Læsetid: 3 min.

Tysk besøg i Europas nye Weimar

Det krævede dramatisk retorik at få Angela Merkel til at besøge Athen, hvor den tyske kansler blev mødt af vrede grækere og en presset regeringsleder
Titusindvis af demonstranter samledes i det centrale Athen i protest mod den tyske kansler, Angela Merkels, besøg i det kriseramte Grækenland.

Titusindvis af demonstranter samledes i det centrale Athen i protest mod den tyske kansler, Angela Merkels, besøg i det kriseramte Grækenland.

Antonis Kioupliotis

11. oktober 2012

Grækenlands premierminister skulle bruge store ord for at lokke Tysklands kansler til Athen og valgte dem, som tyskerne forstår bedre end alle andre: »Kaos« og »Weimar«. Til den tyske avis Handelsblatt sagde Antonis Samaras i sidste uge, at »det græske demokrati står foran sin største udfordring«, og at sammenhængskraften i det græske samfund »er truet af stigende arbejdsløshed ligesom i Tyskland mod slutningen af Weimar-republikken«.

Angela Merkel ankom tirsdag for første gang siden eurokrisens begyndelse til den græske hovedstad, der til lejligheden var militariseret i en grad, som tidligere kun er set under nazisternes besættelse og militærjuntaen:

»Grækenland har indtil videre gjort store fremskridt,« sagde Merkel, men advarede om dramatiske konsekvenser, hvis den græske regering slækker på nedskærings- og reformprogrammet:

»Det er selve EU, der står på spil,« sagde kansleren. Samaras forsikrede om, at Grækenland er »fast besluttet på at blive i euroen«.

Fortsat smalhals

Merkel kom ikke til Athen for at slække på kravene. For at få udbetalt den næste portion af hjælpepakken på 31 mia. euro, som Grækenland skal bruge for ikke at gå i betalingsstandsning inden for få måneder, skal Samaras’ regering skære 13,5 mia. euro i budgettet. Det skal ske med besparelser på offentligt ansattes lønninger og pensioner, som allerede er blevet beskåret med 25-30 pct. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble udtalte i sidste uge, at Grækenland i forhold til de andre kriseramte lande i eurozonen befinder sig »i en særlig vanskelig situation« og ikke har gjort de samme fremskridt som Irland og Portugal, der også har bedt om hjælp fra den såkaldte trojka (EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond). Det socialdemokratiske SPD’s kanslerkandidat, tidligere finansminister Peer Steinbrück, sagde, at grækerne ikke kan pålægges flere besparelser:

»Og så må kansleren omsider fortælle det tyske folk sandheden: I de næste syv-otte år vil Grækenland ikke kunne låne penge på de internationale kapitalmarkeder. Vi er nødt til at hjælpe dem indtil da,« pointerer Steinbrück.

I interviewet i Handelsblatt sagde Samaras, at »denne regering er Grækenlands sidste chance«, og at den græske befolkning har behov for »at kunne se lys for enden af tunnelen«. Så efter den pessimistiske udmelding fra Schäuble og kritikken fra Steinbrück og med henblik på den forestående valgkamp i Tyskland blev Merkel nødt til at vise, at hun stadig tror på nøjsomhedspolitikken og bakker fuldt op om Samaras’ bestræbelser på at implementere den:

»Jeg er ikke en lærerinde, som er kommet hertil for uddele karakterer, men jeres regering arbejder godt,« sagde Merkel.

Klog advarsel

Men den indenrigspolitiske situation for Samaras’ regering bliver sværere. Venstrefløjspartiet Dimar (Demokratisk Venstre, red.) har fået kolde fødder over at lægge navn til nedskæringspolitikken og er parat til at forlade regeringskoalitionen. Det betyder dog ikke, at Samaras vil miste sit flertal i parlamentet.

Men de seneste skandaler i græsk politik kan også skabe splittelse i socialistpartiet Pasok. Først kom meddelelsen om, at 60 politikere er under efterforskning for skattesvindel – bl.a. parlamentets formand, Vangelis Meimarakis, der efter offentliggørelsen af de mistænktes navne valgte at trække sig – og dernæst nyheden om en liste med navnene på 1.991 græske borgere, som har gemt omkring 250 mia. euro på konti i schweiziske banker. Listen blev for to år siden afleveret til grækerne af Frankrigs daværende finansminister, Cristine Lagarde, som nu er chef for Den Internationale Valutafond, men der blev intet gjort for at undersøge sagen. Samtidig blev befolkningen pålagt store byrder, så nyheden om den glemte liste har fået grækernes tillid til deres politikere til at dale yderligere. Så nu risikerer tidligere finansminister Evangelos Venizelos, der nu er vicepremierminister og formand for Pasok, et oprør internt i sit parti, hvilket kan bringe regeringens flertal i fare.

Samaras advarede i Handelsblatt om, at hvis hans regering falder, er vejen banet for det nynazistiske parti Chrysi Avgi (Gyldent Daggry), der opnåede knap syv pct. af stemmerne ved valget i juni og ifølge de seneste meningsmålinger ville blive Grækenlands tredjestørste parti i tilfælde af nyvalg:

»Tyskerne ved, hvad kaos er. Specielt Weimar-republikkens kaos, da demokratiet, som var udpint af krigsgæld og arbejdsløshed, blev offer for Hitler,« skriver Barbara Spinelli, politisk kommentator ved den italienske avis La Repubblica, og påpeger, at de græske nynazister »suger næring af kaos og fattigdom«. Ifølge Spinelli gjorde Samaras derfor klogt i at sammenligne Grækenlands situation med det mørkeste kapitel i Tysklands historie:

»Det er ikke skidt, at man endelig begynder at sige tingene, som de er, og fortælle, hvad vi risikerer: Ikke så meget euroens sammenbrud som sammenstyrtningen af de mure, som det europæiske projekt blev født med. Mure mod krig, nationalistisk mistro og afstraffelsens logik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu