Læsetid: 4 min.

Den republikanske drøm er intellektuel

Det republikanske ikon Newt Gingrich kom til Texas og talte til den amerikanske drøm i et århundrede, hvor alt kan gå galt
På Texas University blev republikaneren Newt Gingrich præsenteret som ’ph.d. i europæiske ideer’.

På Texas University blev republikaneren Newt Gingrich præsenteret som ’ph.d. i europæiske ideer’.

Mark Rainwaters

30. oktober 2012

Det er her, alle klapper, og mange griner – med ham. Han taler til noget, som selv hans modstandere ikke kan modstå.

»Er det ikke det, som det at være amerikaner handler om? At præstere noget storartet flere gange om dagen hver eneste dag?«

Således taler Newt Gingrich denne aften under intellektuelle omstændigheder i Lyndon B. Johnson-biblioteket ved Texas University. Det er en aften hævet over valgkampen mellem Mitt Romney og præsident Barack Obama, hvor vi skal høre Gingrich redegøre for, hvordan den amerikanske drøm skal gentages i det 21. århundrede.

Newt Gingrich bliver præsenteret som ’ph.d. i europæiske ideer’, og bag ham er reoler i mørkt træ fyldt med bøger, hvis rygge antyder, at det er lærde værker:

»Vi skriver ikke nok i USA, vi tænker ikke sammenhængende mere, og vi kritiserer ikke hinanden ambitiøst nok,« siger Gingrich.

Den største udfordring for USA er ifølge Gingrich ikke den økonomiske konkurrence fra Kina og den elendige ledelse i Washington. Den handler om evnen til at tænke: »Vi udvikler os ikke intellektuelt,« siger han.

Newt Gingrich er ellers kendt som en brutal og kalkuleret politiker: Mange forbinder ham med karrieren som den aldeles hårde leder af republikanerne i Repræsentanternes Hus. Dengang udviklede han en aggressiv retorisk stil, som med betegnelser som ’syg’ og ’forræder’ skulle skandalisere politiske modstandere. Det var en strategi for ham, at de andre republikanere skulle overtage hans stil, så de kunne sabotere samtalen med demokraterne.

USA’s revolutioner

Men i Texas bliver Gingrich klappet ind som en særlig velkommen gæst. Af de seneste 96 valg i staten er 96 vundet af republikanerne. Gingrich vil sikkert blive betragtet som en politisk sabotør i de fleste intellektuelle kredse, men her er han en tænker, man lytter til:

»Vi havde en meget lille regering engang i det her land,« fortæller han:

»Vi arbejdede fra morgen til aften for at skabe profit. Men det gjorde os ikke til egoister. For vi brugte hele aftenen på at diskutere hvilke godgørende formål, vi skulle bruge pengene på.«

Men så kom den store regering, og alle brugte al tiden på at kæmpe om at suge mest muligt ud af den.

»Jeg ville ønske, flere tænkte så klart som Newt,« hvisker en ung mand med det lange hår samlet i en hestehale og et klistermærke for Det Republikanske Parti på reversen.

Klart redegør Gingrich for tre kvaliteter, der kendetegner USA: »Intet samfund har nogensinde haft en lignende evne til at tiltrække de bedste og bruge det bedste, de kan. Vi har flere sprogkundskaber blandt vores taxa-chauffører uden for lufthavnen i New York, end de fleske europæiske lande har i hele deres centraladministration.«

USA kunne have en udenrigsminister Henry Kissinger og Californien en guvernør som Arnold Schwarzenegger, der tilsyneladende begge var ude af stand til at lære sproget flydende og alligevel kunne indtage ledende stillinger.

Den anden kvalitet, Gingrich fremhæver, er USA’s størrelse, og den tredje særlige egenskab er for en europæer overraskende:

»Vi lavede bedre naturvidenskab, bedre politisk forskning og historieskrivning end de andre stormagter i det 20. århundrede.«

Han opremser antallet af eliteuniversiteter og nobelpriser. Men dér er USA så gået i stå:

»Vi tænker ikke ordentligt over vores problemer længere,« siger Newt Gingrich og fortsætter: »Vi har ingen idé om, hvad man stiller op med fejlslagne stater. Hvem tænker over det?«

Ingen rækker hånden op med et svar.

Islamismen mener Gingrich også, at amerikanerne har været ude af stand til at reflektere systematisk over.

»Og hvad med Kina? Hvad sker der, når de ikke længere har eksplosiv økonomisk vækst. Har vi tænkt over det?«

De tre revolutioner

En kvinde hvisker til sin sidemand, at der jo godt kan være tænkt over de her ting, uden Gingrich har fundet ud af det.

Det hører Gingrich ikke, for han er på vej mod tre store revolutioner. Intellektuelt bliver USA dummere, men teknologisk og videnskabeligt er tre gennembrud ved at finde sted.

Talen følger den kendte kurve: Den begynder med store ord, efter-følges af det langsomme, men sikre fald, inden taleren til sidst løfter os mod en mulig, men usikker stor fremtid:

»Vi er i gang med en biologisk revolution. Om få år kan vi lave syntetiske nyrer til dem, der har nyreproblemer. Vi kan tilpasse dem individuelt,« erklærer Gingrich og nævner Alzheimer, Parkinson og autisme som sygedomme, amerikanerne snart kan helbrede.

»Og vi har en energirevolution,« lyder det fra taleren, hvis slips er bundet i en lillebitte knude under halsen, hvorfra det breder sig ud som et flag over maven:

»Vi har olie og naturgas i USA – vi er selvforsynende med energi i 2020,« jubler han.

Konsekvenser for den globale opvarmning kommer vi ikke ind på, idet Gingrich også besynger computerrevolutionen.

Alt kan stadig ske i USA, fornemmer man.

»Der er tre fremtider,« siger Gingrich: »En mulighed er, at vi vinder igen. En anden er, at vi går helt ned i det 21. århundrede – den tredje er, at vi slider og slæber os igennem.«

Og så er hans 30 minutter gået – det er også intellektuelt forfald, siger Gingrich, at man ikke længere kan tale i en hel time.

Som svar på et af mange spørgsmål fra salen forklarer Gingrich, hvad der vil ske med det amerikanske regeringsbureaukrati:

»En af mine politiske læresætninger er et citat fra Woodrow Wilson: Slå aldrig en mand ihjel, som er ved at begå selvmord.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Rune Lykkeberg

Lone Star, sole ignorance
Er du ikke i US, for på læsernes vegne at finde de ting frem, som rækker ud over dagens elendighed? Newt er en falleret præsidentkandidat, som ikke engang hans parteigenossen fandt tung nok.

Er der kun elendighed, selvglæde og forfald i Texas? Er der intet, der rækker frem mod en bæredygtig fremtid? Er der ikke bare den mindste lillebitte opposition til Tea-party-idiotiet i Texas?

Hvorfor er du draget til Texas for at divertere os med same ol'story, som de fleste af os vist snart kender til hudløshed?

Han kalder ikke nødvendigvis Newt for 'intellektuel'

Han siger at det hele er framet som 'intellektuelt'

citat:

"Newt Gingrich bliver præsenteret som ’ph.d. i europæiske ideer’, og bag ham er reoler i mørkt træ fyldt med bøger, hvis rygge antyder, at det er lærde værker:"

Rune Lykkeberg anerkender helt klart ikke Newt som noget særligt indenfor 'europæiske ideer' - det ved man hvis man kender Lykkeberg i kontekst, men hvis man ikke ved gør, så kommer sætningen om bøgerne og fortæller en det.

Bøgerne fremhæves for at fortælle at det hele er staffage. Hvis Lykkeberg havde siddet i nøjagtigt det samme lokale men foran en rigtig tænker - så havde vi formentlig ikke hørt om de bøger og deres rygge.

Jeg opdager at jeg selv konsekvent taler om Newt og Lykkeberg.

Newt er engelsk for 'salamander' og i min verden er Hr. Gingrich en lille slimet dims der skulle kravle tilbage under den sten der ikke formået at kvase ham, mens Lykkeberg er en fantastisk skarp observatør.

Der er så meget i sproget vi ikke forstår :)

Niels-Holger - du får ikke den slags news fra Lykkeberg. Det er ikke pointen med at sende lige netop ham til USA.

Jeg kan godt høre at jeg lyder som Lykkeberg psykofant, men det ville være en misforståelse.

Jeg mener bare at en kritik skal være en kritik af det der foregår, og ikke det man vil have der skal foregå.

Jeg er vis på at internettet har tonsvis af den slags information du søger, og jeg er lige så vis på at du kun får et gram af den slags information Lykkeberg giver her.

Jeg får et billede af den afgrundsdybe perversion af ideer og begreber som foregår i f.eks. Texas.

Nu skal jeg sige noget negativt om Rune, så jeg kan rense mig selv for mistanken om psykofanti

Det irriterer mig at han i en tid som denne gør så meget for at rense de fleste af sine udladninger for holdninger, eller at han pakker sine holdninger så meget ind i meta-lag at de skal ledes efter for at findes.

Normalt ville der være masser af plads til den slags, og det ville være prisværdigt, men landet er i en brydningstid og vi har brug for møgstærke værdikæmpere - specielt dem der kan tale liberalismen midt i mod.

Et intellekt som Lykkebergs ville være så godt at have med. Nødvendighed er en hård herre, der ikke har tid til fine overvejelser, men forlanger handling. De fysiske handlingers tid er ikke indtruffet endnu (underligt nok) men de verbale handlingers tid er for længst overskredet.

Det er Runes frie valg, og det er mit frie valg at synes det er røvirriterende