Læsetid: 4 min.

’Vi har fået skabt en militaristisk kultur’

Hver ottende dollar i USA’s enorme forsvarsbudget går til forskning og udvikling. Det har skabt en usund alliance mellem forsvar, forskning og industri og et milliardspild af offentlige midler, påpeger den amerikanske militærforsker Subrata Ghoshroy
’Der er meget lidt kontrol med, hvad pengene går til. Våbenindustrien kan spendere masser af penge uden at lave det helt store regnskab,’ siger Subrata Ghoshroy.

’Der er meget lidt kontrol med, hvad pengene går til. Våbenindustrien kan spendere masser af penge uden at lave det helt store regnskab,’ siger Subrata Ghoshroy.

Sara Galbiati

19. november 2012

Præsident Dwight D. Eisenhower advarede allerede i 1961 mod militærets og våbenindustriens voksende magt i det amerikanske samfund. I dag bruger USA en mindre del af BNP på forsvaret end i Eisenhowers tid. De 700 milliarder dollars, amerikanerne bruger på forsvaret, udgør dog stadig halvdelen af verdens samlede forsvarsbudget. Af dem går godt hver ottende dollar til forskning og udvikling, hvilket gør militæret og den tilknyttede industri til store aktører i den amerikanske forskningsverden, forklarer Subrata Ghoshroy, der er seniorforsker på Massachusetts Institute of Technology (MIT) og netop har besøgt Danmark.

»Der er aldrig blevet lavet nogen offentlige undersøgelser af, hvad de 80 milliarder, som bliver brugt på forskning og udvikling inden for forsvaret, bliver brugt til. Måske fordi ingen har lyst til at vide det, men hvis man kigger nærmere efter, er der et ekstremt spild og misbrug af midler,« siger Subrata Ghoshroy, der har arbejdet i mere end 20 år i forsvarsindustrien og fungeret som forsvarsanalytiker i den amerikanske kongres, inden han blev ansat på Harvard University og sidenhen MIT.

Problemet med forsvarets forskningsbudget er ifølge Subrata Ghoshroy, at det reelt kun er fire milliarder, der går til reel forskning. Resten går til udvikling af nye systemer og våben i industrien.

»Der er meget lidt kontrol med, hvad pengene går til. Våbenindustrien kan spendere masser af penge uden at lave det helt store regnskab,« siger Subrata Ghoshroy.

For hver forskningsdollar private firmaer som Boeing, Lockheed Martin og Raytheon modtager, tjener de 8-10 procent, uanset hvad de får ud af pengene.

»Det er et meget behageligt arrangement. Virksomhederne har en meget lille risiko, for de kommer til at tjene penge, uanset hvad der sker, og når det nye kampfly er bygget, begynder de for alvor at tjene mange penge,« forklarer Subrata Ghoshroy.

Det største problem ved systemet er dog efter hans mening, at den forskning og udvikling, der ligger bag, oftest er alt for dårlig.

»Derfor vi ser flere skandaler inden for udviklingen af forsvarsmateriel,« siger han.

Stjernekrig

Investeringerne i forskning og udvikling inden for det militær-industrielle kompleks har kastet store landvindinger som internettet, atomenergi og gps-navigation af sig, men nogle af de seneste årtiers dyreste projekter har ifølge Ghoshroy, der oprindeligt er uddannet elektroingeniør, aldrig ført til nogen teknologisk fremskridt. Subrata Ghoshroy har blandt andet arbejdet med udvikling af højenergi-laser i 1980’ernes stjernekrigsprojekt – officielt kaldet Det Strategiske Forsvarsinitiativ, som gik ud på at skabe et missilskjold, der kunne beskytte USA mod ’The Evil Empire’ – Sovjetunionen.

»En af ideerne gik ud på at kreere en laser så stor, at den kunne skyde russiske missiler ned ude i rummet, og der blev der postet millioner og atter millioner af dollars i den, selv om vi vidste, at der var store problemer med forskningen bag. Vores ledelse havde bare sagt ja til Pentagons idé uden at tage stilling til, om det rent faktisk kunne lade sig gøre ud fra basale fysiske principper,« fortæller den indiskfødte Subrata Ghoshroy.

Ideen blev droppet efter nogle år, men dele af programmet forsatte dog indtil 2000.

»I to årtier blev der ikke skabt en eneste ny teknologi, men til gengæld blev der brugt hundredvis af milliarder dollars,« siger Subrata Ghoshroy, der forlod industrien i 1995 og flere gange siden har forsøgt at påpege fejl og misbrug af midler inden for forsvarsbudgettet – uden det har haft de store konsekvenser. Den dag i dag får missilskjoldsprogrammet stadig 10 milliarder dollars i støtte om året.

»Vi har helt klart ikke fået kommunikeret det her problem ud til folk. Der er nogle enkelte videnskabelige tidsskrifter, der har offentliggjort undersøgelser, men der har næsten ingen reaktion været på afsløringerne,« siger Subrata Ghoshroy.

Militaristisk kultur

Det amerikanske forsvarsbudget er dog ikke sådan lige til at røre ved, da industrien beskæftiger mere tre millioner amerikanere i 50 forskellige stater.

»Ethvert kongresmedlem, der går imod industrien, ved godt, at det meget vel kan betyde tabte arbejdspladser i hans hjemstat,« siger Subrata Ghoshroy og tilføjer, at mange amerikanske politikere desuden modtager støtte fra industrien.

Den gensidige afhængighed mellem militær, industri og politikere døbte Eisenhower i sin aftrædelsestale i 1961 ’det militære-industrielle kompleks’, men bortset fra en lille gruppe forskere, politikere og borgere er der ikke den store modvilje mod forsvarets kæmpebudgetter.

»Politikerne kan ikke skære ned på det, og det burde skabe bekymring for, om vores militærbudget er kommet ud af kontrol,« siger Ghoshroy.

En af Eisenhowers mere oversete pointer i sin fratrædelsestale var, at militariseringen af den amerikanske kultur kunne få alvorlige konsekvenser. Og den er i særlig grad aktuel i USA i dag, hvor generationer af børn og unge aldrig har oplevet et USA, der ikke var i krig.

»Krig er blevet normalt, og de fleste amerikanere ser det ikke som noget problem. Derfor blev forsvarsbudgettet aldrig diskuteret under den seneste valgkamp, selv om det er ’den store elefant i lokalet’,« siger han.

Det militær-industrielle kompleks er vokset så tæt sammen med den amerikanske regering, at det er blevet en ond cirkel.

»Regeringen må løsrive sig og investere penge i job, der løser folks virkelige problemer i forhold til f.eks. klimaændringer, i stedet for job, der kreerer flere nye våbensystemer,« siger Subrata Ghoshroy, der dog har sine tvivl:

»Vi har fået skabt en militaristisk kultur, men kun få stiller spørgsmål ved det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for artiklen, Information.

Hvad der burde være endnu mere bekymringsvækkende er USA's eksport af denne militiaristiske kultur, fx. igennem sprogbruget i på overfladen så uskyldige TV kanaler som Animal planet (og andre) hvor man konstant anvender militære udtryk for at beskrive naturlige fænomener.

Fx. når (ikke statsdannende) dyr der slås med hinanden betegnes som elitesoldater, krigere, med sofistikerede våbenarsenaler der drager i krig med hinanden, endda med hjælp af masseødelæggelsesvåben og hver en situation der indebærer et konflikt element betegnes automatisk som krig.

Det militære sprogbrug er så udbredt at det er svært at forestille sig at det kan være tilfældigt.

Enten må det være et ubevidst produkt af ovennævnte militarisering af det amerikanske samfund, ellers er det en bevidst eksport af denne. Hensigten må være at indoktrinere især børn med en bestemt holdning til krig: krig er en naturlig tilstand, alle guds skabninger gør det, og det er derfor kun naturligt og uundgåeligt at vi også gør det.

Jeg ved ikke hvad der faktisk vil være værst: bevidst eksport af denne kultur eller at USA's kultur allerede er så gennemsyret af militarisme at dette sprogbrug ingen opsigt vækker.

Hvad der chokerer mig mest er at det heller ikke synes at vække opsigt her hos os.

Ord som "fred, fordragelighed, tolerance, harmoni, mm " forekommer stort set slet ikke på disse kanaler.

Kup og modkup i Washington -

ifølge Webster Tarpley er Petraeus' fyring et resultat af en kamp mellem militærdiktaturets to fløje.

Ikke bare Petraeus - men en halv snes militaristiske topgeneraler er ved at blive "udrenset".

Både Obama-fløjen og Petraeus-fløjen går ind for at tyrannisere og ødelægge andre stater - men Obama foretrækker undergravende virksomhed, mens neocon-erne foretrækker gammeldags krig.

"The Obama supporters were the Brzezinski-Nye soft power group and military opposed to the Iran war.

The neocons and reactionary Mormons wanted to restore aggressive war and wholesale bombing as the preferred option for US foreign policy."

http://www.presstv.ir/detail/2012/11/19/273240/coup-and-countercoup-in-w...

Agressive war og wholesale bombing er også langt mere profitable for den amerikanske Våbenindustri end en hvilken som helst "soft power" strategi.

Anders Christensen

Omkring stjernekrigsprogramet: »I to årtier blev der ikke skabt en eneste ny teknologi, men til gengæld blev der brugt hundredvis af milliarder dollars,«

Allerede her bliver jeg meget skeptisk. De enorme fremskridt der er sket indenfor astronomien skyldes næsten udelukkende stjernekrigsprojektet. Se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Laser_guide_star

Når han kan påstå at det ikke har skabt en eneste ny teknologi når det har revolutioneret et helt område... Ja, så må jeg også tvivle på hvad han ellers siger.

Den velkendte gamle historie om det militært -industrielle kompleks.

Spild af avispapir!

Nu er jeg nødt til at krølle min fladskærm sammen og smide den ud!

Endelig et emne, hvor jeg er enig med dem, jeg normalt er uenig med. :-)

Endnu en grund til, at valget mellem Obama og Romney var et valg mellem to onder. Begge kandidater turde ikke gå til valg på at skære i våbenbudgettet, hvilket er uhørt, når man står i gæld til knæhaserne.