Syrisk opposition søger international anerkendelse

Øvelsen ser vellykket ud på papir, men om den holder ud over de udsendte erklæringer, er tvivlsomt: den splittede syriske opposition er nu angiveligt forenet i en ny paraplyorganisation, Syriens Nationale Koalition for Opposition og Revolutionære Styrker, der omfatter 90 pct. af de eksisterende modstandsgrupperinger. Næste skridt er international anerkendelse og dannelse af en egentlig eksil-regering efter samme model som i Libyen.

Det holdt hårdt. SNC, Syriens Nationale Råd, der hidtil har hævdet at repræsentere den syriske opposition med 70 pct. af modstandsgrupperne, strittede imod den nye organisation til det sidste. Men USA, Frankrig og Storbritannien, der i stigende grad er blevet utrygge ved SNC’s islamiske dominans, har nu overtalt Tyrkiet og de to Golf-stater, Saudi-Arabien og Qatar, til at acceptere den nye koalition, der har fået et bevidst sekulært udseende. Således har Det Muslimske Broderskab kun et medlem af det 60 medlemmer store repræsentantskab.

Et andet formål med etableringen af den nye oppositionsparaply er at få styr på den militære kamp mod regimet, hvor fundamentalistiske jihadmilitser, finansieret af rigmænd i Golf-staterne, har spillet en stedse stigende rolle. Disse jihadister, der er bedre soldater og i vidt omfang består af udlændinge med kamperfaring fra Libyen, Yemen, Irak og Tjetjenien, har fremmedgjort Syriens civilbefolkning med ‘arrogant magtudøvelse’, plyndringer og rå massakrer på regimets værnepligtige.

Ingen våben til oppositionen

Den officielle begrundelse for ikke at bevæbne oppositionen effektivt har været den permanente uenighed i FN’s Sikkerhedsråd, men den reelle årsag er, at USA og dets NATO-partnere ikke har villet levere våben til en styrke, de ikke stoler på – belært af erfaringerne fra Irak og Afghanistan, men også Libyen. Det var USA-bevæbnede jihadister, der dræbte fire amerikanske diplomater i Benghazi 11. september i år.

Hensigten med dannelsen af den bredere koalition er altså at få styr på den militære aktivitet og gøre det muligt for Vesten at udvide støtten til oppositionen til tungere våben i erkendelsen af, at sker det ikke, vil det syriske regime fortsat være militært overlegen.

Tyrkiet har allerede forberedt den nye politiske situation, der ventes at komme efter koalitionens dannelse, med stationering af Patriotmissiler nær den syriske grænse. Patriotmissiler er de mest velegnede til at håndhæve et flyforbud, hvis man ikke vil sætte kampfly ind.

Derfor er det vigtigt, at den nye oppositionskoalition får et i vestlige øjne sekulært præg. Den nye oppositionsleder, Moaz al-Khatib, er ganske vist islamisk prædikant, men kendt som meget moderat reformist og i øvrigt med en civil uddannelse som ingeniør. Den hidtidige oppositionsparaply, SNC, er nu en del af koalitionen med 22 af de 60 pladser i repræsentantskabet og ledes af den kristne aktivist Georges Sabra.

Først røg Sabra ud af SNC’s eksekutivkomité, i øvrigt i lighed med Riad Seif, der i samråd med amerikanerne havde tilrettelagt ’kuppet’ mod SNC, som etableringen af den nye koalition reelt er. Men da det stod klart for SNC-ledelsen, at den stod over for total marginalisering i den nye konstruktion med mindre den samarbejdede, kom Sabra tilbage – nu som afløser for SNC’s hidtidige leder, kurderen Abdel Basset Sayda.