Læsetid: 3 min.

Rygterne svirrer om Obamas nye ministre

Når der er valg i USA, skiftes chefposterne i regeringsapparatet ud. Horder af nyansatte rykker ind, mens udtjente ministre og topembedsmænd flytter tilbage til deres hjemstater. Vi ser på Obamas planer for de kommende fire år
8. november 2012

Det er altid værst, når præsidentembedet skifter farve. De nye udnævnelser kan tage år at få til at falde på plads, og man mærker det øjeblikkeligt på ejendomspriserne i byens bedre kvarterer. Folk rykker tilbage til deres hjemstater, og andre står på spring for at købe eller leje.«

Ordene er Tania Hamiltons, og hun ved besked. Den nydelige mere end 70-årige kvinde bestyrer på 30. år hussalg for ejendomskæden Long & Foster i det nordvestlige Washington, den amerikanske hovedstads svar på Charlottenlund.

Kvarteret huser et væld af beslutningstagere, og man kan se antallet af flyttebiler eksplodere efter hvert valg.

For præsidentvalget handler nemlig ikke kun om to mænd og deres familier. I kølvandet på et magtskifte følger i USA altid en større ind- og udvandring af amerikansk politiks magtcenter, Washington D.C. USA har politisk valgte embedsmænd, og hele det øverste lag af den føderale administration mærker, når præsidenten omrokerer eller nyudnævner dele af sin regering.

Rygtebørsen kører om Hillary

Udvælgelsesløbet følges med enorm interesse i hovedstadens relativt indspiste politiske klasse – og med tilsvarende foragt i resten af USA. Men hvad går spekulationerne på dagen efter Obamas genvalg? Information har samlet de hotteste rygter:

Den største pris er stillingen som udenrigsminister. Secretary of State Hillary Clinton har sagt, at hun ønsker at træde tilbage »så hurtigt som muligt.«

Overdragelsen ventes at ske senest på indsættelsesdagen den 20. Januar 2013. Snakken i den demokratiske inderkreds understreger, at hun sandsynligvis ikke forlader skuden, før undersøgelseskommissionen om de tragiske begivenheder i Libyen, der endte med fire amerikanske diplomaters død, er slut.

Favoritten som efterfølger er, siger rygtemøllen, formanden for Senatets udenrigsudvalg, John Kerry fra Massachusetts, og der er ikke megen tvivl om, at den erfarne udenrigspolitiker og tidligere besejrede præsidentkandidat ville elske at bade sig i d et internationale spotlys. Men der er næsten tradition for at posten besættes med en kvinde – forg ængerne har ud over Clinton været republikaneren Condoleezza Rice og Madeleine Albright. Derfor nævnes USA’s FN-ambassadør Susan Rice også som en kandidat. Rice er populær og tæt på præsidenten. Hun nævnes også som en mulig ny national sikkerhedsrådgiver. Og feltets dark horse er Thomas Donilon, der er sikkerhedsrådgiver.

Hvem bliver ny finansminister?

Den næstmest eftertragtede plads tilhører den afgående Treasury Secretary Timothy Geithner. Finans- og skatteministeren har lige som Clinton selv bedt om at stoppe hurtigst muligt. Sladderen i Washingtons finanskredse er om muligt endnu mere intens end i det politiske miljø, og de to navne, som oftest nævnes, er insidere: Det Hvide Hus’ nuværende stabschef, Jack Lew, en dreven forhandler samt en tidligere stabschef samme sted Erskine Bowles. Men kritikere mener, at Obama har brug for en person med større indsigt i finanssektoren, og her nævnes Suzanne Nora Johnson, tidligere vicepræsident for banken Goldman Sachs.

Pentagon skifter også chef

Den tredjetungeste plads er stillingen som forsvarsminister. Veteranen Leon Panetta ønsker at stoppe senest, når et nyt budget for Pentagon er på plads, og han kan blive afløst af sin souschef, Ashton Carter, men også Michele A. Flournoy, tidligere viceminister for forsvar og politik nævnes. Hun har lige ført valgkamp for Obama og har præsidentens fulde tillid. Ud over disse to hovedaktører ventes Obama at udskifte flere mindre tunge ministre og flere hundrede chefstillinger i embedsapparatet. I sin nye fireårige periode vil præsidenten formentlig også få ansvaret for at udpege nye dommere til den magtfulde amerikanske Højesteret.

I modsætning til når præsidentembedet skifter person eller politisk side, forventes udskiftningen imidlertid denne gang at ske i roligt tempo. Det gjorde den mildest talt ikke i 2008, hvor hele den politiske elite undergik en radikal forandring på alle parametre – politisk, socialt og racemæssigt – da Obama overtog magen fra George W. Bush.

anra@inform ation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu