Baggrund
Læsetid: 3 min.

Rumrejser er opium for folket

Når der bliver brugt milliarder på rumforskning og -rejser, er det ikke kun for videnskabens skyld. Trangen til at udforske rummet har også en lang række religiøse aspekter, forklarer forsker i astrokultur
’Vi kan for første gang nogensinde måle tilstedeværelsen af planeter i andre solsystemer, og det sætter gang i tanker om, at der kan være liv et andet sted i universet,’ siger mag.art. i religionsvidenskab Thore Bjørnvig.

’Vi kan for første gang nogensinde måle tilstedeværelsen af planeter i andre solsystemer, og det sætter gang i tanker om, at der kan være liv et andet sted i universet,’ siger mag.art. i religionsvidenskab Thore Bjørnvig.

Udland
28. november 2012

EU har netop besluttet at bruge 10 milliarder euro på Den Europæiske Rumorganisation (ESA) de næste tre år.

Men hvorfor investerer politikerne gladeligt i astronauttræning og udforskning af rummet, når borgerne i Sydeuropa står i gæld til halsen? Ifølge mag.art. i religionsvidenskab Thore Bjørnvig, der forsker i astrokultur, kan det skyldes, at rumforskning ikke bare handler om bedre økonomi og flere arbejdspladser, men også tilbyder en drøm om noget andet og større.

»Udforskning af rummet kan tilbyde folk et verdensbillede, der kan give mening, og det kan spille en rolle for, hvor villige vi er til at give penge til det her,« siger Thore Bjørnvig, der også blogger om astrokultur på videnskab.dk.

Løsning på alt

De første rumreligiøse tendenser blandt videnskabsfolk sås i Rusland for godt 100 år siden blandt de såkaldte kosmister. I dag er det især i USA, at man kan finde de mere ekstreme rumideologer, forklarer Thore Bjørnvig. Men også de mere brede argumenter for rumforskning er præget af ideer, som minder om dem, der findes i traditionelle religioner.

I visionerne for EU’s bemandede rumfart skriver de f.eks. om, hvordan mødet med udenjordisk intelligens og nye verdener vil kunne skabe håb om fred på Jorden og skabelsen af en ny kollektiv identitet for menneskeheden.

»Der kan ligge en forestilling om frelse, når der ledes efter intelligent liv, fordi ideen er, at de højerestående civilisationer, man eventuelt ville komme i kontakt med, vil kunne give os løsning på alt muligt dårligt på Jorden som sygdom, krig og død,« siger Thore Bjørnvig.

I Danmark er der en tendens til at grine lidt af folk, der er meget optagede af UFO’er eller science fiction, derfor overser man let, at der rent faktisk er seriøse videnskabsfolk, der tager spørgsmålet om, hvorvidt der er liv andre steder i universet, meget alvorligt. En del af dem befinder sig på det amerikanske SETI- Institut (Search for Extraterresstrial Intelligence, red.),der er tilknyttet NASA. SETI’s grand old man Frank Drake, der som en af de første søgte efter intelligent liv i rummet, har blandt andet skrevet, at hvis vi en dag får kontakt til folk i det ydre rum, kan vi finde nøglen til udødelighed.

»Og tanken om at opnå evigt liv er jo helt gennemgående i religionerne,« påpeger Thore Bjørnvig.

Stjernekrig

Socialpsykologen Albert A. Harrison er en anden fremstående SETI-forsker. Han mener, at menneskeheden lige nu befinder sig midt i en stjernekrig om livets mening.

»Vi kan for første gang nogensinde måle tilstedeværelsen af planeter i andre solsystemer, og det sætter gang i tanker om, at der kan være en klode med liv et andet sted i universet,« siger Thore Bjørnvig.

Ifølge Albert A. Harrison er vi midt i en form for global brainstorm, der handler om, hvordan skal vi forstå vores rolle i kosmos. Skal mennesket lukke sig om sig selv og koncentrere sig om livet på Jorden, eller skal vi for alvor vende os ud og tage på os, at vi er en del af noget større?

De færreste videnskabsfolk inden for rumforskningen kan nok identificere sig med de mere ekstreme ideer i rumforskningen, alligevel smitter tankerne af også på de mere seriøse forskere, når der skal argumenteres for flere penge.

»Selv i visse rapporter forfattet af den nationale amerikanske rumkommission bliver der tegnet et meget utopisk billede af, hvorfor man skal satse på rumforskning. Sådan kan der skabes en form for moderne mytologi om rumrejser, som fascinerer folk og altså kan være medvirkende til, at vi gerne sender penge ud i rummet,« siger Thore Bjørnvig.

De store ord om frelse og fred på jord har dog også givet bagslag. Eksempelvis fik SETI, der i 1993 var et NASA-projekt, lukket for statsfinansieringen på ca. 12 mio. dollar. Holdningen var, at pengene kunne bruges bedre på god gammeldags astronomi end at lede efter små grønne mænd. SETI kører dog stadig videre delvist på offentlige midler, siger Thore Bjørnvig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alcubierre er interessant som tankeeksperiment, men kun som sådant, for der er liiige et par ting, vi skal have fundet, før vi letter - eksempelvis stof med negativ masse :-) Så det...
Men vi mangler sandelig ikke gåder at løse her på vores egen lille klode. Som for eksempel hvordan vi bevarer naturgrundlaget, så fortsat kan have højere livsformer på planeten.
Midlerne fra Apollo-programmet havde gjort større nytte på det felt!

Jeps. Som sagt er der et par tekniske udfordringer ;)

Der er ingen tvivl om at vi kunne bruge penge på en anden måde, men din betragtning om at bruge midlerne til f.eks. Apollo programmet her på Jorden, køber jeg ikke helt.

Det er en forsvindende lille del af vores resourcer vi bruger på forskning. Til gengæld bruger vi rigtig mange penge på at slå hinanden ihjel. Penge er et underligt abstrakt begreb (i dag mest bits i cyberspace), men hvis vi teoretisk kunne bruge en større del af vores tid og resourcer på forskning, ville meget hurtigt se anderledes ud.

Der er nok ingen tvivl om, at rumprogrammernes popularitet også må have sin grund i en udbredt quasireligiøs eskapisme.
Mange mennesker håber naivt på, at himmelvæsner vil nedstige til os og frelse os fra fortabelsen. Atter mange andre tror naivt på muligheden af at flytte til fjerne planeter, hvis vi får spoleret denne her.
Mentalhygiejnisk er det sikkert udmærket - på kort sigt i hvert fald, men den slags drømmerier forhindrer os i at se virkeligheden i øjnene og handle i forhold til den.
Selv drømmerne burde jo kunne indse, at der nok ikke bliver plads til forfærdelig mange passagerer i de intergalaktiske warp speed-færger.
Og hvad med os, der ikke har de 100 mia. $, en billet vil koste? ;-)

@Olaf

Jeg ved godt hvad du mener. Og ja, jeg skal heller ikke frasige mig, at det nogen gange kan være rigtig rart at komme lidt væk fra virkeligheden, når man kigger stjerner.

Idéen om at komme væk herfra kloden er dog som du selv siger mikromal. Jeg mener bare ikke, at det at vi skal passe på Verden, udelukker at vi også kan udforske rummet.

Måske havde Prot bare ret i filmen K-Pax, når han sagde beskrev jorden som: Early stage of evolution. Future uncertain.

Han påstod iøvrigt også at vi læste Einstein forkert. At vi ikke kunne accellere op til lysets hastighed, da det ville kræve uendelig meget energi, men at Einstein ikke sagde noget om ting som allerede bevægede sig med mere end lysets hastighed. Prot sagde mange spøjse ting i den film ;)

Jeg har intet imod udforskning af rummet. Tværtimod. Derimod er jeg modstander af de store forkromede rumprogrammer, som nok - når det kommer til stykket - handler mere om udvikling af militær teknologi end om udforskning af kosmos og livets store spørgsmål. Her mener jeg, at de mange, mange ressourcer burde havde været anvendt til mere lødige formål. Jeg er heller ikke i tvivl om, at vi kunne have fået langt mere viden og smart teknologi for pengene, hvis vi havde brugt midlerne fra rumprogrammerne til målrettet arbejdet mod løsning af de umådelige, fælles udfordringer, vi står overfor.

Det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at billedet viser type Sc spiralgalaksen Messier101, NGC5457, i stjernebilledet Store Bjørn, Ursa Major, ud for Karlsvognens stang i bjørnens hale i en afstand fra Solen af 7,9 megaparcec, 23 millioner lysår. Den blev opdaget i 1781 af franskmanden M. Méchain, en kollega til M. Messier i Marineobservatoriet i Paris. Den vil kunne anes i en god prismekikkert …

Billedet viser altså galaksen, som den så ud for 23 millioner år siden, og er totalt misvisende, ønsker man at illustrere tilstedeværelse af andre solsystemer indeholdende protoplaneter eller egentlige planeter med teoretisk mulighed for liv. De kandidater, som til dato er registrerede, befinder sig udelukkende i vores egen galakse, hvor der særligt søges i et lille område i mælkevejen Svanens stjernebillede …

De videnskabelige observationsmuligheder har for øvrigt eksisteret i en så forsvindende brøkdel af universets levetid, at chanchen for gevinst hvad angår muligheden for at kunne kommunikere med andre eventuelle ”civilisationer” - for ikke at tale om mulighed for ”rumrejser” - stort set ikke er eksisterende i den relativt korte tid, der vil eksistere en menneskelig civilisation – intelligent eller snarere det modsatte – her på Jorden …

I dag kan man åbenbart blive mag.art. i noget så fancy som ”religionsvidenskab”, hvad det så end skal forestille at kunne bidrage med til oplysningsprojektet, men det er da godt, at Dagbladet Information kan promovere en neo-religiøs tilgang til astronomi – hold da op, hvor er læserne igen blevet oplyste – nogle givetvis kyste, mens andre er bragt til randen af et latteranfald …

Den videnskabelige forskning inden for astronomi og rumforskning sker i europæisk regi indenfor ESO – og det helt uden brug af religion og andre okulte størrelser fra kvinders begrebsverden .

Jan Weis har nogle pointer dér - især ifht. SETI-projektet. Det ligner spild af penge... men opfylder sikkert visse religiøse behov.
Mht. religionsvidenskab (og andre samfundsfaglige/humanistiske videnskaber?) er jeg lodret uenig. Den slags fag er simpelthen grundstene i civilisationsprocessen.

Simon Olmo Larsen

Nordmændene tror på UFO's :

http://www.hessdalen.org/

Sider