Læsetid: 6 min.

Sundhedsreform deler vandene

Støtte til eller modstand mod præsident Obamas reform af sygesikring i USA er stort set bestemt af vælgernes partifarve. Når man dykker længere ned, viser det sig, at folks holdning også er påvirket af deres indkomst
Formålet med præsident Obamas sundhedsreform er at skaffe mellem 45 og 50 mio. amerikanere sygesikring. Det sker ved at yde tilskud og skattefradrag til køb af forsikring.

Formålet med præsident Obamas sundhedsreform er at skaffe mellem 45 og 50 mio. amerikanere sygesikring. Det sker ved at yde tilskud og skattefradrag til køb af forsikring.

Getty Images

1. november 2012

For fem år siden havde Cathy Clement et job hos fastfood-kæden Wendy’s i byen Portland i delstaten Maine. Så en dag ramlede en dårligt pakket stabel af kasser i et lagerrum ned over hende og beskadigede hendes ene skulderled. Det gjorde hende midlertidigt uarbejdsdygtig.

»Jeg måtte igennem en operation, men fik aldrig mit job hos Wendy’s tilbage,« fortæller Cathy Clement.

Ikke alene det – Wendy’s dækker ikke sine medarbejderes sygesikring, så hun måtte bruge sine sparepenge og et tilskud fra sin mor til at betale udgiften til operationen.

Først et halvt år efter at have søgt om erstatning fra en national støtteordning for invaliderede, Workmen’s Compensation, fik Cathy Clement sine lægeudgifter tilbagebetalt.

Arbejdsskaden kvalificerede hende desuden til en tidsbegrænset invalidepension på 700 dollar om måneden, der dækker hendes og manden Bills husleje.

Men netop i disse dage er hun bekymret. Cathy og Bill er kørt hele vejen fra Maine til Nashua i New Hampshire for at udtrykke støtte til præsident Barack Obama på et valgmøde med 8.500 andre deltagere.

Cathy Clements bekymring går på sundhedsreformens fremtid.

»Hvis Obama taber, kan vi godt vinke farvel til sygesikring for alle, inklusive mig og min mand,« siger hun.

Den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney foreslår at afvikle Obamas sundhedsreform fra 2010, der kendes under navnet Affordable Care Act. Han vil ydermere delvist privatisere sygesikringsordningen for seniorer, kaldt Medicare, der er en ekstremt populær ordning i USA.

Romney og hans makker, den konservative ideolog og kongresmedlem Paul Ryan, lover, at amerikanere over 55 ikke vil blive berørt af deres reform.

»Men her er problemet,« siger Cathy Clement. »Jeg er 52, så hvis de to vinder og får lavet om på Medicare i løbet af de næste fire år, vil jeg ikke have råd til at trække på ordningen,« forudsiger hun.

Clement befinder sig i en situation, som kan ramme millioner af midaldrende amerikanere med en lav indkomst, dersom en Romney-regering afvikler Obamas sundhedsreform og samtidig gør det dyrere for seniorer at trække på Medicare-programmet.

En undersøgelse foretaget tidligere i år af Kaiser Family Foundation konkluderede, at 56 pct. af USA’s pensionister optaget i Medicare vil blive påført væsentligt højere udgifter under den reform af pensionistordningen, som Romney og Ryan foreslår.

Romneys forslag

Deres idé er at lade pensionister bruge kuponer udstedt af forbundsstaten med en fast pålydende værdi til at finde de billigste sygesikringstilbud på markedet. Formålet er at spare penge ved at bringe mere konkurrence ind i billedet.

Seniorer i lavindkomstgrupper lever af en lille folkepension og vil derfor ikke have råd til at diske op med ekstra penge, hvis kuponernes værdi er utilstrækkelig til at betale præmien på en privat sygesikring. De vil ganske enkelt falde ud af ordningen.

Men fattige pensionister uden Medicare-sygesikring kan blive optaget i en anden og gratis ordning, der hedder Medicaid (begge programmer blev vedtaget under præsident Lyndon B. Johnson i midten af 1960’erne). Faktisk findes der i dag 9 mio. seniorer, som modtager sygehjælp under både Medicare og Medicaid.

Det kræver næsten en universitetsgrad at forstå det komplekse sygesikringssystem og gennemskue, hvor man står, og hvilke rettigheder man har. Ikke desto mindre er Cathy Clement, en ufaglært arbejder, helt på det rene med, hvad der vil ske med hendes sygesikring, hvis Romney bliver den næste præsident.

»Uden Obamacare bliver jeg skubbet ud,« siger hun.

Forklaringen er, at Cathy og hendes mand tilsammen tjener lige over 20.000 dollar om året. Det er den øvre grænse for optagelse i Medicaid under den gamle ordning. Men under Obama-loven stiger loftet til 40.000 dollar for en familie med fire medlemmer. Det ville sikre Clement-parret sygesikring til deres dages ende.

Hvis sundhedsreformen derimod bliver afviklet af republikanerne, vil Clement-familien og mange millioner andre amerikanere, der var blevet stillet i udsigt at blive optaget i Medicaid-ordningen, stå uden sygesikring.

Kronisk syge

Arlette Stawasz fra Nashua i New Hampshire er på grund af en permanent skade bundet til en rullestol resten af sit liv. Hun er også kommet til valgmødet for at give udtryk for sin støtte til Obamas sundhedsreform.

»Jeg kan ikke fatte, hvordan han forestiller sig, at invalide som jeg skal finde en dækkende sygesikring med kuponer fra forbundsstaten, når vi bliver pensionister,« siger hun.

»Mennesker, der lider af en kronisk sygdom, kan ikke bare falde tilbage på deres kirke eller velgørende institutioner eller deres naboers velvilje. Vi har behov for konstant pleje. Det er ikke det, Amerika handler om. Vi tager os altid af de mest udsatte mennesker i samfundet.«

Clements og Stawasz’ situation tydeliggør, hvorfor præsidentvalget har så stor betydning for så mange amerikanske vælgere med lav indkomst. For dem er forskellen mellem at have Obama eller Romney i Det Hvide Hus forskellen mellem at have en sygesikring eller ej.

»Mennesker uden sygesikring er udmærket klar over, hvor sårbare de er. Pludselig sygdom kan være ensbetydende med en katastrofe for dem og familien. De kan ikke gå til lægen; i stedet går de til ambulatorier på hospitaler, som bliver overbelastede og slet ikke er indrettede til at behandle dem,« siger Mary Carlson, lektor på Harvard School of Public Health i Boston.

Kritikken af Obama

Kritikere af Obamas sundhedsreform er generelt mennesker, som betaler en meget høj præmie for deres egen private sygesikring eller bidrager med et betydeligt beløb til en sygesikring tegnet af deres arbejdsgiver. Deres indtægtsniveau overstiger den øvre grænse, loven sætter som betingelse for at modtage tilskud fra forbundsstaten.

Repræsentanter for denne befolkningsgruppe (nogle af dem identificerer sig som Tea Party-aktivister) har et klart økonomisk motiv til at modsætte sig reformen. De skal nemlig være med til at finansiere subventionerne, udvidelsen af Medicaid med millioner af mennesker og andre udgiftsposter over deres skat.

Forsikringsselskaberne skal også være med til at betale for Obamacare. De bliver nemlig tvunget til at acceptere ansøgninger fra borgere, som lider af en akut eller livslang sygdom på ansøgningstidspunktet. Hidtil har selskaberne været i deres gode ret til at afvise disse mennesker.

Men de ekstra omkostninger forbundet med at forsikre syge mennesker vil blive opvejet af en forventet tilstrømning af millioner af unge amerikanere, der ikke på nuværende tidspunkt er medlemmer af en sygekasse, men som af loven tvinges til at tegne en forsikring.

Derfor støtter forsikringsbranchen generelt den nye ordning.

Private og hospitaler, der virker som selvstændige institutioner, vil også drage nogle åbenlyse fordele af Obamas sundhedsreform. Den vigtigste bliver, at de uforsikredes rend på ambulatorier – som koster hospitalerne en formue – vil ophøre, når alle er dækket af en sygesikring.

Syge er ikke forbrugere

Reformen er med andre ord skruet sammen på en sådan måde, at den kun virker optimalt og nedbringer de høje omkostninger, dersom alle elementer bliver gennemført. Hvis man derimod – som Mitt Romney har antydet – tager et eller flere elementer ud, bryder hele ordningen sammen fra et økonomisk synspunkt.

Republikanerne er overbevist om, at kun privatisering og mere konkurrence vil levere bedre sundhedspleje og nedbringe det høje omkostningsniveau i USA’s sundhedssektor – det dyreste i verden.

Det afviser Harvard-lektor Mary Carlson:

»For dem er sygehjælp ikke en rettighed. De definerer sygesikringstagere som forbrugere, der shopper efter sundhedsforsorg, som drejede det sig om at købe tandpasta eller en bil. Men hvad nu hvis de køber den gale artikel og modtager dårlig lægehjælp,« siger hun.»Som forbruger skal man være ekstremt velorienteret. Problemet er, at vi bliver bombarderet med tilbud og reklamer fra forsikringsselskaber, og intet almindeligt menneske er i stand til at navigere uskadt gennem det minefelt. Kun staten med al sin magt kan gøre det for os.«

Følg Informations dækning af det amerikanske valg og Martin Burcharths tweets og blog på information.dk/usa2012

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Mennesker, der lider af en kronisk sygdom, kan ikke bare falde tilbage på deres kirke eller velgørende institutioner eller deres naboers velvilje. Vi har behov for konstant pleje. Det er ikke det, Amerika handler om. Vi tager os altid af de mest udsatte mennesker i samfundet.«

Et menneske som er ramt af USAs individualistiske mangel på solidaritet gentager en myte som er i strid med sin egen erfaring.

Dan Johannesson

Tjae, mom ikke det er vores sundhedsvæsen der er næste projekt?

Som sagt mener jeg det kan iagttages at europæsike veldfærdssamfund aktuelt oplever en opløsning og voldsom nedgradering, imens USA oplever en begrænset opgradering.

Ialt kaldes dette fænomen NIVELLERING - og har til formål at gøre de unioner økonomisk og socialt kompatible for én centraliseret styreform, en verdensunion, (muligvis administreret igennem 3-4 unioner) i det amerikanske forbillede, med relativt rå kapitalisme, betalt lønslaveri, kæmpe underklasser, millioner på madkuponeer osv. (Over 42 millioner US borgere er lige nu på statslige food stamps, for simpelthen ikke at dø af sult..)

Jeg ved tanken for mange endnu syntes abstrakt, "vild", "absurd" osv, men prøv at zoome blot en smule ud, og abstraktionen forsvinder og bliver til tydelig form under gradvis tilblivelse.