Læsetid 5 min.

Snart vælger Harlem ikke længere sorte politikere

Harlems voksende etniske mangfoldighed er med til at råde bod på årtiers social elendighed. Men med mangfoldigheden forsvinder også en af de bastioner, der åbnede vejen til repræsentation og indflydelse for markante sorte politikere i USA
Harlems gader lægger ikke længere kun fortov til afroamerikanere. Med stigende huspriser og byudvikling er bydelen blevet tryggere og gadebilledet mere forskelligartet – men det går ud over de sortes politiske repræsentation.

Harlems gader lægger ikke længere kun fortov til afroamerikanere. Med stigende huspriser og byudvikling er bydelen blevet tryggere og gadebilledet mere forskelligartet – men det går ud over de sortes politiske repræsentation.

Benjamin Kürstein
9. oktober 2012

Tidligere guvernør David Paterson glemmer ikke, at han fortsat blev chikaneret og diskrimineret selv efter i 1986 at være blevet valgt til medlem af New Yorks senat fra Harlem og det hvide kvarter, Upper West Side.

»At praje en taxa var en udfordring, blot fordi min ansigtsfarve var sort. Jeg blev gang på gang verfet ud af taxaer, også når jeg fremviste mit id-kort fra Senatet,« fortæller han til Information.

»New Yorks politiske elite og store dele af den hvide befolkning behandlede os sorte som børn. Deres terminologi afslørede det. Vi blev kaldt babyer og vores boliger for cribs. Vi blev infantiliseret.«

På trods af modstanden opnåede Paterson i 2008 at blive New Yorks første sorte guvernør og den fjerde i USA’s historie. Han undlod at stille op til posten i 2010, efter at demokratiske ledere, heriblandt præsident Barack Obama, overbeviste ham om, at han ville tabe.

David Paterson blev oprindeligt valgt som viceguvernør i 2006 og overtog guvernørembedet efter Eliot Spitzer, der måtte trække sig i 2008 efter en skandale om hans jævnlige besøg hos prostituerede. Efter sin guvernørtid trak Paterson sig i 2010 fra politik og er i dag vært på en radiostation i New York.

Forud havde han gennem en lang politisk karriere set sit kvarter undergå voldsomme forandringer.

Etnisk miks

»I dag er det næsten svært at genkende det Harlem, jeg kendte i 1980’erne,« siger eksguvernør Paterson.

»Kvarteret er etnisk blandet. Folk kommer valfartende fra andre dele af New York for at spise på vores restauranter. Kriminaliteten er faldet til et så lavt niveau, at folk ikke længere er bange for at tage til Harlem. Der bliver stadig handlet med narko, men i meget mindre omfang end dengang.«

’Dengang’ er Harlems mørke årtier: En periode fra 1960’erne og frem til midten af 1990’erne, som Harlems sorte befolkning helst vil glemme.

»Store dele af Harlem var inficeret af narkomisbrug og kriminalitet. På mange gader kunne affaldet ligge i dagevis. Byggetomter var overtaget af narkohandlere. Der var ingen supermarkeder, ingen banker, ingen restauranter fra andre kvarterer turde levere take-away i Harlem, og det var umuligt at praje en taxa på gaden.«

Det er i en harmdirrende tone, at David Paterson beskriver situationen i det kvarter, hvorfra han første gang blev valgt til politisk embede i 1986.

Harlem blev i de år svigtet af en byadministration, der ikke kerede sig om et mindretal af sorte og spansktalende på 300.000 indbyggere i kvarteret nord for Central Park på Manhattan.

Farvede befolkningsgrupper i andre amerikanske storbyer blev i perioden udsat for samme ydmygende behandling af de hvide myndigheder.

Chicago var det eneste sted, hvor det lykkedes en alliance af sorte, latinoer og progressive hvide at bringe en sort borgmester til magten. Harold Washington gennemførte som byens borgmester i 1983-87 reformer til gavn for mindretallene, men raceskellet i Chicago var sværere at overvinde og består den dag i dag.

Udvandringen

I dag påpeger Paterson, at fornyelsen af Harlem – som han nægter at kalde gentrificering – til gengæld har betydet store ofre for dele af den sorte befolkning.

»Historiens ironi er, at de, der var i stand til at udstå de tre mørke årtier, ikke har råd til at blive boende, fordi priserne stiger på husleje og fødevarer. De må flytte,« siger han.

Den sorte befolknings udvandring fra Harlem vil desuden betyde tab af politisk indflydelse. Valgkredsen, som i Manhattan omfatter Harlem og Upper West Side samt dele af den nordlige forstad Bronx, har siden 1940’erne haft et sort medlem i Repræsentanternes Hus.

Men efter en ny grænsedragning er kun 27 procent af indbyggerne sorte, mens de spansktalende – mest dominikanere og puertoricanere – udgør 44 procent og de hvide 21 procent.

Skriften står altså på væggen. Ved de demokratiske primærvalg i juni overlevede siddende kongresmedlem Charlie Rangel med nød og næppe en udfordring fra den dominikansk-amerikanske politiker Adriano Espaillat. I 2014 forventes 82-årige Rangel at trække sig efter 42 år som medlem af Repræsentanternes Hus.

Hans efterfølger vil efter alt at dømme blive en spansktalende politiker med rødder i Sydamerika og sandsynligvis en med forfædre i den Dominikanske Republik. Dominikanske immigranter er den største latinogruppe i Harlem.

Fremtiden er latino

Ud over de seneste års voksende etniske blanding har Harlem lige fra begyndelsen af det 20. århundred tiltrukket en usædvanlig stor gruppe indvandrere fra Caribien. De fleste nedstammer ligesom sorte amerikanere fra tvangsimporterede slaver fra Afrikas vestkyst, men kulturelt set er sorte amerikanere og sorte latinoer vidt forskellige folkefærd.

»I modsætning til amerikanere af afrikansk afstamning har sorte latinoer aldrig været udsat for den racistiske regel i det amerikanske syden, der lyder, at en enkelt dråbe afrikansk blod gør dig til sort, selv om du fuldstændigt ligner en hvid person. Den form for racisme har man aldrig været udsat for i Caribien,« siger historikeren Chris Moore fra Schomburg Center for Research in Black Culture.

»Ikke desto mindre er der gennem årene blevet bygget broer mellem afroamerikanere og afro-latinoer.«

Den sorte nationalist pastor James Manning ved Atlah Church i Harlem er mindre generøs over for de sorte latinoer.

»De kender ikke Harlem. De har ikke den ringeste anelse om, hvad Harlem står for. Vores kulturer er for forskellige til at kunne opbygge et fælles sort Harlem, og så kan latinoerne ikke enes indbyrdes.«

Upopulære politikere

Men det politiske skifte er uundgåeligt. I forvejen er den herskende sorte politiske klasse ikke særlig populær blandt dele af Harlems befolkning. Foreninger som Harlem Tenant Association – der forsvarer lejeres interesser – beskylder den politiske elite for at være gået i alliance med private entreprenører, forretningslivet og kirker som Abyssinian Baptist Church, som ejer mange ejendomme.

»Den politiske klasse og nogle af kirkerne har solgt dele af Harlem til de højestbydende hen over hovederne på den lokale befolkning. De har opkøbt billig jord og bygninger og marginaliseret folk økonomisk,« siger pastor Manning.

Han mener, at Harlem allerede gik ned med flaget som det sorte Amerikas Mekka i 1970’erne, og at årsagen primært var bestræbelsen på fuld integration i et hvidt samfund efter vedtagelsen af borgerretslovene i 1960’erne.

»Før havde vi bygget vore egne kirker, universiteter og private firmaer,« siger Manning.

»Da vi så opnår lige ret, slipper vi vores eget projekt og ender i narkomisbrug, kriminalitet, hjemløshed og afhængighed af social bistand. Før kæmpede vi for frihed og selvstændighed. Det gør vi ikke længere.«

Klasseskel blandt sorte

Men måske det er forkert at se den omvæltning, Harlem undergår i disse år, som en brydning mellem tre forskellige etniske grupper – sorte, latinoer og hvide.

Antropologen Neil Smith tolker gentrificeringen i et socialt klasseprisme:

»Man bør erindre, at mange af nytilflytterne er sorte amerikanere med et velbetalt arbejde, der har råd til at betale for dyre boliger. De bekymrer sig lige så lidt som de hvide om de fattige sorte og den lavere middelklasse, ja – måske mindre,« siger Smith, der er professor på City University of New York Graduate Center.

»Det er en misforståelse at tro, at sorte er mindre bevidste om klasseskel end hvide. De ser også ned på den sorte underklasse. Vi hvide er forvirrede. Vi bliver forblændet af farveskellet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu