Læsetid: 3 min.

Tyskland vil lade superkommissær vogte over Europas økonomi

Tyskland er parat til at sætte turbo på den politiske union. Den tyske finansminister har som den første EU-politiker konkretiseret sine visioner for den politiske opbygning af fremtidens Europa
22. oktober 2012

I fremtiden skal gældsplagede EU-lande sættes under streng overvågning af en såkaldt EU-superkommissær med vetoret over de nationale budgetter. Sådan lyder det seneste vidtgående forslag fra en af Europas mest magtfulde politikere, den tyske finansminister Wolfgang Schäuble (CDU). Forslaget om en europæisk superkommissær støder imidlertid på modstand fra Sydeuropa og fra konservative stemmer i CDU’s bayriske søsterparti CSU, der ønsker at bevare medlemslandenes nationale suverænitet i videst muligt omfang. Også i den proeuropæiske tyske presse modtages Schäubles forslag med blandede følelser.

»Schäubles forslag støtter sig på den falske, men i Tyskland populære fortælling, der reducerer alt til et skattespørgsmål. Han ignorerer, at den senere budgetkrise i periferilandende ikke er årsagen til den egentlige krise, men en krise af økonomisk uligevægt, som er opstået i kraft af euroen selv,« skriver journalisten og kommentatoren Wolfgang Münchau i Spiegel.

Ideen om en superkommissær med vidtgående beføjelser er ikke ny, men det er første gang, at en ledende europæisk politiker stiller sig bag et samlet koncept for en politisk union. Dermed ønsker Schäuble at skabe yderligere kontrol over lande, der ikke overholder finanspagtens krav om stabilitet, og samtidig at styrke de institutioner, der har vist sig for svage i bekæmpelsen af eurokrisen.

»Problemet med forslaget er, at det naturligvis fremstår meget teknisk og teknokratisk. En enkelt kommissær, der har ret til at nedlægge veto, har naturligvis ikke nogen særlig demokratisk karakter,« medgiver EU-eksperten Ulrike Guérot fra tænketanken European Council of Foreign Relations i Berlin. »Der er naturligvis en slags underskud, og man må tænke over, hvorvidt denne bestemmelsesret over nationale budgetter skal underlægges parlamentarisk kollektiv kontrol på europæisk niveau, eller om den skal placeres i hænderne på en enkelt person i skikkelse af en kommissær. Men at vi har brug for kontrol og en person, der i sidste ende har den sidste kontrol, er efter min vurdering relativt klart.«

I et interview med tidsskriftet Spiegel lancerer Schäuble forslaget om en superkommissær – en valutavagt – med hidtil uhørte beføjelser til at afvise finanslove og offentlige budgetudkast, der vedtages i medlemslandenes nationale parlamenter.

»Nu må vi tage et stort skridt i retning af en fælleseuropæisk skattepolitik, der går videre end de hidtidige forslag«, udtaler Schäuble, der ønsker at underbygge reformens demokratiske legitimitet ved i højere grad at inddrage Europa-Parlamentet.

Fleksibel stemmeret

»Schäubles forslag om en superkommissær skal også ses som en udmelding om, at finansiel føderalisme ikke kan gennemføres uden en form for politisk føderalisme. Det handler om kernen af det europæiske demokrati og det centrale princip: ingen beskatning uden repræsentation. Hvis tyske skatteyderes penge skal gå til at redde spanske banker, må det tyske parlament også have mulighed for medbestemmelse. Eventuelt via en europæisk struktur,« siger Ulrike Guérot.

Dermed synes Tyskland at være endegyldigt parat til at indlede næste fase i forvaltningen af den europæiske krise. Nu skal det dreje sig om de langsigtede strukturelle reformer af EU’s politiske opbygning, der skal forhindre gentagelser af de fejl, der førte til krisen. En forudsætning er den foreløbeige afklaring af den græske situation. Mens Merkels nylige besøg i Athen ikke bragte Europa mange skridt nærmere en politisk union, var budskabet til finansmarkederne og bekymrede sydeuropæiske regeringer med besøget var entydigt. Diskussionen om en græsk exit fra eurozonen er nu forhåbentlig afsluttet. Tyskland har fået sine sparediktater igennem til gengæld for krisehjælp til Grækenland. »There will be no Staatsbankrott in Greece«, udtalte Schäuble for nylig til den europæiske presses samlede fornøjelse.

Hollande ønsker solidaritet

At debatten om de langsigtede reaktioner på krisen dog langtfra er overstået, blev tydeligt på sidste uges EU-topmøde i Bruxelles, hvor den franske præsident François Hollande atter gik i offensiven mod effekterne af den tyske sparepolitik.

»I Spanien, Italien og Frankrig diskuterer man i modsætning til Tyskland stadig en form for finansiel føderalisme, eksempelvis i skikkelse af fælleseuropæiske statsobligationer, de såkaldte eurobonds«, siger Ulrike Guérot, der udlægger Schäubles forslag som et forsøg på at åbne en større debat om den demokratiske legitimitet i fremtidens EU.

Hollande ønsker blandt andet en europæisk bankunion fra begyndelsen af det nye år, mens Merkel foretrækker at vente til efter det tyske valg i efteråret 2013. Samtidig forsøger Merkel i øjeblikket at imødekomme kritikere af den manglende tyske solidaritet med de kriseramte økonomier i Sydeuropa. Som et svar til den franske præsident talte Merkel i torsdags i den tyske forbundsdag om muligheden af en ny vækstfond, der skal stille kortfristede lån til rådighed for trængte EU-stater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er ikke sikker på , at finansminister Wolfgang Schäuble og jeg lever i samme verden. I min verden ville jeg kalde ham forrykt.

Det viser i hvert fald, at vi trænger gevaldigt til at lægge stor-meget stor afstand til cirkus EU.