Læsetid: 4 min.

Enighed og ingen reformer ved partikongressen

Ved afslutningen på kommunistpartiets kongres i Beijing var de delegerede rørende enige – og politiske reformer blev skubbet i baggrunden
I går stemte de næsten 2.300 kongresdelegerede fra det kinesiske kommunistparti om en ny centralkomite, som har omkring 270 medlemmer. Den nye leder, Xi Jinping, skulle være blevet stemt ind i komiteen med 100 procents opbakning. Billedet er taget før afstemningen, der foregik bag lukkede døre.

I går stemte de næsten 2.300 kongresdelegerede fra det kinesiske kommunistparti om en ny centralkomite, som har omkring 270 medlemmer. Den nye leder, Xi Jinping, skulle være blevet stemt ind i komiteen med 100 procents opbakning. Billedet er taget før afstemningen, der foregik bag lukkede døre.

Mark Ralston

15. november 2012

Hvem stemmer for?« lyder det i højttaleren. Alle uden en eneste undtagelse rækker hånden i vejret. »Hvem er imod?« Det spørgsmål behøver stemmetællerne ikke lang tid for at kunne besvare i deres mikrofoner: »Ingen.«

»Forslaget er hermed vedtaget!« erklærer speakeren, og et kort – men energisk – bifald brager gennem Folkets Store Hal i Beijing.

Det er demokratisk afstemning a la kommunistpartiet. Ved samtlige af de tre afstemninger ved partikongressen, som i går var åbne for pressen, var der 100 procent enighed. Alle stemte ja; ingen stemte imod.

Det var et stort politisk teater, da kommunistpartiets ugelange kongres blev afsluttet med et stærkt budskab om, at partiet, der ellers har været plaget af hårde magtkampe og flere store skandaler i det sidste års tid, har dannet en fælles front. Der er ingen kontroverser.

Som afgående partiformand Hu Jintao udtrykte det i sin afsluttende tale, så vil partiet »arbejde sig hastigt fremad i enighed«.

Efter militærorkestrets afspilning af »Internationale« erklærede Hu Jintao partikongressen for »succesfuldt afsluttet«. Men det er først i dag, at Kinas nye kommunistiske lederskab afsløres for offentligheden. Det eneste, der lader til at være sikkert og vist, er, at de nye ledere vil blive anført af den nuværende vicepræsident Xi Jinping og også Li Keqiang, der forventes af udskifte Wen Jiabao som premierminister i starten af næste år.

Ikke for vestligt

I går stemte de næsten 2.300 kongresdelegerede bag lukkede døre om en ny centralkomite, som har omkring 270 medlemmer. Xi Jinping skulle være blevet stemt ind i komiteen med 100 procents opbakning. Centralkomiteen vil så formelt i dag udpege et nyt politbureau med nogle få dusin medlemmer og politbureauets stående udvalg, der er Kinas absolutte magtkerne. Det er det udvalg, som i dag vil stille sig op på en scene foran pressen for at lade sig fotografere – for derefter vanen tro at gå igen uden at sige et eneste ord. Ud over Xi Jinping og Li Keqiang forventes udvalget at komme til at bestå af fem andre medlemmer.

Hvem, der kommer helt op i toplederskabet, kan give en idé om, i hvilken retning Kina vil bevæge sig politisk og økonomisk – alt efter om det bliver domineret af konservative kræfter i stedet for dem, der har ry for at ville reformere.

Formelt er det de delegerede, som vælger centralkomiteen, som igen vælger politbureauet, men i realiteten bestemmes udfaldet af politiske magtkampe mellem Kinas pensionerede ledere og det lederskab, der nu lader sig udskifte.

»Hele processen foregår inde i en sort boks,« siger Zhang Ming, politolog fra Folkets Universitet i Beijing.

En kongresdelegeret siger til Information, at ikke engang hun kan »forstå valgprocessen«. Den delegerede, der kun vil udtale sig anonymt, fortæller, at hun ligesom de andre medlemmer af kongressen har fået udleveret to tykke bøger med informationer om de mulige kandidater til centralkomiteen. De indeholder dog blot kandidaternes cv, men siger intet om deres politiske ståsted – ej heller har hun i løbet af kongressen fået andre indikationer på, hvad de står for. De har på intet tidspunkt skullet promovere deres eget kandidatur.

»Det ville også være for vestligt,« mener den delegerede.

Demokrati i partiet

Der havde ellers været spekulationer om, at denne kongres ville markere et skridt væk fra den voldsomme topstyring af partiet og mod mere demokrati inden for partiet. Hu Jintao har forsøgt at promovere sit såkaldte ’intrapartdemokrati’ ved at gøre valget til centralkomiteen mere konkurrencepræget, men at det ikke er sket, siger analytikere, er et tegn på partiets manglende vilje til reformer.

Ifølge flere delegerede har der kun været 9,3 procent flere kandidater end sæder i centralkomiteen. Det markerer blot en lille forbedring i forhold til den sidste kongres for fem år siden, hvor der var 8,3 procent som blev fravalgt gennem afstemning. Så hvis partiet bevæger sig i demokratisk retning, så går det i hvert ganske langsomt – og det giver mindre optimisme omkring muligheden for reform af det politiske system, som rækker ud over partiets indre mekanismer.

»Vi kan se, at snakken om intra-partidemokrati ikke er andet end bedrag,« siger analytikeren Johnny Lau Yui-siu til South China Morning Post. Professor Zhu Lijia fra det kinesiske akademi for regeringsførelse i Beijing ser det som et tegn på, at partiet har misset endnu en mulighed for politiske reformer: »Den meget begrænsede fremgang er langtfra nok til at genstarte betydningsfulde politiske reformer, som er gået i stå under Hu Jintaos lederskab,« siger han til South China Morning Post.

Samme retorik

I løbet af kongressen er de delegerede ikke kommet med ytringer som skiller sig ud fra den centralt styrede partilinje. Som en afskedsgave til Hu Jintao stemte de delegerede i går for at indskrive hans appel om ’videnskabelig udvikling’ – der dækker over ønsket om en mere velafbalanceret vækst og bedre distribution af samfundets stigende velstand – ind i partiprogrammet på linje med de andre teorier, som angiveligt guider partiets virke, nemlig dem forfattet af Marx, Lenin, Mao Zedong, Deng Xiaoping og Hu Jintaos forgænger Jiang Zemin.

De delegerede godkendte også Hu Jintaos åbningstale til kongressen torsdag i sidste uge, som lagde op til et fortsat sats på økonomisk vækst og fastholdelse af partiets politiske kontrol.

Bekæmpelse af korruptionen, som plager partiet, og mulige reformer har været centrale ved denne kongres. Det har dog også været centrale emner ved tidligere kongresser, uden retorikken har mindsket korruptionen, en af befolkningens største klagepunkter, eller har ført til reformer.

For et årti siden sagde daværende leder Jiang Zemin, at partiet ville skubbe på for »reformer af de politiske institutioner«, men ikke ville »kopiere en vestlig politisk model«. Samtidig advarede han om, at korruptionen kan ødelægge partiet.

Præcis 10 år senere gentog Hu Jintao i torsdags næsten ord for ord de samme erklæringer.

Serie

Seneste artikler

  • Kina i Afrika: Ny leder, men samme strategi

    21. november 2012
    Råstoffer og fødevarer fra det afrikanske kontinent udgør en væsentlig del af fundamentet under den kinesiske vækst- og udviklingsstrategi – og den ændrer sig ikke en tomme under det nye kinesiske lederskab
  • Xi Jinping udfordres af de sociale medier

    8. november 2012
    I Kina bliver de sociale medier på internettet en stadig mere uregerlig størrelse, som det kinesiske styre har svært ved at kontrollere. Kinas kommende leder Xi Jinping vil få store problemer med at kontrollere den offentlige opinion – men samtidig kan de sociale medier også give ham et ufiltreret billede af situationen i landet
  • De lykkelige i Kina har rigtigt meget at være utilfredse med

    27. oktober 2012
    Fuld tryk på den økonomiske udvikling har hidtil været kommunistpartiets opskrift på lykke for folket. Men trods stadig større velstand er glæden ikke blomstret, og partiets kommende ledelse skal levere meget mere end blot vækst, hvis det skal tilfredsstille en stadig mere krævende befolkning
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Ud af de tykke bøger med
centralkommitékandidaternes cv-er må man vel kunne danne sig et indtryk af, hvad de har stået for, og hvad de kan forventes at ville stå for i fremtiden.

Hvis hver af de 2300 delegerede kun kan stemme på én kandidat , er der dog det konkurrencemoment inde i billedet, at centralkommiteen kan se, hvem der har fået flest stemmer. Altså fordelingen af antal stemmer på de 270 centralkommitemedlemmer må sige noget om, hvad vej vinden blæser i partiets enorme medlemsskare.

Iøvrigt - en udmærket artikel, der dog fokuserer lidt rigeligt på det manglende demokrati (det ved vi godt), og lidt for lidt om indholdet i de faktiske vedtagelser. Hvor er Kina på vej hen, det er jo også interessant.