Nyhed
Læsetid: 4 min.

Budgetopgør må ikke standse euro-reformer

Det er vigtigere at få tacklet eurokrisen end at få EU’s budget på plads. Så Tyskland og Frankrig fik i går udskudt opgøret om EU’s budget, så der på topmødet til december kan træffes mere afgørende beslutninger om en bankunion og en modernisering af eurosamarbejdet
Britiske David Cameron holder hårdt fast i Margaret Thatchers arv: EU skal ikke tage vores penge. Her forlader han EU- mødet i går.

Britiske David Cameron holder hårdt fast i Margaret Thatchers arv: EU skal ikke tage vores penge. Her forlader han EU- mødet i går.

Yves Herman

Udland
24. november 2012

Intet er på papiret lettere end budgetforhandlinger. Det drejer sig trods alt kun om tal.

Men EU’s budgetforhandlinger har det med at bringe de værste nationalistiske sider frem hos EU’s stats- og regeringschefer, fordi ingen af dem ønsker at fremstå på den politiske hjemmefront som tabere, når regnskabet skal gøres op. Så det var forventet, at det første forsøg på at blive enige om en stor aftale om EU’s budget for årene 2014-2020 endte uden resultat på topmødet i går i Bruxelles.

Faktisk blev der ikke gjort noget reelt forsøg på at nå til enighed. Det ville have krævet en langt mere indædt indsats med forhandlinger til langt ud på natten, sådan som det har været tilfældet de to sidste gange – i 2005 og 1999 – hvor man forhandlede de sidste store budgetaftaler på plads.

EU’s præsident, Herman Van Rompuy, tog sammenbruddet i forhandlingerne roligt. Det tager normalt flere topmøder, før man kan nå til enighed, så der vil blive gjort et nyt forsøg i begyndelsen af det nye år. At det endte sådan skyldes først og fremmest den tyske forbundskansler, Angela Merkel, siger EU-kilder.

Hun ønskede ikke på det nuværende topmøde at tage det skarpe opgør med den britiske premierminister, David Cameron, og hans rabat- og nedskæringskrav, der kan blive nødvendigt for at få en budgetaftale på plads. Hun ville heller ikke træde den franske præsident François Hollande for meget over tæerne ved at kræve store nedskæringer på EU’s kostbare landbrugspolitik.

Hollande er bange for vælgerne

For Merkel har blikket mere rettet mod EU’s topmøde i december, hvorfra der skal udgå et stærkt signal om nye planer for redning af eurosamarbejdet for at berolige det stadigt nervøse marked. Til december håber Merkel at få opbakning til at sætte en proces i gang om modernisering af euro-systemet – også selv om det kan kræve en ændring af Lissabon-traktaten. Det vil kræve accept fra fransk side, hvor præsident Hollande er nervøs for alt, hvad der hedder ændring af EU-traktaten, som kan udløse en svær folkeafstemning i Frankrig. Hollande oplevede i 2005, hvordan hans Socialistparti flækkede på midten på grund af spørgsmålet om ja eller nej til EU-forfatningen.

Samtidig vil eurolandene forsøge at få vedtaget grundregler for den europæiske bankunion med fælles EU-banktilsyn, der skal forhindre en gentagelse af finanskrisens værste fejltagelser.

Og endelig truer spørgsmålet om Grækenlands gældskrise med at dukke op endnu en gang på EU’s topmøde. Merkel og Hollande brugte en del tid på topmødet til at drøfte Grækenlands problemer bilateralt.

Så der var ikke brug for at skabe ondt blod mellem medlemslandene netop nu. I stedet er budget opgøret skudt til om nogle måneder, så man på december-topmødet kan koncentrere sig om euro-krisen.

»Det er vigtigere at få kigget på problemerne om eurozonen end at få en budgetaftale på plads. Det kan vi altid vende tilbage til senere,« som François Hollande direkte udtrykte det.

»Det kan blive en fordel, at alle får mulighed for at tænke over budgettet længere,« sagde den franske præsident.

Arven fra Thatcher spøger

Disse ord var tydeligt rettet mod den britiske premierminister, David Cameron, der kom til topmødet med et dobbelt krav om, at der både skal skæres ned på EU’s budget, og at Storbritannien skal bevare den store rabat på indbetalinger til EU’s budget, som Margaret Thatcher fik gennemtrumfet tilbage i 1984.

Cameron er presset af et stadigt mere EU-skeptisk konservativt bagland, men hans krav betegnes som urealistiske af de øvrige EU-lande.

Ved at udskyde afgørelsen til næste år, håber man fra tysk og fransk side på en mere konstruktiv holdning fra britisk side. Camerons trussel om fuldstændig at ville nedlægge veto mod en ny stor budgetaftale betragtes som teatertorden. Hvis Storbritannien ikke vil bevæge sig, så kører man videre med budget fra år til år, hvilket ikke vil gavne briterne.

På den anden side ønsker man heller ikke at isolere Cameron så meget, at der sættes spørgsmålstegn ved hele Storbritanniens medlemskab af EU.

Det peger alt sammen mod et lidt »dovent« kompromis næste år om EU-budgettet, hvor Storbritannien kan fastholde sin EU-rabat, men hvor man samtidig også må tage hensyn til at få de syd- og østeuropæiske lande med om bord ved ikke at skære for dybt i landbrugs- og regionalhjælpen, der sluger godt 70 procent af EU’s budget.

I forhandlingerne er man allerede begyndt at sætte spørgsmålstegn ved Kommissionens planer om at bruge mere på forskning, teknologi og trafikinfrastruktur i Europa. Det er netop den del af EU-budgettet som er fremtids- og vækstorienteret, men som kan blive ofret på alteret for at få en aftale igennem næste år.

Det er ikke nogen ideel løsning for Danmark og de øvrige lande – herunder Tyskland – der ønsker et både stramt og moderniseret EU-budget. Men for Merkel står der vigtigere ting på spil end at slås om nogle milliarder til og fra.

 

Ole Bang Nielsen har siden 1990 dækket det europæiske samarbejde som bl.a. korrespondent i Bruxelles og Bonn for Berlingske.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her