Læsetid: 2 min.

Tænketank: ’Dyster fremtid for Afghanistan’

Kabul-regeringens styrker kan næppe håndtere landets sikkerhed i 2014, vurderer International Crisis Group og advarer om regulær borgerkrig. Også Røde Kors udtrykker bekymring
10. oktober 2012

Afghanistan bliver stadig mere voldeligt, dets politi og hær vil skulle kæmpe hårdt for at opretholde sikkerheden, når de internationale er trukket ud, og landet år må imødese endnu et manipuleret præsidentvalg i 2014, advarer en tænketank om. Den begrænsede og skrøbelige stabilitet, som har holdt Kabul og andre større afghanske byer på afstand af over et årtis eskalerende aggression siden den amerikansk ledede invasion, er i fare, alt imens frygten vokser for, at landet atter skal synke ned i regulær borgerkrig, når NATO’s styrker har overdraget ansvaret for sikkerheden til det afghanske politi og militær.

»Tiden er ved at løbe ud,« advarer Candace Rondeaux fra den ansete tænketank International Crisis Group.

»Der må allerede nu tages nye skridt til en stabil transition, hvis et skred mod kollaps for den afghanske stat skal forebygges effektivt.«

»Afghanistan er så plaget af indre stridigheder og korruption, at det langtfra vil kunne være i nogen position til selv at påtage sig ansvaret for sikkerheden, når USA’s og NATO’s styrker trækkes ud i 2014,« lyder den barske konklusion i hendes rapport. som har fået titlen The Long Hard Road to 2014.

Rapporten, der sætter fokus på overdragelsen af sikkerhedsopgaverne til Kabul-regeringens styrker, advarer desuden om, at det allerede nu kan være for sent at sikre, at præsidentvalget i 2014 bliver fair og uden svindel. Den nuværende præsident, Hamid Karzai, ventes at træde tilbage, og magtfulde rivaler er allerede i gang med at køre sig i stilling til at overtage hans post.

Dybt bekymret

»Bliver forholdene ved med at være som nu, vil valgene i 2014 valgene blive præget af massiv fusk,« advarer rapporten.

»I syd og øst, hvor sikkerheden er under hastig forværring, er valgsvindel så godt som sikkert. Et højt niveau af vold over hele landet før og på selve afstemningsdagen må endvidere forventes at afholde hundredtusindvis af vælgere fra at stemme.«

Det sidste årti har medført forbedringer for afghanere på områder som kvinderettigheder, sundhed og uddannelse. Men for mange civile, især i landdistrikterne, har Talebans og dets allierede fortsatte opstand også medført usikkerhed og elendighed.

Rapportens dystre toner vækker også genklang hos den afgående leder af Afghanistans Røde Kors-afdeling, Reto Stocker. Til journalister i Kabul sagde han:

»Det er med dyb bekymring, jeg forlader dette land. Siden jeg kom hertil i 2005, er der mange nye lokale væbnede grupper dukket op. De civile bliver fanget, ikke bare på én, men på flere frontlinjer, og almindelige afghanere har fået stadig sværere ved at få adgang til sundhedsydelser.«

For civile når den aktuelle konflikt dog langtfra samme niveau af brutalitet, som de forbitrede kampe, der rev Afghanistan fra hinanden i 1990’erne, da »nonkombattanter ofte blev brugt direkte mål« som middel til at afgøre kampen.

Den skrøbelige økonomi må også forventes at bliver ramt, når NATO’s soldater er taget hjem. Mange sektorer fra byggeri til brændstoftransport har nydt økonomisk godt af den udenlandske militærtilstedeværelse, tilføjer Stocker. Afghanistans usikkerhed synes også at forværre dets narkoproblemer. Antallet af familier, der dyrker opiumsvalmuer i Afghanistan – der i forvejen var verdens største producent af opium – er inden for det seneste år steget med 33 procent, oplyste FN mandag.

 

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alligevel vil vi garanteret stadig høre politikerne berette om de store fremskridt, der er blevet nået takket være den vestlige indsats.