Læsetid: 3 min.

Hvordan skal Shakespeare kunne give mig et arbejde?

Med sin høje brugerbetaling er det britiske universitetssystem radikalt anderledes end det danske. Alligevel oplever briterne samme problemer som i Danmark med studerende, der opfører sig som forkælede forbrugere. Det fortæller lektor Joanna Williams i en ny debatbog
Britiske studerende har jævnligt protesteret mod voksende brugerbetaling på universiteterne de seneste år. Men det er ikke alene brugerbetalingen, der har fået de studerende til i stigende grad at betragte universitetsstudiet som en vare, siger forfatteren Joanna Williams.

Britiske studerende har jævnligt protesteret mod voksende brugerbetaling på universiteterne de seneste år. Men det er ikke alene brugerbetalingen, der har fået de studerende til i stigende grad at betragte universitetsstudiet som en vare, siger forfatteren Joanna Williams.

David Moir

14. november 2012

Det begyndte som en undren over debatten i de britiske medier. De studerende blev beskrevet som forbrugere, der kun var interesseret i at komme på universitetet for at købe en konkret vare: eksamensbeviset.

De studerendes uhensigtsmæssige fokusering på det produkt, de kunne få for pengene, skulle angiveligt skyldes, at de studerende og deres forældre nu betaler op til 84.000 kroner om året for en uddannelse.Men i Skotland har universiteterne ikke den samme høje brugerbetaling, og alligevel ser man her den samme adfærd, fortæller uddannelsesforsker Joanna Williams fra University of Kent.

»Altså må det handle om en dybereliggende udvikling i systemet. Hvis brugerbetalingen forsvandt i morgen, ville de studerende stadig opføre sig som forbrugere,« siger hun.

Hun satte sig for at undersøge fænomenet, og i sin nye bog Consuming Higher Education – Why Learning Can’t Be Bought, der udkommer i næste uge, har hun studeret britisk og amerikansk uddannelsespolitik og interviewet en række britiske studerende. Hun er nået frem til to væsentlige forklaringer. Den ene slår på det politiske fokus på employability, altså ideen om, at universitetsstudiet handler om at blive uddannet til et konkret job, hvilket også har været diskuteret i Danmark. Den anden forklaring går på universiteternes stigende fokus på studentertilfredshed.

»I England har vi en landsdækkende studenterundersøgelse, hvor man spørger de studerende, hvor tilfredse de er med deres universitet. Det får i høj grad de studerende til at tænke på uddannelse som noget, der skal være tilfredsstillende, noget de skal nyde, som om de var på ferie eller på shoppetur. Men sådan er det at lære ikke altid. Nogle gange kan det være ret ulideligt.«

Aggressiv markedsføring

Samtidig med at studieafgifterne er blevet sat op, har den britiske regering skåret ned på den øvrige finansiering af universiteterne.

Derfor er universiteterne blevet langt mere aggressive i deres markedsføring over for potentielle nye studerende. En udvikling, man også har set herhjemme, hvor pengene fra staten til en vis grad følger den enkelte studerende.

Ifølge Joanna Williams bliver det gjort klart for institutterne, at deres overlevelse afhænger af deres evne til at rekruttere studerende. Universiteterne bliver mere fokuserede på, hvor de ligger på de internationale ranglister, og de lister bygger igen på tal for studentertilfredshed, gennemførelsesprocent og beskæftigelsesgrad efter bestået eksamen.

»Det forstærker virkelig den trend, hvor underviseren bliver mere fokuseret på at gøre de studerende glade og parate til at varetage et job frem for egentlig at udfordre dem. Jeg tror, du som underviser vægrer dig ved at bede de studerende om at læse en hel bog eller arbejde hårdt af frygt for, at de vil give dig en dårligere bedømmelse,« siger Joanna Williams.

Et spil

Amerikanske undersøgelser viser, at de studerende bruger markant mindre tid på deres studier i dag end for 20 år siden. Det stemmer overens med en udvikling, Joanna Williams ser i særligt USA, men som også gælder for britiske og europæiske universiteter. De studerende går til deres uddannelse, som var den et spil, hvor det handler om at komme frem til eksamensbeviset så effektivt som muligt. Derfor kan de finde på at vælge kurser, der ikke virker så krævende, eller forelæsere, der lader dem slippe lettere igennem.

»Så det handler ikke engang om at vælge den viden fra, man ikke skal bruge. Det handler om, hvordan man lever op til kravene og får sit eksamensbevis.«

Joanna Williams er ikke ude efter at skælde ud på ’de unge’. Der er nok et element af nostalgi i debatten, indrømmer hun. Men de studerende, hun har interviewet, giver udtryk for, at de ikke vil opfattes som forbrugere, der bare har købt deres eksamensbevis. Det er en rolle, de mener, de får på universitetet, og den udvikling er for en stor dels vedkommende båret frem af skiftende regeringers insisteren på en tæt forbindelse mellem universiteter og arbejdsmarked, mener hun.

Spænder ben

Men når universitetets primære mål bliver at kvalificere de studerende til et job eller at fremme social mobilitet, kommer det til at spænde ben for den viden, de studerende egentlig skulle have haft.

Som eksempel nævner hun et engelsk-kursus, hun har selv har været underviser på ved University of Exeter, et af de bedre universiteter i Storbritannien. På hjemmesiden fortalte universitetet om faget, at det vigtigste ved at komme til et seminar om for eksempel Shakespeare var muligheden for at deltage i gruppearbejde, for at fremlægge præsentationer og skrive opgaver, hvilket alt sammen var nyttige kompetencer at tage med sig ud på arbejdsmarkedet. Der var ikke noget fokus på Shakespeare.

»Indholdet bliver det mindst vigtige, og formen bliver altoverskyggende. Men det er kun ved at engagere sig i indholdet, at den studerende kan gennemgå en personlige udvikling.«

Serie
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et er at vide, det er noget helt andet at forstå.

Kodeordet for at sidstnævnte har en chance er refleksion, men det er ingen garanti.

Refleksion kræver ro og tid.

steen ingvard nielsen

Engelske studerende er ikke forkælede forbrugere, de er kritiske forbrugere, det kan alle vi andre lære af, de har opdaget, at de har noget at skulle have sagt som forbrugere.
Folk har mere magt end de tror som forbrugere, økologien har jo vist vejen, giv folk en mulighed
for at forbruge kritisk og giv alle en tro på, som de engelske studerende at det gør en forskel hvordan man forbruger ideologisk.
Det vil, tro det eller lad være, kunne vende udviklingen og gøre det langt hurtigere og langt mere effektivt en nogen finanslov eller andre påbud ovenfra. De Engelske studerende sagde nej tak til nedskæringer og valgte deres eget uddannelses system fra og fik/får en dialog på det grundlag, masser af respekt for det.

Pensionskasserne burde investere ideologisk, folk burde undgå at handle med firmaer der ikke tror på det danske arbejdsmarked og flytter arbejdspladser til udlandet eller ikke overholder menneskerettighederne. Brug din stemme, forbrug ideologisk.

Henrik L Nielsen

På det universitet jeg er på i Skotland er der kun brugerbetalingen til forskel. Også der gør retningslinierne for skrevne opgaver, at de bedømmes mere på formen end på indholdet. En so-so besvarelse der følger skabelonen for den givne opgave gives en højere karakter end den glimrende besvarelse, som ikke følger standard skabelonen for opgave besvarelsen.
Som følge heraf fratages studerende ethvert initiativ til at løse opgaven på et selvstændigt og fagligt højt niveau.
Jeg ved godt hvad jeg reelt synes er det bedste, og jeg er bange for at arbejdsgiverne og regeringen med dette fokus kommer til at savne væsentlige kompetancer i fremtiden.

Jeg tror ikke på, at studerende bruger mindre tid, i dag, på deres studier, end de gjorde for 20 år siden. Gennemførelsestiden for 20-30 år siden for universitetsstuderende var markant længere end i dag. Genrelt laver vi væsentligt mere i dag, end vi gjorde førhen.

Hvem har financieret undersøgelsen?

Måske ligger forklaringen udenfor universitetet.

Blandt andet er en uddannelse blevet et middel og ikke et mål for de fleste.

Herudover er tempoet indenfor rigtigt mange brancher, specielt de tekniske og økonomiske, blevet så højt, at en lang uddannelse ofte bliver forældet før den er afsluttet.

Derfor prioriterer mange at uddanne sig gennem hele livet, og ikke som tidligere mellem de er 20 og 30.

Måske skulle universiteterne tage konsekvensen af dette, og satse på en anden elevsammensætning end den nuværende, som udelukkende består af unge mennesker som kommer direkte fra gymnasierne.

steen ingvard nielsen

Mainstream tænkning.
Det er nok med universiteterne som det er med medierne, når det eneste succeskriterie er seertal eller hvor mange brugere der er, så får vi kun mainstream ud i den anden ende af pølsefabrikkerne.