Baggrund
Læsetid: 3 min.

Rumrejser er opium for folket

Når der bliver brugt milliarder på rumforskning og -rejser, er det ikke kun for videnskabens skyld. Trangen til at udforske rummet har også en lang række religiøse aspekter, forklarer forsker i astrokultur
’Vi kan for første gang nogensinde måle tilstedeværelsen af planeter i andre solsystemer, og det sætter gang i tanker om, at der kan være liv et andet sted i universet,’ siger mag.art. i religionsvidenskab Thore Bjørnvig.

’Vi kan for første gang nogensinde måle tilstedeværelsen af planeter i andre solsystemer, og det sætter gang i tanker om, at der kan være liv et andet sted i universet,’ siger mag.art. i religionsvidenskab Thore Bjørnvig.

Udland
28. november 2012

EU har netop besluttet at bruge 10 milliarder euro på Den Europæiske Rumorganisation (ESA) de næste tre år.

Men hvorfor investerer politikerne gladeligt i astronauttræning og udforskning af rummet, når borgerne i Sydeuropa står i gæld til halsen? Ifølge mag.art. i religionsvidenskab Thore Bjørnvig, der forsker i astrokultur, kan det skyldes, at rumforskning ikke bare handler om bedre økonomi og flere arbejdspladser, men også tilbyder en drøm om noget andet og større.

»Udforskning af rummet kan tilbyde folk et verdensbillede, der kan give mening, og det kan spille en rolle for, hvor villige vi er til at give penge til det her,« siger Thore Bjørnvig, der også blogger om astrokultur på videnskab.dk.

Løsning på alt

De første rumreligiøse tendenser blandt videnskabsfolk sås i Rusland for godt 100 år siden blandt de såkaldte kosmister. I dag er det især i USA, at man kan finde de mere ekstreme rumideologer, forklarer Thore Bjørnvig. Men også de mere brede argumenter for rumforskning er præget af ideer, som minder om dem, der findes i traditionelle religioner.

I visionerne for EU’s bemandede rumfart skriver de f.eks. om, hvordan mødet med udenjordisk intelligens og nye verdener vil kunne skabe håb om fred på Jorden og skabelsen af en ny kollektiv identitet for menneskeheden.

»Der kan ligge en forestilling om frelse, når der ledes efter intelligent liv, fordi ideen er, at de højerestående civilisationer, man eventuelt ville komme i kontakt med, vil kunne give os løsning på alt muligt dårligt på Jorden som sygdom, krig og død,« siger Thore Bjørnvig.

I Danmark er der en tendens til at grine lidt af folk, der er meget optagede af UFO’er eller science fiction, derfor overser man let, at der rent faktisk er seriøse videnskabsfolk, der tager spørgsmålet om, hvorvidt der er liv andre steder i universet, meget alvorligt. En del af dem befinder sig på det amerikanske SETI- Institut (Search for Extraterresstrial Intelligence, red.),der er tilknyttet NASA. SETI’s grand old man Frank Drake, der som en af de første søgte efter intelligent liv i rummet, har blandt andet skrevet, at hvis vi en dag får kontakt til folk i det ydre rum, kan vi finde nøglen til udødelighed.

»Og tanken om at opnå evigt liv er jo helt gennemgående i religionerne,« påpeger Thore Bjørnvig.

Stjernekrig

Socialpsykologen Albert A. Harrison er en anden fremstående SETI-forsker. Han mener, at menneskeheden lige nu befinder sig midt i en stjernekrig om livets mening.

»Vi kan for første gang nogensinde måle tilstedeværelsen af planeter i andre solsystemer, og det sætter gang i tanker om, at der kan være en klode med liv et andet sted i universet,« siger Thore Bjørnvig.

Ifølge Albert A. Harrison er vi midt i en form for global brainstorm, der handler om, hvordan skal vi forstå vores rolle i kosmos. Skal mennesket lukke sig om sig selv og koncentrere sig om livet på Jorden, eller skal vi for alvor vende os ud og tage på os, at vi er en del af noget større?

De færreste videnskabsfolk inden for rumforskningen kan nok identificere sig med de mere ekstreme ideer i rumforskningen, alligevel smitter tankerne af også på de mere seriøse forskere, når der skal argumenteres for flere penge.

»Selv i visse rapporter forfattet af den nationale amerikanske rumkommission bliver der tegnet et meget utopisk billede af, hvorfor man skal satse på rumforskning. Sådan kan der skabes en form for moderne mytologi om rumrejser, som fascinerer folk og altså kan være medvirkende til, at vi gerne sender penge ud i rummet,« siger Thore Bjørnvig.

De store ord om frelse og fred på jord har dog også givet bagslag. Eksempelvis fik SETI, der i 1993 var et NASA-projekt, lukket for statsfinansieringen på ca. 12 mio. dollar. Holdningen var, at pengene kunne bruges bedre på god gammeldags astronomi end at lede efter små grønne mænd. SETI kører dog stadig videre delvist på offentlige midler, siger Thore Bjørnvig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ren opium! Når man høre om en stjerne der eksv. er 4 lysår væk (den nærmest jorden) skal afstanden ganges med 10.000 for at få antal menneskerejser år.

...men en kinesisk månebase ville godt nok chokere USA.

Og så må vi jo ikke glemme at vi kan takke rumprogrammerne for teflon på vores stegepander.

Og ---- computere....og.....vist også små radioer og høretelefoner mm...

Karsten, de ting du nævner kan med lige så god ret tilskrives krigenes masseregistreringsbehov - eksv. individuelle skrivelser til efterladte i forbindelse med krighandlinger, samt imødekommelse af militære behov.

Fra artiklen. - "I Danmark er der en tendens til at grine lidt af folk, der er meget optagede af UFO’er eller science fiction, derfor overser man let, at der rent faktisk er seriøse videnskabsfolk, der tager spørgsmålet om, hvorvidt der er liv andre steder i universet, meget alvorligt."

Hvorfor grine. Når det er meget mere end bare sørgeligt, at de samme myndigheder incl politiet og akademikere og journalister til hver en tid anerkender videobevis som gyldigt bevis !
Politiet skriver deres bøder ud fra video.
Domstolene anerkender politiets videobeviser.
Forbrydere af alle slags bliver fældet og dømt og sendt til spjældet pga. videobeviser.
Akademikere anerkender kikkerter og apparatur der giver video-billeder som dokumentation.
Planter og sole og galakser bliver kortlagt og på kun bittesmå stjernebevægelser hævder astronomer ofte at have bevis for endnu en planet.
Og TV-Journalister losser den ene dokumentar video ud på tv-skærmen efter den anden og hævder at indholdet på billederne er den pure sandhed...

Der er kun et tilfælde hvor videobevis ikke anerkendes og det er selfølgelig når der er fotograferet en UFO. I betydningen et rumskib fra et ukendt sted.

Tosserierne bliver kun mere groteske, når f.eks SUFOI tydeligvis foretrækker at nøjes med undersøge videos af helt tydelige varmluftballoner og fotos af hurtigflyvende fugle.
Så kan man nemlig igen og igen affærdige eksistensen af de der infame "UFO'er" som ikke må eksistere med ordene "det var bare endnu en varmluftballon !"

Giordano Bruno italiensk filosof og digter ville rotere på det bål man den 17 februar år 1600 brændte ham på for at hævde eksistens af mennesker og væsener på andre planeter i Universet hvis han vidste at videobeviser af UFO-rumskibe idag 2012 ikke anerkendes af bredt udvalg af betydningsfulde med desværre "narrow-minded persons".

Her er sætningen der for vidt sendte Giordano Bruno på bålet :
"Sådan bliver Guds herlighed forstærket, og udstrækningen af hans rige tydeliggjort, han forherliges ikke af én, men af talløse sole, ikke af én jord, men af tusinde, ja, jeg siger en uendelighed af verdener"

rettelse
- - betydningsfulde men desværre “narrow-minded persons”.

Kvante-mekanik - elektronik

Bill, krigen skabte ikke de ting, det gjorde de penge der er i krig - de kunne lokke forskere til.

Hold krig udenfor intellekt, tak.

At de udnytter intellektet har intet med hvorfra tingene egentlig kommer, de kommer stadig fra videnskaben.

Klara Liske siger - "At de udnytter intellektet har intet med hvorfra tingene egentlig kommer, de kommer stadig fra videnskaben."

Hvor højt tror du så at det står på f.eks USA's ønskeliste at om muligt at få en aftale med aliens fra en anden verden der indbærer ikke mindst "interessante udvekslinger" af teknik med mere ?

Sandsynligheden for at møde andre 'civilisationer' (som med statistisk sikkerhed findes i det samlede univers) er næsten ikke eksisterende. Der kan påregnes ca 1 intelligens-civilisation pr. galakse af Mælkevejens størrelse på et givet tidspunkt.

Ikke for at være fræk, men kære Odd hvor får du dog et sådan skøn fra.

Der kunne lige så vel være 200.000 intelligente civilisationer som 1.
Det eneste vi kan sige er "det ved vi virkeligt ikke" Vi har hverken data eller empiri til andet end gætteri.

Jeg forstår i øvrigt heller ikke artiklens forfatters ærinde.

Der er naturligvis masser af religiøse mennesker der også er interesserede i kosmos. Uden tvivl masser af religiøse mennesker der har interesse i alle mulige seriøse emner.
Men de absurde fantasier og vrangforestillinger de ofte begrunder eller motiverer denne interesse med bør vel ikke skydes andre i skoene !?
Og vi kan heller ikke skyde forskere i skoene at de tilpasser sprog og narrativ til det sørgelige faktum at mange vigtige beslutningstunge stillinger og institutioner i samfundet(dog mest i USA) er besat med religiøse mennesker. Der som bekendt ikke fatter brik!

Rumforskning er absolut essentielt for fortsat at udbygge vores viden om universet og derved også os selv.

Listen med viden, filosofiske erkendelser eller af rumforskning afledte teknologier der beriger vores alles liv - er så lang og tung at påstanden i overskriften og denne efterfølgende debat forekommer dybt absurd og nødvendigvis et produkt af skræmmende uvidenhed.

Hvorfor har vi mon ansat en mand til at forske i 'astrokultur'?

Lennart Kampmann

Kennedy at RIce.

Nuff said.

Med venlig hilsen
Lennart

Måske skulle man hellere lede efter intelligent liv her på kloden!

Og hvad i himlens navn (!) er 'astrokultur'?
Modsætningen til 'astronatur'? Et 'rumligt' dannelsesbegreb?

John Rohde Jensen

Tja,
Med det tempo vi har på i forhold til at ødelægge den klode som vi pt. lever på så er det ret relevant for artens beståen, at kigge på andre planeter. Der kan hurtigt blive brug for en plan B.

Brian Pietersen

det er en fantastisk udvikling raketterne giver jer.... hvordan mon det føles for alle dem der kunne have fået mad ???

Brian Pietersen

jeg kunne godt tænke mig at vide helt eksakt hva i synes rumrejser har givet os af resultater....???

hvor meget er der ændret rent videnskabeligt ???
hvor meget matematik og fysik har det bidraget med ?

Brian Pietersen

jeg er vild med naturvidenskab...,,,og den tekniske side af sagen. men... der er grænser for hva jeg vil give penge til..

Bill Atkins:

Teflon blev opfundet langt før rumprogrammet blev startet, brugt til at filtrerer U235 fra U238 via gas berigning til a-våben og brændselsstave. Det blev opfundet i 1938.

Lennart Kampmann

Et besøg her kan give lidt adspredelse for læserne.

http://ing.dk/blogs/rumfartpaadenandenmaade

Med venlig hilsen
Lennart

Freds- og konfliktforsker Jan Øberg skrev for 20-30 år siden en bog, hvori han eftervist at forskning i militært regi er meget dyr forskning med begrænsede positive effekter på civilsamfundet. Det har tiden vist ikke ændret på.
Rumforskning og astrofysik har primært erkendelsesmæssige og grundforskningsmæssige fordele, mens rumrejser i min optik overvejende er for dyre.

ESAs investering i Galileo satellit-navigationssystemet støtter jeg fuldt og helt. Hvor jeg kan se idéen bag ESAs interesser i rumlaboratoriet i kredsløb om jorden, ser jeg meget skeptisk på en bemandet rumrejse til Mars.

De resultater man kan opnå ved at sende mennesker til Mars kunne hurtigere, bedre og billigere opnås ved at sende robotekspeditioner derop. Men selvfølgelig er det fascinationskraften der tæller ved rumrejer — for mig behøver der ikke at være mennesker med.

Det kan squ ikke være så svært. EUs budget skal fordeles efter den nye treenighed
1/3 til rum forskning
1/3 til CERN læs. partikel fysiken
1/3 til dybhavs udforskning

Toka, - det er det realistiske skøn. Antallet af nedjusterende statistiske parametre er overvældende. Et af de tungere, eksempelvis, er samtidighed, som er et relativt begreb.--- og om så materiesuppen skulle være intelligens-livligere end anslået efter indkommen viden, så skal man ingenlunde påregne enighed om definitionen af begrebet 'civilisation'.
Men levetidsbegrænsninger kendes ikke. Så cargokulten har vel sit ang. en milliard år gammel intelligensform med 200000 planeter under sin kontrol, - og da gerne een til med nogen spøjse aber på der lige kan sætte et par tungmetal-atomer sammen.
Men det er tro. Vi kender som nævnt intet eksempel på en sådan. Sandsynligheden for 'i din levetid' er helt svimlende lille.

Timingen er måske mere aktuel, forskningen fejler ikke noget. Det virker alt andet end lige, ikke så ansvarligt. Gå på casino, mens ungerne dør af sult, det er jo socialisme?

Curiosity har fundet noget.
http://ing.dk/artikel/134335

Jeg synes artiklen overser det faktum, at rumteknologi har stået for mange innovationer siden rumkapløbet til månen startede. Teknologi som kan bruges i andre sammenhænge, ikke mindst militære.

En stor- eller supermagt som falder tilbage i kapløbet vil derfor stå i en markant forringet konkurrencesituation, både militært men også civilt-teknologisk.

Dertil kommer, at de, der har mulighed for at komme til månen og udvinde Helium-3, kan stå med nøglen til at løse alle energiproblemer, da Helium-3 menes at være nøglen til fusionskraft. Helium-3 kommer fra solen, men brændes op i jordens atmosfære, mens den grundet månens manglende ditto, lander på overfladen.
På længere sigt vil der være kolonisering af de andre planeter i solsystemet, med hvad dertil hører af materialeudvinding.

Minedrift på månen ligger ikke så forfærdeligt langt ude i fremtiden, og vi vil sandsynligvis se det i vores levetid - hvis det hele ikke kollapser inden, selvfølgelig :)

Hold da kæft en gang ævl.
Den der behersker rummer behersker jorden, så enkelt er det.

odd:
Det er en vild påstand, at der kun skulle være een civilisation i hele mælkevejen. Vi ved ikke engang, om der har været liv på Mars, hvilket er et stenkast væk i astrologisk skala.
Vi ved med andre ord næsten ingenting om liv udenfor jorden.

Det kan lige så godt være, at universet er fyldt med liv, og hvis dét er tilfældet, så kan der meget vel være mange andre civilisationer i et område så stort som hele vores galakse.

Jeg håber for dem, at de er på vores niveau når vi finder dem, for ellers er de ilde stedt.

Nå, nu er det nok "astronomisk skala", og ikke "astrologisk" :)

Randi Pedersen, så blev jeg så klog. Teflon har i hele mit liv jævnligt været nævnt sammen med journalistisk behandling af NASA's budgetter - altså en journalistisk gimmick. :-)

OK, Dennis Berg, den overvejende sandsynlighed er så 'vildere' end den-lille-prins-universet..
Det bliver til en herrens 'mange boliger' alligevel ....
Der er stort, og dermed også langt.

Jens Toft Ravn Pedersen

Hvorfor har vi mon ansat en mand til at forske i astrokultur’?

Se dét er et godt spørgsmål! Er det mon fordi, at det er et letfordøjeligt forskningsemne som er til at gabe over?

Samtidigt med at der forskes i "astrokultur"/"popkultur" (gaaab), så er de religionsvidenskabelige uddannelser i Danmark netop nu muligvis ved at nedlægge den filologiske religionshistorie. For gamle sprog og kulturer sælger ikke længere, synes nogle. Men det gør en gang religionsfaglig pop og pjank åbenbart?!

Jeg køber den sgu ikke.

"Den der behersker rummer behersker jorden, så enkelt er det."

Med inspiration i ovenstående sætning må erindres The Cart Munck code.

En matematiker der beviser at der er mere end bare tilfældigheder på spil ved placeringen af så forskellige placeringer som Pyramiderne og Stonehenge og naturligvis deres matematiske budskaber - indsat i bygningsværkernes egen struktur såvel som i deres indbyrdes korrespondance i deres udplaceringer vidt forskellige steder på kloden.

Står påstandene i The Carl Munck code til troende har bygherrerne af disse oldgamle templer (med mere) helt klart haft adgang til at flyve højt over jorden ! ( I deres Vimanas ?)

Således påviser The Carl Munck code at væsentlige matematiske nøgletal er at finde i alle disse placeringer.
På dansk kendes Erling Haagensens formidable arbejde med at afkode placeringerne (og mønsteret) af de bornholmske kirker.

Således oplyst fungerer alle disse oldgamle templer som et gigantisk matematisk TAG der kan manifestere magten men også vise evt. -besøgende (fra f.eks det ydre rum) at her på jorden hersker personer med sans for matematik - men glemmes må ikke alle de muligvis uvidende jordiske personer der udførte det hårde slid med at bygge de gamle templer og pyramider - angiveligt uden fagforeninger og på særdeles slavelignende vilkår ... (altså lidt som de tilstande vi så hastigt er ved at vende tilbage til med den Kapitalistiske Ny-Liberalisme.)

Carl Munck - The Code
http://www.youtube.com/watch?v=Xw9lTB0hTNU

( anbefales desuden som appetitvækker til det matematiske studie )

Jørgen Rygaard

Teflon på mine pander holder ikke 1 lysår

John Robert Parkins

Jeg håber, de dukker op og give mig en indsprøjtning, så jeg kan leve for en 1000 år, men jeg tror, ​​at de fleste fremmede racer derude har mere intelligens og sund fornuft end at lande og sige goddag til et løb som den menneskelige race.

Bill Atkins:

Tro aldrig på en journalist, når det gælder tørre fakta. Journalisten lever af at sælge en god historie og der er penge og politik indblandet, så fakta fordrejes let.

Tjek altid selv fakta grundigt inden man bringer det videre.

Det lyder naivt med troen på at intelligent liv ude fra skulle frelse menneskene, skabe fred o.lign. Kigger man på hvordan vi selv har behandlet andet forholdsvist intelligent liv, så virker det ikke tillokkende med muligheder for enten at blive spist, brugt som slaver eller kategoriset som skadedyr.

Thøger Rivera-Thorsen

"Der kan ligge en forestilling om frelse, når der ledes efter intelligent liv, fordi ideen er, at de højerestående civilisationer, man eventuelt ville komme i kontakt med, vil kunne give os løsning på alt muligt dårligt på Jorden som sygdom, krig og død,« siger Thore Bjørnvig."

Suk. Hvis det er det generelle seriøsitetsniveau i Bjørnvigs arbejde, så undrer jeg mig over hvordan han kom ud af Gymnasiet.
Ja undskyld, det er hårde ord, men når vi taler om et nyt håb, som en kontatering af liv i Rummet kunne give, så handler det om en revolution i den måde, vi ser os selv. Opdagelsen af bakterier eller alger eller lignende primitivt liv ville sikkert have en næsten lige så stærk betydning(og være langt mere sandsynligt) end mødet med intelligente væsener. Og jeg skal da ikke kunne udelukke, at der er rumforskere der drømmer om den slags frelse, Bjørnvig beskriver, men for de fleste af os handler det om, at vi har set, hvordan store opdagelser som f.eks. det Heliocentriske verdensbillede har været katalysatorer for store kulturelle revolutioner; og at opdagelse af liv af ikke-jordisk oprindelse ville være større end alle de andre opdagelser vi hidtil har gjort os og derfor kan forventes at sætte gang i en voldsom omvæltning i den måde, vi som mennesker ser os selv.

Det er der muligt, at der rent religionssociologisk er en hel del adfærdslighed imellem rumforskere og religiøse, men det betyder altså ikke at vores ideer er religiøse. Bjørnvig har i den grad lagt sine egne tolkninger i munden på forskerne, og det er ærgerligt og useriøst, for det blokerer for de diskussioner, der faktisk kunne være interessante.

Hvis vi kommer i kontakt med intelligent liv et andet sted i universet - eksv. 50 lysår væk - og vi sender dem spørgsmålet:

"Myrder i hinanden i organiserede masseangreb"?

og vi så i 100 år efter får svaret tilbage:

"Nej, vi har forlængst forstået at ingen skal leve under tvang af andet end nødvendigheden, og at der skal være en ligelig fordeling af de basale livsnødvendigheder" ...

...mon så ikke den planet vil blive registreret hos CIA som "Farlig" og resten vil være bussines as usual

Rummet er den ydre grænse. Hvis ikke vi kan afsætte noget af vores budget til at udforske det uudforskede, så er vi ikke mennesker.

De seneste år har der været to emner jeg har beskæftiget mig intensivt med: Kultur og astronomi. Jeg skal ærligt indrømme at med kulturen begynder jeg mere og mere at mene, at det er en pose varm luft, vi slås en del om, og som man derfor ikke kan undgå at forholde sig til. Dermed ikke sagt at kultur ikke betyder noget reelt for den verden vi lever i, tænk f.eks. på ordet kulturkamp, men den er bare mere uhåndgribelig end en liter mælk i en spand vand.

Ift. astronomien forholder det sig anderledes. Mennesker som ikke kigger op på himlen og undrer sig, lever i en tidstypisk blændende uvidenhed. Hvilket både artiklen og nogle af kommentarerne viser.

Fra vi er helt små, lærer vi det skræmmende faktum, at vi en dag skal dø. Det er for mange, mig selv inkl., en temmelig ubehagelig viden, og derfor leder vi med horn og lygter efter en udvej. Mange flirter med religionen, nogle sælger deres sjæl til djævlen og andre vælger ikke at tro. Den sidste option giver ikke nogen reel løsning på det u-fede ved døden, og derfor ledte jeg personligt nok videre via astronomien og videnskaben.

Jeg valgte at prøve og tage emnet seriøst, og er i dag aktiv amatør astronom. Dvs. at jeg, når vejret tillader det, tager billeder af galakser, hvorfra lyset blev afsendt dengang farfar ikke var født, og der gik dinosaurer rundt i Nørregade. Som den eneste videnskab, kan man i astronomien som amatør, være aktivt med. NASA og ESA har f.eks. et begrænset antal teleskoper, og Universet er så stort at ingen, og jeg mener virkelig ingen, fatter det. Hvis vi en dag får en komet i hovedet, er det sandsynligvis en amatør som rapporterer den først. Mange supernovaer opdages også af amatører.

Jeg føler mig lidt stødt på manchetten, over denne artikel. Jeg synes den nedgør videnskab, specielt astronomi, og kæder den sammen med religion. På den anden side, har jeg selv for nyligt gået rundt med tesen om at videnskab i virkeligheden måske bare er endnu en form for kultur.

Jeg tror det nu ikke. Videnskab bygger på en ret solid metode. Den er det tætteste vi kommer på det filosofiske begreb sandhed. Virkeligheden er nok nærmere at kulturkampen inddrager videnskaben i deres konflikter. Et godt eksempel er debatten om intelligent design. Langt over halvdelen af den amerikanske befolkning køber f.eks. ikke den med Darwin, og det er der stemmer i til et præsidentvalg.

Den afdøde Nobelpristager Richard Feynmann havde fat i noget rigtigt, når han advarede mod at tolke for meget filosofisk på ens videnskabelige resultater. I stedet mente han at man burde bruge den viden på at lære mere og dermed blive endnu klogere.

I dag er det over 40 år siden vi var på Månen første gang. Så længe siden at mange ikke har et reelt forhold til, hvad det betød for menneskeheden. Det kostede rigtig mange penge at komme derop, og folk sultede på kloden imens, men den dag i 1969, var den sidste gang jeg husker, hvor kloden var 100% samlet i én fælles bevidsthed. Vi (ikke kun amerikanerne) havde en mand på Månen. Det gav en følelse af noget stort, og en uvurderlig tro på fremtiden.

Indenfor Kosmologien har man på nuværende tidspunkt tre bud på, hvorfor det der hedder Den Kosmologiske Konstant skal være præcis ud til 120. decimal efter kommaet, for at vi overhovedet kan forklare at vi er her. Den første er at gud skabte Universet, den anden at vi alle lever parallelt uendelig mange andre universer og den sidste at vi lever i en stor computersimulation ala Matrix filmen. Det finder jeg i hvert fald mindbogling i en grad, så jeg ikke har tid til at gå op i, hvem der vinder Vild Med Dans.

Det er dyrt at forske (selv som amatør), og de penge kunne bruges på mad til børn som sulter. På den anden side mener jeg, at vi har brug for at blive klogere, og man kunne overveje at droppe krig og "Forsvar", og bruge nogle af dé fantasillioner på mad til ungernes mad. Og nej, det kommer ikke til at ske.

Endelig vil jeg rent praktisk lige gøre opmærksom på, at et evt. møde med en anden civilisation, ikke nødvendigvis bliver kilden til evigt liv. Faktisk er de fleste, som seriøst går op i den slags, ret enige om at en sådan civilisation kun ville komme hertil, når de havde fucket deres egen planet op, og derfor formentlig ville komme for at slå sig ned. I sådan en situation ville de starte med at udradere os mennesker, på en måde som fik Klodernes Kamp til at virke oldschool :D

I øvrigt blev hverken teflon eller velcro udviklet pga. Apollo missionerne, men f.eks. bruges vandrensnings metoden fra Apollo tl at skabe rent vand over hele kloden i dag.

Det eneste vi fik med fra Afrika, ud over lopper, er evnen til at rejse ind i det ukendte.

Balling og andre. Naturligvis skal menneskene undersøge universet - og atompartikelerne, men især satelitbaseret astronomi og rumrejser oversælges i en grad, så ihvertfald jeg ikke kan undgå hvergang jeg støder på den slags at tænke: "Skjult militærforskning". Flere "opfindelser" tilskrives uberettigede rumforskningen, og fotografier af rumobjekter manipuleres og blandes med tegnekunst og fotoshop, og udsagn om andre beboelige planeter, sprøjtes ud på en måde så artiklens overskrift "Rumrejser er opium for folket" - den er fuldt berettiget og relevant, rumfartsbudgetterne taget i betragtning.

Balling har du tænkt over at hvis vi skulle været nået frem til jordens NÆRMESTE stjern i dag, så skulle neandertalmanden have afsendt rumskibet.

@ Bill

Ja det har jeg tænkt. Bare at nå til Mars tager rigtig lang tid, med den teknologi vi har i dag. På den anden side kunne man ikke have sendt en mand til månen i middelalderen.

Planeterne er gode nok. man regner pt med at min halvdelen af alle stjerner har en til flere planeter. Vi har endnu ikke været i stand til at se en eneste gennem et teleskop, men der er almen konsensus om at metoden de detekteres på er korrekt. Igen her bidrager amatør astronomer med at verificere data.

Tænker man antallet af planeter til ende, og sætter værdierne i Drakes formel ultra konservativt, får man alligevel et enormt antal civilisationer i Universet.

Det er kun de allernærmeste stjerner, som kan vide vi er her, men de har kunnet se TV fra jorden i nogle år nu, så mon ikke snart der er nogen, som kigger forbi... ;)

@ Morten Balling
Heldigvis er afstandene mellem stjernerne så enorme, at det umuliggør besøg af væsner fra andre planeter, og det skal vi nok være glade for. Skete det alligevel, ville vores mikrober sandsynligvis meget hurtigt slå dem ihjel og deres os.
Tænk på, hvordan det gik indianerne, da europæerne ankom!

@Olaf

Ja for os, med den viden vi har idag, er det ubeskriveligt langt. Vi skal dog ikke ret langt tilbage i historien, før man var blevet grinet ad, hvis man havde fortalt om Schrödingers kat. Eller sagt på en anden måde, er jeg ikke 100% overbevist om at Startrek agtig warp speed ikke er mulig på længere sigt.

Jeg læste en artikel om at et evt besøg, formentlig ville starte med, at de hældte mikrober ned i hovedet på os, før de kiggede ned, men det var nok Michio Kaku, som havde skrevet den. Han kan godt lide at skildre tingene lidt dramatisk.

Lad os nu se den 21. dec ;) (Og nej Jorden går ikke under)

Tankeeksperimentet omkring katten bekræftede, at virkeligheden er niveaudelt. Lovmæssigheder omkring mikrofysiske/kvantemekaniske tilstande kan ikke overføres til makrofysiske.
Og warp speed vil aldrig forekomme udenfor Star Treck-universet.
Heldigvis - jfr. ovenstående :-)

Så sent som i sept. 2012, offentliggjorde NASA nye beregninger som viste, at ved at ændre på faconen af ringen i et Alcubierre system, kunne man nedbringe den krævede energimængde enormt.

Et sådant system er ikke noget vi kan bygge i dag, men det viser at NASA mfl. seriøst arbejder på idéen med interstellare rejser. Der er stadig nogle, skal vi kalde dem, "mindre" problemer med at fremstille materialet til ringen, men bortset fra det, er der ikke noget i fysikken, som er til hinder for Warpspeed :)

Lissom skorpionen er skabt til at stikke, så er mennesket skabt til at udforske. Længere er den sådan set ikke.

@ Peter

Nogle af os er i hvert fald udstyret med en vis portion nysgerrighed.

En dag som i dag, hvor det er ret ubehageligt vejr udenfor, kan jeg ikke undgå at tænke, hvor fedt det er, at denne videnbegærlighed, har medført bla. termoruder og centralvarme.

Danmark har været et temmelig barsk sted om vinteren for vores forfædre i stenalderen.

Sider