Analyse
Læsetid: 4 min.

Frygten for islamisk totalitær stat mobiliserer modstand mod Morsi

Sekulære egyptere, men også islamister, kritiserer præsident Mohamed Morsis diktatoriske dekreter i en krise, der har splittet nationen
Udland
27. november 2012

Egyptens præsident Mohamed Morsi har nu fået, hvad han bad om i sin tiltrædelses-tale 24. juni, da han med et næsten ordret citat fra islams første kalif, Abu Bakr, sagde: »Hvis jeg undlader at indfri mine løfter, så adlyd mig ikke«. Morsis løfte den gang var at være »alle egypteres præsident«, altså en forsikring om, at hans baggrund i Det Muslimske Broderskab ikke ville præge hans styre. I dag har den sekulære opposition indkaldt til masse-protester, hvor dagsordenen er: ulydighed. Morsis løfte viste sig meget hurtigt at være i bedste fald halvt, og da han i torsdags annoncerede en stribe dekreter, reagerede den sekulære-liberale opposition med protester mod, hvad de så som Det Muslimske Broderskabs forsøg på at kuppe sig til en religiøs totalitær stat. Sekulære oppositionspolitikere som Mohammed ElBaredei, den tidligere topmand i FN’s atomagentur, tidligere præsidentkandidater som Amr Moussa og Abdel Foutou og Hamdeen Sabbahi er nu gået sammen i en ’national frelse-komité’, der har været arbejdet på et stykke tid. Sabbahi sagde i aftes, at der »ikke vil blive forhandlet med Morsi, før dekreterne er trukket tilbage«. De sekulære og islamiske massemedier fører propagandakrig, hvor skældsordene svirrer i æteren og på tryksværte: »Morsi: en ny Farao« og »Mubaraks slæng konspirerer«. Morsi selv har sagt, at »Mubaraks folk gemmer sig bag retssystemet, og jeg agter at ryge dem ud.«

Totalitær magt

Kernepunkter i dekreterne, der er sukret ind i løfter om revision af retsopgør med allerede frikendte politifolk og forhøjede pensioner til ’martyrer’ fra revolutionsdagene, er annullering af domstolenes uafhængighed, så de ikke længere kan anfægte præsidentens udøvende magt – altså en fuldmagt til at lovgive pr. dekret uden at stå til ansvar overfor retssystemet. Morsi tiltog sig totalitære rettigheder med den begrundelse, at han vil »beskytte revolutionen« mod ’konspirationer’ fra tidligere Mubarak-folk – nemlig de dommere, der er udnævnt i Mubaraks periode, og som stadig sidder i deres embeder – og at hans magt udstrækkes til en ny forfatning er vedtaget, og et parlamentsvalg er afviklet.

Problemet for oppositionen er, at den forfatningskommission, der arbejder på ny grundlov, er domineret af islamister, og at en ny forfatning vil blive skræddersyet til en islamisk stat.

»Det er i hvert fald, hvad mange aktivister har læst ud af Morsis manøvrer«, siger Jakob Erle, direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstut i Kairo, »og de aktivister, jeg har talt med, er klar til konfrontationer med nye protester«. Jakob Erle peger på, at Morsis motiver er, at det vil være i stand til at lamme den politiske proces, eftersom forfatningsdomstolen kender den siddende forfatningskommission ulovlig med henvisning til, at den er sammensat af et parlament, hvor en tredjedel af medlemmerne blev valgt i strid med den daværende valglov.

»Hans fejltagelse er, at han ikke forhandlede med dommerne eller den politiske opposition, før han skred til handling«, tilføjer han.

I en erklæring udsendt i går fra 22 organisationer, faglige, humanitære og med rødder i revolutionsaktivismen, afvises Morsi dekreter med krav om ’omgående tilbagetrækning’. Også i går anlagde 25 jurist- og menneskerets-organisationer sag mod Morsi ved en egyptisk civilretsdomstol med krav om annullering af den ’forfatningsmæssige deklaration’.

Forhandling om moderation

I går tydede udviklingen på, at Morsi har tænkt sig om og er på tilbagetog forud for protesterne i dag, der ifølge arabiske iagttagere meget vel kan få et omfang som Tahrirplads-bataljerne i januar 2011. Også Det Muslimske Broderskab har kaldt til demonstration, hvilket har udløst bekymring. Ahmed Mekki, den justitsminister Morsi selv udpegede i august, da han med sit ’civile kup’ eliminerede militærets kontrol med den egyptiske stat, var i går i forhandlinger med den egyptiske dommerstand om en nedtoning af krisen. Mekki forhandler et sæt tilføjelser til præsidentens dekreter, der vil tilbagelevere væsentlige kompetencer til domstolene, men hvad, de nærmere omfatter, var uklart. Mekki blev citeret for at kritisere præsidenten for ikke at have taget oppositionen i ed, før han skred til handling.

»Jeg ville aldrig selv have skrevet under på de dekreter, og jeg tror, det er præsidentens pligt at begrænse skadevirkningen«, sagde Mekki ifølge The New York Times. Mohamed Morsi har været ude at sige, at han ikke havde til hensigt at lamme hele domstolssystemet, men skaden er sket, og flere af hans rådgivere har forladt deres job. Efter nogen tøven – formentlig i lyset af Morsis succes som mægler i den syv dage lange Gaza-krig – har såvel USA som EU reageret med konkret kritik af Morsis selvrådighed og advaret mod underminering af det nyvundne demokrati. Men mest bemærkelsesværdigt: Ahmed Fahmi, formanden for Shura Rådet, det egyptiske overhus, og valgt for Det Muslimske Broderskabs ’Friheds- og Retfærdigheds-Parti’, kritiserede Morsis manøvre på et møde i overhuset. »Vi havde håb om, at præsident Morsi ville sende sin forfatningsdeklaration (dekreterne, red.) til folkeafstemning,« sagde han, og beklagede, at de »på skadelig vis har delt nationen i islamister og civile (islamisters betegnelse for sekulære, red.).« Det er så meget mere overraskende, at Fahmi ikke kun er en ledende islamist med rødder i Det Muslimske Broderskab, men også i familie med præsidenten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her