Søndagens melding fra Kairo lød på, at den egyptiske præsident, Mohamed Morsi, hvis sikkerhedsrådgivere arbejder med Hamas for at få en våbenhvile med Israel i stand, »så tegn på, at en våbenstilstand var inden for rækkevidde«, men at der »endnu ikke var nogen garantier«.
Mohamed Morsis initiativ kom, efter Den Arabiske Ligas udenrigsministre på et møde lørdag besluttede at sende en delegation til Gaza i morgen, ledet af ligaens generalsekretær, Nabil al-Arabi. I dag agter en delegation fra Egyptens største parlamentariske parti, Friheds- og Retfærdighedspartiet, der udspringer af Det Muslimske Broderskab, at tage til Gaza. Den israelske præsident, Shimon Peres, ’værdsætter’ ifølge den egyptiske avis al-Ahram Morsis våbenhvile-initiativ med visse forbehold:
»Men indtil nu har Hamas afvist den egyptiske præsidents forslag.«
Realiteten er imidlertid, at den israelske regering, som Peres ikke har indflydelse på, ikke synes interesseret i nogen våbenhvile.
I går fortsatte bombardementer af mål i Gaza, nu udvidet til også at omfatte Hamas’ regeringsbygninger. Og tilsyneladende har den israelske hær et effektivt informationsnetværk i Gaza – en snes lagerbygninger, der blev brugt til opmagasinering af al Qassam-brigadens missiler og raketter, er blevet bombet, hvorved langt de fleste af brigadens langtrækkende missiler er ødelagt. Det er dog ikke bekræftet af Hamas, der fredag og lørdag sendte få missiler mod Jerusalem og Tel Aviv. De iranskbyggede Fajr 5-missiler (Fajr: Daggry) har en rækkevidde på 60-65 kilometer og udgør således en ny trussel mod Israels sikkerhed. Den militære situation er således uklar, men Israels intentioner med de massive bombardementer synes til gengæld at være klare.
Israels mål er at ødelægge Hamas’ infrastruktur, militært og politisk, men også – og det er nok så vigtigt – at teste Egyptens og i bredere perspektiv den sunni-arabiske verdens vilje til at bakke op om Hamas.
Benjamin Netanyahus regering tager situationen ’yderst alvorligt’, som det formuleres. Ikke kun fordi Hamas-brigaderne har udvidet deres aktionsradius og dermed er i stand til at ramme flere israelske civile – uden der dog på nogen måde er tale om militær balance – men også fordi Israel vil sikre sig, at Gaza er ’afvæbnet’ i tilfælde af en fremtidig konfrontation med Iran og Hizbollah i Libanon. Også derfor er det afgørende for israelerne at finde ud af, hvor langt Egypten – og Den Arabiske Liga med Qatar som indpisker – vil gå i den aktuelle konflikt.
Den iranske forbindelse
Det kan umiddelbart lyde ulogisk, at Hamas vil bakke Iran op i en eventuel militær konfrontation, som israelerne har truet med i årevis som følge af Irans vægring ved at lade Vesten og Israel diktere landets atomprogram. Iran indstillede allerede i august 2011 den militære og økonomiske støtte til Hamas som følge af Hamas’ brud med Syriens Bashar al-Assad. Hamas’ politiske leder, Khaled Meshaal, flyttede dengang sit hovedkvarter fra Damaskus til først Qatar og senere Egypten (hvor han i weekenden mødtes med Morsi og Qatars premier- og udenrigsminister, Hamid bin Jassim al-Thani for at drøfte Gaza). I kortene lå en ny Hamas-politik, der er et resultat af det såkaldte ’Arabiske Forår’, der gjorde Det Muslimske Broderskab til en legitim, regerende politisk faktor i såvel Egypten som i Tunesien – hvilket om kort tid også vil være tilfældet i Libyen.
Meshaal er den Hamas-leder med tættest bånd til Det Muslimske Broderskab (Hamas blev dannet i 1987 som broderskabets palæstinensiske filial) – men Hamas-ledelsen i Gaza, der rent faktisk fungerer som et kollektiv i modsætning til de traditionelle arabiske ledelsesstrukturer, der er afhængige af en stærk leder, er øjensynlig delt i synet på Iran – og på Meshaal. Det blev åbenbaret i marts, da Hamas-lederen i Gaza, Ismail Haniyeh, rejste til Qatar og indgik en aftale med Meshaal om accept af genforening med Mahmoud Abbas’ Fatah-styre på Vestbredden. Den blev dog aldrig til noget, idet Hamas-lederne i Gaza – først og fremmest ideologen og lægen Mahmoud al-Zahar – skød projektet ned. Haniyeh måtte bakke ud, og Meshaal mistede prestige.
Broderskabets strategi
Hamas-lederne i Gaza er delt i synet på Iran – og i synet på en den politik, Det Muslimske Broderskab i Egypten har forsøgt sig med i forholdet til Israel og Vesten. På den ene side har Mohamed Morsis nye styre givet Israel den kolde skulder – »Vi har fred, men ikke samarbejde«, har han sagt – på den anden side er det broderskabets strategi at bevare et rimeligt forhold til Vesten, først og fremmest USA, der fortsat pumper to mia. dollars ind i den egyptiske økonomi på årsbasis. Morsi ved, at medmindre han opnår synlige økonomiske resultater, kan det nye islamiske regimes levetid blive kort – så han har brug for respit.
Det forklarer den konsensus, der siges at være mellem de muslimske brødre globalt – at afstå fra at udfordre Vesten og at få ro på bagsmækken. Denne politik var indbefattet i det forslag til en langsigtet våbenhvile mellem Hamas og Israel, som Hamas-militschefen Ahmad Jabaari netop havde modtaget, da israelerne valgte at slå ham ihjel – vel vidende, at han overvejede våbenhvile-planen seriøst.
Nu er Hamas malet op i et hjørne – Islamisk Jihad er støttet af Iran, dele af Hamas-ledelsen er stadig sympatisk indstillet over for Iran og ’modstandsfronten’ (Syrien-Hizbollah) – og Israel vil få klarhed over, om Egyptens solidaritet rækker videre end til delegationsbesøg. Det gør den næppe.
Den klassiske politiske "model" , hvor parterne har nogle materielle og deraf afledte sikkerhedspolitiske interesser at varetage ( altså kynisk og logisk "noget for noget") er måske ikke gangbar i mellemøsten ?
Man fornemmer , at immaterielle forhold ( religiøse modsætninger og religiøst baserede krav) spille en stadig større rolle, og det varer nok en rum tid, før religionen bliver "smidt om på bagsædet" med besked om at holde mund.
Det arabiske forår er desværre ved at være forbi i denne omgang - det ses tydeligt i de "små ting" i Ægypten, hvor flere og flere "makker ret" over for religiøse krav for ikke at blive udsat for kritik eller miste deres arbejde. Kvinderne bliver de store tabere når " foråret" svinder ind.
Nå, men så kan de jo bare bombe videre i det land som de besatte i 1967.
Det er mærkeligt, at et land i verden, som har oplevet en af den nyere tids største forfølgning, lidelse og udrensning, nu kaster sig over en "modstander", hvis land de har besat. Med en sådan en styrke, at man skulle tro, at Hitler var genopstået i Gaza-resterne.
Endnu mærkeligere bliver det, når man følger de danske medier og de danske politikere. Det virker som om, at de fjernstyret fra fra USA og ikke har nogen selvstændig, eller slet ikke noget kritisk holdning til Israel.
Jeg læste en artikel i New York Times....at ham fra Hamas som Israel likviterede i sidste uge....var ham som sørgede for den kidnappede israelske soldats sikkerhed, liv og forhandlede hans løsladelse.
At han også var i fuld gang med at udarbejde en permanet våbenhvile mellem Hamas og Israel.
Hamas lovede hævn på likvideringen...og Israel gengælder hundret foldigt.....kender vi ikke efterhånden denne historie.
Der er så mange informationer og nuancer om begivenheder og brændepunkter i verden som vores hjemmlige medier ikke gider at skrive om ...eller i det mindste vedlægge links...istedet henvises til Ritzau, Reuters og AP.
Sandheden, objektivitet og nuancerne må vi selv finde på nettet.
Nemlig. Vi må selv søge sandheden. De viser ikke den sandhed i medierne overhovedet.
Israel laver kriminalitet, de bryder loven som koster mange mennesker livet, i det fængsel som de kalder "Gaza-striben".
Kære Murso Esmati..
Den danske udenrigsminister har udtrykt sig ret godt i denne situation - og man kan ikke forvente,at Israel bare sidder og affinder sig med at få hældt raketter i hovedet af Hamas ?
Hvornår har vi sidst set et sandfærdig dokumentarprogram om det inhumane liv i Gaza og på Vestbredden.
Der er masser af udenlandske uafhængige reporter der har taget utrolige film om det daglige liv...desværre bliver de censureret af vores såkaldte frie presse herhjemme....men kan heldigvis finde dem på nettet.
Den sidste person vi får obejktivitet og en flig af sandhed fra ...er fra bydrengen Søvndal.
Gå til Livestation.com.......og tryk på presstv.
her er der live fra Gaza.
Israel har lige bombet Presstv. Kontor i Gaza....2 dræbte.
Hvad skete der med konspirationsteorien?
Jeg fatter stadig intet..
Egypten er fuldstændigt ligegyldig i forhold til Israel, og er næst efter Syrien det land der har mest at tabe i en regulær krig mod Israel.
Men, øh, hvordan var det lige at de onde jøder provokerede og "testede" de stakkels eqyptere, og udbyttet var at? hvad?
Gaza er et særdeles delt land.
Der ikke kan brødføde sig selv.
Ud af de 1.5 millioner lever de 800.000 på daglig fødevarehjælp fra EU, Vesten og FN.
Men selvom det er fattigt pga en abnorm befolkningstilvækst, så er der også en støre særdeles rig elite, som ikke aner hvad de skal bruge deres formuer til. Penge som kommer fra vestlig fattigdomsstøtte.
Hvis i tør, så se på Internettet, hvor der er hoteller og Country Clubs, hvis lige ikke ses i Europa.
Da Arafat døde efterlod han mellem ti og femten milliarder kroner. Det havde han skrabet til sig efter 25 år som leder med en officiel sulteløn. Han modtog kun en minimal løn som leder, men sugede milliarder ud af den vestlige støtte, som skulle hjælpe de fattige.
Arafat er nu væk, men hans plads er overtaget af andre som lever fedt og godt af bistandshjælp.
Er der nogen der har snyltet sig til rigdom indenfor den belejrede og sønderbombet by...Jamen så er det da iorden at bombe fødevarelager. skoler hospital, småbørn og kvinder.
Hvilket heltemod...at kunne gøre det med kun det mest avancerede militær isenkram i verden.....mod hvad.....primitive raketter der ikke kan ramme deres mål.
Nå ja øje for øje.....gange med et par hundret.
Egypten er i den grad vigtig i denne sag, efter det arabiske forår.
Lidt tankevækkende info om gaza.
Gazastriben er ca lige så stor som Mors. Mors har ca. 20.000 indbygger til sammenligning bor der ca.1.4mil. I gaza så det er svært at skyde ind i gaza uden at dræbe du utal af civile.
Men det virker ikke som israelerne eller resten af verden tænker over det når de siger de har ret til at forsvare sig.
Og er det i virkeligheden ikke palæstina der forsvar sig selv det er jo ikke palæstina der er gået over grænserne og bare raner mere mere land til sig
@Morten Dreyer.
Alle steder i verden, som får økonomisk og anden humanitær bistand, er der korruption. Men det ændrer jo ikke ved, at Israel er ved at overtage landet fuldstændigt sammen med de samarbejdspartnere, som de har i resterne af landet. Det er de fattige indbyggere, som altid, der er og bliver ofrene i en en besættelseskrig.
Morten Dreyer siger:
”Men selvom det er fattigt pga en abnorm befolkningstilvækst, så er der også en støre særdeles rig elite, som ikke aner hvad de skal bruge deres formuer til. Penge som kommer fra vestlig fattigdomsstøtte.”
Befolkningstilvæksten er høj ja, men at sige at fattigdommen skyldes denne, er faktuelt forkert. Hvis du sætter dig ind i tingene, så vil du opdage at blokaden og besættelsen er hvad der har smadret den Palæstinensiske økonomi i Gaza, befolkningstilvæksten gør den bare værre.
”Hvis i tør, så se på Internettet, hvor der er hoteller og Country Clubs, hvis lige ikke ses i Europa.”
Aaarh, nu har jeg været dernede, og ja du finder hoteller og diverse, men at påstå at der ikke er set lige i Europa antyder at du ikke har været rundt omkring, men bare fyrer en påstand af.
Og hvad sker der I første omgang for at et land kan give et stykke af et andet land væk på et religiøst grundlag bare fordi jøderne har en geografisk tilknytning i deres tro.
Det ville svar lidt til at en flok asetro gjorde krav på et stykke land oppe ved roskildfjord, og nogle kolonimagter sagde, det kan i bare ta.
Og så snuppe de stort set hele kongeriget så alle dansker blive klemt sammen på to små stykker land som de iøvrigt også ha svært ved at holde fingeren fra.
Og som om det ikke er nok har de det meste af verdenen mod sig i deres friheds kamp
Måske drejer det sig i virkeligheden hverken om indviklet udenrigspolitik eller andre konspirative forhold som valgkam i Israel og den slags men simpelt hen om en nødvendig kontrol med bestanden.
Ligesom Hubertus jagten i dyrehaven.
Når der bliver så mange stk. per kvadratmeter der skal leve på et afgrænset og indhegnet stykke land, kan man jo ikke tillade at de formerer sig i det uendelige.
Det er i deres egen interesse at bestanden holdes ned på et bæredygtigt niveau, ikke også?
Nu er vel ikke et højeste tal for hvormange der kan leve på et bestemt areal.
Der er dog to ting der begge bør være i orden.
Blandt beboerne, skal der være en accept af hvor tæt man kan leve med naboer.
Og der skal sikres en stadig leverance af mad og andre fornødenheder.
Så derfor, sålænge det internationale samfund vælger at sende milliarder til Gaza hvert år, så kan man fortsætte med befolkningstilvæksten. Så de rige bliver rigere og de fattige fattigere.
Men det vil rokke alvorligt ved båden, hvis donorlandene begynder at beskære hjælpen. Men endnu finder Vesten at de stadig har råd til at sende milliarderne.
Saudierne og Golfstaterne har besluttet, at de ikke har råd.
Dette drejer om at vinde et parlamentsvalg i Israel. Intet er bedre til dette en rask lille krig.
Samtidig så kan man få lejlighed til at dræbe nogen, som ønsker fred, og svække de stærkeste af fjenderne.
Morten Dreyer:
Der tager du fejl.
Med mindre der er ressourcer nok, og en infrastruktur der kan bære en voksende befolkning, så kan du ikke uden videre stuve flere mennesker sammen, uagtet et godt naboskab.
En rapport fra FN afslører at Gaza løber tør for rent vand i 2016. Den afslører også at Gaza vil være ubeboelig i 2020 grundet manglende ressourcer og en stigende forurening.
Her kommer Israel ind i billedet (selvfølgelig), for dette er de i allerhøjeste grad opmærksomme på.
Blokaden og de målrettede angreb mod infrastrukturen er nemlig med til at fremskynde denne proces. De satser på at den palæstinensiske befolkning i Gaza, vil være tvunget til at finde et andet sted at bo, selvfølgelig ikke i Israel men muligvis Egypten eller endnu længere væk.
Resultatet er en meget diskret og ublodig etnisk udrensning, og dermed er der kun Palæstinenserne på Vestbredden at tage sig af. Disse ender nok i Jordan på et tidspunkt.