Sagen er ikke, hvad EU kan gøre for Ukraine. Det eneste, vi kunne gøre, var at overtage styringen landet, men den går jo ikke. Indtil Ukraine får et system, hvor magthaverne begynder at stå til regnskab over for befolkningen, hvor politikernes vil se det som deres opgave at tjene landet i stedet for sig selv, er det svært at se, hvad der kan komme ud af hjælpereformpakker til Ukraine.
Med den svada sparkede EU-ambassadør i Ukraine Jose Manuel Pinto Teixeira over for Information sidste år bolden tilbage til et Ukraine, der stod i stampe. EU havde forhandlet en omfattende frihandels- og associationsaftale på plads med Ukraine. Et helt enestående dokument, som ville give ikke-EU-landet Ukraine en handelsmæssig og politisk tilknytning til EU. Da dommen på syv års fængsel over den tidligere regeringsleder og naturgasprinsesse Yulia Tymoshenko faldt, nægtede EU at acceptere dommen og lagde hele den omfattende associationsaftale på is. Det var usædvanligt, at EU kunne mande sig op til denne asynkrone reaktion, som lød: »Hvis I misbruger retsvæsnet til skueprocesser mod politiske konkurrenter, så får stålbaronerne ikke lov at sælge stål til EU«. Men præsident Janukovitj var tonedøv, og Tymoshenko forblev fængslet.
Krav til Ukraine
Et frit og fair valg i morgen er kun et af flere EU-krav til Ukraine for at associationsaftalen kan genoptages. Der skal desuden ske fremskridt på retsområdet, så en gentagelse af Tymoshenko-dommen umuliggøres, og investorer ikke risikerer at få frataget alt af et korrupt retsvæsen. Som det er nu, forpester usikkerheden forretningsklimaet.
Præsident Janukovitj har op til valget stået i et dilemma. Enten tabe et fair valg og stille Vesten tilfreds eller manipulere sig til en valgsejr og håbe på at kunne skræmme EU med, at han vil kaste sig i armene på Putin, hvis Vesten ikke ser igennem fingre med et beskidt valg.
Her skal EU, Europa-Rådet og OSCE ikke lade sig bluffe, men stå fast på, at Ukraine skal tilnærme sig de demokratiske retsstatsprincipper, som landet selv erklærer som mål. Ved at gøre valget til et delmål har EU dog skudt sig selv i foden, fordi det var forudsigeligt, at valget ville blive problematisk. Med valget delvist ’tabt’ for EU kan retsområdet blive et helt afgørende kampfelt for vestlig insisteren fremover.
Valgmanipulationer
Hvordan kan man overhovedet tale om et fair valg med oppositionslederen Tymoshenko i fængsel? Fængslingen tjener som en advarsel til alle, der ikke makker ret i Janukovitj’ magtsystem, hvor en stadig mere snæver kreds centreret om præsidentens familie har sat sig tungt på snart sagt alt fra regeringen over offentlige indkøb til domstole, byggegrunde og de vigtige dele af erhvervslivet. Ukraine i dag minder dermed om Rusland i Jeltsins sidste regeringsår, og er dog trods alt ikke så ufrit som Putins regime.
Listen over genopfundne beskidte tricks vidner dog om et land i moralsk forfald: Falske kandidater med samme navn som egentlige kandidater stilles op for at forvirre vælgerne og for at sikre magtens parti kontrol med de valgtilforordnede. Massemedierne er udsat for trusler og præget af selvcensur og skjult reklame. Meningsmålingerne er forfalskede. Der har været ringe dækning af såvel oppositionen som selve valgkampen på tv, og valget foregår i en atmosfære af passivitet uden egentlige valgtemaer og med en opposition, hvor f.eks. Tymoshenkos parti virker skræmte og ude af stand til at udfordre Janukovitj endsige at vinde valget og overtage regeringsmagten. EU’s Catherine Ashton kritiserede op til valget alle manipulationerne, men blev kun mødt med hovedrysten fra Ukraines regeringsleder, der var forarget over, at »man udtalte sig om valget, før det var afholdt« – uden forståelse for, at det var processen op til valget, der blev kritiseret.End ikke mesterbokseren Klitjko, hvis parti står til at få ca. 15 procent af stemmerme, kan true Janukovitj. Mange på Klitjkos liste ventes ligesom mange partiløse enkelkredsmandater at være til falds for kontante ’bonusser’ for at skifte til regeringssiden, når de er blevet valgt. Det er småt med politiske alternativer i Ukraine, hvor mange tigger og beder om sanktioner mod styret, f.eks. indefrysning af Janukovitj & Co.’s bankkonti i Vesten.
