Nyhed
Læsetid: 7 min.

Hamasleder: ’Vores missiler har ændret den militære balance’

Ifølge Hamas har USA garanteret, at Israel overholder den våbenhvile, der blev indgået onsdag. Våbenhvilen kom i stand, efter Israel indså, at Hamas-missilernes længere rækkevidde har ændret den strategiske balance mellem de to stridende parter, siger Hamasleder i interview med Information
Hamasleder Osama Hamdan ligner og lyder som en bankdirektør, da han forklarer om Hamas rolle i våbenhvilen.

Hamasleder Osama Hamdan ligner og lyder som en bankdirektør, da han forklarer om Hamas rolle i våbenhvilen.

Fadi Yeni Turk

Udland
23. november 2012

Den unge mand i Adidas-joggingdragt er snakkesalig: »Det var, da missilerne ramte Tel Aviv, at israelerne overgav sig«, siger han. Sådan er hans udlægning af den mini-krig, der på godt en uge har kostet 150 palæstinensere og fem israelere livet. At israelerne ’har overgivet sig’.

Det er nu ikke israelernes version, men det var der ingen grund til at gøre gældende. Den unge fyr med det spæde fuldskæg ville bare være venlig og forkorte ventetiden på godt og vel en halv time i det smalle mødelokale i en andensalslejlighed i Dahiya – ’forstaden’ – hvor Hamas-delegationen har officiel adresse.

Eller ... officiel og officiel adresse; intet er officielt ved det støjende og skramlede shia-nabolag, Hizbollahs højborg, hvor Libanons lovlige myndigheder kun kommer, hvis de er inviteret, hvad de ikke er. Og hvor en interview-aftale med Hamas foregår ved, at man sættes stævne foran det lokale kommunekontor ved siden af en benzintank med besked om at ringe, når man når frem.

Efter en rum tid dukker Adidas-manden op og går foran ind gennem en smøge forbi en kalasjnikov-bevæbnet person og op til lejligheden i et baghus, hvor alvorligt udseende mænd, alle med skæg, tager tasker og mobiltelefoner og udbeder sig legitimation.

Derefter forsvinder de og overlader det til Adidas-manden at hente kaffe og vand og – hvis han er i det humør, hvilket han er – sørge for, at gæsterne føler sig bare lidt velkomne mens minutterne snegler sig af sted frem mod hovedpersonens ankomst.

Hamasleder Osama Hamdan signalerer autoritet, men med en venlig aura, der ikke er så typisk for arabiske ledere. Han tager plads ved den flagsmykkede endevæg og siger:

»De lod os åbne den dør, og for første gang kunne folk i Tel Aviv og Vestjerusalem fornemme det palæstinensiske folks vrede.«

Nøglerne, der åbnede ’den dør’, er de langtrækkende Hamas-missiler, som slog ned i de israelske bycentre i den syv dage og fem timer lange ’anden Gaza-krig’, der indtil videre ophørte med våbenhvilen onsdag kl. 21 lokal tid.

Den israelske forsvarsminister, Ehud Barak, kaldte onsdag aften den israelske luftoffensiv mod Hamas i Gaza for ’en sejr’, men Osama Hamdan er lodret uenig: »Det var ikke en sejr for Israel, men for os. Den militære balance er afgørende ændret. Nu ved de, hvad det koster at angribe Gaza. Det vidste de ikke før. De troede ikke på, at vores M-75- og Fajr 5-missiler ville nå dem. De var ikke klar over, at vi, trods deres militære overlegenhed, kunne svare effektivt igen på deres angreb. Det ved de nu – de ved, at selvom de kan skyde 80 pct. af vores våben ned, er der stadig 20 pct. tilbage.«

– Med missiler hentet i Iran?

»Alle ved, vi har fået militær- og politisk støtte fra Iran – det er ikke nogen hemmelighed. Men vi er ikke afhængige af Iran eller nogen anden leverandør af militær eller politisk støtte. Vi har selv i de fire år, der er gået siden den sidste krig, videreudviklet vores egen produktion af missiler. Det har de ikke kunnet forhindre med deres luftangreb og efterretninger.«

– Har I produktion ud over at samle importerede våben?

»Vi fremstiller selv våben i egne fabrikker og på et teknisk langt mere avanceret niveau end tidligere.«

Hamas har overrasket

Osama Hamdan hæver ikke stemmen, han er ikke ude på at sælge en triumf, men lyder snarere som en bankdirektør, der redegør for et gunstigt regnskabsår. Og sådan ser han også ud i tweedhabit med vest.

Hamdan er Gazas genkendelige ansigt i de globale engelsksprogede medier – BBC, CNN, Sky News og Al Jazeeras engelske kanal – og er som leder af Hamas-delegationen i Libanon en central politisk rådgiver for den islamiske modstandsbevægelses ledelse i Gaza City og Kairo.

»De opdagede, at vi havde et 10 gange større arsenal denne gang, end i 2008-2009. Netanyahu var ikke i stand til at forudse, hvad Hamas kunne, men det opdagede han, og for første gang har vi fået mere ved en våbenhvile end nogen sinde før – og meget mere end i 2009. Nemlig at de stopper deres angreb mod os, at vores befolkning kan leve i sikkerhed i hele vores område, og at vi får åbnet grænseovergangene, så vi ikke længere er spærret inde. Især dét er en stor sejr for os.«

– Men det sidste skal først forhandles efter 24 timers ro. Kan I stole på, at Israel overholder, hvad de har lovet på det punkt?

»Vi stoler ikke på israelerne. Det har vi ikke gjort i 20 år, og vi tror ikke, de har gode intentioner. Du må huske, at to dage før de dræbte Ahmad Jabaari, var et arrangement om våbenhvile på plads med egyptisk mellemkomst. Ikke en aftale, men et arrangement som udgangspunkt for en egentlig våbenhvile, hvor vi sagde: »Vi vil se på det, vi vil teste, om det virker på landjorden, men hvis det ikke gør, er vi forberedt.«

Det ’arrangement’, Osama Hamdan omtaler, er ikke den plan for en langsigtet våbenhvile, som sideløbende blev udarbejdet med den israelske fredsmægler Gershon Baskin som mellemmand, og som milits-lederen Ahmad al-Jabari fik i hænde samme dag, han blev dræbt. Baskin-papiret spillede i følge Hamdan ikke nogen rolle i kontakterne mellem parterne. ’Arrangementet’ var ifølge Hamdan en forståelse opnået med egyptisk mellemkomst om, at Hamas indstillede raket-angrebene på det sydlige Israel. De havde stået på siden slutningen af oktober, efter at israelske styrker havde skudt og dræbt palæstinensere i det følsomme grænseområde i det nordlige Gaza. Til gengæld for at Hamas skulle indstille raketangrebene, skulle Israel indgå en permanent våbenhvile, der ville skabe ’ro og stabilitet’ i grænseområdet.

Egyptisk vrede

»Men de besluttede at angribe i stedet, og det gjorde egypterne vrede. Vores problem med våbenhvilen, der først kom på plads onsdag, var derfor, at der skulle findes nogle, som ville garantere for israelerne, som vi ikke stoler på. Det var den hurdle, der blokerede en våbenhvileaftale tirsdag, som ellers var meget tæt på. Egypten havde en hovedrolle i de forhandlinger, og amerikanerne var klar over, at en aftale kunne indgås med Egypten som mægler, hvis der kunne skaffes garantier for, at Israel overholdt den. Og som bekendt sagde Barack Obama, før han blev genvalgt, at Egypten ’hverken var USA’s fjende eller allierede’, så amerikanerne var i begyndelsen ikke inde i billedet«.

»Men i løbet af tirsdagen ringede Obama fem gange til Mohamed Morsi (Egyptens præsident, red.) og endte med at sende Hillary Clinton til Jerusalem og Kairo – og da kom gennembruddet. USA har taget rollen som garant for, at Israel overholder aftalerne, og Mohamed Morsi er vores garant sammen med Den Arabiske Liga og i anden række Tyrkiet og Qatar. Det er en meget vigtig ændring i det politiske landskab. Og ændringen skyldes Det Arabiske Forår – den egyptiske præsident lytter til sit folk i stedet for til USA, hvilket ikke var tilfældet under Hosni Mubaraks regime. Det stiller ham langt stærkere – ikke kun i den arabiske verden, men også internationalt – i forholdet til USA. Og det er gået op for alle – nu også for Netanyahu.«

– Hvorfor tror du, Israel besluttede at angribe nu?

»Så vidt jeg kan se, havde Israel tre overvejelser: Den første var, at et valg står for døren i januar, og vi ved i Gaza, at et israelsk valg er farligt for palæstinensere. Og i øvrigt for libanesere. Det var den ene kalkule. Den anden var, at Ehud Barak står til at tabe sit sæde i Knesset (det israelske parlament, red.). Netanyahu ville hjælpe ham med at forbedre hans politiske muligheder. Den tredje – og vigtigste, mener jeg – overvejelse var Israels ønske om at angribe Iran og ødelægge landets atom-produktion. Men i deres optik vil det kræve, at Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon er neutraliserede. Israelerne har bevist tidligere på året, at deres kampfly kan nå Teheran og tilbage igen uden at skulle mellemlande for at påfylde brændstof – det har der jo tidligere været tvivl om. Men det israelske angreb på en ammunitionsfabrik i Khartoum i Sudan i oktober viste, at deres fly kan flyve hele vejen og komme hjem igen, da afstanden til Khartoum er den samme som til Teheran. Så det, de mangler nu, er at fjerne en eventuel trussel fra Gaza og Libanon – og på det punkt har de så forregnet sig. Så jeg tror på, at denne krig samtidig bliver et punktum for Israels ambition om at ødelægge den iranske atom-industri. De står i en ny strategisk situation: De kan ikke knække Hamas, men må tværtimod erkende, at de ’røde linjer’ nu er flyttet med vores evne til at ramme Vestjerualem og Tel Aviv. Og den samme risiko vil de løbe, hvis de angriber Hizbollah her i Libanon. Det er læren af deres krig. Og grunden til, at de ikke gik videre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Bunk Jessen

Spændende og skræmmende…

En mere lige magtbalance imellem Iran, palæstinenserne og Hizbollah vs. USA, Israel m.fl. ville teoretisk kunne åbne muligheder for en forhandlet, langsigtet løsning – ud fra en slags koldkrigs-logik.

Til gengæld kan begge parters ageren under den seneste konflikt i Gaza, inklusiv den opnåede våbenhvile, ses som testere og forberedelser til et langt større og mere farlig opgør. Et opgør som mange anser som uundgåeligt.

Spørgsmålet er, om nogle af ovennævnte parter overhovedet er interesserede i en balance i magten i Mellemøsten? Kan/ tør Israel acceptere et selvstændigt Palæstina tæt allieret med Iran, som måske udvikler A-våben kapacitet? Vil de arabiske parter i konflikten anerkende staten Israel og accepterer at denne, sammen med USA, på lang sigt bevare den anden halvdel af magten i regionen?

Jeg tror desværre ikke israelerne, eller deres allierede for den sags skyld, før november 2012 havde forestillet sig, at et opgør med Iran kan finde sted uden tunge civile tab – også i Israel. Ud over erfaringerne fra krigen i Libanon 2008, har man altid været klar over, at Iran kan have terrorceller overalt i den vestlige verden, som kan ramme hvor det gør mest ondt, hvis Iran angribes af USA og Israel.

Spørgsmålet er; kan en langsigtet fred i Mellemøsten opnås ved forhandlingsbordet? For at svare på det, er man nok nødt til at svare på underspørgsmålene:

-Kan Israel, USA og vesten acceptere Iran som militært untouchable og dermed dele magten i regionen?
-Er de arabiske parter overhovedet interesseret i at de vestlige magter skal have indflydelse i Mellemøsten på lang sigt?
-Kan man lægge historien bag sig?

Jeg håber på en fredelig løsning, men frygter, at alt dette blot har været seneste skridt på vejen mod et stort militært opgør i Mellemøsten. Et opgør som nok i virkeligheden bunder i en kulturel konflikt mellem vestlige-kapitalistisk/demokratiske værdier og arabisk/ islamistiske.

Jesper B. J.

Når du spørger:

"-Er de arabiske parter overhovedet interesseret i at de vestlige magter skal have indflydelse i Mellemøsten på lang sigt?"
Og ender med at skrive:
” Et opgør som nok i virkeligheden bunder i en kulturel konflikt mellem vestlige-kapitalistisk/demokratiske værdier og arabisk/ islamistiske.”

Så mangler du i dine 'mellemøstlige overvejelser' at indplacere modsætningen 'Sunni versus Shia' og de saudi-arabiske og andre småolielandes magthaveres 'vestlige/finansielle' og militære interesser.

Med venlig hilsen

Jeg blev ikke klogere på Hamas af den artikel, de havde en våbenhvile før, de sender raketter op og så kalder de en ny våbenhvile en sejr? - hvad er det dog de ønsker med disse idiotiske tiltag? -

Hvad Hamas manden ikke nævner er at i hele 2012 har Israel været ramt af 8000 raketter og morterer, dvs den såkaldte våbenhviler består for Hamas vedkommende udelukkende af reduktion af antal raketter de skyder mod Israel.

Kristian Laursen

Palæstinenserne fortjener bedre end Fatah og Hamas.

Det største problem med Hamas, er som jeg ser det, at de gik fra at være et reelt, om end populistisk og højreorienteret alternativ til Fatah, til at være det de er i dag:

Når korruptionsanklagerne begynder at hobe sig op, så går man tilsvarende hysterisk op i skæg og tørklæde.

Israel og vesten har, ej at forglemme, spillet enorm rolle i at bringe Hamas til det lavpunkt.

Her taler det dybe internationale højre. Krigsbalancer og våbenfabrikker er den hele logik og horisont.
Så meget som en lille medmuslimsk smuglertunnel til Egypten fra Gaza ...? , og den bliver sprængt i luften på stedet !
Af Egypten - denne krigstosses nye forårs-kammerat. Han gavner ikke Gaza.

Hamaspropagandaplidderpladder.

Det mest interessante ved denne artikel er indrømmelsen fra Hamas side at Iran fører krig mod et andet FN land gennem brug af stedfortrædere ved at det iranske regime bevæbner og træner araberne i Gaza til at affyre iranske våben mod Israel.

Det giver Israel og de Forenede Nationer 'casus belli' mod Iran pga. dette lands krigsførsel rettet mod Israel.

Hvem siger nu at Iran ikke er en trussel mod sine naboer i Mellemøsten når det nu er officielt att dette land fører krig mod Israel?

Og mere voksen er verden altså ikke blevet. Terrorbalance, Pax Romana og rockermetoder. En gensidig falliterklæring fra grupperinger, der samtidig hævder de har brugt årtusinder på at blive moralsk overlegne. Tiljublet af en opdelt verden på vej mod samme afgrund...

@Richard

Jeg tror ikke Israel har brug for USA til at at træne IDF.

Ved våbenkøb får man teknikere og instruktører med i købet, men det er ikke det samme.

"Power concedes nothing without a demand. It never did and it never will. Find out just what any people will quietly submit to and you have found out the exact measure of injustice and wrong which will be imposed upon them, and these will continue till they are resisted with either words or blows, or both. The limits of tyrants are prescribed by the endurance of those whom they oppress."

- Frederick Douglass

Den Hamas-zionistiske de-facto alliance eksisterer kun for at splitte folket op mod hinanden. Vi hører ikke om den. Men hvis begge partere oprigtig ønsket fred, så havde freden eksisteret for længst. I stedet opretholder imperialisterne og folkefjenderne konflikten via propaganda mod folket, der opilder masserne til at bekæmpe hinanden, frem for de rigtige fjender: islamisterne (i form af Hamas m.fl.) og zionisterne.
Det er i folkefjendernes interesse, at israelere og palæstinensere tror, at de er hinandens fjender. Sådan kan de opretholde deres krigsliderlige og imperialistiske dagsorden, med retorik der mest af alt er taget ud af Mein Kampf (og det gælder både for zionisterne og islamisterne).

Så længe at masserne er illusioneret og foregøglet, så rykkes der ikke en tøddel i den aktuelle konflikt. Tværtimod fortsætter folket med at bekrige hinanden, så at magthaverne kan opretholde deres magt.

Hamas og zionisterne er ikke interesseret i fred. De er destruktive elementer, ligesom nazister, stalinister og maoister.
Og for at låne lidt af nazismens retorik: der eksisterer belæg for at påstå, at ovennævnte grupper tilhører en laverestående race. En race, der udelukkende er drevet af magt, hævn - og utvivlsomt også de sygeste, bizareste former for sex (dyr og spædbørn ligger i den mildere ende). Med andre ord: der er ikke aktivitet i andre hjernecentre hos disse mennesker, end reptilhjernen.
Måske det er i folkets interesse, at man gav disse "mennesker" deres egen medicin; lad os kalde det, en endelig løsning...

Se eventuelt denne dokumentar på DR:
DR Global: Israel mod Israel (kan ses på DR's hjemmeside)

Der bliver kun fred i Israel/Palæstina den dag den ene part har udryddet den anden, eller de begge gensidigt har gjort det.

Begge parter, muslimer og jøder, mener, at de har en gudgiven ret til den stump land der hedder Israel. Børn på begge sider opdrages i generationer til at afsky og hade hinanden, og således holdes gryden i kog.

Det holder så tusindvis af reportere på fuldtid i Mellemøsten og Europa og USA, der således har fast arbejde på livstid, medens resten af verden er ligeglade.

Henrik L Nielsen

Richard Stjernenøgle

Forskellen ligger i om hjælpe-landet har vedgået sig dette eller ikke.

Niels-Holger Nielsen

Selvfølgelig har du ret Stig Rasmussen. Palæstinenserne er et selvmordsfolk, som er besat af tanken om at udslette Israel. Omvendt er Israel en fredselskende nation. Det kan enhver se. Verden er irrationel og uden sammenhæng. Det hele ligger i generne.

Niels-Holger Nielsen

Hvad der ligger under hele denne konflikt er, at ingen af staterne i området har fælles interesse med den vestlige imperialisme, ligesom de heller ikke har fælles interesser med andre udefrakommende stater, som ønske at dominere området på grund af dets olieressourcer. Indbyrdes har de ikke alverden at slås om, men kunne udvikle fremgangsrige samfund i fællesskab, som kunne tage kampen op mod de forhold, som virkelig true regionens overlevelse på længere sigt, nemlig klimakatastrofen og peak oil. Med eller uden olie leve de mellemøstlige nationer i et sædeles sårbart område, hvis vi ikke går sammen om at løse verdens problemer. Det føler de allerede hårdt i dag. Kan de bære flere lidelser? Kan vi bære at påføre dem flere lidelser? En dag vil nok være nok.

Krig er krig ligegyldigt hvem der fører kniven. Spørgsmålet er, hvorfor krig overhovedet? Er det samfundsopbyggende at føre krig? Svaret ligger ligefor.