Nyhed
Læsetid: 3 min.

Resterne af en krig

Sudan og Sydsudan har indgået en fredsaftale, men bomberne bliver ved med at falde i grænseområdet, og fl ygtninge fortsætter med at fl ygte mod syd i en konfl ikt, der tilsyneladende aldrig vil ende
Sudan og Sydsudan har indgået en fredsaftale, men bomberne bliver ved med at falde i grænseområdet, og fl ygtninge fortsætter med at fl ygte mod syd i en konfl ikt, der tilsyneladende aldrig vil ende
Udland
24. oktober 2012

Der var bomber, som faldt fra oven, kampe og artilleriangreb. De bombede ikke bare, hvor soldaterne var. De bombede alle steder. Vi efterlod alting bag os. Vi fik kun få ting med os, et par geder, som det lykkedes os at sælge. Det tøj, vi havde på, sko. I dag, et år efter, er det slidt op,« forklarer Yuram Inna Bille.

Den 35-årige mand er flygtning for anden gang. I sin barndom flygtede han til Etiopien, og nu er han flygtning i et nyt land: Sydsudan. Det er opstået siden dengang, men den krig, han er flygtet fra med sin familie, er den samme.

»At være flygtning er blevet en del af vores liv, men det er svært. Man har ingen rettigheder, du er begrænset, du har ikke frihed til at gøre, hvad du vil. Hvor vi kommer fra, var vort folk gode bønder. Vi vidste, hvordan man dyrkede jorden, hvordan man plantede afgrøder, hvordan vi kunne sørge for at producere nok mad, og vi kunne udføre andet arbejde. Men krigen forhindrer os i at tage hjem.«

Bille, hvis fortælling er videreformildet af organisationen Læger uden Grænser, er en af de flygtninge, der det seneste år er strømmet til regionen Upper Nile State, der som en del af Sydsudan presser sig ind som en tange imellem to sudanske provinser.

Her slynger Nilen, den hvide og den blå, sig dovent gennem landskabet, vuggende med grene og planterester gennem det sparsomt bevoksede landskab og lægger navn til provinser, der er væsentligt mere ustabile end den rolige flod. Provinser, hvor de to Sudan’ers gamle strid lever videre, trods sidste års globalt fejrede uafhængighed for Sydsudan og formelle afslutning af en lang og blodig borgerkrig.

Hårdt mod hårdt

Der gik ikke lang tid, før de to landes hære stødte sammen omkring det ombejlede olieområde Abyei, men endnu mere blodigt har efterspillet været hos de oprørere, der er blevet tilbage på den forkerte side af den nye grænse og stadig kæmper for løsrivelse fra Khartoum.

Der er udbredt mistanke om, at oprørerne i SPLM-N støttes militært af den sydsudanske regering i Juba, og Sudans styre har valgt at benytte afklaringen af situationen om Sydsudan til at sætte hårdt mod hårdt i de oprørske provinser, Blue Nile og Sydkordofan. Her har flygtninge og de få udlændinge, der har formået at trænge igennem blokaden, kunnetberette om tæppebombardementer med fly og artilleri af landsbyer i blandt andet de oprørske Nuba-bjerge, om vilkårlige drab og om hele familier og klaner, der har søgt ly i huler og under klipper, mens marker og kreaturer er blevet efterladt, og sulten er udbredt.

Siden regntiden satte ind, har FN og nødhjælpsorganisationer været afskåret fra at uddele nødhjælp i de katastroferamte områder.Det har medført kritik af det sudanske styre, der beskyldes for at bruge udsultning som et militært våben.Den hjælp, der kommer ind i de hungerramte provinser,når frem via illegale kanaler, og regntiden har også forøget dødeligheden blandt de i forvejen svækkede flygtninge.

»Situationen var meget slem i august, dødeligheden var dobbelt så høj, som den burde være, selv når man tager flygtningenes dårlige helbredstilstand i betragtning,« forklarer Laurence Sailly, nødhjælpskoordinator for Læger uden Grænser i Maban-regionen, der blandt andet huser Doro-lejren, hvor Yuram Inna Bille og hans familie opholder sig sammen med omkring 46.000 andre flygtninge.

Strømmen af flygtninge er stilnet af, men det skyldes ikke den fredsaftale, Nord- og Sydsudan indgik i september, for den har ikke påvirket kampene i de to oprørske provinser i Sudan. Tværtimod forventer både FN og organisationer som Læger uden Grænser en ny flygtningestrøm om få uger, når regntiden er slut, og vejene igen bliver farbare.

»I øjeblikket kommer der meget få flygtninge. Men vi hører ting. Mange har stadig familie på den anden side af grænsen, og de fortæller, at der er mange, der er desperate efter at komme ud, jaget på flugt af sult og granater. Vi ved ikke, hvor mange der kommer, eller hvor slemt det er på den anden side, blot at der ikke er kommet nødhjælp ind i månedsvis,« siger Laurence Sailly, der frygter op mod 30.000 nye flygtninge, et antal, der, hvis det holder,erså stort, at det er umuligt for de eksisterende lejre og det nuværende beredskab at tage sig af flygtningene.

Hvornår den strøm stopper, ved ingen, når det kommer til en konflikt, der på papiret allerede er løst, men i realiteten synes at fortsætte uden ende.

Se Christian Als fotoreportage fra Sydsudan på Fotobloggen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her