Læsetid: 4 min.

EU: Det økonomiske uvejr over Europa fortsætter

EU-kommissionen tegner et fortsat skrøbeligt billede af den økonomiske udvikling i Europa, og særligt for de sydeuropæiske lande ser fremtiden dyster ud. Eksperter advarer om, at den sociale sammenhængskraft i Europa er på spil
I Grækenland forventes næste år en negativ vækst på 4,2 procent, en arbejdsløshed på 24 procent og et underskud på de offentlige budgetter på 5,5 procent.

I Grækenland forventes næste år en negativ vækst på 4,2 procent, en arbejdsløshed på 24 procent og et underskud på de offentlige budgetter på 5,5 procent.

Konstantinos Tsakalidis

8. november 2012

Under overskriften »en sejlads gennem oprørt hav« gav EU-kommissionen onsdag en samlet prognose for de 27 EU-landes økonomiske udsigter frem mod 2014. Og helt som forventet, er det ikke opløftende læsning.

Ifølge Kommissionen kommer EU samlet ud af 2012 med et fald i BNP på -0,3 procent, hvilket er en nedjustering i forhold til kommissionens seneste prognose fra maj, hvor det var forventet at EU samlet ville slutte 2012 i nul – og altså ikke med en negativ vækst.

For 2013 og 2014 forudser EU-kommissionen en vækst på henholdsvis 0,4 og 1,6 procent, men det kræver ifølge EU-kommissionen »at landene fortsætter reformkursen,« og at EU samlet formår at genoprette tilliden til de europæiske økonomier.

Samtidig forventes fortsat høj ledighed – værst i Spanien, hvor den i 2013 vurderes at vokse til 26,6 procent. Til den tid ventes også flere arbejdsløse end nu i den 17 lande store eurozone – fra 11,3 procent i år til 11,8 procent i 2013.

Men hverken de dårlige tal eller EU-kommissionens anbefalinger kommer bag på professor i økonomi ved CBS, Jesper Rangvid:

»Nej, tværtimod ville det være en overraskelse, hvis EU-kommissionens prognose viste det modsatte. Alle tal over sommeren og IMF´s prognose fra oktober har vist, at det går dårligere end man havde ventet for blot et halvt år siden,« siger jesper Rangvid, der samtidig advarer om, at de dårlige økonomiske udsigter vil lægge yderligere pres på de sydeuropæiske lande.

»Det betyder, at det bliver sværere at nedbringe arbejdsløsheden - i Spanien er den fortsat over 25 procent, ligesom den stiger i Grækenland. Og så bliver det også sværere at få nedbragt underskuddet på de offentlige budgetter. Det er de to udfordringer, som de sydeuropæiske lande står med.«

Sydeuropæisk usikkerhed

Det er særligt de sydeuropæiske lande, der trækker ned i det samlede billede i EU-kommissionens prognose. I Grækenland forventes næste år en negativ vækst på 4,2 procent, en arbejdsløshed på 24 procent og et underskud på de offentlige budgetter på 5,5 procent. Og det vel at mærke, hvis Grækenland gennemfører den spareplan, som det græske parlament søndag skal stemme om. Sker det ikke, vil Grækenland formentlig gå bankerot i midten af november.

Udsigten for Spanien er heller ikke lys. Ifølge EU-kommissionen vil Spanien fortsat være i recession frem til 2014, samtidig med at de offentlige budgetter ikke balancerer. Italien og Portugal er mindre hårdt ramt, alligevel forudses arbejdsløsheden fortsat at stige til henholdsvis 11,5 og 16,2 procent næste år.

Derfor mener Guntram Wolf, økonom i tænketanken Bruegel i Bruxelles, at det europæiske fællesskab har svigtet. For selvom det muligvis er nødvendigt at føre en restriktiv finanspolitik og gennemføre voldsomme budgetbesparelser i Sydeuropa, så bliver effekten ødelæggende for Europas økonomi, når de nordeuropæiske lande gør det samme. Han efterlyser en mere ekspansiv finanspolitik i den nordlige del af EU, så der igen kan skabes efterspørgsel i Europa.

»Kommissionens nye prognose viser klart, at eurozonen befinder sig i en alvorlig recession, og at Europa har svigtet sin opgave med at finde et passende svar på recessionen i 2012. Og selv om det imiddelbart virker fornuftigt at forsøge at konsolidere økonomierne i Sydeuropa og især i Spanien, så er det en fejltagelse at gennemføre en strukturel konsolidering af hele eurozonen i tider med skrantende vækst,« siger Guntram Wolf fra tænketanken Bruegel.

Jesper Rangvid fra CBS er enig i, at den gennemgående europæiske politik med at alle lande spænder livremmen ind samtidig, måske er forfejlet. I hvert fald betaler befolkningerne i Sydeuropa i øjeblikket en dyr pris for den fælles sparekurs.

»De sydeuropæiske lande forsøger at rette op på de offentlige finanser ved dels at hæve skatterne og dels at skære i udgifterne. Problemet er, at det går ud over den økonomiske aktivitet,« siger Jesper Rangvid og fortsætter: »Men det er jo det store dilemma. For nok har de sydeuropæiske lande store underskud, men de fleste har efterhånden nok indset, at når man skærer og skærer midt i en recession, så går det ud over den økonomiske aktivitet – og måske endnu mere end de fleste havde forventet.«

– Kunne det være en løsning, at mens de reformerer i syd, så skruer man op i nord og fører en mere ekspansiv finanspolitik?

»Det kan godt være en løsning. Men det nytter ikke, at et enkelt land begynder at føre en mere ekspansiv finanspolitik, eller i hvert tilfælde ikke et enkelt lille land som eksempelvis Danmark. Det skal være flere lande, der politisk bliver enige om at skrue lidt op. Det kunne være stimulerende for væksten på kort sigt, og jeg tror, at mange lige nu tænker det som en reel mulighed for at komme ud af krisen,« siger Jesper Rangvid, der mener, at »der godt kunne være plads i de nordeuropæiske landes budgetter til at åbne lidt op.«

Vejen ud af krisen

Jesper Rangvid understreger, at det fortsat er nødvendigt med strukturelle reformer for på længere sigt at nedbringe de finansielle underskud og reformere de sydeuropæiske landes økonomier:

»Men det er et spørgsmål om tid før reformerne gavner landenes økonomi. Og det er selvfølgelig nemt at sige, men de sydeuropæiske lande har behov for at reformere deres økonomier og arbejdsmarkeder for at rette op på ubalancerne, og man ser også allerede klare forbedringer i deres økonomier siden 2009. Underskud på de offentlige budgetter bliver nedbragt, det samme gør landenes underskud på betalingsbalancerne, og der gennemføres de nødvendige arbejdsmarkedsreformer, så det går den rigtige vej på nogle områder,« siger Jesper Rangvid, der dog mener, at der er god grund til at holde et vågent øje med den sociale udvikling i de sydeuropæiske lande.

»Kan samfundene holde til fortsat stigende arbejdsløshed? I Spanien er ledigheden mere end 50 procent for de unge. Spørgsmålet er, om det længere er holdbart,« lyder det fra Jesper Rangvid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu