Læsetid: 6 min.

Verdens ny krise: knaphed på fødevarer

Klimaforandringer, befolkningstilvækst og jorderosion mindsker det globale høstudbytte. Uden en drastisk fremgang i fødevareproduktionen tegner fremtiden dyster for hele civilisationen
Klimaforandringer, befolkningstilvækst og jorderosion mindsker det globale høstudbytte. Uden en drastisk fremgang i fødevareproduktionen tegner fremtiden dyster for hele civilisationen
17. oktober 2012

Brandon Hunnicutt glemmer det aldrig. Den unge landmand fra Hamilton County i Nebraska dyrker 1.000 hektar jord sammen med sin far og bror. Hvad der i maj tegnede til at blive en usædvanlig god høst af majs og sojabønner, udviklede sig i stedet til noget nær en katastrofe.

Tre måneders hedebølge og tørke med temperaturer i nærheden af 40 grader tørrede hans afgrøder ud. En tredjedel af høsten gik tabt, og resten blev kun reddet ved at pumpe vand op fra et underliggende grundvandsreservoir.

»Fra 1. juli til 1. oktober fik vi kun 10 cm regn, og i lange perioder kom der intet. Længere østpå fik de slet ingen regn. De blev alle hårdt ramt. Nu spekulerer vi på, om det her vil gentage sig,« siger Brandon Hunnicutt.

På den anden side af kloden, i landsbyen Mphaka ikke langt fra Nambuma i Malawi, har Mary Banda i et år haft svært ved at skaffe mad nok til at brødføde sine børn. For nylig måtte et af dem indlægges på en klinik for at blive behandlet for fejlernæring. Hjælpearbejder Patrick Kamzitu siger:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Det er gruopvækkende at tænke over den politik, der føres for tiden.

Ved at omsætte landbrugets affald (gylle) og grøntafald i form af såkaldte efterafgrøder, majs, roer og andet vegetabilsk til energi, forsøges det at opretholde vores energibehov.

De produktionsdyr, der laver gyllen sælges til andre rige folkeslag og nationer.

Imens sulter en stor del af verdens befolkning.

Kristian Rikard

Det ville være rart, hvis forfatteren kunne beslutte sig til, hvad det egentlige problem er!
Brown siger, at befolkningsvækst, omlægning af energiforsyning og håndtering af vandressourcer er de mest presserende problemer. Jeg har kun forstand på det første problem, men her kan jeg garantere, at aldrig tidligere i menneskets historie er befolkningstilvæksten faldet så dramatisk som gennem de seneste 10-15 år (her ses bort fra krige og andre force majuere hændelser).
Så hvis forfatteren er lige så galt afmarcheret på de andre parametre - så må jeg konstatere, at jeg ikke er imponeret.
Det betyder ikke, at jeg ikke kan se problemerne - tvært imod. Men jeg bliver altid lidt forbeholden, når en hovedparameter er fejlfortolket.

Steffen Gliese

Det sidste problem med fødevarer, man hørte om, var, at det ikke kunne betale sig at dyrke fødevarer lokalt i Afrika pga. europæisk import, produceret med støtte.
Det må så være en helt anden situation nu.

Kristian Rikard

Michael Kongstad Nielsen,
Jeg tror ikke så meget på revolutioner og lignende, men mere på en indirekte overførsel i form af dedikeret ulandsstøtte - gerne 3-5% af BNP for min skyld!

Sjovt nok har danmark lige taget 50,000 ha ud som bare skal ligge hen, heldigvis har vi ikke noget problem her hjemme, elller havde vi nok handlet anderledes.

som uden problem kunde give 5t pr ha * 50,000 ha 250,000 t korn, vi har mad nok her i landet så vi har råd til det, så hvor er problemet.

Ironi kan forkomme

Tankevækkende at vi i de rige lande hellere vil producere biobrændsel og foder til animalsk produktion, når det er mennesker der globalt sulter.

En tønde korn holder sig bedre en en slagtet gris, når det er sendt til de varme lande. Især til de lande der ikke har strøm og køleskabe til at opbevare animalske fødevarer, er en tønde korn værdifuld.

Kristian Rikard

Peter Andersen,
Tak for henvisningen/linket. Og venligheden. Rart at se en sådan altruisme i praksis på Information. Jeg skal huske ved lejlighed at gøre opmærksom på, at de snart må få gjort noget ved den oldgamle hjemmeside. Men det er jo et spørgsmål om at optimere de knappe ressourcer.
Her på matriklen giver vi primært til dem, vi tror vi kender bedst. Jeg har arbejdet for FN, og har altid satset på UNICEF, min kone Folkekirkens
Nødhjælp og Røde Kors.
PS: Hvis du læser mit korte indlæg igen, vil du bemærke, at der står dedikeret ulandsstøtte.

Niels-Simon Larsen

@Kristian Rikard: ” men her kan jeg garantere, at aldrig tidligere i menneskets historie er befolkningstilvæksten faldet så dramatisk som gennem de seneste 10-15 år”, siger du.

Ikke befolknings’tallet’, men ’tilvæksten’, og det forhindrer jo ikke, at vi kommer op på 9 mia. mennesker, så hvor er det interessante i din bemærkning? Man kan godt råbe hurra for at tilvæksten bliver mindre og mindre, men befolkningsstigning bliver der immervæk.

Michael Kongstad Nielsen

EU er på vej med loft over bio-brændstof på 5 %:
http://www.euranet.eu/dan/programme/Danish/EU-siger-nej-til-biobraendsel...

http://www.information.dk/311397

Jeg undrer mig over, at artikler som denne er så lidt konstruktive i det. De siger det, vi ved i forvejen, men komme ikke med nogle idéer. Det behøver ikke være store forkromede, men bare nogle enkle små og få. Som f. eks. hvordan verdens navnlig fattige lande burde gøre sig mere fri og uafhængige af de store multinationale selskabers pres, undlade at købe deres genmanipulerede frø og korn og tilhørende sprøjtegifte osv., og lad være med at importere så mange færdige fødevarer, men sats i højere grad på selvforsyning - under svingende klimaforhold.

Alt kan koges ned til for mange mennesker: Vandmangel, klimaforandringer, stigende fødevarepriser.

Ca. 2 mia. flere end i dag omkring år 2046. Ikke underligt kan man konstatere, at der er en vis sammenhæng mellem lande der figurerer i toppen på Global Hunger Index og over befolkningstilvækst.

Alle såkaldt ansvarlige (FN m.fl.) ved det godt, men emnet er stadig alt for tabulagt, til at nogen tør sige det højt, da det rammer ned i kultur og religion som årsager.

Verden bliver tvunget til på et tidspunkt at sige, at såfremt et samfund uansvarligt insisterer på fortsat at negligere dets befolkningstilvækst, må det selv tage følgerne. Kan man forestille sig, at mange af de nye fremadstormende lande, hvis befolkninger endelig så småt er ved at komme ovenpå, vil sende fødevarehjælp til eksempelvis Afrika, hvor nogle af dem nu selv opkøber landbrugsjord, og delvis er skyldige i de stigende fødevarepriser på verdensmarkedet? Næppe. Men man har da lov at håbe.