Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Vestens ideologiske projekt i den muslimske verden er forbi’

Vesten står på tærsklen af et exit fra Afghanistan, hvor man ikke er i stand til at diktere en fredsaftale og et oprør i Syrien, man ikke vil blande sig i. Det er tydeligt, at Vestens ideologiske projekt i den muslimske verden er afsluttet, mener islamteoretikeren Olivier Roy
Vesten har mistet evnen og viljen til at påvirke den muslimske verden, mener den respekterede forfatter og Islamanalytiker Olivier Roy.

Vesten har mistet evnen og viljen til at påvirke den muslimske verden, mener den respekterede forfatter og Islamanalytiker Olivier Roy.

Mohammed Ismail

Udland
20. oktober 2012

Det var et ideologisk projekt for det nye årtusinde. Det slog præsident George G. Bush fast i september 2003, få måneder efter invasionen af Irak og to år efter krigen mod Taleban i Afghanistan var indledt.

»Igen og igen har denne regering slået fast, at skabelsen af demokrati i Mellemøsten vil stabilisere regionen og give håb til de millioner, som lever der, og fjerne grobunden for terrorisme,« sagde han dengang.

Næsten ti år og et præsidentskifte senere er retorikken overraskende ens. Da præsident Barack Obama få dage efter drabet på Osama bin Laden forklarede sin regerings agenda i den muslimske verden, lød det således:

»Vores støtte til disse principper er ikke en sekundær interesse. I dag vil jeg gøre det helt klart, at det er en topprioritet, som må omsættes til konkret handling og blive støttet med alle de diplomatiske, økonomiske og strategiske værktøjer, vi har til rådighed.

Det vil være USA’s politik at fremme reformer henover regionen og at støtte transition til demokrati.«

Men selvom den arabiske verden i de seneste år har rejst sig op mod despoter, er champagnepropperne ikke begyndt at springe i Vesten.

For mens øjeblikket netop burde være inde til at fejre, at intentionerne er blevet til mere end blot skåltaler, er sandheden, ifølge den respekterede forfatter og Islamanalytiker Olivier Roy, at Vesten både har mistet evnen og viljen til at påvirke den muslimske verden:

»I den offentlige debat er ideen om, at vi fra Vesten skal demokratisere den muslimske verden slet ikke død. Men når det kommer til den reelle politik, Vestens lande fører, er ideen om at eksportere demokrati død. Det er et afsluttet kapitel.«

»Libyen var en undtagelse, mens Syrien, hvor Vesten ikke har et svar på borgerkrigen og ikke ønsker at engagere sig, er reglen. Syrien er det konkrete eksempel på, hvordan Vestens politik ser ud i dag i den muslimske verden,« siger Islamforskeren.

Et andet eksempel er Afghanistan, der står tilbage som det mest håndgribelige levn fra en proaktiv vestlig politik i forhold til såvel terrortrusler som idealistiske demokratiseringsprojekter. I gårdsdagens udgave af Information udtalte Afghanistan-kenderen Michael Semple, at der ikke længere findes en liste af menneskerettigheds- og demokratikrav i forhold til at forhandle en aftale på plads med Taleban.

»Pointen er, at der ikke findes momentum for moralske korstog i NATO-landene. Den liste eksisterer ikke længere. Man vil bare gerne undgå et komplet nederlag og have en værdigt exit«, sagde han.

Det synspunkt er Olivier Roy helt enig i.

»For to-tre år siden havde den vestlige koalition en forestilling om, at de skulle blive i Afghanistan, indtil der var en stabil regering. I dag er udgangspunktet, at man vil forlade Afghanistan, uanset hvad der sker. Man kan ikke stille krav. Spørgsmålet er blot, hvilket kompromis, afghanerne vil lave sammen. Vestens situation er enkel: enten sender vi 100.000 flere soldater, eller også forsvinder vi. Vi kan ikke sige til talebanerne, ’hvis I ikke opfører jer ordentligt, vil vi ikke anerkende jer’. De er ligeglade,« siger Olivier Roy.

Oliver Roy har udover at have skrevet flere af de mest skelsættende bøger om islam og Vesten også arbejdet i slutningen af 1980’erne for FN i Afghanistan.

En pragmatisk moralsk profil

Den forsvundne evne til at sætte dagsordnen rækker imidlertid også udover Afghanistan og ind i hjertet af den arabiske verden, der har forandret sig meget over de seneste to år.

»Både i Europa og USA er vi tilbage til en langt mere pragmatisk moralsk profil og realistisk holdning til, hvordan politik fungerer. Officielt har vi stadig en målsætning om at demokratisere resten af verden, men reelt er vores ambitioner i den retning faldet markant,« siger Oliver Roy og fortsætter:

»Vi har forladt Irak, vi er på vej ud af Afghanistan, der er ingen ambitioner om en militær intervention i Syrien. Årsagen er naturligvis, at resultaterne har været meget kostbare og meget skuffende. Afghanistan er ikke en succeshistorie, og Irak heller ikke rigtig. Det er ikke rigtige demokratier.«

Oliver Roy mener, at Europa og USA’s tabte indflydelse er forbundet med den manglende evne til at skabe militærinterventioner i f.eks. Syrien, hvor mange af oprørerne netop forfægter vestlige frihedsidealer, men forgæves råber efter vestlig støtte. Men samtidig bærer interventionerne også deres del af ansvaret for den tabte agenda.

»Enhver implementering af demokrati forbundet med en militærintervention har været en fiasko. Det virker ikke. Og nu har vi en lokal demokratiseringsproces, som involverer islamisterne, så Vesten er ikke længere en aktør. Det er ikke op til Vesten at vurdere, om Egyptens præsident Mursi er en god demokrat eller ej. Vores holdning betyder ikke noget. Så længe en militærintervention er udelukket, er Vesten blot observatør. Og det er svært at bebrejde brødrene for ikke at være demokratiske nok, når man har støttet Mubarak i 30 år,« siger han.

Oliver Roy forbinder også indflydelsestabet med det faktum, at det ikke er Vestens folk, der er kommet ud af oprørerne som vindere – og at vestlige landes reelle politik i de pågældende lande ikke har svaret til de flotte ord.

»Det Muslimske Broderskabs opstigning til magten har destrueret ideen om, at demokratisering og sekularisering hænger sammen, hvilket ellers var Vesten synspunkt. For sådan fungerer det ikke. Og hvad skal Vesten så stille op? Man har stadig en idé om universelle idealer og demokrati, men ikke længere i form af, at kunne implementere det, monitorere det og al den slags. Det handler ikke bare om at ændre ideer, det virker ikke, og det er for kostbart,« forklarer han.

»Situationen kræver, at Vesten tænker længe og grundigt over, hvad demokratisering betyder i Mellemøsten. Men politikerne har ikke tid til at vente på konklusionen, før de handler. De taler med Det Muslimske Broderskab og andre islamister; de har intet andet valg.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@Carsten Hansen
Enhedslisten erkendte dog hurtigt sin fejl i opbakning til Libyen-interventionen. De var på lige fod med mange andre blevet fuppet af tidlige, falske rapporter om begyndende folkemord.

Lad os i øvrigt ikke glemme, at USA tillod plyndring af FN-forseglede depoter for masseødelæggelsesvåben i Irak, fordi de havde for travlt med at beskytte Olieministeriet.

Slettet Profil

Det er et ”godt” billed, som om himlen bliver mørkere når det genses.

At tale om muslimer i en negativ kontekst er sådan okay, men derimod, taler man tilsvarende negativt om jøder, så er man racist.
Tak til medierne.

De 11 forbandede år, lad det ikke ske igen.

Robert Ørsted-Jensen

George G Bush? Hvem er det? Han har i alle tilfælde aldrig været præsideden for USA!
Måske er det bare Tobias der har problemer med navne på USA's præsisdenter – men artiklen inderholde i alle tilfælde en utrolig masse vrøvl.

Demokrati er ikke noget der kun er og kasn kan fungere i hans ’Vesten’ - hvad det så end er? Japan Philipinerne, Sydkorea for slet ikke at tale om Indonesien verdsens største mulimske nation og endnu et tiltagende velfungerende demokrati – regnes åbenbart ikke for ’Vesten’. Demokrati er en menneskeret – noget med mindretalsbeskyttelse og ytrringsfrihed og derfor noget universelt – det er ikke kultur- eller race bestemt, men det er også noget der kræver erkendelse – og en af de få rigtige ting sagt her er at det fundamentalt set ikke er noget man eksportere med bomber og tanks. Det er noget der skal vokse indefra.

Men når det antydes så børt det vel slås fast at men ikke intervenerede i Afghanistans borgerkrig som følge af et fromt ønske om at fremme - ’ideen om at eksportere demokrati’!

Man gjorde det derimod for at komme af med et styre der gav støtte til en fascist-lignende terror organisation. Problemet er bare at man ikke godt kan forlade landet igen uden at sikre at der er et rimeligt stabilt styre.

Hvor er i øvrigt beviset – det endelige bevis på - at Iraks demokrati er en fiasko? Mig bekendt er demokratiet yderst velfungerende i den kurdiske del af landet og det er næppe udelukket endnu at demokratiet vil vokse sig stærkere i det land – Irak kan ganbske enkelt ikke hænge sammen uden et rimeligt niveau af respekt for mindretal og der er ikke andet i dette land.

Det eneste alternativ til demokrti Irakerne har er et nyt blodigt diktatur ala Saddam – hvor et mindretal tager magten og styrer hen over hovedet på alle andre ved hjælp af hemmeligt politi og mord på anderledes tænkende og enhver der er kritisk.

Det forekommer også mig at væree lige tidligt nok at afskrive demokrtioet i Egypten og Libyen - - demokrti tager tid og det starter i reglen med en form for konservativt despoti - det gjorde detr også i salig England og Danmark og det konbservative despoti er sgu ikke ganske overvundet i USA og Storbitannien. Demokrtri er ikke noget man indfører ved et kup eller med en revolution - demokrti er en process og den process to godt 70 år alene i Danmark. Hvorfor er det umuligt at forestille sig at demokrati ikke også tager 70 år at udvikle i Egypten? Hvorfor skal demokrti kunne fungere dagen efter en demokratisk revolution i et mulimsk land, når der ikke er så meget som bare et eneste Europæisk land som var istand til at indføre demokrati efter det første valg af en grundlovsgivende forsamlig og regering i månmederne efter en demokrstisk revoilution?

Ham Roy forekommer mig at være et slemt fjols med meget ringe historisk indsigt.

Robert Ørsted-Jensen

Men med hovedet fuld af forudfattede meninger

Robert Ørsted-Jensen

Kan nogen oplyse mig om hvorfor det er, at der sådan en udbredt opfattelse at demokrati er noget der opstår i fuld floor sådan nogle måneder eller et års tid efter en revolution. Eller at det almindelivis er sådan at militær intervention, invasion og lignende kan indføre demokrati i andre lande.

Jeg kender faktisk ingen eksempler på det sidste ud over Japan (Tyskland havde en demokratisk tradition før Hitler så det er ikke noget godt eksempel - det samme gælder de fleste tidliger europæiske østlande med undtagelse af Rusland hvor der som vi ser i disse år også er tale om noget der skal og vil tagfe betydelig tid, formentlig mindst et tiår endnu).

Historien demonstrere at demokrati er noget der indføres gradvist ofter over årtier og at det maximale man kan opnå er at plante en kim.

Alligevel ser man i disse år overalt frustration og forventninger om at demokratri burde kunne indføres inden for få dage eller måneder hvor det aldrig tidliger har været.

Jeg fatter ikke at så mange synes at lide af denne besynderlige vrangforstilling - en forestiulling som intet belæg har i hisdtoriske erfaringer.

Hvorfor skulle valget af det muslimske brotherhood i Egypten være lig med en utvetydigt tilkendegivelse at ethvert kim til demokrati nu skulle være stendødt?

Var demokratiet og ethvert kim til samme også stendødt i Danmark efter indførelsen af salig Estrups provisorie-diktatur i 1890erne?

Det er dog pokkers så kort hukommelsen er - 24 tiumers nyhedscirkel synes tilstrækkelig historisk viden for de fleste

Sheykh Muhamad Hisham Kabbani skrev i 'The Globalisation of Jihad: From Islamist Resitstance to War against the West - A Clash of Civilizations' (The Islamist Supreme Council of America):

'In the West, church and state are kept separate, and this division is seen as one of the essential bulwarks of democracy. Such a division is not possible in Islamic countries today'.

Det er der mange andre end ham, der mener. Hvad der kræves er med andre ord en reformation af Islam, for at Islam kan ændre sig i demokratisk retning. (Hvorefter Islam ikke vil være Islam mere).

Med den pågående fundamentalistiske islamisering, også af såkaldt moderate grupper, er noget sådant ikke lige for. Tvangskonvertering til demokrati virker ikke, så man kan vel ikke gøre meget andet end afvente hvad der sker, og hvis Vesten vil bevare sit eget demokrati, må det nøjes med at beskytte det hjemme, og tage nødvendige forholdsregler til at gøre det.

Irak er stille og rolig ved at udvikle sig til et diktatur anført af Al-Maliki.

Demokratiet har stadig trængere kår i Irak.

Egypten og Libyen har bedre chancer alene af den grund at samfundene der er mere homogene end i Irak.

Desuden er der en reel grobund for konflikt mellem det kurdiske nord og Iraks shia-dominerede regering netop pga. kurdernes tiltagende styrke og dominans.
Iraks sunni muslimer, kristne og assyrer er sat ude på et sidespor

Robert Ørsted-Jensen

Ja de3r er også dem der siger at Danmark 'stille og roligt er ved at udvikle sig til et diktatur' - Maliki ere socialdemokrat og kurder oig kurderne har nu i længere tid opretholdt et efter omstændighederne rimeligt demokrati. Det er bulshit udtalelser - fnidder ønsketænkning fra folk der lider af ond vilje.

@Robert O. Jensen
Taliban tilbød at opgive bin Laden gentagne gange før invasionen.

Carsten Hansen

Emil Edelgart skriver:

"Enhedslisten erkendte dog hurtigt sin fejl i opbakning til Libyen-interventionen. De var på lige fod med mange andre blevet fuppet af tidlige, falske rapporter om begyndende folkemord." Citat slut.

Det er egentligt ligegyldigt om Enhedslisten opdager at den har fejlet eller er blevet snydt.

På bundlinjen står nu, at også Enhedslisten er parat til at gå i krig, hvis de rette omstændigheder taler herfor.

Robert Ørsted-Jensen

Emil Edelgart
Bullshit

Robert Ørsted-Jensen

"På bundlinjen står nu, at også Enhedslisten er parat til at gå i krig, hvis de rette omstændigheder taler herfor."

selvfølgelig - marxister er ikke pacifister - våbenbrug er en nødvendighed i den virkelighed vi lever i!

Carsten Hansen

Var parat til at gå i krig - det tror jeg ikke er tilfældet længere - hvorfor du bør omtale det i datid.
Læringskurven i SF er tilsyneladende noget stejlere - men mon ikke den ny formand kan dæmpe de værste høge i dit parti.

Carsten Hansen

Niels Mosbak.

Enhedslisten gav, med sit tilsagn til Libyen-krigen, parathed til at gå i krig under visse omstændigheder.

Mon dette har ændret for fremtiden ?.

Hvorfor skulle det det ?

Robert Ørsted-Jensen

En venstreflø der ikke er parat til at gå i krig for sine synspunkter er sgu en ammestue - ikke en venstrefløj

Nikolaj Jensen

Vesten har ikke forstået at befolkningerne er grundlæggende mere religiøse end magthaverne.

Slettet Profil

Jeg sikker på, at der mangler soldater rundt omkring, Robert, så det da bare afsted - Der er brug for dig....

Carsten Hansen

Kan være at det tager lidt hårdt på Enhedslistetilhængere, at Partiet er villig til at sende soldater i krig.

Men sådan er det altså !

Slettet Profil

Det er hårdt for een ø-tilhængere, at se alle andre partier være så indifferente over, at de bliver snydt (igen igen). Vi (jeg) troede/håbede vi prøvede at containe situation, så det ikke skulle munde ud i krig; jeg troede/håbede ikke vi gav de sædvanlige mistænke en mulighed for at gå i krig.

Dette har nada at gøre med ikke at være villig til at gå i krig.

Mvh..

Carsten Hansen

Kristian B.

Enhedslistens folketingsmedlemmer trykkede på den knap der sendte danske soldater i krig !.

At nogen mener sig snydt eller ej, er ravende ligegyldigt.

Ved det tryk blev det klart at også Enhedslisten er parate til at sende folk ud og dræbe andre folk.
For øvrigt var Enhedslisten parat til at sende danske stingermissiler til oprørene. .
Hvad mon disse missiler skulle bruges til.

PS: At opretholde flyveforbud er ensbetydende med at give lov til at åbne ild mod andre.

Robert Ørsted-Jensen

Der var et øjeblik der hvor hjertet svulmede over og jeg kortvarigt overvejede den mulighed at man kunne være medlem af Enheldslisten -

Slettet Profil

'a' siger til 'b': Hvis du (b) slår 'c', så slår jeg (a) dig (b).

Den, der slår først er aggressoren. Så helt ligegyldigt, carsten, er det ikke, hvis man gerne vil være anderledes end dem man bekæmper (og desuden ønske at handle på en måde, som ikke eskalere problemer (og flytter sydpå)).

Men nok herfra.

Sider