Nyhed
Læsetid: 4 min.

CIA-chef fældet af sidespring

USA’s berømte general David Petraeus faldt for sin biograf – en tidligere major, der i et interview med Information i 2009 pralede af sit forbløffende nære forhold til generalen
USA’s berømte general David Petraeus faldt for sin biograf – en tidligere major, der i et interview med Information i 2009 pralede af sit forbløffende nære forhold til generalen
Udland
12. november 2012

Han er USA’s mest talentfulde militære strateg og en glorværdig krigshelt, som engang er blevet skudt i brystet og for nylig overlevede prostatakræft. En intellektuel og en national myte, der ligesom forgængeren, general Douglas McArthur, har været på tale som en mulig præsidentkandidat.

Fredag chokerede general David Petraeus hele Amerika, da han uden varsel trådte tilbage som chef for spionagenturet CIA – en stilling, han var blevet udnævnt til af præsident Barack Obama for kun 14 måneder siden.

Den overrumplende nyhed kom efter afsløringen af, at Petraeus som ægtemand indtil for nylig førte et dobbeltliv med en elskerinde. En elskerinde, som efter sigende er brudt ind på hans private gmail-konto på jagt efter oplysninger om en rivaliserende kvinde i CIA og i den forbindelse er kommet i besiddelse af klassificeret materiale. Det er et drama, som kunne være skrevet af John le Carré. Det begynder, da ph.d.-studerende Paula Broadwell møder Petraeus på Harvard-universitetets Kennedy-skole i 2007. Han er på det tidspunkt øverstkommanderende for USA’s militære styrker i Irak og tit og ofte i mediernes rampelys.

»Min tese handlede om radikaliseringen af sunni-grupperne i Irak, så jeg spurgte ham efter hans foredrag, om jeg måtte sende ham min research. Han stak mig straks sit visitkort, og det er usædvanligt. Normalt ordnes det af en assistent,« fortalte hun stolt i et interview med Information i 2009.

Ubeskrevet blad

Broadwell er tidligere major i den amerikanske hær og fortalte, at hun flere gange havde været i Irak. I 2009 spurgte hun general Petraeus, om han ville samarbejde om en biografi, hun håbede at skrive om ham. Generalen slog overraskende til , selv om andre erfarne og kendte skribenter ville have været en mere oplagt mulighed.

Broadwell var et ubeskrevet blad i den amerikanske forlagsverden. Hun rejste til Afghanistan og tilbragte en rum tid med at interviewe ham til bogen. De joggede hyppigt sammen. Broadwell var åbenlyst dybt betaget af Petraeus.

»Han er udstyret med magiske evner, han er så charmerende, vidende og ydmyg. Han ved, han ikke kan klare opgaverne alene. Han er så engageret i vores nationale sikkerhed, at han ville være rede til at ofre sit renommé blot for at gøre det rette,« sagde den dengang 37-årige kvinde med næsegrus beundring.

Den lethed, hvormed Broadwell fik en direkte og personlig forbindelse til USA’s mægtigste general, gjorde indtryk på hendes omgivelser. Hun var langtfra tilbageholdende med at skilte med sit svineheld.

»Vi taler med hinanden næsten dagligt,« fortalte hun Information.

»Jeg har mulighed for at interviewe ham en gang om ugen, jeg hopper bare på et fly. I sidste uge modtog jeg en opringing kl. 13, men jeg sad i et møde i Boston. General Petraeus inviterede mig til at jogge med ham senere på eftermiddagen i Washington, D.C.«

CIA tillader sidespring

Det vides ikke præcis, hvornår deres professionelle forhold blev til intim fysisk kontakt. I 2009 blev Petraeus sendt til Afghanistan for at efterfølge den øverstbefalende general Stanley McChrystal, der var blevet afskediget af Obama for ulydighed. I 2010 blev Petraeus forfremmet til øverstbefalende for USA’s centrale kommando i Mellemøsten og Sydasien.

Året efter anmodede han Obama om at blive forfremmet til chef for de fire værns fælles ledelse i Pentagon, men det blev afvist. I stedet fik han tilbudt den mindre prestigebetonede stilling som chef for CIA, der kræver en lavere offentlig profil, end den medievante og politisk ambitiøse Petraeus var vant til.

Den tidligere major og efterretningsofficer Paula Broadwell bor i North Carolina med sin mand og to børn. Hendes biografi om Petraeus – som i realiteten er en hagiografi – udkom i januar. I den anledning blev hun af en storblinkende Jon Stewart udspurgt på The Daily Show om, hvordan hun havde været i stand til at lave seriøse interviews med generalen, mens de joggede sammen.

Ifølge amerikanske medier er det ikke i strid med CIA’s etiske regler for den øverst ansvarlige chef at have romantiske forhold til andre end sin hustru; han skal blot orientere organisationen om det. Det har Petraeus undladt at gøre, hvilket gør ham sårbar over for afpresning.

Seksuelle sidespring er dog i strid med hærens etiske kodeks. Militære ægtepar lever ofte adskilt i årevis og Petraeus-parrets øjensynligt solide ægteskab har tjent som rollemodel for andre militære familier i USA.

Affæren mellem Petraeus og Broadwell kom først til offentlighedens kendskab, da en kvindelig ansat i CIA for to-tre uger siden henvendte sig til FBI om nogle trusselbreve, hun havde modtaget via email fra en person, der senere blev identificeret som Broadwell.

Forbundspolitiet opdagede herefter, at Broadwell var brudt ind på Petraeus’ private gmail-konto, øjensynligt for at læse hans korrespondence med den kvindelige ansatte i CIA. Det antages, CIA-direktøren stod i et romantisk forhold til denne person.

Afsløringen af, at en person har fået adgang til CIA-chefens private email, har straks givet anledning til bekymring i Washington over, at klassificeret materiale kan være blevet stjålet af udenlandske magter. Det afvises imidlertid af FBI.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

CIA's moral

"Etterlatte familier i land som Irak, Afghanistan, Pakistan og Jemen vil nok kunne komme på mer uakseptable ting Petraeus har gjort, men de har naturligvis aldri hatt noe de skulle sagt i denne sammenhengen."

Læs mere i den norske avis Klassekampens leder mandag:

http://www.klassekampen.no/60863/article/item/null/cias-moral

Sidste gang der var stor offentlig ballade omkring CIA's sidespring, var under det Sjette Amerikanske Topmøde i Colombia, da elleve agenter havde udenomsægteskabelige affærer med intim fysisk kontakt til følge, medens de skulle passe på Obamas sikkerhed.
Affærerne dengang, skabte så megen medieomtale, at Ritzau helt "glemte" at fortælle, hvad der skete på Topmødet. Men her fik Obama også så mange tæsk af de latinamerikanske statsledere, at det ikke var værd at skrive hjem om.

Tjae, - her er så en anden artikel med et andet eller yderligere perspektiv på, hvorfor CIA-chefen ønsker at trække sig tilbage.

Et par citater:
”CIA boss David Petraeus suddenly resigned, admitting to an affair. This could be the real explanation, given that affairs of high-level intelligence chiefs could compromise national security.
But the timing of Petraeus’ resignation becomes more interesting once one learns that that he was scheduled to testify under oath next week before power House and Senate committees regarding the Benghazi consulate.
Many speculate that it wasn’t an affair – but the desire to avoid testifying on Benghazi – which was the real reason for Petraeus’ sudden resignation.”

”… ambassador Stevens may have been a key player in deploying Libyan terrorists and arms to fight the Syrian government.
Other sources also claim that the U.S. consulate in Benghazi was mainly being used as a CIA operation to ship fighters and arms to Syria.
Many have speculated that – if normal security measures weren’t taken to protect the Benghazi consulate or to rescue ambassador Stevens – it was because the CIA was trying to keep an extremely low profile to protect its cover of being a normal State Department operation”:

http://www.washingtonsblog.com/2012/11/why-did-cia-director-petraeus-sud...

Med venlig hilsen

Christian Corydon

Måske en detalje, men jeg undrer mig lidt over at Broadwell, ved at bryde ind på Petraeus' Gmail konto, får adgang til fortrolige oplysninger.

Vil det sige at en chef for CIA bruger en Gmail konto til at sende/modtage klassificeret materiale? I min optik er det et større grundlag for at blive fyret.

Det virker ikke umiddelbart som et smart valg (Det afvises dog også af FBI (eller er det CIA?))

Marianne Rasmussen

Den anden kvinde, som Broadwell skændtes med (jeg har glemt navnet lige nu, men det kan findes på nettet), hvilket førte til 'opdagelsen', sidder på en sikkerhedsmæssigt meget følsom post, der bl.a. står får diverse droneangreb, og der ligger helt sikkert en hund begravet der.

Måske kommer det frem, måske aldrig.

Niels Engelsted

Det kan ikke være nemt at være pæn, klog og magtfuld firstjernet general, udråbt til USAs førende strateg i krigene i Irak og Afghanistan og mediernes darling. Det vil jo være næsten umuligt at holde pigerne væk.

Det kan vi drenge sagtens sætte os ind i.

Hvad vil hun dog med sådan en olding. Han ligner jo hendes bedtsefar.

Marianne R

Navnet er Jill Kelley......hun er nævnt i ovenstående link.

Støtte også på denne artikel...som berører den samme pointe som Mark Thalmay link viser.
http://www.iraq-war.ru/article/280836

Why Did CIA Director Petraeus Really Resign
http://www.marketoracle.co.uk/Article37480.html

@ Ann Bille

Gætter jeg forkert ved at tro, at du er 12-14 år ?

For en "lidt" ældre så ligner han én, der kunne være hendes far ... altså aldersmæssigt.

John Houbo Pedersen

Alder har ingen betydning hvis der er status eller penge i det.! hæ hæ

Petraeus mistress reveals real motive behind Benghazi attack (VIDEO)
http://rt.com/usa/news/petraeus-benghazi-attack-cia-535/

Jeg føler med manden, det samme er sket for mig.

Martin K

Tak for linket...scarry video