En ørkenvandring for et bedre klima

I dag begynder to ugers politisk topmøde for at redde klimaet. Trods videnskabens utvetydige advarsler om klodens katastrofekurs er den politiske optimisme forud for mødet ikke stor
I dag begynder det 18. FN-klimatopmøde, COP18. Denne gang foregår konferencen i Doha i Qata – verdens måske mest gas- og olieforurenende land.

I dag begynder det 18. FN-klimatopmøde, COP18. Denne gang foregår konferencen i Doha i Qata – verdens måske mest gas- og olieforurenende land.

Karim Sahib
26. november 2012

Først er der det helt åbenlyse paradoks. De kommende to uger samles embedsmænd og klodens klimaansvarlige politikere til topmøde om at reducere udslippet af CO2 i verdens måske mest gas- og olieforurenende land, Qatar. Det kan man så enten tolke som et sært tragikomisk indslag i klimadebatten – eller som et forsøg på at tvinge de olieproducerende lande til også at tage ansvar. Hvis det sidste er den tænkte pointe, så går det so und so.

Værtsnationen Qatar er et af de lande, der endnu ikke frivilligt har meldt ud, hvordan, hvornår og hvor meget de har tænkt sig at gøre for at reducere udslippet af CO2.

Dernæst er der den virkelighed, som embedsmænd og politikere for nu 18. år i træk skal forsøge at forholde sig til. Nemlig, at det til trods for skåltaler, lovord og gode grønne intentioner, kun går én vej for klodens klima. Som den danske klima- og energiminister, Martin Lidegaard, siger få dage før topmødet:

»Baggrunden for klimatopmødet kan ikke være mere dyster. Rapporterne viser, at vi kører i direkte modsat retning af, hvad vi burde. Der er behov for et meget hurtigt gearskifte.«

Men problemet er gammelkendt. Udledningen af CO2 falder ikke. Tværtimod viser tal fra Det Internationale Energi Agentur, IEA, at der globalt blev udledt 31,6 gigaton CO2 i 2011. Det er ét gigaton mere end det hidtidige rekordår i 2010. Det betyder, at hullet i CO2-regnskabet vokser, det bliver sværere at forhindre katastrofen, og fortsætter den nuværende tendens, vil grænsen alle frygter – nemlig målet om at klodens temperatur kun må stige med maksimalt to grader – være nået allerede i 2028. Det er om et ganske lille øjeblik.

Spørgsmålet er derfor: Eksisterer der politikere, der kan tage det ansvar? Og kommer de til COP18 i Qatar?

»Der kommer i hvert fald politikere, der gerne vil gøre noget. Men de skal overbevise deres hjemlige regeringer, deres finansministre og ikke mindst deres vælgere om, at det her kan lade sig gøre, uden at det går ud over økonomien. Og de politikere er der ikke mange af,« siger Martin Lidegaard.

Og det er sagens kerne. Økonomien, der jo som altid i historien svinger mellem høj- og lavkonjuktur, har til enhver tid højeste prioritet.

Det danske eksempel

Ifølge Energistyrelsen tjente den danske statskasse 30,6 mia. kroner eller 4,4 procent af det samlede statsbudget i 2011 på gas- og olieaktiviteter i Nordsøen. For perioden 2012-2016 skønnes indtjeningen af være på mellem 22 og 30 mia. kroner om året. Maersk – der i øvrigt har meddelt, at selskabets to vigtigste aktiviteter i fremtiden vil være havnedrift og olie – står for den største del af aktiviteterne i Nordsøen.

Den jyske undergrund kan være fyldt med skifergas, som politikerne – hvis det ellers er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt – næsten ikke kan vente med at hive op.

Og omkring Grønland er forekomsten af olie så massiv, at Danmark og Grønland længe har befundet sig i et geopolitisk magtspil med blandt andre USA, Rusland, Canada og Norge om at kræve hævd over rettighederne. Hvor der er olie, skal den tilsyneladende for enhver pris pumpes op.

– Hvorfor lader vi ikke bare olien blive?

»Fra den danske regerings side ser vi det som vores opgave at reducere efterspørgslen. At vise at vi kan drive et samfund og en transportsektor uden fossile brændsler. Men så længe der er en efterspørgsel, er det mere klimaforsvarligt at bore efter gas og olie i Nordsøen end eksempelvis at forbruge olie fra tjæresand. Men jeg forstår godt spørgsmålet, men jeg tror også, at det er efterspørgslen, vi skal bekæmpe. Så længe den er der, så vil der også blive solgt fossile brændsler. Og så tror jeg, at det er svært at fortælle de danske skatteborgere, at vi ikke skal hente de penge ind fra Nordsøolien,« siger Martin Lidegaard.

Han vil hellere definere sit ansvar som: »Vores politiske opgave er at bringe borgerne – ikke bare i Danmark, men i hele verden – i en situation, hvor de ikke længere behøver de fossile brændsler.«

Løsningen?

En betingelse for at nå til det fossilfri samfund er, at klodens nationer bliver enige om en strategi. Sidste års klimatopmøde, COP17 i Durban, Sydafrika, endte med en fælles erklæring om, at samtlige verdens lande senest i 2015 skal have forpligtet sig til en global klimaaftale – og at denne skal træde i kraft senest i 2020. I forhold til den aftale kalder Martin Lidegaard sig »moderat optimist.«

»For der er nok at tage fat på. Der er lande, der endnu ikke har forpligtet sig, der skal til at komme i gang. EU har mulighed for at hæve deres reduktionsmål. Og vi skal have gjort noget ved fly- og skibsfarten,« siger Martin Lidegaard, der samtidig peger på dét, der bliver klimatopmødets andet store fokus og problem:

»Det andet, der skal ske under dette års klimatopmøde, er, at vi meget hurtigt skal have lukket hullet i CO2-regnskabet. Der må jeg sige, at det ser svært ud.«

Ifølge Martin Lidegaard bevarer han dog en vis optimisme. Simpelthen fordi, det fortsat er praktisk muligt at skabe en anden verden.

»Sagen er, at der intet teknologisk er til hinder for at handle. Vi har vist i Danmark, at man kan gøre noget for både klimaet og økonomien på samme tid. Det eneste, der står i vejen, er den politiske beslutning.«

– Så hvad skal der ske på COP18 for, at du er tilfreds. Og altså mere tilfreds end bare at processen er reddet, som vi har hørt på de seneste par klimatopmøder?

»Jamen, det er en realistisk og hurtig plan for at lukke hullet og en egentlig plan for at nå målet om de to grader. Det ville være det bedste at tage med fra topmødet – men også det sværeste at få igennem.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Serie: Klimatopmøde – COP18

Kloden er på katastrofekurs, og der er behov for akut handling. Desværre er der ikke de store forventninger til klodens politikere, når det 18. FN-klimatopmøde, COP18, i dag begynder i Qatars ørkensand.

Information følger topmødet, der slutter fredag den 7. december.

Fakta: De vigtigste aktører

EU: Den mest ambitiøse aktør i klimadebatten er EU. Unionen er dog svækket af finanskrise, interne stridigheder om ambitionsniveau og et CO2-marked, der er flydt over med udledningskvoter og derfor i praksis ikkefungerende.     

LDC og AOSIS-landene: De mindst udviklede lande, LDC-landene, og samlingen af ø-stater, AOSIS-landene, indgik under sidste års klimatopmøde en alliance med EU. Alliancen hviler på et fælles ønske om at skrue op for ambitionerne og presse de store lande som Kina, Indien og USA til at tage et større ansvar.

Alliancen af enstænkende: Alliancen af ’like minded’ lande består af blandt andet Kina, Indien, Indonesien og en række latinamerikanske og asiatiske udviklingslande. Alliancen er en direkte modpol til EU’s alliance med de fattigste lande, og den vil forsøge at presse de traditionelt rige lande som EU, USA, Japan, Australien og Canada til at tage et forholdsmæssigt større ansvar. En del af spillet i Doha vil omhandle, hvor store reduktionsforpligtigelser hvert enkelt land skal tage ansvar for. I dag udleder en kineser i gennemsnit næsten lige så meget som en EU-borger, hvorfor presset på Kina øges.

USA: Overgangen fra kul til gas i USA har betydet, at USA rent faktisk har bremset deres CO2-udledning. USA kommer til COP18 med en politisk strategi om at opnå energiuafhængighed inden for de næste fem til otte år. Det betyder, at USA vil være fokuseret på at reducere energiforbruget, mens de samtidig sætter turbo på udvindingen af olie fra tjæresand – den mest CO2-forurenende olie.

Vigtigste emner på COP18

En global klimaaftale: Under sidste års klimatopmøde i Sydafrika blev det vedtaget, at der senest i 2015 skal være underskrevet en global klimaaftale, hvor samtlige verdens lande i fremtiden skal forpligte sig til faste reduktionsmål for CO2-udledning. Et grundlæggende element i aftalen er princippet om ’fælles, men forskelligartet ansvar’.  Det vil sige, at alle lande skal bidrage, men med forskellige reduktioner afhængig af udvikling, økonomi og udledningsniveau. Aftalen skal implementeres senest fra 2020.   

Reduktion af CO2 frem til 2020: Som rapporter fra Verdensbanken, UNEP og Det Internationale Energi Agentur har vist, så går det den stik modsatte vej i forhold til at reducere udledningen af CO2. Aldrig er stigningen i CO2-udledning gået så hurtigt som i 2010 og 2011, og derfor bliver det stadig sværere at nå at bremse udviklingen og undgå en to graders stigning. Tværtimod er kloden i øjeblikket i al hast på vej mod en fire graders stining. Håbet er, at verdens største CO2-udledere vil sætte ambitiøse mål for reduktion frem mod 2020 for at stoppe den katastrofale udvikling.

Kyoto II: Kyoto-protokollen, der er verdens hidtil eneste klimaaftale, udløber ved udgangen af 2012. Det forventes, at EU, Norge, Schweiz og Australien underskriver en anden forpligtigelsesperiode, der sandsynligvis vil løbe frem til 2020. Samlet står landene i Kyoto-protokollen for mindre end 15 procent af verdens samlede CO2-udledning.

Finansiering: Der skal også findes en løsning på klimafinansieringen. Under COP15 i København blev det vedtaget, at de rige lande skal overføre klimabistand til de fattigste og mest skrøbelige lande. Fra 2010 til 2012 blev der udbetalt 10 mia. dollar hvert år. Og fra 2020 skal der samlet overføres 100 mia. dollar hvert år i klimabistand. Problemet er, at det endnu ikke er besluttet, hvem der skal betale, og hvor mange penge, der skal overføres i klimabistand i perioden 2013-2019.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Damgaard

Mennesket er lige kravlet ned af træerne og staraks tror de de kan gå på vandet.
Der bygges og manipuleres med biosfærens kemiske sammensætning - i jagten på lykkestof.

Men problemet er; Hvordan kommer vi ud af skoven ?
- Føreskabet har indtil nu været en alliance mellem kapital og politisk elite.
Den viser nu svaghedstegn - når det kommer til den vanskelige erkendelse;
-"Vi har ikke været helt gode til at forvalte menneskehedens tav - og vi har fejlbedømt vore egen adfærds negative konsekvenser ved - ukritisk af fokusere på lykkestoffet; Profit.

Hvor meget viden skal der til før man laver noget man ved er forkert om ?

- Spørgsmålet stilles til en narkoman

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanton  Flilk

En mærkbar ændring af vores negative påvirkning, ville kræve en så fundamental omstilling i vores adfærd og samfundsopbygning, at alene tanken er urealistisk. Med den blinde og grådige "her og nu" mentalitet, der definerer vores art, ville vores 8 milliarder individer skulle reduceres til en meget lille brøkdel førend vi ville have en chance for overlevelse. Disse politiske bluffnumre tjener udelukkende det formål, at undgå den panik der ville herske i tilfælde af, at alle fik øjnene op for hvor nær afgrunden vi står.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Tager jeg helt fejl, når jeg tror, at Bo Carlsen er aktivist i Dansk Folkepartis Ungdoms kampagne til fordel for den globale opvarmning?

Fra Information:

Dansk Folkepartis Ungdom, DFU, har startet en hånekampagne mod klimabekymring. I Jyllands-Postens ungdomsmagasin Wave, der udsendes via Dansk Skoledistribution til 200.000 unge i alderen 15-23 år, har DFU indrykket en stor annonce under overskriften »Mere kul på!«...Kampagnen er koordineret med ligesindede i Europa, og at målet er at samle underskrifter nok til at sætte en stopper for EU’s klimapolitik.
http://www.information.dk/317922#comment-702044

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Forståelse af problemets omfang er stort set fraværende hos de millioner af mennesker, der udelukkende henter deres informationer via TV og Radio...

Hvis TV og Radio skulle leve bare en smule op til public service kravet så skal der være et dagligt magasin rettet mod 'fråds og forbrug'

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

Niels Engelsted
"Tager jeg helt fejl, når jeg tror, at Bo Carlsen er aktivist i Dansk Folkepartis Ungdoms kampagne til fordel for den globale opvarmning?"

Ja, du tager helt fejl. Jeg har tidligere skrevet om Bo Carlsens evindelige plapren. Det viser sig nu at "Bo Carlsen" ikke er et menneske, men en papagøje. Det forklarer vel det hele.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Sidder i dette øjeblik og ser DR's deadline, hvor i anledning af COP18 meterolog Jesper Theilgaard er sat op mod den totalt tåbelige filosof Victor Arne Nielsen, der heftigt argumenterer for, at klima ikke findes, og derfor skal/kan vi ikke gøre noget. Jesper Theilgaard, venlig mand som han er, kom slet ikke til orde med sin viden pga af filosoffens forfærdelige vås.

Mit spørgsmål: Hvorfor producerer DR deadline hele tiden disse reaktionære og totalt absurde skuespil? Er redaktionen debil, bange for sine job, eller i lommen på særinteresser?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

Ifølge Energistyrelsen tjente den danske statskasse 30,6 mia. kroner eller 4,4 procent af det samlede statsbudget i 2011 på gas- og olieaktiviteter i Nordsøen.

En ny Nordsø-aftale med en større andel til staten vil aflaste den økonomiske nedgang, når udvindingen mindskes. Samtidig vil Mærsks incitament til at presse tempoet i udvindingen svækkes. Og på lang sigt vil det betyde, at man kan sælge olien og gassen på en mere lukrativ måde... for begge parter vel at mærke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

"Men så længe der er en efterspørgsel, er det mere klimaforsvarligt at bore efter gas og olie i Nordsøen end eksempelvis at forbruge olie fra tjæresand."

Ansøger til stilling som djævlens advokat. En sådan udtalelse kan næppe være bedre anbefaling end noget CV.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Steinberg

Det er vist ikke nogen underdrivelse, at de fleste af Informations læsere er tilhængere af, at vi børe "gøre noget for klimaet" ved at reducere menneskehedens CO2-udledninger. Dette for at gøre noget ved den alarmerende globale opvarmning, undskyld, de alarmerende klimaforandringer.

Argumentet er, at videnskaben helt, helt, helt entydigt har fastslået en sammenhæng mellem menneskehedens udledning af CO2 og global opvarmning, undskyld, klimaforandringer.

For nylig har nogle svenske forskere ved Göteborgs Universitet imidlertid fundet ud af, at vi er på vej mod en ny istid, og havde det ikke været for vores udledning af CO2, så var det allerede nu formentlig gået meget værre. Med andre ord befinder vi os i en double-bind:

Hvis vi ikke nedbringer CO2-udledningen dramatisk, vil polernes is smelte, og vi vil alle lide en frygtelig klimadruknedød.

Hvis vi derimod nedbringer CO2-udledningen, vil vi blive ramt af en ny istid, der vil være voldsommere, end den vi ellers ville have været ramt af under alle omstændigheder (grundet den nedkøling, der ser ud til at have været den generelle trend de seneste par tusinde år).

Da folkestemningen er pisket op til at være modtagelig for CO2-reduktion, er det altså en istid folket gerne vil have.

Nå ja, hvis Danmark ligger under tre kilometer sne, løser det i hvert fald problemet med privatbilismen, .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

@David Steinberg. Det er sjovt, hvordan man kan være selektiv med sine videnskabelige kilder. Selvom tusindvis af videnskabsfolk og meteorologer har arbejdet med klimaforandringer, atmosfærens sammensætning osv. og har brugt de sidste 30+ år på at overbevise befolkningen og politikerne om, at der var en sammenhæng mellem menneskelig aktivitet og global opvarmning... ja, så skal der ikke andet end et enkelt spinkelt studie publiceret for et par uger siden. Og straks er du parat til at satse på, at vi nok bare får en gratis omgang?

"Folkestemning" og "pisket op"... der har aldrig været en folkestemning for at gøre noget ved overforbruget af naturressourcer og de dertilhørende miljø- og klimaproblemer. Snarere tværtimod.. der er folkestemning for at få skattelettelser, køre i bil og være verdens største forbrugere af kød. Under COP15 forsøgte man at starte en folkestemning; men det kan være den dukker op her i Vesten grundet stigende antal episoder med ekstremt vejr.

Age of Stupid er en glimrende film i øvrigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Verdenssamfundets håndtering af klimakrisen er en bombe under forestillingen om det ‘rationelle’ menneske.
Ideen om, at hvis blot vi har tilstrækkelig viden, vil vi træffe rationelle og fornuftige beslutninger til det fælles bedste - holder ikke.
Politik viser det sig i lige så høj grad t være styret af frygt, mistro, had og egoisme. Verdensamfundets politikere opfører sig som redningsfolk, der skal hjælpe os druknende op i redningsbådene, men af frygt for at blive ‘snydt’ af hinanden kan de ikke arbejde sammen, så alle kan blive reddet - istedet bruger de den kostbare tid med at spænde ben for hinanden - mens vi alle drukner

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ost Ostemad

Cool it, det er søndag..

Det eneste Bo skrev var, at temperaturen ikke er steget de sidste 15 år, hvilket er helt i overensstemmelse med fakta, inklusiv de fine grafer I har linket til. Det varmeste år målt til dato er stadig tilbage sidst i 1990'erne, selvom der har været er par tilløb til at slå rekorden sidenhen. At graferne så viser at temperaturen er højere end gennemsnittet for de sidste 100 år er så den reference der er valgt, men det siger ikke noget om stigningstakten i øjeblikket.

Så kan man have en mening om CO2, og den fremherskende teori er så at dommedag truer hvis indholdet i atmosfæren stiger fra 1/5000 til 1/2000. Nu er CO2 jo et naturligt stof, faktisk er (næsten) alt liv kulstofbaseret, så de sidste 15 års manglende sammenhæng mellem dommedagsteorien og praksis kunne måske skabe et håb om at det ekstra kulstof blot finder sin naturlige plads i kredsløbet, det har trods alt været i omløb før.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Steinberg

At støtte CO2-begrænsninger med henvisning til, at der er konsensus, svarer til, at man sætter kikkerten for den blinde øje. Det gjorde Admiral Nelson som bekendt, og det førte til bombardementet af København og konfiskation af landets flåde, et nederlag som vi aldrig siden er kommet os over. Nuvel, der har været andre faktorer i spil, blandt andet en længere række klumpedumpekonger, men bombardementet og alt hvad der dertil hører, gjorde sit.

Med klimadebatten er det ikke et bombardement af København eller en konfiskation af landets flåde, som er på spil, men hele vores livsform på jorden som mennesker. Det er ikke et spørgsmål om bæredygtighed eller ej, for man kan leve bæredygtigt på mange måder. Det er et spørgsmål om, hvorvidt den totale teknokratiske stat skal indføres - for intet mindre end den totale kontrolstat kan "redde planeten".

Der er sikkert nogle af Informations læsere, der vil ryste på hovedet, men der er på den anden side ingen, der vil kunne modbevise det. Den totale kontrolstat er den logiske konsekvens af at ville være nødt til at regulere al livsaktivitet, som du og jeg og alle andre mennesker laver, for alt hvad vi gør, tæller jo i det samlede CO2-regnskab, ikke sandt?

Men inden vi når så langt, er det vigtigt at illustrere, hvordan argumentationen er, når man skæller alt unødvendigt fra:

* Videnskaben er entydig - vi nærmer os den totale klimakatastrofe.
* Klimakatastrofen vil opstå pga. menneskets udledning af CO2.
* For at undgå denne katastrofe må vi reducere menneskets udledning af CO2.
* Dette gøres ved at indføre grøn teknologi.

Og så kommer det, som pkt. nr. 5:

* For at sikre at ingen anvender fossile brændstoffer og for at sikre, at intet lands CO2-kvote overskrides, må vi se os nødsaget til at forbyde enhver anvendelse af energi, som ikke kommer fra de centralt overvågede energiproducenter. Derfor - ingen træfældning (og farvel til brændeovnen), ingen private havebrug, ingen private frugttræer, ingen private nyttehaver, ingen produktion af grøntsager og kød, som ikke er godkendt og nøje kontrolleret og skabt med energi fra de centralt overvågede energiproducenter. Selv en tomatplante kan blive forbudt, fordi den tæller jo også i det samlede regnskab - den skal jo have frø, som kræver energi, vand, som kræver energi, gødning, som kræver energi, varme, som kræver energi. Så selv en tomatplante i vindueskarmen kan - og vil - blive forbudt.

Det er allerede sådan, at man i flere lande i verden enten har eller er i gang med at gøre det til et privillegium, som man skal have statens tilladelse til, at dyrke sine egne grøntsager. Selv frugttræer er ved at blive et privillegium, som man skal have tilladelse til. Vildt som det lyder i uvidende danskeres ører, er det desværre den virkelighed, der er på vej. Tjek blot oplysningerne selv på Internettet. FN er også på banen, for i og med at det er et globalt problem, kræver det globale løsninger, så - farvel frihed.

Argumenterne omkring klimakatastrofer har altså i virkeligheden en tredeling:

1) Videnskaben der "dokumenterer" problemet og dets løsning,
2) Den offentlige debat, der skal bruges til at lægge "pres" på politikerne,
3) Indførelsen af den globale kontrolstat.

I Informations debatter har jeg lagt mærke til, at indlæggene med enkelte undtagelser udelukkende forholder sig til pkt. 1 og 2. Strukturen i artiklerne, der offentliggøres i den danske presse, er da også af en karakter, hvor videnskabens entydighed gentages igen og igen, som om det bliver mere rigtigt af at blive gentaget, og så debatten, hvor fokus er på, at politikerne "ikke gør noget". Og det er som bekendt frustrerende, og det bliver blot mere frustrerende af, at politikerne "ikke gør noget", og dobbelt og tredobbelt frustrerende, når nu videnskaben "er så entydig", polerne smelter, vandstandende stiger, Stillhavsøer er i gang med drukne, og isbjørne efterlades på mikroskopiske isbjerge.

Informations læsere forholder sig ikke så tit til pkt. 3. Det synes jeg er synd, for før eller siden kommer vi til at leve i den, med mindre folk indser, at klimavidenskaben og alt hvad dertil hører er et stort svindelnummer, som først som sidst har til formål at skræmme folk fra vid og sans, så de - mere eller mindre frivilligt - opgiver deres frihed og overdrager den til teknokratiske instanser, der som en venlig storebroder nok skal sørge for, at alt bliver såre godt.

Folkestemningen, som jeg nævnte i det første indlæg i denne tråd, var ikke en henvisning til COP15, som bortset fra politiets hårdhændede behandling af de 1000 demonstranter på Amager blot er en forsmag på, hvad der vil ske med det danske "demokrati", er irrelevant, men til den struktur, som artiklerne i Information har: AT det betones igen og igen, at klimavidenskaben er entydig, AT problemet bliver værre og værre, AT på trods af dette gør politikerne ingenting. Når folk er blevet tilstrækkeligt uoplyste og desperate, skal politikerne nok indføre den lovgivning, som "folket" jo selv gerne vil have. Alle vasker deres hænder - klimavidenskaben er jo entydig - og det eneste de mangler er at lukke og slukke for den verden, som vi kender.

Derfor er det afgørende, at der kommer en mere nuanceret debat, hvor man ikke insisterer på at holde kikkerten for det blinde øje for at skabe en ikke-eksisterende konsensus. Det er vigtigt, at divergerende opfattelser bringes til torvs, så debatten kan få alle sider med. Det vil med stor sandsynlighed føre til, at folk indser, at tingene slet ikke er så entydige, som de hidtil har fået det fortalt, at der er mange og temmelig alvorlige med den sammenblanding af videnskab og poltiik, som centralt placerede klimavidenskabsfolk ved flere skandaler har udvist (Climategate I i 2009 og Climategate II i 2011/2012), at det er mange gange lettere at få penge til at forske i klima, hvis man vil bruge projektet til at understøtte påstanden om global opvarmning, end hvis man vil lave et projekt, der forholder sig kritisk til det, at det er lettere at få publiceret en klima-alarmistisk artikel i såkaldt "peer-reviewed papers", end hvis man er kritisk over for alarmismen og så videre og så videre og så fremdeles.

Når man ved - og det kræver kun lidt søgning på Internettet at finde ud af det - at det er langt vanskeligere at få offentliggjort papers med videnskabelige forsøg, der påviser ingen eller negative virkninger af medicin, end hvis man kan påvirke positive virkninger, hvilket betyder, at der i den medicinske litteratur er en enorm "publication bias" til fordel for medicinen, der - når alt kommer til alt - der ikke er videnskabeligt belæg for, og når man ved, at myndighederne pusher influenzavacciner på befolkningen uden at der er tilstrækkelig dokumentation for, at de skal gives, og når man ved, at WHO ændrede på deres pandemidefinition, med input fra influenzavaccineproducenterne, kort før svinepanikken brød ud for nogle år siden, så skal man være ualmindelig naiv, hvis man tror, at myndighederne og FN pludselig skulle være 100 % neutrale og uden at der i hvert fald teoretisk set kunne være en skjult dagsorden omkring klimapanikken. Og når man i den forbindelse ved, at klimavidenskaben ikke er entydig, at der er blevet fusket med tal og grafer, at videnskaben har været politisk, at medierne generelt giver væsentligt mere spalteplads til klima-alarmister end til den sunde fornuft, så er det vigtigt, at folk bliver oplyst om, at tingene også kan anskues på andre måder, end dem vi normalt blvier præsenteret for.

Ørkenvandringen for et bedre klima handler således ikke om, at verden er ved at gå under pga. menneskelig CO2-udledning, men om hvorvidt folk gennemskuer, at det hele er et stort svindelnummer designet til at skræmme folk fra vid og sans, så de opgiver deres rigdom og frihed til fordel for de globale, teknokratiske institutioner, som er skabt til det samme formål.

Jeg vil endnu en gang opfordre læserne til at bruge lidt tid på at se følgende klip:

http://www.discovery.org/v/30

Og forresten, af de seneste 10.000 år på Grønland har over 9.000 af dem været varmere end 2010.

anbefalede denne kommentar