Læsetid: 5 min.

Briterne risikerer yderligere isolation

Der står mere end den næste budgetaftale på spil, når EU’s regeringsledere i dag træder sammen i Bruxelles. Et sammenbrud i forhandlingerne fremtvunget af et britisk veto kan føre til yderligere marginalisering af Storbritannien i EU eller sågar britisk exit. Bag kulisserne arbejdes der på en plan, der kan eliminere briternes vetotrussel
Nedlægger David Cameron veto ved dette topmøde, vil det være anden gang inden for et år, at den britiske premierminister trækker i nødbremsen.

Nedlægger David Cameron veto ved dette topmøde, vil det være anden gang inden for et år, at den britiske premierminister trækker i nødbremsen.

Carl Court

22. november 2012

Bag motorcyklens styr sidder den tyske kansler Angela Merkel, foroverbøjet og i fuld fart frem. Bagved holder den franske præsident, François Hollande, forsigtigt fast i hendes arm. Begge kigger de skråt nedad på passageren i sidevognen: Den britiske premierminister David Cameron, der ufortrødent er i gang med at save vognen fri af motoren.

Karikaturtegningen bragt i The Economist fortæller klart og utvetydigt den udvikling, der er i gang i EU lige nu – nemlig at en skeptisk britisk premierminister er i gang med at frigøre sig fra det centrale og stadig mere integrerede EU anført af Tyskland og Frankrig. Og tilsyneladende uden tanke for, hvor det vil efterlade briterne selv.

Topmødet om EU’s budget for 2014-2020, der begynder i Bruxelles i dag, kan meget vel risikere at sætte yderligere skub i processen. Irriterede EU-kolleger lægger ikke længere skjul på, at det kan påføre EU-samarbejdet uoprettelig skade, hvis David Cameron gør alvor af sin trussel om at nedlægge veto imod en budgetaftale, der ikke opfylder briternes krav om en fastfrysning af udgifterne på 2011-niveau.

»At bruge vetoet strider ikke kun imod solidaritetsprincippet, som er en af nøglekomponenterne i projekt Europa, men det ville være kortsynet i forhold til at vedligeholde unionens helhed,« sagde den polske præsident, Bronislaw Komorowski, forleden ifølge det polske nyhedsbureau PAP.

Flere britiske politikere og medier er nået frem til samme konklusion.

»Sandsynligheden for en fuldstændig exit vil komme et skridt nærmere ved denne uges europæiske topmøde,« skriver The Observers lederskribent, og en håbefuld Mark Reckless – konservativ EU-modstander – mener, at manglende enighed om budgettet vil udvikle sig »til en situation, hvor man går hver til sit«. Labour-leder Ed Miliband talte mandag om, at Storbritannien risikerer at »gå i søvne mod udgangen« af EU, og den pro-europæiske vicepremierminister, liberaldemokraten Nick Clegg, udtrykte for nylig samme synspunkt:

»Du opnår aldrig noget ved at stampe med fødderne … Min bekymring er, at der er et meget kortere spring, end folk forestiller sig fra et veto til en regulær krise, som vil efterlade Storbritannien fuldt ud marginaliseret eller sågar ude af EU,« sagde han.

Flere eksperter er enige i vurderingen. John Springford fra tænketanken Center for European Reform mener, at »der er en risiko for, at Storbritannien bliver yderligere isoleret, hvis Cameron ødelægger forhandlingerne«.

»Stemningen blandt de øvrige lande er ikke god – de mener, at Storbritannien lægger hindringer i vejen for en aftale,« siger han til Information.

Professor Richard Whitman, EU-ekspert ved University of Kent, er enig.

»I de øvrige medlemslandes perspektiv overholder Storbritannien ikke spillereglerne, som går ud på, at man forhandler,« siger han.

Besværliggør bankunion

Nedlægger Cameron veto ved dette topmøde, vil det være anden gang inden for et år, at han trækker i nødbremsen. Men mens det forrige veto af ’finanspagten’ ikke forhindrede de øvrige lande i at gå videre med planerne uden briterne, forholder det sig anderledes i disse forhandlinger.

Denne gang vil et veto bremse for en aftale, hvilket risikerer at få vidtrækkende konsekvenser. Især frygtes det, at et sammenbrud i budgetforhandlingerne vil forgifte atmosfæren op til de vigtige forhandlinger om tre uger, hvor EU’s stats- og regeringschefer mødes for bl.a. at træffe beslutning om de næste skridt i oprettelsen af en eurozone-bankunion, som anses for afgørende for at reparere de systemiske fejl i valutasamarbejdet. Det vil også, ifølge The Economist, være »den første rigtige test i forhold til at balancere integrationen af de 17 euro-medlemmer med de 10 ikke-medlemmers interesser«.

Selv om det næste flerårige budget først træder i kraft i 2014, påpeger iagttagere, at det vil være svært at finde et nyt tidspunkt til at færdiggøre arbejdet. Mange mener, at det først kan blive efter det tyske valg i september 2013, hvilket betyder, at planlægningsarbejdet for mange udviklingsprojekter ikke vil kunne færdiggøres inden 2014. Og om det overhovedet kan lade sig gøre at nå til enighed, selv hvis landene får mere tid, er i sig selv tvivlsomt, mener mange.

»Spørgsmålet er, om et nyt møde næste år ville gøre nogen forskel – om Cameron på det tidspunkt vil have nok politisk kapital derhjemme til at skifte position,« siger en tvivlende Springford.

Andre løsninger?

EU’s topchefer synes at være nået til samme konklusion. Og udsigten til en situation i slutningen af 2013, hvor milliarder af euro ikke længere kan udbetales til udviklingsprojekter i især de fattigste østeuropæiske EU-lande, vil ifølge samme topchefer – formand for EU-Kommissionen José Manuel Barroso og formand for Europarådet Herman Van Rompuy – være uacceptabel.

»Det ville blive et værre rod,« siger en EU-diplomat til Financial Times (FT).

Derfor er unionens embedsmænd – ifølge både FT og Reuters’ kilder – blevet bedt om at undersøge, om det vil være muligt at omgå et eventuelt britisk veto.

»Briterne er de eneste, som anser det for acceptabelt at trække alt ned omkring sig ved topmødet,« siger en EU-diplomat til Reuters.

»EU-institutionerne overvejer måder, hvorpå man på lovlig vis kan omgå et britisk veto,« tilføjer han.

FT har ligeledes talt med en embedsmand, der bekræfter udviklingen.

»På grund af briternes standpunkt er folk, både i de nationale hovedstæder og i Bruxelles, gået i gang med at lede efter en løsning for 26 lande,« siger kilden.

Hvis der ikke opnås en aftale om EU’s langsigtede budget, vil de europæiske regeringer ifølge reglerne være tvunget til at sætte budgettet for 2014 efter 2013-niveau plus en to procents stigning for inflation. Sådanne årsbudgetter kræver kun godkendelse af et vægtet flertal af EU-regeringer, hvilket betyder, at briterne ikke vil kunne bremse det. En sådan tilgang vil være kompleks, og der er tvivl om lovligheden i finansieringen af flerårige projekter, men Barroso og Van Rompuy mener ifølge en embedsmand, at alternativet kan være en fastlåst situation, der varer i flere år.

Richard Whitman mener, at endnu et britisk veto vil »forstærke opfattelsen af, at Storbritannien er en forudsigelig forhandlingspartner, som altid siger nej«.

»Og så er der behov for at overveje et fremtidigt system, hvor de kan omgå det,« siger han.

Ender briterne med at blive kørt ud på et sidespor, vil det imidlertid gøre stemningen i landet over for EU endnu mere fjendtlig, mener Whitman.

»Hvis de andre lande vælger at omgå Storbritannien, vil det være et klart signal til briterne om, at man ikke længere regner med dem. Det vil indgå i den krig om en folkeafstemning om EU-medlemskab, der foregår i Storbritannien lige nu,« tilføjer han.

På trods af at den britiske premierminister gentagne gange har sagt, at han ønsker, at Storbritannien skal forblive i EU og det indre marked, lægger Whitman ansvaret for udviklingen ved Camerons dør i Downing Street.

»Det, der har ændret sig under koalitionsregeringen, er, at debatten om britisk exit fra EU er blevet intellektualiseret. Alternativer til EU bliver nu diskuteret som seriøse forslag efter det seneste indtog af EU-skeptiske parlamentarikere. Det er ikke længere noget, der foregår på yderfløjene. (Udenrigsminister) William Hague har arbejdet hårdt på ikke at have EU som det centrale i Storbritanniens udenrigspolitik, så det kommer fra toppen, og det kan risikere at føre til det, som Ed Miliband kalder for ’exit ved en tilfældighed’,« vurderer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

The Economists karikaturtegner skulle i stedet have tegnet noget mere retvisende, som f. eks. en Vespa-scooter med sidevogn i form af et VW-rugbrød, som her:
http://www.detbedste.com/2009/09/sej-motorcykel-sidevogn.html

EU som en veteranbil-scooter med tvivlsom motorkraft, slæbende rundt på den virkelige rugbrødsmotor i sidevognen, uden drev på hjulene.

Fuldstændig enig med UK, som Danmark burde følge sammen med Sverige m. fl. EU´s budget er på godt 1000 mia. kr. som bruges til unødvendig landbrugsstøtte og tomme motorveje i Andalusien og fejlslagne turistprojekter i Calabrien.

EU burde slankes, ikke vokse.

UK risikerer ingenting, selvom artiklen er godt igang med skræmmekampagnerne. UK risikerer højst at stå tørskoet tilbage på land, mens eurozonen synker som et Venedigs sidste farvel.

Er der ingen "eu-skeptikere" i den danske journaliststand ?

Hvornår får eu mon kickstartet den oldgamle maxipuck der i sin tid skulle drive deres interne revision ?

Hvem fa....pokker tager ud og sejler med en båd der helt tydeligt er hullet som en moderfornikerende si ? Og hvad med vores politikere der bliver ved med at sælge billetter til turen ??

Jeg håber at England kommer fri af eu - og at andre lande vil følge efter . De frie lande kan danne et nyt , ukorrupt samarbejde til glæde for de respektive nationer , og ikke for systemets egen , og en skare af elitære globalisters skyld.

Se blot på usa hvor de enkelte stater nu forsøger at komme fri af den føderale regering , der ligesom vores - er blevet købt af private globalistet , de samme endda.