Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tv-duel er ny chance til Romney

Inden aftenens spændende tv-debat om USA’s internationale rolle viser en meningsmåling, at præsident Obamas udenrigspolitik ikke er så populær som hidtil antaget. Det giver Romney en åbning
Inden aftenens spændende tv-debat om USA’s internationale rolle viser en meningsmåling, at præsident Obamas udenrigspolitik ikke er så populær som hidtil antaget. Det giver Romney en åbning
Udland
22. oktober 2012

Præsident Barack Obama og hans udenrigspolitiske rådgivere har med god grund set frem til den sidste af tre tv-debatter med den republikanske modkandidat Mitt Romney i aften i Boca Raton, Florida.

Årsagen ligger ligefor: Debatten vil handle om USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik – områder, hvor Obama efter alt at dømme vil stå stærkt over for en modstander, hvis erfaring med og viden om emnerne er ringe.

Men denne antagelse kan let vise sig at være dristig. Muligvis føler Obama sig på sikrere grund med hensyn til udenrigspolitik end i en debat om hans økonomiske politik; ikke desto mindre er det i den seneste tid blevet hedt i flere brændpunkter – Syrien, Libyen, Iran, Egypten og Tunesien. Og Ruslands demokrati smuldrer. Mitt Romney kan laste Obama for den voldsomt eskalerende borgerkrig i Syrien. I fredags omkom en snes libanesiske civile i det første terrorattentat i flere år i Beirut. Tyrkiet kan snart føle sig tvunget til at forsvare sin grænse mod Syrien. Irans og Hizbollahs direkte støtte til Bashar Assads regime kan udløse en regional krig. Den republikanske præsidentkandidat kan også pege på, at Obama-regeringen har ladet situationen i Libyen flyde i en sådan grad, at væbnede militser har kontrol med landet. Det er i det perspektiv – vil Romney kunne hævde – at mordet på USA’s ambassadør skal ses.

Kold skulder

Hvad angår Egypten og Tunesien kan Romney kritisere Obama for at have ydet for ringe hjælp til provestlige demokratiske grupper i forbindelse med de nylige valg, som bragte islamiske partier til magten. Romney vil også kunne slå på, at Obama-regeringen har haft fire år til at få standset Irans berigelse af uran, der før eller senere kan give landet kapacitet til at udvikle en atombombe. Hvorfor er sanktionerne ikke blevet strammet yderligere?

I den mellemøstkonflikten har Obama endvidere lagt fredsbestræbelserne på hylden i de sidste to år. Romney vil beskylde ham for at have givet Benjamin Netanyahu en kold skulder. Kun en håndfast opbakning til den jødiske stat vil ifølge Romney bringe palæstinenserne til forhandlingsbordet.

Republikaneren kan desuden anføre, at Obamas linje over for Rusland var naiv. Den virkede kun, så længe Dimitri Medvedev var præsident. Efter genvalget af Vladimir Putin er de seneste års tålelige relationer mellem USA og Rusland blevet sat over styr. Eksempelvis accepterede Rusland stiltiende NATO’s intervention i Libyen i 2011. I tilfældet Syrien har Putin trådt på bremsen.

Obama kan end ikke prale af et forbedret forhold til Kina. Begge kandidater lovede i de første to tv-debatter, at de vil presse Kina yderligere til at revaluere yuan’en med det formål at øge eksporten af amerikanske produkter, og at de vil skride ind over for Beijings subsidier til diverse eksportindustrier. Og hvad vil Obama gøre for at lægge en dæmper på Kinas militære ambitioner i Østasien?

Mærkbare succeser

På den anden side kan præsidenten fremhæve en række succeser. Alle USA’s kampstyrker er trukket ud af Irak, og det samme vil ske i Afghanistan i 2014. Osama bin Laden og en snes andre ledere af al-Qaeda er blevet dræbt og terrornetværket er tydeligt svækket i Afghanistan og Pakistan, dog ikke markant i Yemen.

Obama-regeringen har endvidere underskrevet en våbenkontrolaftale med Rusland. Den har fungeret som fødselsmedhjælper ved Myanmars overgang til civilstyre og stået i spidsen for forvandlingen af G8-gruppen til en kreds bestående af verdens 20 største industriøkonomier.

Måske vigtigst af alt kan præsidenten påpege, at hans aftryk på et multilateralt samarbejde inden for FN har tjent USA’s interesser.

Trods Obamas mærkbare succeser virker vælgerne ikke overbeviste. En nylig meningsmåling fra Pew Research Center viser, at en stigende andel har et pessimistisk syn på Det Arabiske Forår og går ind for en hårdere linje over for Iran og Kina. Amerikanerne synes at have mistet troen på de positive følger af en demokratisk bølge i Mellemøsten.

»Vælgerne er skræmte, fordi de mærker, at USA’s evne til at styre verden er blevet ringere. Det kan Mitt Romney udnytte,« skriver den udenrigspolitiske kommentator James Traub i Foreign Policy.

Serie

Hvorhen USA?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip C Stone

Det seneste nummer af The New York Review of Books har flere interessante indslag om valget. Her er Elizabeth Drews beskrivelse af den politiske virkelighed og vurdering af Obamas utistrækkelighed:

Those who have charged that he should have got more done in his first two years, when the Democrats nominally had sixty votes in the Senate—theoretically enough to break a filibuster—fail, deliberately or not, to take into account that in reality sixty votes were not really at his disposal on major issues. At least two or three Senate Democrats were truly conservative or truly scared of reelection challenges and so didn’t support him when it mattered most. He had to win the votes of at least a couple of Republicans, who usually exacted a price—or played the prima donna until they announced that they were going to do what they were going to do anyway.

No amount of speechifying on Obama’s part would have got him more votes on certain issues about which he has been attacked, particularly on the left, for not having fought harder; the senators involved had their own overriding exigencies. There simply weren’t the votes for adding a public option to the health care program. There weren’t the votes for a larger stimulus program, not to mention a second one.

Obama’s failure was larger, and here is where he can change the nature of his presidency in a second term: he offered no overriding vision; he didn’t inspire; he didn’t lead. His soaring campaign rhetoric in 2008 was tantalizing, suggesting that when he got to Washington he would mobilize the public and with them behind him he would smash the old “system.”

But faced with an economic crisis and having decided that providing health care to virtually all citizens would be his highest domestic priority, he immersed himself in dealing with the details of the matters before him—and lost his tongue. He never quite grasped the importance of governing rhetoric, which requires concrete explanation wrapped in larger purpose. He has acknowledged shortcomings in this respect, but whether he will adapt is another matter.
http://www.nybooks.com/articles/archives/2012/nov/08/election-1/?paginat...

Philip C Stone

En anden overset problematik er holdningen til tortur:

The one thing this election is not likely to turn on is national security and human rights. Other concerns have dominated the campaign, including the economy, the increasing divide between the wealthy one percent and everyone else, and the responsibilities of government to provide for basic needs such as health care and Social Security...

But while the election is unlikely to turn on national security and human rights, the corollary is not true; national security and human rights almost certainly would be deeply affected by the election results. A Romney administration would risk a return to the immoral, illegal, and counterproductive policies of President George W. Bush. We were painfully reminded of this prospect on September 27, when The New York Times reported on a leaked memo, written by Romney’s national security advisers, urging him to advocate restoration of the CIA’s “enhanced interrogation techniques,” i.e., to return us to the “dark side” of professionally administered torture and physical cruelty.

Romney did not write the memo himself, of course, and we do not know precisely how he reacted to it. But it is consistent with his public statements, in which he has criticized President Obama for ending the “enhanced interrogation techniques,” and has maintained, against precedent and common sense, that waterboarding is not torture...

Of course, President Obama has not exactly been a beacon of light on such critical rule-of-law issues as transparency and accountability. He has opposed all attempts to assign responsibility for the war crimes committed in the name of the US, including even apologies to the victims, and a public commission that might draw lessons for future policy. He has regularly exercised a secret power to kill suspected terrorists, including US citizens, with remote-controlled drones far from any battlefield, and has refused to disclose all but the most vague parameters of that awesome power. He has sought to block judicial review of many of the government’s most dubious tactics, including the drone program, the sweeping wiretapping of Americans’ international phone calls, and renditions to torture.

Still, as the latest “torture memo” illustrates, President Romney would be far worse. And President Obama deserves credit for closing the CIA’s secret prisons, ending torture, abandoning President Bush’s assertions of unchecked presidential power, and insisting that the struggle against terrorism must be fought within the confines of the rule of law—including both constitutional and international law.

David Cole
http://www.nybooks.com/articles/archives/2012/nov/08/election-2/?paginat...

Niels Engelsted

Måske er Romneys største chance i virkeligheden, at hans side kontrollerer de elektroniske stemmeoptællingsmaskiner i den afgørende stat Ohio.

http://www.globalresearch.ca/does-the-romney-family-now-own-your-e-vote/...

Ihvertfald er det temmeligt rystende, hvis det er sandt, som ovenstående link hævder, at Bush i 2004 genvandt præsidentembedet, fordi valgsejren i nattens mulm og mørke blev stjålet fra Kerry ved et computerklik på maskinerne i netop Ohio.

@ Niels
Stalin havde angiveligt følgende at sige om stemmeoptælling:
"It's Not the People Who Vote that Count; It's the People Who Count the Votes" (Jeg har ikke fundet den danske oversættelse.)

Læs i øvrigt her om, hvor planlagte disse 'præsidentielle debatter' er:

http://www.fair.org/blog/2012/10/16/playing-the-role-of-journalist-at-a-...

Philip C Stone

Vedr. stemmeoptællingsmaskinerne og Republikansk valgsvindel:

Jeg læste en lettere forkortet udgave af den artikel Niels linker til foroven for nogle dage siden. (Hvis jeg husker rigtigt skrev Greg Palast og Robert F. Kennedy Jr. en del om det mærkelige valgresultat i Ohio kort efter valget i 2004.) I dag bemærkede jeg at sagen var blevet udpenslet af Forbes venstrefløjsblogger,
http://www.forbes.com/sites/rickungar/2012/10/20/romney-family-investmen...
og er i øvrigt blevet omtalt mange andre steder. Det man i dag, som i 2004, skal holde for øje er om der er en unaturlig afvigelse mellem exitpolls og de officielle resultater. Gad vide hvordan Demokraterne vil reagere hvis denne situation gentager sig.

Republikanerne har gjort et stort nummer ud af valgsvindel for at forhindre og vanskeliggøre afgivelsen af stemmer fra grupper som traditionelt stemmer demokratisk. Den første sigtelse for valgsvindel er nu blevet rejst – imod en Republikaner!
https://www.nytimes.com/2012/10/20/us/politics/man-aiding-gop-voter-regi...

Se også:
https://www.nytimes.com/2012/10/05/us/politics/nathan-sproul-a-republica...

Det er også blevet rapporteret at en del arbejdsgivere har lagt pres på deres ansatte for at få dem til at møde op til arrangementer til støtte for, stemme på og evt. også bidrage til Romney.

Amerikanerne burde nok indføre den samme afstemningsmetode, som bruges i Venezuela.

Her stemmer vælgerne først på en skærm, som registerer stemmen - derefter printes stemmeafgivningen ud på et stykke papir, som vælgeren skal kontrollere og lægge i stemmeurnen.

randi christiansen

de gode græder de onde ler

Brian Pietersen

jjeg læser et partis program..og ser hvad de rent faktisk HAR gjort, og så stemmer jeg.

Man bruger også elektronisk stemmeafgivning i Tyskland; her gør man som i Venezuela.

Vælgeren afgiver sin stemme på en skærm, stemmen printes ud på en seddel, som afleveres, efter at vælgeren har kontrolleret den.

Vælgeren får også en kvittering på at nu har han eller hun stemt ved dette valg.

Til sidst printes der en seddel ud med oplysninger om hvor mange der har stemt mv.

I USA gøres intet af dette, ligesom der ej heller er ens regler hvordan man skal tælle stemmer fra en by til en anden, eller bare fra den ene del af byen til den anden.

---

I skrivende stund synes Obama at have 243 valgmænd, måske 259, mens Romney har 206, måske 235. Obama skal således bare vinde Ohio, og selv hvis Romney vinder Ohio har han kun 246 valgmænd.

Meningsmålinger på landsplan i USA er totalt ligegyldige; det handler om hvem der vinder hvilke stater. Og det magiske tal her er 270 valgmænd. Det er nemlig de 538 valgmænd i USA, som vælger USA's præsident.

Mest interessant kunne det dog være, hvis det blev sådan at Romney fik flest stemmer på landsplan, mens Obama fik flest valgmænd. Sådan var situationen nemlig i år 2000, da Bush fik flest valgmænd, mens Al Gore fik flest stemmer på landsplan.

Ift. valget i 2004, så har Ohio også i 2004 11 valgmænd. kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_presidential_election,_2004

Bush vandt 286 valgmænd, Kerry 251 - selv hvis man trækker Ohio's 11 valgmænd fra 286 får man 275 valgmænd....nok til at Bush vandt i 2004...

Derudover er det totalt usikkert ikke at lave omtællinger....

Philip C Stone

@Karsten Aaen –

I 2004 havde Ohio 20 valgmandsstemmer.
http://www.archives.gov/federal-register/electoral-college/2004/allocati...

Niels-Holger Nielsen

Define 'Lesser' | Mickey Z.

Why Barack Obama is the More Effective Evil

Ja, jeg ville ikke give min stemme til nogen af de herrer.

Niels-Holger Nielsen

Steen Sohn

Modtryk har den også:

Niels-Holger Nielsen

hvor faen blev linket af? Her:

USA's præsident-debatter på tv er aftalt spil

Niels-Holger Nielsen

Philip skriver:

'Det er også blevet rapporteret at en del arbejdsgivere har lagt pres på deres ansatte for at få dem til at møde op til arrangementer til støtte for, stemme på og evt. også bidrage til Romney.'

Det havde Niels Lindvig et større indlæg om i dagens Orientering på P1. Uhyggeligt.

Fuld respekt for det flertal af USA'er, der undlader at deltage i denne farce af et såkaldt demokratisk præsidentvalg.!

randi christiansen

Når ondskabens fyrste regerer, hvad er psykologien bag ? Nogen bud ?