Læsetid: 4 min.

Obamas sejr kan – måske – bringe klimaet tilbage på dagsordenen

Mitt Romney skulle nok ikke have gjort grin med klimaforandringerne og havenes stigning i valgkampen. Om den genvalgte præsident til gengæld kan og vil gøre alvor af sine oprindelige grønne visioner er et åbent spørgsmål
41 pct. af de amerikanske vælgerne angiver, ifølge en meningsmåling fra CBS News, Obamas indsats efter orkanen som ’en vigtig’ eller ’den vigtigste’ faktor bag deres beslutning om at stemme på den siddende præsident. Det kan måske bringe klimatruslen ind i amerikansk politik.

41 pct. af de amerikanske vælgerne angiver, ifølge en meningsmåling fra CBS News, Obamas indsats efter orkanen som ’en vigtig’ eller ’den vigtigste’ faktor bag deres beslutning om at stemme på den siddende præsident. Det kan måske bringe klimatruslen ind i amerikansk politik.

Andrew Burton

7. november 2012

Måske var det højere magter, der gjorde forskellen. Alt mens ’exceptionel’ tørke på fjerde måned hærgede centrale dele af USA, gik orkanen Sandy forleden i land på den amerikanske østkyst, hærgede 24 stater, slog mere end 100 mennesker ihjel, efterlod millioner uden strøm og forårsagede skader og produktionstab for måske 50 milliarder dollar.

Orkanen, den værste atlanterhavsstorm nogensinde registreret, ramte guvernør Mitt Romney som en boomerang efter hans tale på det republikanske konvent, hvor han havde latterliggjort klimatruslen og præsident Barack Obama som manden, der ville søge at standse havenes stigen frem for at hjælpe amerikanske familier.

Obama, der tidligere i sin kampagne havde sagt, at oversvømmelser og tørke ikke er en vittighed, gjorde, hvad han skulle for ofrene i orkanens kølvand og høstede efterfølgende anerkendelse og ros fra New Jerseys republikanske guvernør Chris Christie og direkte støtte i valgkampens slutspurt fra New Yorks uafhængige borgmester Michael Bloomberg. Tonenangivende medier nåede også at genopdage klimaproblematikken, og en national exitpoll gennemført af tv-stationen CBS News i går fortalte, at 41 pct. af vælgerne angiver Obamas indsats efter orkanen som ’en vigtig’ eller ’den vigtigste’ faktor bag deres beslutning om at stemme på den siddende præsident.

Så måske har orkanen, Obamas efterfølgende handlekraft og Romneys tavshed sikret de stemmer, der i nat gjorde udfaldet.

En mere venlig kongres?

Dermed ikke være sagt, at klimabeskyttelsen nu rykker nærmere centrum af den genvalgte præsidents politik. Det er faktisk ikke til at vide.

I sin takketale på valgnatten henviste Obama kun i en enkelt opremsning til emnet, da han sagde, at »vi ønsker, at vores børn skal leve i et Amerika, som ikke tynges af gæld, som ikke svækkes af ulighed, som ikke trues af en varmere klodes destruktive kræfter.«

Men mens uafhængighed af fremmed olie og mere tryk på de amerikanske skifferoliehaner var et tilbagevendende tema i præsidentens valgkamp – som i Romneys – så var spørgsmålet om klimatruslen nærmest usynligt. Obama har ikke i valgkampen fremlagt et klimapolitisk program, der gør det muligt at forudse, hvordan udfordringen vil blive prioriteret.

For en mere offensiv klimapolitik taler, at præsidenten ikke skal søge genvalg og derfor kan tillade sig at handle mere dristigt. Imod taler, at styrkeforholdene i Kongressen ikke er afgørende ændret, og at det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus stadig vil kunne gøre livet surt for Barack Obama, hvis man vælger de korslagte armes politik og blokerer præsidentens forslag. Den republikanske leder i Repræsentanternes Hus, John Boehner, signalerede måske ny forsonlighed, da han på valgnatten sagde, at »hvis der er et mandat til begge partier, så er det et mandat til at finde fælles fodslag og sammen tage skridt til at hjælpe økonomien i gang og skabe arbejdspladser.«

Det kan muligvis også være et signal til republikanerne og en opmuntring til præsidenten, at tre ud af en gruppe på fem særligt eksponerede republikanske klimaskeptikere i Kongressen – Flat Earth Five blev de kaldt af modkampagnen – blev vraget af vælgerne, mens de to sidste i skrivende stund er på vippen.

Et modsat signal sendtes dog fra staten Michigan, hvor vælgerne i går også skulle stemme om et forslag om at sætte 25 pct. vedvarende energi i elforsyningen som mål for staten i 2025. Efter en modkampagne, som kulindustrien ifølge amerikanske medier støttede med næsten 24 mio. dollar, sagde to ud af tre vælgere i Michigan imidlertid nej til det grønne mål.

Ingen ny klimalov

EU’s klimakommissær Connie Hedegaard sendte i nat en twitter-hilsen til den genvalgte præsident med ordlyden »Tillykke Mr. Obama. Glem ikke klimaet denne gang. Vi har brug for en stærk amerikanske deltagelse.«

Der er dog ikke umiddelbart nogen forventning om, at præsidenten vil ændre signal i de internationale klimaforhandlinger, hvor næste topmøde – COP18 – afholdes om godt to uger i Doha i ørkenstaten Qatar, og hvor USA hidtil har ageret stopklods for en forpligtende global klimaaftale. Præsidentens og demokraternes kuldsejlede bestræbelse før og efter COP15 i København på at få vedtaget en amerikansk klimalov med CO2-mål og CO2-kvoteordning, som kunne have givet manøvrerum i FN-sammenhæng, forventes ikke forsøgt igen. En lov skal stadig godkendes af Kongressen, og i praksis opfattes den vej i klimapolitikken som en politisk blindgyde.

I stedet må USA’s grønne kræfter formentlig håbe på nye, enkeltstående initiativer fra Det Hvide Hus. Forventet er det, at Barack Obama som det første vil søge forlængelse af den gunstige beskatningsordning for vedvarende energianlæg, som har været forudsætningen for fremvæksten af bl.a. vindmøller i USA. I perioden januar til september 2012 blev der opstillet godt 4.000 megawatt nye møller i USA – en ny grøn elkapacitet, der oversteg udbygningen med kul- og atomkraft og kun blev svagt overgået af udbygningen med naturgasfyrede kraftværker. Mitt Romney ville have stoppet skattebegunstigelsen fra nytår og revet tæppet væk under vindmølleindustrien – Obama vil søge ordningen videreført i håbet om, at et antal republikanere i Repræsentanternes Hus kan se beskæftigelsespotentialet og ikke længere anser det for formålstjenligt at blokere alt fra Det Hvide Hus.

Hvad præsidenten i øvrigt måtte prioritere på klimaområdet, er endnu uvist.

Ni ud af 10 amerikanere sagde i sidste måned i en meningsmåling, at udbygningen med vedvarende energi skal have øget prioritet – samtidig er der, med Obamas hidtidige velsignelse, fuld fart på udbygningen af nye olie- og gasfelter med fokus på de kontroversielle forekomster af skifferolie og -gas.

Associated Press skrev for nylig, at USA er på vej til at overhale Saudi-Arabien som verdens største olieproducent. Hvordan den genvalgte præsident vil bære sig ad med at forene hensynet til amerikanske bilister og store olieselskaber med den oprindelige vision om at skabe en grøn amerikansk økonomi, vil tiden vise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer