Læsetid: 6 min.

Verdens ny krise: knaphed på fødevarer

Klimaforandringer, befolkningstilvækst og jorderosion mindsker det globale høstudbytte. Uden en drastisk fremgang i fødevareproduktionen tegner fremtiden dyster for hele civilisationen
Klimaforandringer, befolkningstilvækst og jorderosion mindsker det globale høstudbytte. Uden en drastisk fremgang i fødevareproduktionen tegner fremtiden dyster for hele civilisationen
17. oktober 2012

Brandon Hunnicutt glemmer det aldrig. Den unge landmand fra Hamilton County i Nebraska dyrker 1.000 hektar jord sammen med sin far og bror. Hvad der i maj tegnede til at blive en usædvanlig god høst af majs og sojabønner, udviklede sig i stedet til noget nær en katastrofe.

Tre måneders hedebølge og tørke med temperaturer i nærheden af 40 grader tørrede hans afgrøder ud. En tredjedel af høsten gik tabt, og resten blev kun reddet ved at pumpe vand op fra et underliggende grundvandsreservoir.

»Fra 1. juli til 1. oktober fik vi kun 10 cm regn, og i lange perioder kom der intet. Længere østpå fik de slet ingen regn. De blev alle hårdt ramt. Nu spekulerer vi på, om det her vil gentage sig,« siger Brandon Hunnicutt.

På den anden side af kloden, i landsbyen Mphaka ikke langt fra Nambuma i Malawi, har Mary Banda i et år haft svært ved at skaffe mad nok til at brødføde sine børn. For nylig måtte et af dem indlægges på en klinik for at blive behandlet for fejlernæring. Hjælpearbejder Patrick Kamzitu siger:

»Vi ser mere sult blandt børn. Prisen på majs er fordoblet siden sidste år. Familierne her plejede at spise to måltider om dagen, nu har de vanskeligt ved at skaffe mad nok til at spise ét.«

Hunnicutt og Bandas skæbner er forbundne: Hvad Banda må betale for majs, afhænger i vidt omfang af, hvor meget bønder som Brandon høster og eksporterer. I år faldt den amerikanske majshøst med 15 procent, og næsten 40 procent af det resterende udbytte gik til fremstilling af biobrændstof.

Den nye olie

Resultatet er mindre mad end normalt på det internationale marked, priser, der nærmer sig nye rekordniveauer, og sult og lidelse i flere lande verden over.

»Situationen kommer ikke til at gå væk,« siger Lester Brown, miljøanalytiker og formand for Earth Policy Institute i Washington.

I sin nye bog, Full Planet, Empty Plates, forudsiger han stadig stigende priser på fødevarer, som igen vil føre til større politisk ustabilitet og flere sultkriser, og – såfremt verdens regeringer ikke handler – til et katastrofalt sammenbrud for den globale fødevaresektor.

»Fødevarer er den nye olie, og jord er det nye guld,« siger han. »Vi så de første tegn på, at fødevaresystemet kan falde fra hinanden i 2008 efter en pludselig fordobling af verdensmarkedspriserne på korn. Da priserne steg, begyndte eksportlande som Rusland at skære ned på eksporten for at holde de indenlandske priser nede. Som reaktion gik importlandene i panik og forsøgte at opkøbe eller leje jord i andre lande for at sikre en tilstrækkelig produktion til sig selv.«

»Resultatet er blevet en ny madens geopolitik, hvor kapløbet om jord og vand intensiveres, og hvert land forsøger at redde sig selv på bekostning af andre.«

Browns pointer underbygges af en Oxfam-rapport, der udkom tidligere på måneden. Rapportens forfattere har beregnet, at der på den jord, der inden for de seneste ti år er blevet solgt eller lejet ud til rigere nationer eller spekulanter, kunne dyrkes mad nok til at brødføde en milliard mennesker. Det svarer næsten helt nøjagtig til antallet af fejl- og underernærede i verden. Oxfam konstaterer desuden, at næsten 60 procent af de globale jordhandler inden for det seneste årti er indgået med henblik på at dyrke afgrøder, der kan bruges til biobrændstof.

Flere kødspisere

Et andet faresignal, siger Brown, er de stigende fødevarepriser. Inden for de seneste ti år er priserne fordoblet, i takt med at efterspørgslen er steget som følge af en hastigt voksende verdensbefolkning, og fordi millioner i de nye vækstøkonomiers middelklasser er gået over til kødbaseret kost, som kræver mere korn til dyrefoder og dermed mere jord.

Prisen på de fleste kornsorter er i år steget mellem 10 og 25 procent efter udbrud af tørke og hedebølger i Ukraine og Australien foruden i USA og andre store landbrugsnationer. FN siger, at priserne nu nærmer sig niveauet fra kriseåret 2008. Brown siger:

»Amerikanerne, som bruger ni procent af deres indkomst på mad, er beskyttet imod disse prishop. Men hvordan skal de mennesker, der befinder sig længere nede ad den globale økonomiske rangstige klarer sig? De brugte i forvejen mellem 50 og 70 procent af deres indkomst på mad. Mange af dem måtte i forvejen nøjes med ét måltid om dagen, før de seneste prisstigninger satte ind. Hvad vil der ske ved næste prishop?«

Oxfam forudser, at prisen på basis-fødevarer, herunder hvede og ris, vil fordobles endnu engang over de næste 20 år med katastrofale konsekvenser for klodens fattigste til følge.

Men ifølge Brown er det sikreste tegn på, at fødevareleverancerne bliver mere skrøbelige, den mængde mad, som lande holder i reserve eller ’overfører’ fra det ene år til det næste.

Lige siden landbrugets tidligste tider har kornlagre været den mest elementære indikator for fødevaresikkerhed. Fra 1986 til 2001 rummede lagrene i gennemsnit mad til 107 dages forbrug. Herefter begyndte forbruget at overhale produktionen, og fra 2002 til 2011 røg gennemsnittet ned på 74 dages forbrug,« siger Brown.

I sidste uge vurderede FN, at det amerikanske majsreserver havde nået et nyt historiske lavpunkt med lagerreserver til kun tre ugers forbrug. De globale overførselsreserver var i sidste uge på kun 20 procent, hvor det normalt langsigtede gennemsnit ligger et godt stykke over 30 procent.

Høstudbyttet flader ud

Skønt der – i teorien – stadig er mad nok til at mætte alle munde, er de globale lagerbeholdninger i år faldet med 2,6 procent og for hvedes vedkommende endda med 5,2 procent – kun ris holder niveauet, oplyser FN. Der er ingen garanti, siger Brown, for at verden kan blive ved med at forøge produktionen, sådan som den har kunnet gøre det i en lang periode.

»Høstudbytterne flader ud i mange lande, og nye og bedre sorter har i en årrække ikke kunnet forøge udbyttet.«

»Selv hvis en større krise undgås i år, vil vi til næste år have opbrugt vores buffer, hvorefter forbrugerne i de fattige lande igen vil blive udsat for følgerne af alle udviklinger, der kan skade produktionen. En periode uden historisk fortilfælde med høj fødevaresikkerhed vil være slut. Verdens har mistet sine sikkerheds-stødpuder og må leve fra år til år. Dette er fødevareknaphedens nye politik. Vi er på vej ind i en ny fødevare-æra, hvor hvert enkelt land må klare sig selv,« siger Brown.

Fire presserende behov må adresseres i sammenhæng, siger han. I stedet for bedre sorter, traktorer eller pumper til at få fat på vand må verdens fødevareudfordring imødegås ved nye politikker til begrænsning af befolkningsvækst, omlægning af energiforsyning og håndtering af vandressourcer, siger Brown.

Klimaforandringer

Navnlig knapheden på vand bekymrer Lester Brown.

»Vi lever i en verden, hvor over halvdelen af alle mennesker bor i lande med fødevarebobler, der bygger på landbrugenes overforbrug af svindende grundvandsmagasiner. Spørgsmålet er ikke, om disse bobler vil briste, men hvornår. Og når det sker, kan vi stå med en helt ukontrollabel fødevareknaphed.

»Hvorfor er politikerne ikke i stand til at forstå, at hver gennemsnitlig temperaturstigning på én grad i dyrkningssæsonen betyder omkring 10 procent lavere høstudbytte,« siger han.

»Vi ved desuden, at sætter vi ikke ind imod klimaforandringerne, kan Jordens temperatur i dette århundrede let stige med seks grader, hvilket vil være helt ødelæggende for fødevareforsyningen.«

»Det stadig større antal vejrrelaterede kriser tyder klart på, at klimaforandringerne er begyndt at gøre ondt, og at hedebølger, tørke og voldsomme regnskyl i de senere år ikke er forbigående tilfældige vejrfænomener, men en virkelighed, der er kommet for at blive. Vi har ignoreret jordens miljø-stopskilte. De faldende grundvandsspejl har ikke fået et eneste land til at skære ned på vandforbruget.«

Brown mener, at vi er nødt til at gentænke begrebet ’sikkerhed’.

»Vi må redefinere sikkerhed. Vi har overtaget en definition fra sidste århundrede, der er næsten eksklusivt militær i sit fokus. Væbnet aggression er ikke længere den principielle trussel imod vores fremtid. Den altoverskyggende trussel er nu klimaforandringer, befolkningstilvækst, vandmangel og stigende fødevarepriser. Vi står over for en udfordring om at redde selve civilisationen.«

 

© The Observer og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Det er gruopvækkende at tænke over den politik, der føres for tiden.

Ved at omsætte landbrugets affald (gylle) og grøntafald i form af såkaldte efterafgrøder, majs, roer og andet vegetabilsk til energi, forsøges det at opretholde vores energibehov.

De produktionsdyr, der laver gyllen sælges til andre rige folkeslag og nationer.

Imens sulter en stor del af verdens befolkning.

Kristian Rikard

Det ville være rart, hvis forfatteren kunne beslutte sig til, hvad det egentlige problem er!
Brown siger, at befolkningsvækst, omlægning af energiforsyning og håndtering af vandressourcer er de mest presserende problemer. Jeg har kun forstand på det første problem, men her kan jeg garantere, at aldrig tidligere i menneskets historie er befolkningstilvæksten faldet så dramatisk som gennem de seneste 10-15 år (her ses bort fra krige og andre force majuere hændelser).
Så hvis forfatteren er lige så galt afmarcheret på de andre parametre - så må jeg konstatere, at jeg ikke er imponeret.
Det betyder ikke, at jeg ikke kan se problemerne - tvært imod. Men jeg bliver altid lidt forbeholden, når en hovedparameter er fejlfortolket.

Steffen Gliese

Det sidste problem med fødevarer, man hørte om, var, at det ikke kunne betale sig at dyrke fødevarer lokalt i Afrika pga. europæisk import, produceret med støtte.
Det må så være en helt anden situation nu.

Kristian Rikard

Michael Kongstad Nielsen,
Jeg tror ikke så meget på revolutioner og lignende, men mere på en indirekte overførsel i form af dedikeret ulandsstøtte - gerne 3-5% af BNP for min skyld!

Sjovt nok har danmark lige taget 50,000 ha ud som bare skal ligge hen, heldigvis har vi ikke noget problem her hjemme, elller havde vi nok handlet anderledes.

som uden problem kunde give 5t pr ha * 50,000 ha 250,000 t korn, vi har mad nok her i landet så vi har råd til det, så hvor er problemet.

Ironi kan forkomme

Tankevækkende at vi i de rige lande hellere vil producere biobrændsel og foder til animalsk produktion, når det er mennesker der globalt sulter.

En tønde korn holder sig bedre en en slagtet gris, når det er sendt til de varme lande. Især til de lande der ikke har strøm og køleskabe til at opbevare animalske fødevarer, er en tønde korn værdifuld.

Kristian Rikard

Peter Andersen,
Tak for henvisningen/linket. Og venligheden. Rart at se en sådan altruisme i praksis på Information. Jeg skal huske ved lejlighed at gøre opmærksom på, at de snart må få gjort noget ved den oldgamle hjemmeside. Men det er jo et spørgsmål om at optimere de knappe ressourcer.
Her på matriklen giver vi primært til dem, vi tror vi kender bedst. Jeg har arbejdet for FN, og har altid satset på UNICEF, min kone Folkekirkens
Nødhjælp og Røde Kors.
PS: Hvis du læser mit korte indlæg igen, vil du bemærke, at der står dedikeret ulandsstøtte.

Niels-Simon Larsen

@Kristian Rikard: ” men her kan jeg garantere, at aldrig tidligere i menneskets historie er befolkningstilvæksten faldet så dramatisk som gennem de seneste 10-15 år”, siger du.

Ikke befolknings’tallet’, men ’tilvæksten’, og det forhindrer jo ikke, at vi kommer op på 9 mia. mennesker, så hvor er det interessante i din bemærkning? Man kan godt råbe hurra for at tilvæksten bliver mindre og mindre, men befolkningsstigning bliver der immervæk.

Michael Kongstad Nielsen

EU er på vej med loft over bio-brændstof på 5 %:
http://www.euranet.eu/dan/programme/Danish/EU-siger-nej-til-biobraendsel...

http://www.information.dk/311397

Jeg undrer mig over, at artikler som denne er så lidt konstruktive i det. De siger det, vi ved i forvejen, men komme ikke med nogle idéer. Det behøver ikke være store forkromede, men bare nogle enkle små og få. Som f. eks. hvordan verdens navnlig fattige lande burde gøre sig mere fri og uafhængige af de store multinationale selskabers pres, undlade at købe deres genmanipulerede frø og korn og tilhørende sprøjtegifte osv., og lad være med at importere så mange færdige fødevarer, men sats i højere grad på selvforsyning - under svingende klimaforhold.

Alt kan koges ned til for mange mennesker: Vandmangel, klimaforandringer, stigende fødevarepriser.

Ca. 2 mia. flere end i dag omkring år 2046. Ikke underligt kan man konstatere, at der er en vis sammenhæng mellem lande der figurerer i toppen på Global Hunger Index og over befolkningstilvækst.

Alle såkaldt ansvarlige (FN m.fl.) ved det godt, men emnet er stadig alt for tabulagt, til at nogen tør sige det højt, da det rammer ned i kultur og religion som årsager.

Verden bliver tvunget til på et tidspunkt at sige, at såfremt et samfund uansvarligt insisterer på fortsat at negligere dets befolkningstilvækst, må det selv tage følgerne. Kan man forestille sig, at mange af de nye fremadstormende lande, hvis befolkninger endelig så småt er ved at komme ovenpå, vil sende fødevarehjælp til eksempelvis Afrika, hvor nogle af dem nu selv opkøber landbrugsjord, og delvis er skyldige i de stigende fødevarepriser på verdensmarkedet? Næppe. Men man har da lov at håbe.