Læsetid: 3 min.

Skrøbelig våbenhvile i Syrien – men intet politisk håb

Alene de stridende parters betingelser for at overholde en tredages våbenhvile gør, at den næppe vil holde – også fordi den ikke kan bruges til ret meget politisk
26. oktober 2012

Den syriske militære overkommando ventede til kl. 18 lokal tid, før den i går annoncerede det syriske regimes accept af den våbenhvile, FN og Den Arabiske Ligas særlige udsending, Lakhdar Brahimi, har arbejdet intenst på de seneste uger. Dele af FSA, Den Frie Syriske Armé, har ladet forstå, at deres tiltrædelse af våbenhvilen er betinget af, at regimet først lader våbnene tie. Omvendt har regimet forbeholdt sig ret til at gengælde ’ethvert angreb på vore væbnede styrker og civilbefolkningen’.

Så om våbenhvilen, der falder på islams offerfest, eid al-adha, fra i dag til mandag midnat, bliver effektiv, er et åbent spørgsmål. Ikke kun fordi den salafistiske jihad-milits Al Nusra Front på forhånd har tilkendegivet, at der »ikke vil blive tale om nogen våbenhvile mellem os og det syndige regime, der hver dag udgyder muslimers blod«, som det hed på gruppens hjemmeside, men også fordi det er svært at se, at parterne kan bruge en våbenhvile politisk.

Eksiloppositionen i Tyrkiet og FSA har ikke antydet nogen ændring i kravet om, at Bashar al-Assad og hans regime skal fjernes, før der kan forhandles om en politisk løsning, hvorfor ingen analytikere forventer, at våbenhvilen vil munde ud i forhandlinger mellem opposition og regime, der nu i et halvt år har udkæmpet en udmattelseskrig, hvor ingen af parterne har været i stand til at få et militært overtag.

Pusterum til civilbefolkningen

Våbenhvilen er dog, som en kommentator på satellitkanalen al-Jazeera formulerede det, »et glimt af håb« og – hvis den bliver bare nogenlunde effektiv – et velkomment pusterum for den civilbefolkning, der er i klemme i krydsilden, ligesom FN’s flygtningeagentur har annonceret, at man vil sende konvojer med nødhjælp til områder, der hidtil har været umulige at nå på grund af kampene. At der er begrænset tillid til, at kamphandlingerne vil ophøre, fremgik, da FSA-general Mustafa al-Sheik, leder af eksiloppositionens militære råd, sagde tildet franske nyhedsbureau AFP, at »FSA vil afstå fra våbenbrug, hvis regimet gør det, men jeg anser det for usandsynligt, at regimet vil overholde en våbenhvile, selvom det siger, at det vil det«. En talsmand for FSA sagde i aftes til al-Jazeera, at våbenhvilen må indebære, at regimets fly og helikoptere holder sig fra rummet over de ’befriede’ områder, ligesom FSA ikke vil tolerere, at regimet bruger en pause i kamphandlingerne til at befæste stillinger ved at sende forstærkninger eller på anden måde operere militært.

Oppositionen uenig

Lakhdar Brahimi har tilkendegivet, at »det meste af oppositionen« har accepteret hans plan for våbenhvilen – en diplomatisk omskrivning af, at oppositionen ikke er enig om at acceptere våbenhvilen. FSA har trods påstande om det modsatte ingen effektiv central kommando, men består hovedsageligt af isolerede militsgrupper, der kæmper uden indbyrdes koordination. Det blev klart allerede i april, da Brahimis forgænger, Kofi Annan, fikbakset en våbenhvileaftale på plads. Den holdt ikke, og sandsynligheden for, at det vil blive anderledes denne gang, vurderes som meget lille. Som en politisk iagttager i Beirut bemærkede: »Denne våbenhvile kan ikke bruges til andet end at kaste et fordelagtigt skær over FN og Brahimi.«

Op til den annoncerede våbenhvile i dag fortsatte kamphandlinger med uformindsket styrke i det centrale og nordlige Syrien. Regimestyrker bombede i går FSA-stillinger i adskillige byer, bl.a. Damaskus-forstaden Douma, sunni-kvarterer i Homs og landsbyer i Aleppo-regionen. Regimets taktik er at spare de overanstrengte troppeenheder ved at overdænge FSA-stillingerne med artillerigranater og bombardere dem fra luften. Noget tyder på, at FSA har udvidet arsenalet med jordtilluft-raketter, da en helikopter blev meldt nedskudt nær den tyrkiske grænse i går. Chefen for den russiske generalstab, Nikolai Makarov, sagde onsdag, at oppositionen nu har mobile affyringsramper og amerikanske Stinger-missiler. Den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, afviste, at USA skulle have leveret våben til oppositionen. Amerikanerne har derimod optrappet leverancerne af udstyr og materiel, der betegnes som ’ikkedødbringende’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jespersen

Som supplement til artiklen har jeg nogle spørgsmål:

1. Hvs våbenhvilen blev akcepteret af regimet og nogle af oprørsgrupperne, hvad har Lakhdar Brahimi så tænkt sig at bruge den til? Er der mon forhandlinger igang på en eller anden led?

2. Artiklen efterlader indtrykket af at

enten kan våbenhvilen ikke "bruges til nogetsomhelst men kun tjene til at kaste et fordelagtigt skær over FN og Brahimi"

eller også er dere tale om et meget spinkelt håb.

Den første kommentar om at det kaster et fordelagtigt skær over Brahimi rimer slet ikke med de karakteristikker jeg har set af manden fra troværdige kilder:

Han er kendt som en uselvisk, meget dygtig forhandler og igangsætter som evner at få stridende parter til at mødes og finde rigtige løsninger som ikke yjener specielle interessegrupper.

Men som man kan se af følgende transkription med veteranjournalisten Charles Glass (ABC News chefkorrespondent i Mellemøsten i mange år) er der mange grupper som ikke vil have at hans mission lykkes.

http://truth-out.org/video/item/10726-charles-glass-with-annans-exit-and...

Her findes en glimrende opsummering af de modstridende parter, deres alliancer og en frisk vinkel på hvem de forskellige grupperinger er. Jeg har set dette meget få steder, men her er det en veteran som kender Syrien ud og ind´.
o

Niels Jespersen

En glimrende arikel om FNs fredsmægler Lakhdar Brhim af Patrick Seale skrevet da han var blevet udnævnt til Anans efterfølger.

Se:

http://www.agenceglobal.com/index.php?show=article&Tid=2857

Her står han beskrevet som en meget dygtig og kontaktskabende mand, som kan få parterne til at mødes - hvis nogen kan.

Bemærkningen fra Beirut i Lasse Ellegaards artikel om at våbenhvilen tjener til at pudse FNs og Brahimis glorier er derfor helt ved siden af.

Lad os håbe han lykkes.