

Det Arabiske Forår har løftet en flig af sløret for, hvordan autoritære regimer søger at kontrollere meningsdannelsen og påvirke offentlighedens billede af dem via vestlige pr-bureauer. Det har ført til selvransagelse både inden for branchen, hvor fagfolk opfordrer til højere etik og regulering, og kritik udefra, hvor regeringer opfordres til at tvinge virksomheder til at offentligøre deres arbejde. Men der er mange penge at tjene
Bahrains monark, Hamad bin Isa Al Khalifa, har spenderet over 32 millioner dollar på public relations for at dække over alvoren af protesterne i det lille emirat ved Golfen siden foråret 2011. Han betalte en række af pr-branchens sværvægtere i USA og Storbritannien, først og fremmest pr-kæmpen Qorvis, for at pynte på undertrykkelsen og miskreditere styrets kritikere.

Bahrains monark, Hamad bin Isa Al Khalifa, har spenderet over 32 millioner dollar på public relations for at dække over alvoren af protesterne i det lille emirat ved Golfen siden foråret 2011. Han betalte en række af pr-branchens sværvægtere i USA og Storbritannien, først og fremmest pr-kæmpen Qorvis, for at pynte på undertrykkelsen og miskreditere styrets kritikere.

Carl Court

10. oktober 2012

Det var historien i Det Arabiske Forår, der blev kendt for at blive glemt. Da demonstranter i februar 2011 besatte Perle-runddelen i Bahrains hovedstad, Manama, i protest mod manglende demokrati og dårlige menneskeretsforhold, druknede protesten i brølet fra Kairos Tahrir-plads og borgerkrigen i Libyen.

Opstandene førte til regimeskifter og borgerkrig , men i de fleste tilfælde ikke rigtig til noget. Men medierne var som regel med hele vejen. Undtagelsen var Bahrain. Mens oprøret herhjemme fik nogen omtale på grund af den delvist danske aktivist Abdulhadi al-Khawajas fængsling, gled protesterne langt de fleste steder under radaren. Opstanden var svær at regne ud, var det ikke også i virkeligheden en sekterisk konflikt mellem sunnitter og shiitter, understøttet af Iran – og var der ikke noget med, at en del af aktivisterne i virkeligheden var voldelige og anti-demokratiske?

Det er i hvert fald i vid udstrækning det billede, der er kommet til at stå i Vesten, og det er ikke nogen tilfældighed. Ligesom en række andre autoritære regimer har Bahrain nemlig hyret en række vestlige pr-firmaer til at forme offentlighedens opfattelse af den lokale konflikt.

I Bahrains tilfælde har landets monark, Hamad bin Isa al Khalifa – brugt over 32 millioner dollar, siden opstanden startede i februar 2011 hos en række af pr-branchens sværvægtere i USA og Storbritannien, først og fremmest pr-kæmpen Qorvis.

Svært at skelne

»I virkeligheden er det svært at opklare helt præcist, hvad pr-firmaerne gør. De lægger ikke deres arbejde frem, gør ikke opmærksom på, at de arbejder for Bahrain og uddelegerer ofte opgaverne, så man ikke kan følge sporet,« siger John Horne fra organisationen Bahrain Watch, som ikke desto mindre har søgt at følge pr-branchens spor som del af en indsats for at sætte fokus på, hvad der foregår i Bahrain.

Det, de er nået frem til, er en strategi med mange strenge. Lige fra at opsætte angiveligt uafhængige hjemmesider om Bahrain, der i virkeligheden er betjent af pr-virksomhedernes ansatte, til artikler og indlæg i store netmedier som Huffington Post angiveligt skrevet af uafhængige kommentatorer, men i virkeligheden forfattet af ansatte i pr-firmaer, til juridiske trusler stilet til kritiske journalister, målrettet kurtisering af politikere og meningsdannere, brug af styrets folk klædt ud som systemkritikere og massivt pres mod tv-giganten CNN om ikke at vise en kritisk dokumentar.

Får en etnisk konflikt frem

Konsekvenserne har ifølge organisationen og andre iagttagere været tydelige.

»Det har for det første betydet, at presset fra offentligheden har været begrænset, og at historier om opstanden har fyldt minimalt i medierne,« siger John Horne.

»For det andet har det betydet, at billedet af opstanden er blevet præcis det, styret gerne ville have det til at være: En etnisk konflikt snarere end det, det reelt er, en kamp for rettigheder og demokrati,« siger John Horne, der på organisationens hjemmeside har listet de kendte pr-virksomheder, der arbejder for kongestyret med store navne som Hill & Knowlton, Qorvis, G3 og M&C Saatchi og Bell-Pottinger iblandt dem.

Historien om Bahrains kampagne i Vesten er langtfra enestående. Tidligere i sommer kunne den tidligere Vogue-journalist Joan Juliet Buck fortælle om baggrunden for hendes skandaleombruste interview med Syriens førstedame, Aasma al-Assad, og idealiseringen af styret, der var formidlet af det amerikanske pr-firma Brown Lloyd James på et tidspunkt, hvor styret slog hårdt ned på et gryende oprør.

Furoren og opmærksomheden fik siden pr-firmaet til at trække sig fra den lukrative kontrakt, ligesom pr-virksomheden Washington Media Group i januar 2011 trak sig fra sin pr-aftale med Tunesiens daværende lederskab, Ben Ali og hans kone, Leila Trabelsi.

»Vi traf grundlæggende en principiel beslutning om, at vi ikke kunne arbejde for et styre, som bruger snigskytter på hustage til at dræbe dets borgere,« som selskabets præsident dengang forklarede på Facebook.

Men i en pr-branche, der ligesom mange andre kæmper med dårlige tider, er det ikke svært at finde erstatninger.

»Det er en del af pr-branchen, som er i kraftig vækst, mens andre dele af branchen ikke er det,« konstaterer pr-branchemanden Jack O’Dwyer, der har fulgt New Yorks pr-branche i en menneskealder i en række pr-magasiner i eget navn.

»Hele verden er baseret på propaganda, og pr-firmaerne lyver, lige så stærkt som en hest kan rende, når de fortæller om, hvad de laver. Bahrain har brugt måske 50-60 mio. dollar i det seneste halvandet år og er den store guldåre inden for branchen, det ved alle. Iran bruger en formue på pr, det samme gør Israels Likud-parti og palæstinensiske organisationer, men meget få taler offentligt om det,« forklarer han, mens en anden, afhoppet, reklamemand fra firmaet Qorvis, der som sagt bl.a. har Bahrian i kundestaben og også Saudi-Arabien ,forklarer, at »selvfølgelig vidste folk godt, hvad der foregik, at de regeringer, vi arbejdede for torterede folk og undertrykte dem«.

En af dem, der ikke er bange for at tale åbent om det, er pr-manden Ronn Torossian, direktør for et af USA største pr-firmaer, 5WPR, der har skrevet adskillige indlæg imod branchens manglende etik.»Jeg mener, man burde have en regulering af pr-branchen, ligesom du har af banksektoren, som forbød virksomheder at arbejde for diktatoriske regimer,« siger han.

»Jeg bliver jævnligt kontaktet af repræsentanter for autoritære styrer, der ønsker at hyre mit firma, men jeg har gjort det til en politik at sige nej. Men der er flere penge i det end i det meste andet, og mange siger ja og går så blot stille med dørene,« siger han.

»Mange folk har kvababbelser med det, men gør det alligevel. Spørgsmålet er, om pr kan holde en despot ved magten, og svaret er ja. For mig at se er pr en lige så vigtig del af en krig som krudt og kugler,« siger han.

»Jeg tænker ofte over, hvem her i byen, der mon laver Ahmadinejads pr?«

Den åbenmundede reklamemand er imidlertid også selv et levende bevis på pr-branchens indviklede netværk. Udover at have kunder som McDonald’s, Coca-Cola, Puff Daddy og Ice Cube udfører hans bureau også opgaver for en række proisraelske organisationer, ligesom Torossian selv er en ivrig fortaler for den israelske højrefløj som del af en informationskrig, der bliver mere og mere sofistikeret.

»Iscenesættelsen er utrolig vigtig, og der er en større grad af professionalisme fra alle parter i kommunikationen. Der er kommet flere kanaler, man kan kommunikere igennem, men i takt med, at det er blevet sværere at styre, bliver der også afsat flere ressourcer til at styre informationsstrømmen, og derfor er det en branche, der er i kraftig vækst,« siger Rune Saugmann Andersen, der forsker i formidlingen af konflikter og billedbrug ved Københavns Universitets Centre for Advanced Security Theory.

»Der er en øget bevidsthed særligt i nye konflikter om, hvordan de fremstår i offentligheden. Allerede i 2006 kunne man f.eks. se, hvordan et pr-bureau kørte en pr-kampagne for Israel i USA op til krigen i Libanon. Både israelerne og palæstinensere er meget bevidste om, hvordan de fremstår, og derfor er det også her en del af planlægningen,« forklarer han og understreger, at det virker.

»Det kommer jo an på politikkens karakter, men forskningen viser, at hvor pr-kampagner måske ikke er så effektive med sager, som folk har førstehåndserfaringer med, er det f.eks. langt mere effektivt i internationale konflikter, hvor det eneste billede, folk ofte har at forholde sig til, er det, der bliver formidlet i medierne.«

Tilbage i Bahrain fortsætter protesten, ligesom en række kontroversielle retssager mod menneskeretsaktivister og demonstranter kører ubemærket af de fleste vestlige medier.

Hos Bahrianwatch er man godt klar over, at det er umuligt at stoppe en pr-branche, som har eksisteret i lang tid og i øvrigt ofte forfølger ganske legitime mål.

John Horne efterlyser bare lidt mere gennemskuelighed.

»Jeg kunne godt ønske mig, at journalister og medier i højere grad stod frem, når de bliver presset, og når de har en fornemmelse af, at en fremmede interessehaver søger at påvirke dem,« siger han og efterlyser samtidig mere lovgivning på området.

»I USA har man af frygt for fremmede magters lobbyisme et krav om, at virksomhederne skal fremlægge, hvilke aktiviteter de foretager på deres vegne. I Storbritannien arbejder man på en lignende lovgivning, men alt tyder på, at den bliver symbolsk. Der er behov for at gå videre og tvinge virksomhederne til at lægge alt frem om, hvem de arbejder for, og hvordan de gør det. Men det bliver svært.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arash Shariar

Det er forrykt af påstande man kommer til at læse.

Ja, Ahmadinejad der er sanktioneret fra ALT køber PR fra USA?? Må man spørge hvad han betaler med? Og hvordan han betaler??

Det er til grin måden propaganda nu om dage bliver formuleret. Denne artikel bliver publiceret i de vestlige medier i disse dage pga denne video: http://www.youtube.com/watch?v=CFDC7zmJgQg

At blande Iran ind i dette er til grin!

Brugerbillede for Arash Shariar

Hop bare 1½ minut frem i videoen.

Det handler om at Amber Lyon, en journalist der har arbejdet for CNN går ud og fortæller sin historie med hvordan Bahrain køber PR fra CNN. DERFOR "debatten" og nu at Iran skulle købe PR i USA... Det er en joke...

Brugerbillede for Kasper Hviid

@Arash: jeg fanger desværre ikke rigtigt din pointe. Du må hellere skære det ud i pap, hvis jeg skal få den ind.

Rent overordnet, så er det da en ret god ide at se kritisk på bureauer der støtter svinske regimer. Men på den anden side er regimernes brug af spindoktorer vel hverken værre eller bedre end når de samme metoder bliver benyttet herhjemme. Jeg kan ikke helt se problemet i at 'regimer' benytter de samme metoder som 'demokratier'. Burde det ikke netop være et skridt fremad?

Brugerbillede for Arash Shariar

I artiklen bliver der påstået præcis det du skriver, nemlig at "alle" åbenbart kan købe PR. Her bruger man Iran som et eksempel på at sætte afstand til kritikken der omhandler at det KUN er de stater der er pro vestlige der kan købe sig PR i vesten.

Det er her hvor det bliver klart at sagen handler om "propaganda" og at der findes en politisk begrundelse for hvilken propaganda der bliver fodret folk. Disse selvfølgelig i overenstemmelse med den politik vesten fører.

Dette er modsat hvad vi ellers kendetegner som "frie medier". Noget man ellers bryster sig med, og tiltider slår andre lande i hovedet med.

Derfor skrev jeg at det er komisk at Iran skulle kunne købe PR i USA.

Brugerbillede for odd bjertnes

Der findes ikke noget-som-helst man ikke kan købe i USA.
Åhhh... det nationalt og politisk solidariske forretningsfolk og deres idealistiske kamp for retfærd og sandhed...?
Sweet dreams Arash :-)

Brugerbillede for Kristian Laursen
Kristian Laursen

Kære Arash.

Ronn Torossian er forbundet til den israelske højrefløj. Han gav i et interview nærmest udtryk for at Benjamin Netanyahu var for blød.

Når han er så tæt forbundet med den israelske højrefløj, så burde det ikke overraske at han ser Iran som det farligste land i verden. Han tror sikkert, at grunden til at USA ikke har dronedræbt Ahmadinejad, er fordi han har god PR.

...Så ser han vidst ikke nyheder.

Brugerbillede for Kristian Laursen
Kristian Laursen

Jeg er i øvrigt stensikker på at den amerikanske regering har bidraget til en stor del af Gulf regimernes PR kampagne. USA's femte flåde er baseret i Manama i Bahrain. Lige overfor Iran. De har da ingen interesse i at oppositionen fjerner Kong Gulerod og sparker flåden ud.

Sådan er det jo, når det handler om allierede. I Yemen kaldte USA's ambassade demonstranterne for bøller. Dette var de samme demonstranter som daværende præsident Salehs sikkerhedsstyrker skød løs på.

Den slags er en bevidst strategi. Ikke noget Saleh og hans regime har betalt for.

Brugerbillede for morten hansen

Man kan købe sig til alt i de amerikanske meder, der i forvejen er købt og betalt fuldstændig. Som den amerikanske regering og det amerikanske demokrati.

Det er bare ikke alle, der kan købe.