Tyskland vil igen tillade omskæring af drenge

Efter en heftig debat vil den tyske regering nu sørge for, at jøder og muslimer straffrit kan fortsætte med at omskære drengebørn. Dermed går Tyskland imod en europæisk tendens til at sekularisere civilsamfundet med lovgivning
I bydelen Neukölln i Berlin er der igen kommet gang i salget af de traditionelle klædedragter, som muslimske drenge skal bære op til omskæringen.

I bydelen Neukölln i Berlin er der igen kommet gang i salget af de traditionelle klædedragter, som muslimske drenge skal bære op til omskæringen.

Tobias Schwarz
15. oktober 2012

Det udløste bølgegang i den i forvejen ophedede europæiske debat om forholdet mellem religion og individuelle rettigheder, da en domstol i Köln tidligere på året forbød omskæring af drengebørn.

Nu har den tyske regering forsøgt at bilægge den efterfølgende strid med et lovudkast, der i praksis tillader omskæring af mindreårige af religiøse grunde. Loven indskærper, at indgrebet skal foregå under medicinsk opsyn, eventuelt under narkose, og ikke må gå ud over barnets ve og vel.

Dermed bliver Tyskland et af de første lande i Europa, der fremover vil lade retssystemet eksplicit tage stilling til den prekære konflikt mellem barnets og forældrenes rettigheder.

Forslaget støder imidlertid på modstand fra store dele af den tyske opposition, der fastholder, at barnets rettigheder ikke står til diskussion.

»Det er skrækkeligt, at barnets ret til at bestemme over sin krop tydeligvis kun spiller en underordnet rolle i forbundsregeringens overvejelser,« siger Marlene Rupprecht (SPD), Diana Golze (Die Linke) og Katja Dörner (De Grønne).

Som jurist ved universitetet i Münster, der beskæftiger sig med spørgsmålet om religionsfrihed og individuelle rettigheder, ser Bijan Fateh-Moghad lovforslaget som en uproblematisk forlængelse af den tyske grundlov.

»En af styrkerne ved lovudkastet er, at det uden tvivl slår fast, at tilladelsen af omskæring ikke er en religiøs særrettighed. Kulturalisering af omskæringsdebatten bedrives først og fremmest af dem, der ønsker at brændemærke omskæring af drengebørn som et arkaisk eller endda et barbarisk religiøst ritual. De ignorerer imidlertid, at omtrent 50 pct. af nyfødte drengebørn i USA omskæres af præventivt-medicinske og ikke af religiøse grunde«, siger Bijan Fateh-Moghad.

Tilladt i Sverige

Hvis den tyske forbundsdag som ventet vedtager loven, vil Tyskland være et af blot to lande i Europa, der eksplicit tillader omskæring ved lov. I det sekulære Frankrig, der ellers har tradition for ophedede debatter om religionens plads i samfundet, er spørgsmålet om retten til at lade børn omskære endnu ikke blevet rejst. Anderledes ser det ud i Skandinavien, hvor debatten om omskæring er blusset op med jævne mellemrum. I Norge har politikere fra Centerpartiet krævet et forbud mod omskæring af mindreårige, mens den tyske dom tidligere på året også førte til heftig dansk debat mellem modstandere og tilhængere af at tillade omskæring som religiøst ritual.

Som det eneste land i Europa har Sverige tilladt omskæring af mindreårige drengebørn under lægeligt opsyn og på hospitaler siden 2001. Også dengang kritiserede jødiske og muslimske organisationer lovgivningen som et udtryk for diskrimination af religiøse minoriteter. I dag er den svenske lov angiveligt bredt accepteret i muslimske kredse.

Ifølge Bijan Fateh-Moghad er det snarere undtagelsen end reglen, at religiøse skikke tillades i vesteuropæiske samfund.

»Der er tendenser i europæisk religionspolitik til at sidestille en sekulær stat med en forceret sekularisering af civilsamfundet. Foruden i den antireligiøse impuls i omskæringsdebatten kan man iagttage dette i de såkaldte burkaforbud efter fransk og belgisk forbillede eller ved minaretforbuddet i Schweiz.«

Fejlagtig domsafsigelse

Udspillet fra den tyske regering er blevet til efter en konkret sag tidligere på året, hvor en fire-årig dreng led efter overlast en fejlslagen omskæring. Sagen fik en lokal domstol i Köln til at sætte lighedstegn mellem omskæring og fysisk overgreb på et barn. Domstolen vurderede, at barnets ret til sin egen krop vejede tungere end hensyn til religionsfriheden. Samtidig blev lægen, der havde udført indgrebet, stillet til retligt ansvar for sin handling.

»En sådan udtrykkelig tilladelse gennem en lov er kun blevet nødvendig, fordi en fejlagtig domsafsigelse ved en afdeling af retten i Köln havde skabt betragtelig usikkerhed om retssikkerheden i forbndelse med omskæring«, forklarer Bijan Fateh-Moghad.

Tysklands muslimske og jødiske befolkning udlagde prompte dommen, der fik adskillige klinikker og læger til at indstille deres praksis med omskæring af frygt for de juridiske konsekvenser, som et overgreb mod deres rettigheder. Beskyldninger om diskrimination og antisemitisme sendte chokbølger gennem Tyskland og fik forbundskansler Angela Merkel til at udtale, at omskæring i muslimske og jødiske kredse fortsat skulle kunne finde sted i Tyskland. »Ellers bliver vi jo til en komiker-nation,« sagde kansleren.

Antisemitiske stereotyper

Den tyske regering havde forud bedt jurister ved Max-Planck-instituttet i Freiburg om at vurdere lovforslaget i et internationalt perspektiv.

»I deres vurdering er juristerne i Freiburg nået frem til den konklusion, at der på globalt plan ikke findes et retssystem, hvor der eksisterer forbud mod omskæring af drengebørn, eller hvor omskæring i sig selv er strafbar. Derfor ville et strafferetligt forbud mod omskæring af drengebørn være en tysk særstilling, ikke selve tilladelsen,« siger juristen Bijan Fateh-Moghad fra universitet i Münster.

Omskæringsdebatten har også i Tyskland været præget af to uforenelige positioner over for hinanden. Tilhængerne af retten til omskæring ser ritualet som en identitetsstiftende tradition, mens modstanderne af omskæring ser indgrebet som en krænkelse af barnets ret til sin egen krop.

I Tyskland har kritikere af regeringen udlagt loven som et knæfald for religiøse mindretals krav om særrettigheder, der respekterer kulturelle traditioner frem for individets ukrænkelighed.

Den udlægning afviser Bijan Fateh-Moghad.

»Hvis man kun fortolker lovudkastet som et udtryk for Tysklands historiske ansvar over for jødedommen eller som et udtryk for en svaghed i forbundsregeringen over for kritik fra Tysklands jødiske centralråd, bevæger man sig meget tæt på antisemitiske stereotyper.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu