Tidligere på året tabte Union pour un mouvement populaire (UMP) såvel præsident- som parlamentsvalget i Frankrig. Og efter formandsvalget den 18. november er det store centrum-højre-parti på sammenbruddets rand. Da knap 180.000 partimedlemmer havde afgivet deres stemme, udråbte Jean-François Copé sig selv som vinder med en margin på blot 98 stemmer i forhold til rivalen, François Fillon, der var premierminister under præsident Nicolas Sarkozy. Men Fillon anfægtede resultatet og hævdede, at stemmerne fra de oversøiske departementer ikke var talt med.
Siden har de to kandidater udkæmpet en magtkamp, der af franske medier betegnes som »selvmord for åben skærm«. Den foreløbige kulmination indtraf tirsdag, da Fillons støtter dannede en selvstændig gruppe i Nationalforsamlingen, som omfatter 71 af det nygaullistiske partis 229 deputerede:
»Vi må forhindre katastrofen,« udtaler tidligere indenrigsminister Brice Hortefeux til den borgerlige avis Le Figaro, »det er selve UMP’s eksistens, der nu er truet.«
Som følge af ’borgerkrigen’ mellem de to formandskandidater, der begge gjorde sig forhåbninger om at blive partiets præsidentkandidat i 2017, står UMP stærkt svækket i meningsmålingerne, og krisen i partiet kommer især den yderste højrefløj til gode. Siden formandsvalget er tilstrømningen af nye medlemmer til partiet Front National »femdoblet«, hævder partiets forkvinde, Marine Le Pen:
»Det politiske liv taber intet med sammenbruddet i UMP, for deres program er identisk med Socialistpartiets,« udtaler Le Pen.
Selvlemlæstelse
Intern strid har været reglen og ikke undtagelsen på den franske højrefløj siden Den Femte Republiks indførelse i 1958. Da Charles de Gaulle i 1962 gav efter for Algeriets selvstændighedskrav, blev præsidenten udsat for et attentatforsøg af medlemmer af den nationalistiske undergrundshær OAS.
UMP blev dannet i 2002 i et forsøg på at skabe en syntese mellem fire konservative og liberalistiske partier og få genvalgt Jacques Chirac til præsidentembedet. Chiracs udenrigsminister Dominique de Villepin høstede bifald i FN for sin modstand mod USA’s planer om at gå i krig mod Irak.
Men denne kurs vakte modstand internt i UMP. Blandt kritikerne var Nicolas Sarkozy, der vandt formandsvalget i 2004 og siden skaffede sig tilhængere på den antieuropæiske højrefløj ved at kræve en folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat. Det blev som bekendt til et overraskende nej, hvilket siden har hæmmet det europæiske samarbejde. Kampen om magten i UMP inden præsidentvalgkampen i 2007 udviklede sig til et personopgør mellem Sarkozy og Villepin, der mundede ud i en retssag. Nu gentager historien sig.
»Som mennesker med meget alvorlige sindslidelser praktiserer de to duellanter, Jean-François Copé og François Fillon, en form for selvlemlæstelse,« skriver venstrefløjsavisen Libération.
Ifølge Libération har det nygaullistiske samlingsparti primært fungeret som Sarkozys valgmaskine. Den tidligere præsident, der har forsøgt at mægle mellem de stridende parter, er således »virtuelt begunstiget« af en »tragisk situation«, skriver avisen. Retssagerne mod Sarkozy om ulovlig partifinansiering ser nemlig ud til at løbe ud i sandet. Derfor fremstår han som partiets mest sandsynlige præsidentkandidat i 2017:
»Det tidligere statsoverhoved er det eneste intakte element i UMP’s katastrofeområde. Hans problem er, at det stadig er for tidligt til, at han kan drage praktisk fordel af det. Hans indgreb i kulissen viser imidlertid, at hans autoritet er uforlignelig, også over for de febrilske duellanter,« skriver Libération og tilføjer:
»Han har mistet sit scepter og sværd. Men han har stadig sin karisma, energi og sit timeglas.«
Nyvalg
Copé er Sarkozys foretrukne kandidat og repræsenterer partiets højrefløj, som satser på at konkurrere med Front National på det værdipolitiske område, mens Fillon står for en mere midtsøgende linje. Copé foreslår, at medlemmerne skal stemme om, hvorvidt der skal afholdes et nyvalg. Det vil ifølge valgeksperten Nicolas Teindas, konsulent for EU og OSCE, kun komme franske komikere til gode:
»Den manglende demokratiske kultur i UMP, manglen på tillid til såvel personer som strukturer og det manglende kendskab til valgresultatet, som blev meddelt på en meget tvivlsom måde, er elementer, der kun kan bidrage til en mere usikker fremtid,« skriver Teindas i Le Monde.
Ifølge politiske iagttagere har både Copé eller Fillon formøblet deres politiske kapital. Webavisen Mediapart skriver, at Copé som politisk ordfører for UMP i 2009-10 skabte en alvorlig interessekonflikt, da han samtidig rådgav et investeringsselskab. For at undgå et sammenbrud i partiet er der ikke andre muligheder end hurtigst muligt at afholde nyvalg, mener Nicolas Teindas:
»UMP har de økonomiske og menneskelige ressourcer til at gøre det. Valgstederne kendes allerede, og for at sikre den politiske diversitet skal der systematisk være repræsentanter for såvel Copé som Fillon til stede i valglokalerne,« skriver Teindas og tilføjer: »Det eneste, der mangler, er en fælles vilje.«
