Læsetid: 6 min.

En udækket check kan koste stemmeretten

Begår folk en mindre kriminel forseelse i sydstaten Kentucky, mister de retten til at stemme resten af deres liv. De kan kun håbe, at guvernøren benåder dem. I alt er 6 mio. fanger og eksfanger i USA – og en kvart mio. i Kentucky – frataget retten til at stemme ved præsidentvalget
I staten Kentucky mister man sin stemmeret, selv ved mindre kriminelle forseelser. Det er en ofte overset kendsgerning, at flere sorte og latinoer end hvide mister stemmeretten, fordi de er langt bedre repræsenteret i amerikanske fængsler.

I staten Kentucky mister man sin stemmeret, selv ved mindre kriminelle forseelser. Det er en ofte overset kendsgerning, at flere sorte og latinoer end hvide mister stemmeretten, fordi de er langt bedre repræsenteret i amerikanske fængsler.

Monica Almeida

18. oktober 2012

April Browning synes at føre et helt almindeligt liv som amerikansk statsborger.

Hun er 33 år gammel og læser miljøvidenskab på Blue Grass Community Technical College. Hendes søn er 12 og går i skole. Hendes kæreste arbejder for United Parcel Service, UPS. De bor i en stille forstad til Lexington i sydstaten Kentucky.

Trods denne borgerlige tilværelse har April aldrig deltaget i et amerikansk valg.

I en alder af 19 år blev hun idømt en fængselsstraf på fem år for besiddelse af 120 gram marihuana og mistede i henhold til Kentuckys forfatning sin stemmeret.

Ligesom så mange andre desperate stofmisbrugere finansierede hun sin vane ved at sælge små mængder af marihuana.

»Jeg er kun blevet dømt for narkosalg en enkelt gang. Tre år senere fik jeg en straf for besiddelse af stoffer til eget brug. I alt sad jeg inde i 13 måneder,« fortæller hun en eftermiddag i sit lille rækkehus, mens hendes søn løber ud og ind ad døren.

For tre år siden lykkedes det April ved egen viljekraft at ryste uvanen af sig og begynde et normalt liv.

»Jeg blev politisk bevidst under Bush-regeringen og ville så gerne have retten til at stemme tilbage, men det er næsten umuligt her i Kentucky, når man har begået en enkelt fejl i sit liv. Ikke alene er man stigmatiseret som tidligere indsat, hvilket gør det enormt svært at finde et arbejde, man bliver også dobbeltstraffet,« siger hun bittert.

En lang historie

April Browning er ikke alene. I Kentucky er 243.000 borgere over 18 år berøvet retten til at stemme. Det svarer til 10 pct. af de stemmeberettigede i delstaten. Omtrent halvdelen sidder i fængsel, mens den anden halvdel har overstået deres straf eller er på prøveløsladelse.

I en rapport fra 2010 vurderede ngo-gruppen Sentencing Project, at i alt 5,9 mio. amerikanere er foruden stemmeret. Det betyder, at 4 pct. af amerikanske borgere over 18 år ikke har mulighed for at deltage i dette års præsidentvalg.

Tab af stemmeretten er et gammelt og vedholdende fænomen i amerikansk historie. Forfatningen garanterer alle borgere ret til at deltage i landets demokratiske liv, men efter nationens fødsel var det kun mandlige ejere af ejendom, der kunne stemme. Kvinder og slaver var udelukket.

Efter borgerkrigen i 1860’erne fik alle sorte mænd stemmeret, men i slutningen af det 19. århundrede brugte myndighederne i sydstaterne – der havde tabt krigen mod nordstaterne – alle mulig kneb for at hindre sorte borgere i at stemme.

Én af mest effektive metoder gik ud på at pålægge sorte mænd i valgalderen en høj stemmeafgift (poll tax), som de fleste ikke havde råd til at betale. Andre former for intimidation, herunder fysiske, blev også benyttet.

I nyere tid har demokrater i sydstaterne og republikanere i andre dele af USA med et vist held søgt at gøre indskrivning af særlige demografiske og etniske grupper i de kommunale valgregistre mere bureaukratisk og indviklet end berettiget. Formålet har været, at begrænse valgdeltagelse af befolkningsgrupper, der opfattes som tilhængere af det andet partis kandidater.

Ingen debat

I de sidste 8-12 år har et dusin republikanskstyrede delstater endvidere vedtaget love eller administrative foranstaltninger, som ifølge demokratiske kritikere har til formål at lægge bånd på mindretals og fattiges valgdeltagelse. I mange tilfælde har domstolene imidlertid fundet disse indgreb i strid med forfatningen.

Lovovertræderes tab af stemmeretten er det mest synlige eksempel på denne lange historiske praksis.

I USA er indsattes rettigheder genstand for en meget sparsom omtale og debat i medierne og rundt om spisebordene. Mange amerikanere er end ikke klar over, at man i nogle delstater kan miste stemmeretten – selv for milde forbrydelser som besiddelse af marihuana eller udstedelse af en udækket check.

»Generelt er holdningen blandt amerikanere, at forbrydere er nogle slemme mennesker, så de fortjener at blive sat uden for demokratiet,« siger Dave Newton fra organisationen Kentuckians for the Commonwealth.

Sorte og mindretal

Det er en ofte overset kendsgerning, at flere sorte og latinoer end hvide mister stemmeretten, fordi de er langt bedre repræsenteret i amerikanske fængsler.

»Andelen er langt højere blandt fattige og etniske mindretal. Her i Kentucky kan 23 pct. af sorte indbyggere ikke stemme, fordi de har været dømt for en forbrydelse,« siger Newton.

Organisationen er bl.a. engageret i at indskrive minoriteter og fattige i valgregistre.

»Da vi startede under præsidentvalget i 2004, var vi ikke klar over, at så mange fattige og sorte har mistet stemmeretten. Det var lidt af et chok,« erindrer Newton.

»Folk føler sig sat uden for samfundet, når de ikke kan stemme. Børn vokser op uden at opleve deres forældre engageret i demokratiet,« fortæller han.

Det er præcis, hvad Tayna Fogle, 52 år, har oplevet. Hun blev i en alder af 31 år idømt to fængselsstraffe for at have udstedt tre udækkede checks og for at have hjulpet en pusher med at sælge stoffer.

»Jeg fik fem år for hver forbrydelse. Da jeg kom ud på prøveløsladelse, søgte jeg om at få min stemmeret tilbage. Det tog mig 13 år,« fortæller Tayna, som i dag arbejder på et statsligt jobcenter i Kentucky med at genindsluse tidligere fanger i samfundet og finde dem et arbejde.

»De fleste eksfanger giver simpelthen op. Det er så svært at genvinde sin stemmeret, og de er i forvejen bebyrdede med mange andre problemer. De leder efter arbejde og bolig, så at stemme til et valg er ikke en særlig høj prioritet,« fortæller hun.

»I mit arbejde møder jeg også eksfanger, der har været ude i 15-20 år og lever et helt almindeligt liv. Men de har mistet troen på demokratiet. De føler, at deres stemme ikke betyder noget.«

Damon Horton er en anden sort amerikaner, som har siddet inde for at bruge og sælge kokain. Inden han kom på tværs af loven, var han udstationeret med den amerikanske hær i Sydkorea i tre år. I de efterfølgende fire år var han medlem af Kentuckys nationalgarde.

Blot en enkelt fejl

Efter soldatertiden vendte Damon tilbage til sine gamle kammerater og blev optaget i en bande. En dag blev han arresteret for besiddelse af og salg af kokain og sad i fængsel i to år. Han blev lukket ud på prøveløsladelse i 2006 og blev hjælpepræst i en sort baptistkirke i Lexington.

Men Damon Horton har måttet vente med at søge om restituering af sin stemmeret, indtil hans lange prøveløsladelse var ovre denne sommer.

»Det har været frustrerende at vente. Jeg betaler skat; jeg arbejder med unge i min kirke, og selv om jeg har begået nogle fejltagelser i mit liv, spørger jeg ofte mig selv, hvorfor jeg skal betale en så høj pris. Mange mennesker begår fejl uden at miste stemmeretten,« siger baptistpræsten, der blev omvendt til Jesus Kristus i fængslet.

Det er ekstremt svært og kræver en møjsom og målrettet indsat, hvis eksfanger vil genvinde deres stemmeret i Kentucky. De skal sende en personlig ansøgning til den siddende demokratiske guvernør Steve Beshear, der personligt skal tage stilling til begæringen.

Guvernørens tidligere nære medarbejder Dan Logston siger:

»Hvis guvernøren skulle tage stilling til alle ansøgninger, ville han ikke have tid til at lave andre ting.«

Blokeret i parlamentet

Kun tre andre delstater – Florida, Virginia og Iowa – overlader det til guvernøren frem for en automatisk instans, der kan give eksfanger deres stemmeret tilbage. I de fleste andre delstater er det en let og nogle steder automatisk proces. I Maine og Vermont mister forbrydere ikke stemmeretten, ligesom i Danmark.

Organisationen Kentuckians for the Commonwealth har i flere år ført kampagne i delstatens parlament for at få vedtaget en forfatningsændring, der vil gøre det lettere at restituere stemmeretten for eksfanger. Hvert år bliver forslaget vedtaget i det lokale Repræsentanternes Hus af et flertal af demokrater og republikanere. Men to republikanske ledere i statens senat har indtil videre modsat sig.

»Det er virkelig udemokratisk, fordi vi blot anmoder om, at en forfatningsændring bliver lagt ud til folkeafstemning. Vi har prøvet i årevis og kan ikke komme igennem med det, fordi nogle konservative republikanere modsætter sig og sympatiserende republikanere på borgen (parlamentet, red.) tør ikke sætte sig op mod ledelsen,« siger Dave Newton.

April Browning er ikke det mindste i tvivl om, at konservative republikanere vil nægte hende retten til at være fuldgyldigt medlem af det amerikanske samfund. For, som hun udtrykker det, »i vores stat kan republikanerne ikke vinde på deres politik, så i stedet prøver de at holde os væk fra stemmeurnerne«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Stemmeret er en Menneskeret .... menneskerettigeheder gaelder for alle mennesker!

Hvis man er Dansker og tager sig den frihed at bosaette sig i et andet land i 2 aar eller mere, saa ryger stemmeretten ogsaa......

Stemmeret er en menneskeret....desvaerre overholder Danmark heller ikke denne del af Menneskerettighedskonventionen...

Slaveriet og apartheiden blev for upopulær, så de gjorde det kriminelt at være sort og fattig. For folk det er stadig populært at behandle kriminelle som undermennesker.

Stemmeret er absolut ikke en Menneskeret i USA's demokrati.
Det ses blandt andet ved, at over halvdelen af den voksne befolkning, af den ene eller anden grund, ikke deltager i stemmeafgivningen på landets to liberalistiske præsidentkandidater.
Obamas parti er søsterparti til Lars Løkkes parti.

Kunne jeg f.eks. kun stemme på enten Lars Løkke eller Anders Samuelsen, - ja, så blev jeg hjemme.!

Hvis nu vi anskuer det lidt principielt, og glemmer alle konspirations tankerne, så kan jeg faktisk godt se pointen med fratagelse af stemmeret. Hvis man begår kriminalitet og dermed overtræder et samfunds love, så angriber man jo dette samfunds fundament. I vores tid synes det ikke at have en betydning om man stemmer eller ej, der er ingen alternativer at vælge imellem. Men tidligere, og i andre kulturer hvor nedbrud i samfundets struktur kunne ligge lige om hjørnet, var sammenholdet langt mere vigtigt. Så var det måske afgørende for overlevelse at kriminelle blev frataget muligheden for at influere på magtens grundlag. På den anden side; fortjener man virkelig samfundets goder, hvis man med sine handlinger viser, at man er fuldstændig ligeglad med samfundet?

Er det ikke snart på tide, at vi her i landet finder andre forbilleder, end amerikanerne, der som ovenstående artikel så glimrende belyser, ikke er nået længere end til 3. Mosebog: Øje for øje og tand for tand. Kort sagt: hævn et bærende element i USA's retspleje. Er det også vores, eller kan vi slet ikke noget selv?

Det kan godt være, at Obama er en smart guy, der syner af noget andet, end det hævngerrige religiøse højre, men er der nogen, der nogensinde har hørt ham tage afstand fra samfundets hævn over, de der træder ved siden, over de absurd strenge straffe for bagatelagtige forseelser, og har han nogensinde undsagt forfatningens tilladelse til at bære våben?

Lad mig høre.

Stemmeprocenten når sjældent højere end 50.

Valgsystemet gør at de stærkt højreorienterede midtvest stater favoriseres på bekostning af de mere progressive (og befolkningstunge) vest- og østkyst stater.

Småforseelser fører til en livsvarig frakendelse af stemmeretten. Her i Kentucky omtrent 10 % af befolkningen.

Omstændigheder der gør at specielt republikanske præsidenter kan vinde valg med lidt over 20 % støtte af vælgerne.

Og de kalder det demokrati...

Nief Ehrrerany

Og alligevel ser vi med ganske jævne mellemrum, at Præsidenten kommer fra det Demokratiske Parti og at præsidentvalg afgøres med små marginaler. Spørgsmålet er, om udfaldet ville være anderledes, hvis 100% af befolkningen deltog i alle afstemninger. Man har lov at tvivle.

Jesper Kjær:

Forvrøvlet sludder. En kriminel vil jo aldrig tænke over at han angriber samfundet love, typisk begår en kriminel sine handlinger af nød eller i afmagt!!!

Det er sådan en hypotetisk tankevirksomhed der ødelægger samfund fordi den ikke griber problemer an på en håndterlig måde men opløfter problemerne til et niveau hvor de ikke kan løses. Med andre ord uitelligent meningsløst vrøvl!

Fin og sober reportage. Vi er nede i øjenhøjde med dem, det går ud over.

Jeg synes dog, at vi er nødt til at udvide synsfeltet, hvis vi vil forstå hvor galt det er fat i USA, hvilket også betyder i et eller andet omfang i Europa. På nogle punkter endnu værre.

Det er ikke dækkende for fænomenet blot at konstatere - selvom det kan være rigtigt i egen skala - at republikanere er nogle strenge bananer og at racismen ikke er død endnu.

Det er meget værre end det. I USA er fængselsvæsenet privatiseret iflg. en aftale af typen PPP, Public Private Partnership. De modtager tilskud fra staten for hver fange, de huser. Og i dette mafia-inficerede samfun, har de korporationer, der ejer fængslerne, et kæmpe netværk på alle leder og kanter i samfundet.

På den ene side arbejder de på at få kunder i butikken ved at skabe grobund for kriminalitet. På den anden side er de i stand til at lobbye = bestikke politikere til at vedtage love, hvor så mange mennesker som muligt dagligt falder i og bliver straffet. Og på den tredje side tjener de kassen.

At folk så også bliver frataget deres stemmeret og nu ydermere bliver forfulgt og truet af regeringsinstitutioner, hvis de via lovlige politiske organer forsøger at påvirke en så åbenlys fascistoid lovgivning, er kun med til at sætte problemet yderligere ind i en postdemokratisk kontekst. Man kan på denne måde via fænomenet fængselsvæsen tage pulsen på HELE det amerikanske samfund.

Derudover er nødt til at fange den overordnede ramme for den slags, og den er ikke amerikansk. Den kommer fra FN. PPP er en del af Agenda 21.
Og Agenda 21 banker på DIN dør lige nu.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/agenda-21.html

@ Karsten Jachs

Når man i USA beregner stemmeprocenter, så er det af de registrerede vælgere.
Kun ca. 75% af den voksne befolkning er registreret som vælgere.

@Jesper Kjær:

"På den anden side; fortjener man virkelig samfundets goder, hvis man med sine handlinger viser, at man er fuldstændig ligeglad med samfundet?"

Du burde prøve at overveje *hvorfor* folk foretager visse kriminelle handlinger (såsom stof-misbrug, eller udskrivelse af dækningsløs check, som i artiklen). Hvis du virkeligt tror at det er fordi de er 'ligeglade med samfundet' så tror jeg du har langt igen og kan godt se hvor din holdning kommer fra.

Tror du virkeligt at folk selv beslutter sig for at have et elendigt liv? Er det med vilje? Hvad er det der sker i folks hoveder når de foretager åbenlyst dårlige livs-beslutninger? Har du selv prøvet at tage en dårlig beslutning i dit liv?

Her i Danmark havde vi jo også engang en frygt for, at folket skulle få magt, og vi talte om de fem F'er, der skulle holdes udenfor valghandlingen ( fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter og fjollede).

John Houbo Pedersen

Hvis man har en ren straffeattest, altid har betalt sin skat,samt vedblivende gør det, MEN bosætter sig på den anden side af kattegat idet ægtefællen ikke vil flytte.
MISTER MAN SIN STEMMERET! iflg. grundloven.
Det er let at kritisere andre, sev selv INGENLUNDE!

Philip C Stone

"Én af mest effektive metoder gik ud på at pålægge sorte mænd i valgalderen en høj stemmeafgift (poll tax), som de fleste ikke havde råd til at betale."

Poll tax var ikke direkte rettet imod de sorte, men imod de fattige. Men eftersom en stor del af de potentielle sorte vælgere var for fattige til at betale, var det fortrinsvis dem der blev ramt. På samme måde forholder det sig med lovene vedrørende tidligere straffedes stemmeret. Lovene er farveblinde, men i kraft af de herskende sociale forhold og en retspolitisk praksis som favoriserer de rige og har en mærkbar racistisk slagside, er det de udsatte mindretal der bliver ramt. Og tilfældigvis er de udsatte mindretal mest tillbøjelige til at stemme Demokratisk.

John Houbo Pedersen

P.S. En lovændring: Skattepligt, nationalitet=Stemmeret! burde være klart.
En klage til Europakommisionen burde være selvklar!

Tak til Information for endelig at sætte dette emne på dagsordenen.

Jeg kan så tilføje at bare man er mistænkt eller anklaget i visse stater i USA mister man allerede der retten til at afgive sin stemme ved samtlighe valg i USA. Og er man på vej ud af fængslet og bor i et såkaldt halfway house får man ikke stemmeretten tilbage igen. (som artiklen også fint beskriver).

Er USA da et demokrati?

John, 'nationalitet' ?
mener du ikke statsborgerskab ?
Men ellers er Kentucky-ordningen ren sigmatisering. Der er naturligvis et rationale i at strafafsonere ikke har stemmeret i den idømte periode men det er et pettitesse-rationale der latterliggør evt. hjemlige forkæmperes prioriteringsevner.
Alle med statsborgerskab, der ikke har deltaget i sammenlignelig stemmeafgivning andetsteds på kloden indenfor den seneste valgperiode, bør naturligvis have stemmeret. Det er meget simpelt.
Nu hvor SF snart vil stille forslag om at valgretsalderen skal op til 30 - mindst :-D - så er alder jo et mere labilt emne når valgbegrænsninger skal diskuteres.
Og selvstændige erhvervsdrivende og journalister BURDE altså være tilfredse med deres enorme indflydelse på økonomi og mentalitet selv uden trøste-stemme, ikke ?
hehe..

Povl Erik Thøgersen

@ Holger Madsen: "Kunne jeg f.eks. kun stemme på enten Lars Løkke eller Anders Samuelsen, - ja, så blev jeg hjemme.!"

Denne holdning er jeg meget uforstående overfor?

Hvad du essentielt postulerer, er at der ingen forskel er imellem en V og LA statsminister/flertals-regering?
Denne sammenligning overfører du til valget for Præsident af den eneste nuværende reelle supermagt i verden?
Der har direkte indflydelse på ~300 mio. menneskers liv, og ikke mindst indirekte indflydelse på en relativ stor procentdel af klodens fremtid de næste 4/8 år?

Jeg går også udfra at hvis du står mellem valget af en rådden og en mindre rådden flæskesteg, at du hellere vil sulte?

@ Poul Erik Thøgersen

Hvis jeg var statsborger i USA og havde mulighed for at blive registreret vælger, ville jeg som socialist, have muligheden for at stemme på to liberale præsidentkandidater, hvis politiske grundholdninger jeg ikke deler.
Selvfølgelig ville jeg da sikkert overveje, at stemme på den mindst ringe i mine øjne.
Men i protest mod kun at have disse to valgmuligheder, ville jeg nok blive hjemme.!

Man behøver altså hverken være desperat eller stofmisbrugere for at se sit snit i at tjene lidt til røgen og vejen ved at sælge lidt hamp!
Den slags overdrivelser er med til at skabe konstant forvrængning af realiteten vedr. Cannabis brug

Sören Tolsgaard

Jeg skulle være endog meget meget sulten, før jeg overhovedet ville overveje at sætte tænderne i en mere eller mindre rådden flæskesteg!

En hashkage ville jeg derimod ikke afvise, selv gode gamle kommisær Barnaby åd jo uforvarende nogle stykker engang og fik et herligt grineflip ud af det ;))

Så vidt jeg ved findes der da flere andre partier i USA. F.eks. Green Party og Communist Party.

Det er bare ikke særligt store, men man kan vel stadig stemme på dem? eller hvad?

Det egentlige problem er snarere at folk ikke stemmer på disse mindre partier fordi de så tror at deres stemme bliver 'spildt' da parierne 'alligevel ikke får særligt mange stemmer'. Det er jo hønen og ægget tankegang. Hvis folk stemte på de partier hvis politik de syntes om så ville USA sikkert se meget anderledes ud idag.

@ Poul Erik Thøgersen

Vi kan tage et andet eksempel, hvis vi skal bore lidt mere i min holdning, om at stemme eller ikke stemme til et præsidentvalg.
Hvis jeg var statsborger i et andet amerikansk land, f.eks. det der lige har afholdt præsidentvalg, så ville jeg helt sikkert have afgivet min stemme.
Her ville jeg nemlig have valget mellem at kunne stemme på seks forskellige præsidentkandidater eller 34 forskellige partier og organisationer, der støttede en af kandidaterne. Så der ville helt sikkert være noget for min stemme.

Landet jeg taler om, er Venezuela, og her var der kun 19% af befolkningen, der undlod at stemme. Ved det kommende præsidentvalg i USA, forventer man at 52% ikke afgiver deres stemme.!

Det burde nævnes, man ikke kan blive helt enige om tallene. I "USA's udfordringer"(2012, forlaget Columbus) står der i stedet: "I alt er omkring 5,3 mio. amerikanere nægtet retten til at stemme på grund af en forbrydelse, hvilket udgør ca. 2,4% af de stemmeberettigede vælgere"