Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ytringsfriheden i Egypten har fået en ny fjende

De egyptiske medier spillede en vigtig rolle under revolutionen, der væltede diktatoren gennem 30 år. Nu dominerer Det Muslimske Broderskab det nye Egypten. Men det er ikke den største trussel mod ytringsfriheden, mener flere egyptiske pressefolk
Udland
11. oktober 2012

Med sit løse sorte hår og det mørke ovale ansigt ligner egyptiske Reem Maged Hollywood-versionen af det arabiske forår: ung, smuk og indigneret.

»Jeg ville foretrække at tale på revolutionens sprog. Men for at lette kommunikationen taler jeg på engelsk,« indleder hun med at sige.

Reem Maged er tv-journalist og har høstet stor berømmelse for sin rolle i den egyptiske revolution i januar sidste år.

Fra begyndelsen rapporterede hun fra protesterne, og det var i hendes tv-show, at forfatteren Alaa Al Aswany grillede den daværende premierminister i en sådan grad, at han måtte gå af dagen efter.

Nu er hun i Danmark med en egyptisk delegation af journalister og redaktører for at få inspiration til, hvordan man fremover skal sikre ytringsfrihed og frie medier i et nyt Egypten.

»Siden revolutionen har alt forandret sig, og intet har forandret sig. Det er stadig eliten og de intellektuelle, der træder frem på skærmen. Nu er næste skridt at lade revolutionens sande helte, folket på gaden, træde frem og give dem en stemme,« siger Reem Maged.

Delegationen har været på besøg hos det danske pressenævn, Ombudsmanden og DR. I samarbejde med Dansk PEN og Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut gæstede de i aftes Informations kantine for at debattere, hvor det stiller medierne, at det nye Egypten er domineret af Det Muslimske Broderskab.

Dilemma

Egypten har 28 statsdrevne tv-stationer og 55 statsdrevne aviser. Det er Det Muslimske Broderskab, der udpeger de overordnede ledere og betaler mediernes underskud, resumerer Yasser Abd El-Aziz, der arbejder med at deregulere medierne.

»Så Det Muslimske Broderskab kontrollerer medierne fuldstændig ligesom den afsatte præsident Mubarak,« siger han.

Dertil kommer de privatejede medier, der udgør et broget billede af reelt frie medier, særinteresser og decideret uvederhæftige kritikere af den siddende magt. I to aktuelle sager er journalister blevet fængslet for at komme med udokumenterede beskyldninger og håne præsident Morsi.

»Selv om de har lavet mange fejl, er det uacceptabelt, at de på den måde kan blive administrativt dømt,« siger Yasser Abd El-Aziz.

En ældre herre tager ordet og begynder at tale. Ragai El-Mirghai er vicedirektør for et af de store egyptiske nyhedsagenturer, og han begynder sin ordstrøm med en historisk redegørelse for franske kolonisters etablering af egyptisk presse i 1700-tallet. Reem Maged læner sig tilbage og nulrer sit hår.

»Dilemmaet er nu,« siger Ragai El-Mirghai langt om længe, »hvordan vi håndterer ytringsfriheden og pressefriheden, når nogle medier har meget lav etik og moral.«

»Hvis vi forsvarer pressefriheden i forhold til de to sager, er det som at give Det Muslimske Broderskab et argument for at inddæmme pressefriheden,« tilføjer Wael Kandil, der er chefredaktør og medlem af Det Øverste Presseråd.

Reem Maged griber ophidset ind i debatten.

»Jeg er enig i, at de to fængslede ikke er værdige journalister. Men de skal for en rigtig domstol og ikke en administrativ domstol. Næste gang er det måske mig,« siger hun.

Ny selvkritik

Til sidst afbryder ordstyrer Pernille Bramming og fortæller egypterne, at de har hele aftenen til at fortsætte diskussionen med hinanden. I stedet giver hun ordet til spørgsmål blandt de danske tilhørere. En kvinde fra Amnesty International spørger, hvordan frie journalister i dag bliver angrebet.

»Angreb er ikke den største trussel mod pressefriheden i dag. Det er de forkerte og nedsættende beskyldninger, folk frit skriver på internettet,« siger Wael Kandil.

Blandt tilhørerne sidder også Anders Jerichow, præsident for Dansk PEN, journalist og forfatter til flere bøger om Mellemøsten. En væsentlig ting, han har hæftet sig ved i aftenens ophedede debat, er netop de krav, de egyptiske journalister stiller til sig selv og hinanden.

»Der er en stor selvkritik, som ikke var aktuel før. Men nu er der eksempler på folk, som bruger den nyvundne frihed til at komme med udokumenterede oplysninger. Og hvad skal man så gøre ved det,« siger Anders Jerichow.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her