Læsetid: 4 min.

Den syriske opposition har skabt sig en ny fjende

Kampene mellem syriske kurdere og oppositionens FSA-styrker i de muslimske helligdage kan betyde, at kurdernes stærkeste milits går over på regimets side
Der var muligvis tale om overmod, da den syriske opposition i de muslimske helligdage rykkede ind i det kurdiske nabolag Ashrafiyeh i Aleppo, der hidtil har været ‘no go-area’ for borgerkrigens hovedparter.

Der var muligvis tale om overmod, da den syriske opposition i de muslimske helligdage rykkede ind i det kurdiske nabolag Ashrafiyeh i Aleppo, der hidtil har været ‘no go-area’ for borgerkrigens hovedparter.

Sebastiano Tomada

30. oktober 2012

Det var ventet, at den møjsommeligt forhandlede våbenhvile mellem den syriske væbnede opposition, FSA, og præsident Bashar al-Assads regime ville kollapse i løbet af de fire muslimske helligdage. Men det var uventet, at oprørerne benyttede våbenhvilen til at skyde sig selv i foden ved at rykke ind i to kristne bydele og det kurdiske Ashrafiyeh-nabolag i Aleppo, der hidtil har været no go-area for borgerkrigens hovedparter.

Der er forskellige versioner af forløbet torsdag-fredag – en er, at sortklædte salafister ankom med beskeden: ’Vi har besluttet at fejre helligdagene med jer’. En anden, at en FSA-styrke på 60 personer angreb et regime-kontrolsted, hvorefter kurdiske YPG-enheder (YPG: ’folkets forsvarsstyrke’) forstærkede regimestyrkens forsvar. Det korte af det lange er imidlertid, at sammenstødet mellem FSA og YPG med tilfangetagelse af hundreder af gidsler på begge sider og 22 dræbte – ifølge bureauerne tre kurdere og 19 FSA-militante – har skaffet oppositionen en unødvendig fjende og spillet et kort af hånden til regimet.

Kurdere allieret med PKK

Muligvis var der tale om militært overmod: Rebellerne, der siges at tælle 40.000 mand overfor 6000 tungere bevæbnede regimesoldater og 2000 shabiha-militsmænd, ville med besættelse af de tre bydele forbedre deres militære positionerne i Aleppo før en eventuel planlagt offensiv eller benytte det som forhandlingskort. Trods talmæssig overlegenhed har FSA’s splittede enheder ikke været i stand til at ’befri’ Aleppo i det halve år, byen har været delt. En af grundene er, at kurderne som neutrale i borgerkrigen har beskyttet deres bydel, der tæller ca. 100.000 indbyggere. Det har de gjort med YPG-militsen, der formelt repræsenterer alle 12-13 kurdiske partier og grupperinger, samlet i det såkaldte Øverste Kurdiske Råd, men reelt menes at være kontrolleret af PYD, det syrisk-kurdiske demokratiske parti, der er tilknyttet det tyrkisk-kurdiske separatistparti, PKK.

Karakteren af denne tilknytning er uklar: Spørger man i Tyrkiet, lyder svaret, at PYD er en organisk del af PKK og kontrolleret af den fængslede PKK-leder, Abdullah Öcalan. Men spørger man i Syrien, er svaret, at PYD hædrer Öcalan som kurdisk oppositionsleder, men at partiet er syrisk-kurdisk med egne politiske og nationale mål. At disse mål så til forveksling ligner PKK’s – politisk selvstyre, ret til eget sprog og egen uddannelse – er kun udtryk for, at kurderne historisk har været undertrykt i begge lande.

I Syrien har de i vidt omfang levet som statsløse, hvilket jævnligt førte til revolter. Den seneste i 2004 i anledning af en fodboldkamp i syrisk-kurdiske al Qamishli, hvor arabiske fans fra Deir al-Zoor provokerede til uroligheder, der resulterede i 65 dræbte og 160 sårede – og hvor regimets sikkerhedsstyrker gav en forsmag på, hvad der ventede fredelige demonstranter syv år senere ved at åbne ild med skarpladte våben.

Kurderne havde således mange grunde til at slutte op om protesterne mod Bashar al-Assads politistat, da de indledtes for ni 19 måneder siden, og deres motiv blev styrket af mordet på den kurdiske leder Mashaal al-Tammo i oktober 2011 – en set i bakspejlet fatal bommert af regimet.

Oppositionens kiks

De hidtil spredte manifestationer mod regimet i det nordøstlige hjørne af Syrien, hvor de skønsmæssigt tre millioner syriske kurdere lever, voksede i styrke, og de fleste kurdiske partier og grupperinger gik med i eksil-oppositionens SNC, Syriens Nationale Råd, der blev oprettet i oktober 2011.

Men modstanden mod styret slog ikke rod i det kurdiske samfund af to grunde: Bashar al-Assad fo rsøgte at pacificere kurderne med både stok og gulerod ved at myrde kurdiske modstandere, men også ved hurtigt at tildele titusinder statsløse statsborgerskab, der ikke kun betød et pas, men også retten til at erhverve jord og fast ejendom. Omvendt kiksede eksil-oppositionen, der samlede sig i Syriens Nationale Råd, SNC, i Istanbul deres besøgelsestid. I SNC’s udkast til en forfatning, der skal afløse politistatens efter oppositionens stedse mere forudsigelige sejr, er Syriens status som arabisk republik fastholdt, akkurat som det er tilfældet i dag. Kurderne protesterede mod denne definition, da den igen vil gøre dem til anden klasses-borgere i en ny demokratisk republik, og de forlod oppositionen i flere tempi. Bl.a. udvandrede en kurdisk delegation fra et SNC-møde i Kairo i januar i år efter dramatisk håndgemæng. I stedet søgte de syriske kurdiske grupper samarbejde med de irakiske kurdere i Nordirak, og i juli i år blev de forskellige indbyrdes uenige fraktioner forenet i et Øverste Kurdiske Råd ved et møde i Erbil under forsæde af Massoud Barzani, den nordirakiske kurderleder. Barzani, der har gjort Nordirak til en reelt autonom region i Irak med tyrkisk støtte, har indflydelse i de syrisk-kurdiske partier, men ikke i PYD, der ganske vist formelt er medlem af Øverste Kurdiske Råd, men reelt står udenfor som PKK-allieret og som det militært stærkeste og bedst organiserede syrisk-kurdiske parti. Dette parti var indtil for nyligt neutralt i den syriske borgerkrig. Det er slut for så vidt angår PYD-militserne i Aleppo. Også selvom den nuværende formand for SNC er kurdisk, akademikeren Abdel Basset Sayda, som i mange år har været bosiddende i Sverige. Hvis PYD tvinges til at vælge side, bliver det næppe Saydas.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Laursen

Ja, Mashaal al-Tammo blev myrdet af maskerede mænd for omkring et år siden. PKK mener dog i øvrigt at det var tyrkiske agenter der stod bag drabet, ikke Assad-regimet. Drabet kom dog efter at al-Tammo og hans parti havde sluttet op om SNC.

Men hvad er kilden til at de fleste kurdiske partier havde sluttet sig til det militante SNC?

Var det ikke kun det ene kurdiske parti som Mashaal al-Tammo selv repræsenterede? Resten af de kurdiske partier, deriblandt den syriske udgave af PKK, nemlig PYD, sluttede sig da til NCB (den Nationale Koordineringskomite for Demokratisk Forandring), den ikke-voldelige opposition.

Disse partier forblev, så vidt jeg ved, i NCB indtil de fik oprettet det frie kurdiske område i det nordlige Syrien. NCB har vidst kun, for kurdiske partiers vedkommende, det syriske PKK tilbage under deres paraply.

Men pointen er, at SNC nok engang tillægges skræmmende meget ufortjent troværdighed, som om de er den eneste oppositionsgruppe i den syriske borgerkrig.

Stig Rasmussen

Ja, fra at Assads styrker myrdede løs på kurderne er det nu salafisterne, kan ikke fortænke kurderne i at være påpaslige og neutral, Erdogan venter bare på en undskyldning og erfaringen med salafister i Irak var massemord på civile.

Forhåbentlig opnår oprørerne at de kan forene en del af Syrien med Irakisk Kurdistan og på sigt Iransk og Tyrkisk Kurdistan.

Stig,

i så tilfælde vil du nok se Tyrkiet forene sig med Syrien og Iran for at smadre den stat ret hurtigt og rage stykkerne til sig.

Stig Rasmussen

Thomas: Jeps, det er der ingen tvivl om at landene gerne vil, men hvis tingene foregår i trin - kurdisk selvstyre i Syrien samtidigt med et stabilt styre i Irakisk Kurdistan, så ser tingene mere lyse ud, Kurdistan bør være en realitet,

Foto: Sebastiano Tomada/Scanpix

Er det ikke mere et skærmbillede af et computerspil? Og hvorfor? Igår var der også et foto, der lignede et computerspil utroligt meget...

Karsten Olesen

Krigsherren i Aleppo-grænsebyen Azaz, Abu Ibrahim, alias Ibrahim Dadikhi, meldes dræbt i et opgør mellem rebellerne.

Abu Ibrahim har i nogle måneder holdt 11 libanesiske gidsler.

Abu Ibrahim har holdt grænsebyen som sit eget "emirat" og bl. a. haft en "islamisk domstol".

http://www.nepr.net/news/syrian-rebel-leader-keeps-order-border

Ved den regeringstro grænseby Harem - er syriske civile under belejring af rebellerne.

De tyrkiske angivelige "gengældelser for granatangreb" - er rettet mod de grænsetropper der skal beskytte denne civilbefolkning, for at drive dem væk.

Derved får rebellerne mulighed for massakrer på civilbefolkningen.

Senest blev 23 civile dræbt af disse rebeller i området Tarma søndag 28.10.

http://da-dk.facebook.com/photo.php?fbid=436223436441966&set=a.310552299...

Natten til mandag 29.10 rykkede hæren ind - tyrkisk militær begyndte siden at beskyde undsætningstropperne.

Der meldes om mindst 300 dræbte i Harem-området - oprørere, regeringstropper og civile tilsammen.

http://da-dk.facebook.com/photo.php?fbid=437105849687058&set=a.310552299...

Niels Jespersen

Ifølge Charles Glass, fhv. ABC News chefkorrespondent, har Assad og kurderne indgået aftale om at kurderne kan få frie hænder i kurdiske områder mod at de tager sig af rebeller mm. som træner ind i disse områder.

http://www.charlesglass.net/archives/2012/08/syrias_refugees.html

In the meantime, Syria's Kurds, with Bashar Al Assad's blessing, have assumed control of their own affairs in the north-east, along the Turkish border.

This example of Kurdish autonomy upsets Turkey as much as the fact that the largest Kurdish group, the Democratic Union Party (PYD), is allied with the Kurdistan Workers' Party (PKK) that is launching armed attacks in south-east Turkey.

Mr Al Assad's message to the Turks is perfectly clear: if you send my citizens to attack me, I can do just the same thing to you.