Læsetid: 5 min.

Den store omstilling kan ikke stoppes – men forhales

Den grønne front i det internationale erhvervsliv går målrettet efter nye bæredygtige forretningsmodeller. Men mangel på politisk lederskab og risikovillig kapital under krisen giver de forandringsresistente for let spil
Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Sydkoreas premierminister Kwang-sik Kim taler sammen under konferencen Global Green Growth Forum, der de seneste dage har samlet 250 regeringsrepræsentanter, direktører og folk fra internationale institutioner

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Sydkoreas premierminister Kwang-sik Kim taler sammen under konferencen Global Green Growth Forum, der de seneste dage har samlet 250 regeringsrepræsentanter, direktører og folk fra internationale institutioner

Keld Navntoft

Udland
10. oktober 2012

At gennemføre den grønne omstilling er ikke en valgmulighed. Det er den eneste mulighed i dag.«

Sådan nærmest råber OECD’s generalsekretær, den karismatiske mexicanske økonom Angel Gurria, fra scenen i Moltkes Palæ i København. Han taler på førstedagen af konferencen Global Green Growth Forum, der har samlet 250 regeringsrepræsentanter, direktører for store virksomheder og folk fra internationale organisationer og institutioner til to dages drøftelser om grøn vækst. Initiativtagere er for andet år i træk den danske regering, Sydkorea og Mexico, nu også i alliance med Kina, Kenya og Qatar. Og der er næppe én i salen, der er uenig med OECD-chefen. Gurria taler til de i forvejen overbeviste.Problemet er, at det ikke desto mindre går alt for trægt: »Den grønne dagsorden synes at have mistet fremdrift,« siger konferencens vært, statsminister Helle Thorning-Schmidt, som første taler.

»Verden bevæger sig for langsomt mod en grøn økonomi (...) Vi er blevet enige om overskrifterne, men vi har fejlet, når det gælder at opstille konkrete mål på vejen,« lyder statsministerens erkendelse.

Gennem konferencen synes tre konklusioner at udkrystallisere sig:

Der er et stigende antal virksomheder, som har forstået nødvendigheden af at stille om og faktisk er i fuld gang med det

Der er desværre endnu flere, som ikke har, og der er en hel del, som kæmper aktivt imod

Der er en økonomisk krise, som gør det svært at skaffe kapital til omstillingen, hvilket forklarer, hvorfor mange stritter imod.

En mur af lobbyisme

George Kell, tyskfødt ingeniør, er direktør for UN Global Compact, FN’s globale initiativ for bæredygtighed i erhvervslivet med 7.000 medlemsvirksomheder. Han observerer både omstillingen og forsøgene på at spænde ben for den.

»Den udfordring, vi står over for globalt, specielt på klimaområdet, er meget dramatisk. Netop nu har vi nærmest kurs mod selvdestruktion med store, irreversible forandringer på vej. Så det er afgørende, at vi revolutionerer måden, markedet fungerer på, samt hvad og hvordan vi producerer i forhold til miljøet.«

»Et stigende antal virksomheder arbejder heldigvis yderst seriøst på at indarbejde bæredygtighed, social ansvarlighed og etisk adfærd i deres forretningsstrategier og mange af dem med stor succes. Der er virkelig fart på dem. Dette er en udvikling, der ikke kan stoppes,« betoner Georg Kell.

Et eksempel på en frontløber er den europæiske tæppeproducent Desso, hvis direktør Stef Kranendijk er med i Moltkes Palæ. Desso har i sin produktion skiftet til ’den cirkulære økonomi’ med afsæt i vuggetil-vugge-princippet, man har halveret sine CO2-udledninger på fire år, skiftet til foreløbig 33 pct. vedvarende energi og siden omstillingens start nidoblet sin fortjeneste.

»Det er et meget simpelt koncept. Man skal bare gøre det,« siger Kranendijk.

Men der er endnu ikke så mange som Desso.

»Desværre er de seriøst bæredygtige virksomheders andel af det globale erhvervsliv endnu ganske ringe. De udgør bestemt ikke mere end 10 pct. og er endnu ikke en kritisk masse med styrke til at ændre adfærden i stor skala,« siger Georg Kell til Information.

»Samtidig har traditionelle erhvervsorganisationer – jeg kalder dem organisationer for den laveste fællesnævner – stor indflydelse på politikkens udformning, og de forsvarer den gamle model. De er imod love og regler, der fremmer grøn innovation, imod at sætte en realistisk prissætning af naturens ressourcer osv.«

På et morgenseminar, hvorfra navngivne deltagere ikke må citeres, udtaler en talsmand for en stor internationel erhvervssammenslutning for bæredygtighed sig på linje med Georg Kell.

»Det er fint, at der var 400 CEO’er til stede på FN’s store Rio-konference i juni, men der er 64.000 børsnoterede virksomheder i verden, og det helt store flertal har ikke fattet disse ting,« siger han.

Connie Hedegaard, EU’s klimakommissær, kan bedre end de fleste tale med om det:

»Det synes indbygget i nogle af de store erhvervsorganisationers dna, at de er imod forandring. De er særdeles stærke fortalere for business as usual, de etablerer en mur af lobbyisme for det budskab, at intet skal forandres,« siger hun.

Lederskab og penge, tak

Når det stadig er sådan, har det med økonomien at gøre, fremgår det med stor tydelighed af den grønne vækstkonference.

»Vi har udsigt til et årti med lavere vækst og mere ustabil vækst. Det er et meget kritisk årti, både for klimaet og for den økonomiske genopretning,« siger Caio Koch-Weser, næstformand i Deutsche Banks bestyrelse.

»Det er helt klart, at den økonomiske krise bortleder opmærksomheden fra den grønne økonomi og bæredygtige udvikling,« påpeger bankmanden.Han oplever, at de politiske beslutningstagere er opslugt af kortsigtede problemer foruden af de valgkampe, de løbende stilles overfor.

»Lederskab er den knappe ressource,« mener han.

Men penge er det også.

»I dag siger alle: ’Vi må have billig energi af hensyn til vor konkurrenceevne’. Men hvis det bliver det dominerende synspunkt, så ved vi godt, hvad vi får: mere kul og olie. Så længe man har så simple visioner, bliver det dyrt i det lange løb,« siger Connie Hedegaard.

Ifølge EU-kommissæren gives der i dag globalt seks-syv dollar i subsidier til fossilt energiforbrug for hver gang, der gives én dollar til vedvarende energi.

»Der er nogle meget store lande, hvis 2013-budget rummer flere subsidier til fossil energi, som overstiger hele deres uddannelsesbudget. Det er en totalt fordrejning af behov,« tordner OECD’s Angel Gurria fra den store scene.Den økonomiske krise rammer ganske vist også energiforbruget og dermed for en tid væksten i CO2-udledningerne, men det er midlertidigt og sker uden nogen grøn omstilling, hvis ikke der – trods krise – tilvejebringes kapital til investering i de nye løsninger: »Vi har talt om politikerne, virksomhederne og forbrugerne, men vi glemmer én aktør,« siger manden fra erhvervsorganisationen for bæredygtighed.

»Det, der er ved at tage livet af os i øjeblikket, er kapitalmarkedet med dets kortsigtede tænkning. Vi er nødt til at gribe disse folk om... struben og tvinge dem til bordet.«

Den grønne konference summer af visioner om en ny cirkulær økonomi, om vugge til vugge-princippet og ressource-effektivisering og om nye forretningsmodeller, der ser på miljøet i hele værdikæden og tænker udlejning af ydelser frem for salg af produkter.

»Vi skal lære at sælge et hul i væggen frem for en boremaskine,« som én siger.»Hvem gider have ejerskab til en vaskemaskine, når det er selve tøjvasken, man har brug for,« siger en anden.

Men de, der sidder på de store kapitalkoncentrationer, må i spil. Ellers kommer omstillingen for sent.

Så dagens lille solstrålehistorie er meddelelsen på konferencen fra PensionDanmarks direktør, Torben Möger Petersen, om, at pensionskassen nu har sat flere hundrede millioner kroner i tre amerikanske vindmølleparker, store nok til at sikre 120.000 husstande vedvarende, grøn energi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Selvfølgelig kan den store omstilling stoppes, men inden vi snakker om det, skal den vel lige først i gang. Den er især begyndt på snakke og papirniveauet, de gode viljers niveau, og det er fint nok.

Så er der selve betydningen af begrebet omstilling. Det bliver kapret af grøn vækst, fordi grøn vækst er et sprog, som erhvervsfolk forstår, men hvem siger, at omstilling har noget med erhvervslivet at gøre, når det drejer sig om en livsindstilling – fra materialisme til humanitet.

Det er også fint med vugge til vugge, men vi kan da sagtens konkurrere hinanden ud i tovene med vugge til vugge, så det bliver fra grav til grav. Grøn materialisme er principielt ikke bedre end sort materialisme.

Jeg er fuldstændig klar over, at vi ikke kan sætte projekt ’Forbedring af verden og mennesket’, i gang uden faste fokuspunkter. På den anden side mangler jeg også holdepunkter for grøn omstilling. Bliver verden blevet mere retfærdig så? Gælder det ikke stadig om at bygge de højeste højhuse om end grønne?