Læsetid: 4 min.

Stat og mafia – Italiens svære selvopgør, del 1

Både politikere og mafiamedlemmer sad på anklagebænken, da der i sidste uge var indledende høring i en historisk sag ved retten i Palermo. Spørgsmålet er: Hvad kostede det staten at indlede forhandlinger med mafiaen for 20 år siden?
Undersøgelsesdommeren Paolo Borsellino blev dræbt ved et bombeattentat i juli 1992. Samme år blev også hans kollega, Giovanni Falcone, og politikeren Salvo Lima dræbt af mafiaen. Nu forsøger den italienske anklagemyndighed at klarlægge omstændighederne ved den fredsaftale, som angiveligt blev indgået på et tidspunkt mellem attentaterne i 1992 og Berlusconis første regering i 1994.

Undersøgelsesdommeren Paolo Borsellino blev dræbt ved et bombeattentat i juli 1992. Samme år blev også hans kollega, Giovanni Falcone, og politikeren Salvo Lima dræbt af mafiaen. Nu forsøger den italienske anklagemyndighed at klarlægge omstændighederne ved den fredsaftale, som angiveligt blev indgået på et tidspunkt mellem attentaterne i 1992 og Berlusconis første regering i 1994.

7. november 2012

1. del

Da den italienske stat forrige mandag indledte en historisk retssag mod sig selv, ankom tidligere indenrigsminister og senatsformand Nicola Mancino til den pansrede aula i Pagliarelli-fængslet i udkanten af Palermo iført gråt jakkesæt og beigefarvet cottoncoat og omgivet af en skare advokater, mens ledende eksponenter for Cosa Nostra sad parat i deres fængselsceller på det italienske fastland og kunne ses på tv-skærme i retslokalet. For første gang er repræsentanter for staten og mafiaen sigtet i samme sag:

»Hvis den italienske stat virkelig ville bekæmpe mafiaen, skulle den begå selvmord,« mente den sicilianske forfatter Leonardo Sciascia.

»Kan et mord på en dommer retfærdiggøres som statsræson?« spørger Salvatore Borsellino, bror til undersøgelsesdommeren Paolo Borsellino, der blev dræbt ved et bombeattentat i juli 1992.

»Jeg nægter at kalde forhandlinger mellem stat og mafia for statsræson,« siger Borsellino, der ligesom bl.a. Italiens regering og bystyret i Palermo har konstitueret sig som civil part i sagen, til Information foran retssalen.

Ifølge anklagemyndigheden begyndte forhandlingerne mellem mafiaen og staten, da EU-parlamentarikeren Salvo Lima en morgen i marts 1992 blev dræbt foran sin villa i det mondæne Mondello, et gammelt fiskerleje få kilometer fra Palermos centrum. Drabet var Cosa Nostras krigserklæring mod de politikere, som var kommet til magten med mafiaens støtte, men havde svigtet deres løfter om at yde organisationen beskyttelse. Anklagerne mener, at hemmelige forhandlinger med mafiaen, som blev indledt med henblik på at undgå flere drab på politikere, har kostet Paolo Borsellino og mange andre livet:

»Vi ved, at forhandlingerne startede i foråret 1992, men vi ved ikke, om de er ophørt,« siger Marco Travaglio, lederskribent ved avisen Il Fatto Quotidiano:

»Jeg er personligt overbevist om, at de stadig pågår.«

Mondello før og nu

Få skridt fra det sted, hvor Salvo Lima blev indhentet af to mænd på motorcykel og likvideret med et nakkeskud, ligger Club Cannotiere Roggero di Lauria. En pensioneret læge har inviteret Informations udsendte til et middagsselskab i denne roklub, som byens borgerskab betaler et indmeldelsesgebyr på 75.000 kr. for at kunne frekventere. På væggen hænger billeder af nuværende og afdøde medlemmer. Enrico La Loggia, en af grundlæggerne af Silvio Berlusconis parti, Forza Italia, på Sicilien i 1994 og tidligere minister, hænger der. Carlo Alberto dalla Chiesa, som i 1982 blev udnævnt til præfekt i Palermo med særlige beføjelser til at bekæmpe mafiaen og nåede at blive udnævnt til æresmedlem af klubben, ser beklemt ud på billedet:

»Jeg er interesseret i at vide mere om ophobningen af mafiøs kapital, om hvidvaskningsprocessen og de stjålne lire, som berømte arkitekter har forvandlet til moderne huse, hoteller og strandrestauranter,« sagde præfekten i sit sidste interview, inden han efter få måneder på posten blev dræbt i en kugleregn:

»Men jeg er endnu mere interesseret i mafiaens kontrolnetværk, der takket være disse bygninger, virksomheder og forretninger, som nu er i hænderne på upåfaldende stråmænd, har indtaget økonomiens knudepunkter og kan sikre beskyttelse, åbne kanaler til hvidvaskning og styre magthaverne.«

Der hænger også et billede af en smilende Enzo Fragalà:

»Han var min ven,« siger den pensionerede læge. Fragalà var forsvarsadvokat for flere mafiabosser og sad i parlamentet fra 1994 til 2006. For to år siden blev han overfaldet af en maskeret mand med et jernrør uden for sit advokatkontor i Palermos centrum og døde kort efter af sine kvæstelser.

»Han havde gjort tilnærmelser til en kvinde, som var sammen med en mammasantissima (en mafiaboss, red.),« siger lægens kone. »Nej, han var bøsse,« mener et andet medlem af roklubben. Ifølge Nando dalla Chiesa, søn af den dræbte præfekt og sociologiprofessor ved universitetet i Milano, kan Fragalà være et af de seneste ofre for forhandlingerne mellem stat og mafia, selv om det ikke ligner en traditionel mafialikvidering:

»Hvilket isoleret individ ville dræbe en advokat for mafiaklanerne i Palermo?« spørger dalla Chiesa og antyder en sammenhæng med en anden uopklaret hændelse samme dag i februar 2010, hvor Lambro-floden i Norditalien blev forurenet med store mængder benzin:

»Også i dette tilfælde synes målet at være at sende en besked, som ikke kan aflæses af offentligheden, men er fuldt forståelig for den, der skal forstå.«

Mod en ny pagt

Salvo Lima blev demonstrativt likvideret, fordi en pagt var blevet svigtet. Trods forsikringer om det modsatte havde kristendemokraterne, som på grund amerikanernes frygt for Italiens kommunistparti havde haft monopol på magten indtil Den Kolde Krigs afslutning, ikke kunnet forhindre, at Italiens højesteret halvanden måned inden drabet havde stadfæstet domme mod hundredvis af mafiamedlemmer i den såkaldte maxiproces. For første gang blev mafiaen dømt som en samlet, hierarkisk struktur, der var infiltreret i det økonomiske og politiske liv:

»Mafiaen kan ikke blot bekæmpes, men også besejres,« hævdede undersøgelsesdommeren Giovanni Falcone, der sammen med bl.a. Borsellino havde indledt maxiprocessen i 1986.

Andre kristendemokratiske politikere frygtede også for deres liv, fordi de ikke længere kunne beskytte mafiaen. Calogero Mannino, daværende minister for særlige indgreb i Syditalien, tilskyndede lige efter drabet på Lima politiagenter til at søge en forhandlingskanal for at beskytte sit eget og daværende ministerpræsident Giulio Andreottis liv, mener anklagerne.

Det fik mafiaen til at ændre strategi. De planlagte attentater – også et snigmord mod Falcone, der var blevet hentet til justitsministeriet i Rom for at koordinere mafiabekæmpelsen – blev afblæst. I stedet blev ikonerne i statens kamp mod mafiaen ryddet af vejen ved spektakulære bombeattentater i Palermo. Først Falcone og kort efter Borsellino:

»Vi må gå i krig for at kunne slutte fred,« beordrede mafiaens daværende leder, Totò Riina, ifølge flere vidner.

Anklagemyndigheden vil med sigtelserne mod fem mafiabosser, tre politikere og tre politifolk forsøge at klarlægge præmisserne for og konsekvenserne af den pax mafiosa, mafiøse fredsaftale, som angiveligt blev indgået mellem attentaterne i 1992 og Berlusconis første regering i 1994.

Anden del af artiklen om retssagen i Palermo kan læses her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu