Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tænketanke: EU-budgetreform kan spare milliarder

Storbritanniens premierminister har irriteret EU-kollegerne med sit krav om fastfrysning af EU’s langtidsbudget på 2011-niveau og trussel om veto, hvis ikke han får sin vilje. Men er kravet egentlig så uhørt, når EU samtidig beder medlemslande om at skære? To tænketanke mener, at det er tid til reformer
Udland
10. november 2012

Fuldstændig grotesk,« er de seneste ord, den britiske premierminister har brugt om EU-Kommissionens forslag om en stigning på fem procent i unionens budget for 2014-2020. Et budget, som David Cameron har truet med at nedlægge veto imod, hvis ikke de øvrige 26 medlemslande går med til fastfryse det på 2011-niveau.

Den konfronterende stil forud for budgetforhandlingerne senere på måneden har skabt dyb irritation i Berlin og andre europæiske hovedstæder, der også ønsker nedskæringer i forhold til Kommissionens udspil, men som ikke desto mindre er indstillet på et kompromis.

»Hvis du har 27 interesser i den Europæiske Union, som du ønsker at forlige, er det bestemt ikke en god idé at starte med et ultimatum,« sagde den tyske kansler, Angela Merkel, forud for et møde med Cameron i Downing Street tidligere på ugen.

Det britiske standpunkt – som Berlin anser for urealistisk – er dog så godt som umuligt for Cameron at opgive, efter at Labour i forrige uge slog sig sammen med over 50 euroskeptiske konservative og vandt en afstemning i parlamentet, der opfordrer premierministeren til at forhandle ikke kun en fastfrysning, men en reel reduktion på plads.

Vanvid? To britiske tænketanke – en med forbindelse til Labour og en med forbindelse til de konservative – mener, at kravet ikke kun giver mening, men også er realistisk. Begge har fremlagt detaljerede forslag om en gennemgribende reform, der løser de samme opgaver som nu, men billigere.

Tænketanken Institute for Public Policy Researchs meddirektør Will Straw hævder i en analyse, at »ny IPPR-research viser, at en 25 procents reduktion i EU-budgettet« er mulig, samtidig med, at der vil være »nok tilbage til at bidrage til fornuftige projekter, som kan styrke hårdt tiltrængt vækst på kontinentet«.

Pawel Swidlicki, researcher i tænketanken Open Europe med forbindelser til det konservative parti, tilføjer, at hans udregninger viser, at nedskæringer på 30 procent i landbrugsstøtten og 15 procent i strukturfondene – sidstnævnte ved at begrænse tilskud fra regionalfonden til lande med et BNP på under 90 procent af EU’s BNP – vil spare 35 mia. på EU’s budget om året.

»Vi har udregnet, at 23 ud af 27 medlemslande ville spare penge, selv efter at de har øremærket midler til selv at støtte regionerne,« siger Swidlicki til Information.

En anakronisme

Ud over at tage de rigere lande ud af den regionale støtte mener de to tænketanke, at landbrugsstøtten kan organiseres langt bedre. Ifølge Straw, søn af den tidligere Labour-minister Jack Straw, er landbrugspolitik en »forvridende anakronisme, som udgør over 40 procent af EU’s udgifter, på trods af, at det kun udgør to procent af unionens økonomiske aktivitet«.

Pawel Swidlicki er enig:

»Der er argumenter for at have landbrugsstøtte for at opnå goder, der ellers ikke ville blive leveret. Men sådan fungerer støtten ikke i dag. At vi foreslår en 30 procents reduktion er lidt tilfældigt – det er det tal, som det britiske landbrugsministerium skal skære på grund af krisen,« siger han og foreslår, at »en ny form for støtte burde gå til landmænd, der leverer offentlige goder«, som for eksempel gavner miljøet.

Will Straw tilføjer, at »alle lande i Europa ville få penge tilbage; Frankrig og Tyskland mest på grund af størrelsen af deres eksisterende bidrag«.

»Det ville være nok til, at Frankrig kunne kompensere deres landmænd,« skriver han.

Realistisk?

John Springford, forsker ved tænketanken Centre for European Reform i London, er helt enig med sine to kolleger i, at et krav om reform ville være en bedre strategi for den britiske premierminister. Men han er dog ikke sikker på, at selv et tilbud om at putte Londons kontroversielle rabat på tre milliarder pund på bordet – som IPPR og Open Europe foreslår – vil være nok.

»I en ideel verden ville vi få begge dele (reformer og nedskæringer, red.), men politisk er det urealistisk. Storbritannien er i øjeblikket den største høg med mindst politisk kapital i EU, så jeg tror, at man bliver nødt til at vælge mellem reformer og budgetnedskæringer,« siger han til Information.

Springford argumenterer selv for, at det forholdsvis beskedne beløb, Storbritanniens bidrag vil stige med, hvis Tysklands kompromis om en budgetstigning på én procent vedtages, er så lille, at det ikke er værd at risikere yderligere britisk isolation i Europa for. I stedet mener han, at Storbritannien burde være mere optaget af ineffektiviteten og spildet i budgettet. I sidste uge offentliggjorde EU’s Revisionsret sin årsberetning, hvori den påpegede, at der var fundet fejl i 3,9 procent af udbetalingerne på 2011-budgettet – knap fem mia. euro.

»At tackle det ville være en bedre måde at få allierede på. Det var netop reformer, Merkel foreslog, da hun besøgte Cameron forleden. Hvis hun kunne overtale Cameron til at indtage en mere fleksibel position i forhold til budgettets størrelse, så kunne de sammen presse på for reformer af landbrugsstøtten og strukturfondene,« siger John Springfield, der dog ikke er optimistisk i forhold til en ændring i tonen fra den britiske premierminister.

»Det er meget svært for Cameron at trække i land fra sin position uden at fremprovokere en stor opstand blandt de menige konservative parlamentarikere, og derfor er der en væsentlig risiko for, at vi ikke vil få en aftale,« vurderer han.

Swidlicki er heller ikke optimistisk i forhold til at opnå de gennemgribende reformer, Open Europe og IPPR argumenterer for, i denne omgang.

»Dette budget vil igen blive et rodet kompromis, men jeg tror ikke desto mindre, at krisen får nogen til at rette søgelyset mod udgifterne,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her