Nyhed
Læsetid: 8 min.

Indiens vækstmirakel taber fart

I de seneste 10 år har den indiske økonomi præsteret rekordvækst, men nu har nedturen meldt sig for en fra den superrige elite: Vijay Mallyas flyselskab, Kingfisher Airlines, ligger i ruiner som et muligt varsel om, at Indiens boom kan være forbi i denne omgang
Vijay Mallya, Indiens mest flamboyante forretningsmand og stifter af flyselskabet Kingfisher, er røget i modgang.  Flyselskabet ligger underdrejet på grund af sikkerhedsproblemer og truende økonomisk ruin.

Vijay Mallya, Indiens mest flamboyante forretningsmand og stifter af flyselskabet Kingfisher, er røget i modgang. Flyselskabet ligger underdrejet på grund af sikkerhedsproblemer og truende økonomisk ruin.

Manan Vatsyayana

Udland
20. november 2012

Kør ud af Delhi og hen over den stærkt forurenede Yamuna-flod. Drej til højre og styr mod den nye Formel 1-bane. Sving herefter ind på Noida Expressway, en sekssporet motorvej, der løber, hvor der for et par år siden kun lå marker. På begge sider af motorvejen skyder boligblokke i vejret. Her bor Indiens nye middelklasse. Mange af boligkomplekserne bærer navne, der spiller an på europæisk ’raffinement’ og landlig idyl: Lotus Boulevard, Gardenia Glory, Blossom County. Derudover findes naturligvis Brys Buzz, en enorm skyskraber på 81-etager i glas og stål, som angiveligt er »en drøm født ud af en vision om at give de superrige det hjem, de fortjener.«

Indiens ’superrige’ bor dog helt andre steder. F.eks. ejer Vijay Mallya, Indiens mest flamboyante forretningsmand og topchef for det store øl- og spiritus konglomerat United Breweries, et kæmpe kystpalads ved Goa foruden en halv snes andre ejendomme. Andre magnater bor bag høje mure og brede grønne plæner i palæer i Delhis centrum. Mukesh Ambani, direktør for Reliance Industries og Indiens rigeste mand, har bygget sit eget hjem i den kommercielle hovedstad i Mumbai, fra hvis slumkvarterer det kan ses knejse i al sin imposante vælde. Efter sigende har det kostet 1 milliard dollars, hvilket vil gøre det til verdens dyreste privatbolig.

Kongen af de gode tider

Men det er den 56-årige Mallya, der skaber de største medieoverskrifter. Den selvkronede ’konge af de gode tider’ er røget ind i alvorlig modgang. Hans syv år gamle flyselskab ligger underdrejet på grund af sikkerhedsproblemer og truende økonomisk ruin. Tynget af en gæld, der kan løbe op i over to milliarder dollar, er Kingfisher Airfisher ude af stand til at udbetale løn. Da dets flyteknikere i protest nedlagde arbejdet, fik alle fly startforbud.

Kingfishers økonomiske nedtur handler om mere end 4.000 job, et flyselskab, enorme offentlige midler og en karismatisk rigmand. Den er symptomatisk for et Indien, hvor den økonomiske vækst er aftaget og allerede røget under det niveau, som økonomer betragter som nødvendigt for at holde trit med landets hastigt voksende befolkning. Vaklende er også indernes tillid til deres regering. Der er store problemer med centrale dele af infrastrukturen – mest dramatisk eksemplificeret ved den tre dage lange strømafbrydelse, der i sommer ramte hundredvis af millioner indere. Korruptionen florerer, valutaen er svagere, end den har været i mange år, og de offentlige finanser er skrøbelige.

I årtier måtte indiske flypassagerer benytte det nationale luftfartsselskab. De økonomiske reformer i begyndelsen af 1990’erne skulle afvikle den indiske socialistiske planøkonomi, som havde begrænset den økonomiske vækst til et ubetydeligt niveau i de foregående årtier. Mallya, som overtog ledelsen af United Breweries, da han var 28 år, brugte de første år efter reformerne til at udbygge virksomhedens dominerende stilling inden for øl- og spiritusmarkedet. Med sit talent for selviscenesættelse udviste den foretagsomme Mallya både økonomisk tæft og appetit på risici. Kingfisher-øl blev det markedsdominerende mærke og udbredelsen af det en indbringende forretning.

Kingfisher Airlines, derimod, var en forsinket tilføjelse til et vanskeligt marked. Dets særkende skulle være ’glamour’. Fløj man med Kingfisher, blev man en del af Kingfishers verden – en verden af fester befolket af livsglade, velhavende mennesker. Man blev del af det nye, blomstrende Indien. Isfuglen blev symbolet på store forhåbninger.

Europæiske indere

Mallya investerede hele sin personlighed i mærket. Den traditionelle indiske forretningsmand var reserveret, hårdtarbejdende, traditionel og ofte gudfrygtig. Mallyas far var af denne støbning: afdæmpet, kalkulerende og besat af bogføring, og flere af landets 48 dollarmilliardærer som f.eks. N. R. Narayana Murthy, medstifter af IT-giganten Infosys, lever stadig op til dette forbillede. Mallya opførte sig helt anderledes og kom i den forstand til at repræsentere et meget anderledes Indien. Indflydelsen fra årtiers socialistisk ideologi, fra Gandhi og hans askese og fra en generel afsky ved iøjnefaldende forbrug er aftaget. Det samme er indflydelsen fra andre hierarkier ud over dem, som bygger på pengerigdom, hvad enten det nu er kasteforskelle, nedarvet prestige, titler eller embeder.

»Indien havde aldrig før haft en leder, især ikke i erhvervslivet, som var så kompromisløs i forhold til sin rigdom og i forhold til at nyde sin rigdom,« siger Saritha Rai, kolumnist ved avisen Indian Express.

»De nye indere ser rigdom som et mål for status. De er mere vestlige og mere materialistiske.«

Og de er også rigere. Ifølge tal fra Verdensbanken var Indiens bruttonationalindkomst pr. capita (BNI) på omkring 350 dollar i 1992. I 2005, da Kingfisher blev lanceret, var den nået op på 700 dollar. En stor del af disse nye penge er dog koncentreret hos ’de superrige’: En nylig undersøgelse konstaterede således, at hvor de indiske milliardærers formuer udgjorde under 1 procent af den nationale indkomst i Indien i 1996, var de i 2008 oppe på over 20 procent.

Men selv i et land, hvor ’middelklasse’ dybest set blot betyder ’ikke desperat fattig’, var der mange flere kontanter at bruge løs af.

»Indien er den yngste nation i verden,« sagde Mallya i et interview i 2007. »Vi har 500 millioner mennesker under 25 år, og 400 millioner under 20. Indien får en million nye universitetsuddannede hvert år. I dag får disse mennesker job i brancher som biotek og software, der ikke eksisterede, da jeg var ung. De vil leve som de unge i Europa. Med satellit-tv, biler, barer og restauranter. Og flyve vil de også gerne.«

Men ville de også flyve med Kingfisher og med selskabets ejer, som bød sine passagerer velkommen i videoklip før starten, hvor han pralede af, hvordan han personligt havde ’håndplukket’ sit kabinepersonale og instrueret det i at behandle sine kunder, »som om de var gæster i mit eget hjem«?

Champagne-dage

De første år gik alt nogenlunde efter planen. Også selv om Kingfisher faktisk aldrig kom til at give overskud. Flyselskabet voksede hurtigt. I maj 2009 befordrede Kingfisher over en million passagerer og havde den største markedsandel i indenrigsflytrafik i Indien. I 2011 var Indiens BNI pr. capita fordoblet til over 1.400 dollar, og Mallya blev hyldet som fanebærer for en ny generation af iværksættere. »Det var en tid, hvor han ikke kunne træde forkert. Champagnen flød, og ingen spurgte: Hvem skal egentlig flyve med disse fly?« siger Rohit Bansal, en tidligere luftfartsjournalist og erhvervskonsulent.

Det første advarselstegn var en række uventede aflysninger af flyafgange sidste år. På et marked med hård konkurrence og papirtynde avancer var Kingfishers glamour simpelt hen ikke opskriften på at tjene penge. Snart fik Kingfisher også svært ved at betale for flybrændstof som følge af de stigende oliepriser. Endnu værre blev det, da Indien indførte forhøjede lufthavnsafgifter. Lønningerne blev ikke udbetalt, og stadig flere afgange blev nedlagt. Dyrt leasede fly stod stille. Nøglemedarbejdere sagde op. En Kingfisher-leders kone begik selvmord og efterlod et brev, hvori hun angav økonomiske bekymringer som grunden til sin beslutning. Næsten alle medarbejdere nedlagde arbejdet. Firmaets licens blev suspenderet af myndighederne, og den 20. oktober udtalte den indiske minister for civil luftfart, Ajit Singh:

»Det er urealistisk at forvente, at Kingfisher nogensinde kommer til at flyve igen.«

Stank af nepotisme

Hvordan kom det så vidt? Mange mener, at forklaringen skal søges i Mallyas ubesindighed. Måske gjorde hans følelsesmæssige investering i flyselskabet ham blind for de økonomiske realiteter. Andre påpeger, at ansvaret må fordeles bredere og spørger, hvorfor banker og politikere ikke greb ind langt tidligere.

Ifølge det uafhængige ugemagasin Tehelka har »Kingfisher-episoden med dens højpotente blanding af politik og erhvervsliv og stank af nepotisme rejst spørgsmål om det indiske banksystems uafhængighed«.

Men selv om Mallya sidder i parlamentet som uafhængig senator og er kendt for at have haft gode relationer til en perlerække af civil luftfartministre og lovgivere, er hans netværk i den politiske verden ikke usædvanligt efter indiske standarder. I de seneste år har korruptionsskandaler kostet Indiens offentlige kasser et tocifret milliardbeløb i dollar.

Alligevel har ingen påstået, at Mallya har opført sig kriminelt. For pengene kom let selv uden ulovligheder. I de seneste fem år er de største indiske selskabers gæld til banker blevet femdoblet. Mallyas selskaber er ikke blandt disse, men tendensen til, at de statslige indiske kreditinstitutter har udlånt enorme summer på favorable vilkår til folk, der allerede var ekstremt velhavende i stedet for til små forretningsfolk og iværksættere, er velkendt.

»Pengeinstitutternes mantra er at rekapitalisere dem, der allerede har massive nettoformuer, ofte uden reel sikkerhed,« siger erhvervskonsulent Bansal. Den tætte relation er en væsentlig årsag til den ekstraordinære rigdom hos mange af Indiens superrige, har nylige undersøgelser konkluderet, og udgør selve kernen i landets karakteristiske økonomiske system – den såkaldte karrykapitalisme – mener kommentatorer.

At Mallya fik et så stort spillerum af de statslige banker – med den konsekvens, at betydelige skatteydermidler nu kan være tabt – skyldtes muligvis et næsten irrationelt kollektivt ønske om at se Mallya få succes for enhver pris. Mallya sejre var og er stadig til en vis grad Indiens sejre.

»Vi troede, at Indien var uovervindeligt, og at Vijay Mallya var det nye Indiens ansigt,« siger Bansal.

Længe før lanceringen af Kingfisher havde Mallya skabt sig et ry som patriot ved at bruge millioner af sine egne penge til at løskøbe 1700-talskrigsherren Tipu Sultans sværd, som briterne havde beslaglagt efter en blodig krig: »Der er millioner af indere, der lever et stedfortræderliv gennem Mallya,« siger kolumnisten Saritha Rai.

»De ved, at de aldrig når op på hans niveau af rigdom, men tror stadig på, at de en dag kan opleve en lille smule af hans livsstil.« Kingsfishers-magnatens popularitet kan blandt andet måles i de 1,46 millioner followers, han har på Twitter.

I et af de seneste tweets fra Mallya taler han om sin lettelse over at være strøget fra Forbes’ liste over indiske milliardærer – han er nu blot 800 millioner dollar værd – og om sit håb om, at han nu vil opleve mindre »jalousi« og »urimelige personangreb«. Et andet tweet tyder om ikke på anger så en grad af beklagelse.

»Jeg har lært på den hårde måde, at i Indien skal rigdom ikke stilles til skue. Det er bedre at være en multimilliardær-politiker klædt i khadi«, skrev han.

Da han overværede det indiske Grand Prix den 28. oktober, var det ikke desto mindre med en kæmpecigar i hånden under hele løbet. Fra enorme reklameskilte langs banen lød opfordringen: C’mon India, raise the flag!

Mallya erklærede, at racerkørerne på hans private team, Sahara Force India, var de eneste, der som brændstof brugte »en milliard menneskers håb«. En åbenlys overdrivelse. De fleste mennesker i Indien har aldrig hørt om motorsport. Men helt uberettiget er den ikke. For håbet er der, og der skal mere end et enkelt luftfarselskabs krak, ’glamourøst’ eller ej, for at slukke det.

 

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Indien er dårligt nok påbegyndt dets væxt-eventyr. At Indiens væxt skulle være på retur, er det værste vrøvl nogen har ytret siden universets opståen.

John Vedsegaard

Den stakkels, stakkels milliardær. Bare han nu har penge til en fedtemad..

Niels Henrik Højbjerg

jeg undrer mig til stadighed over at nogen kan forbinde vækst med mirakel.

vækst er for mig lig med mere forurening, mere co2, mere overbefolkning, mere udpining af naturen.

for mig at se er vækst lig med katastrofe.

vh nh

David Steinberg

Indien har en centralbank, der under dække af at skabe stabilitet og lav inflation, ligesom i Vesten, kun kan skabe falske forestillinger om fremgang i økonomien. Derfor er der intet mærkeligt i, at Indien kan være i gang med at crashe.

Turen kommer formentlig også til de andre BRIK-lande en dag, ligesom turen allerede er kommet til den vestlige verden, hvor vores økonomi kun har holdt sig i live med elektrochok og kunstigt åndedræt fra centralbankernes pekuniære respiratorer.

Den dag centralbanksystemet bliver diskuteret grundigt i de danske medier, den dag vil meget være nået.

Indtil da vil alle blot blive fattigere og fattigere og fattigere.