Analyse
Læsetid: 4 min.

Utroskab ryster på ny Washington

Affæren om CIA-chef David Petraeus’ sidespring med forfatteren til sin biografi minder mere og mere om præsident Bill Clintons udskejelser, der førte til politisk handlingslammelse i USA
Stjernegeneral og CIA-chef David Petraeus, nummer to fra højre på billedet, måtte træde tilbage den 9. november, efter han havde indrømmet at have haft en udenomsægteskabelig affære med en yngre kvinde.

Stjernegeneral og CIA-chef David Petraeus, nummer to fra højre på billedet, måtte træde tilbage den 9. november, efter han havde indrømmet at have haft en udenomsægteskabelig affære med en yngre kvinde.

Udland
15. november 2012

Igen er USA besat af en sexskandale, der risikerer atter at føre til handlingslammelse i Washington.

I 1998-99 blev præsident Bill Clinton stillet for en rigsret i Senatet anklaget for at have haft et seksuelt forhold til en kvindelig praktikant i Det Hvide Hus. Selv om han blev frifundet for mened, lammede den over et år lange sag det politiske system og skadede USA’s renommé. Verden rundt gjorde man grin af det puritanske Amerika.

Denne gang er USA’s legendariske krigsgeneral, CIA-chef David Petraeus, endt i kanen med forfatteren til sin biografi, eksmajor Paula Broadwell, gift og med to børn. Hans tidligere nummer to ved den centrale kommandos hovedkvarter i Tampa i Florida – general John Allen – er endda blevet viklet ind i den komplicerede affære.

Dog tyder noget på, at Allens smigrende sprogbrug i e-mail-korrespondance med en selskabsdame i Tampa ikke er ensbetydende med et udenomsægteskabeligt forhold. De er også gift.

Den aktuelle sag vil formentlig lede til hovedrysten i udenlandske hovedstæder, sådan som præsident Clintons utroskab gjorde det i sin tid. Men røret i Washington, D.C. giver også anledning til bekymring.

Ministerrokade

Netop som en genvalgt præsident Barack Obama skulle til at udskifte dele af sit ministerhold – herunder udenrigsminister Hillary Clinton og forsvarsminister Leon Panetta – og den 11. amerikanske general i Afghanistan skulle overtage posten som øverstkommanderende for NATO, åbner der sig en Pandoras æske af afsløringer om generalers »upassende opførsel«, som det hedder i Pentagon-jargon. Sagen bekræfter loven om de utilsigtede konsekvenser.

Selskabsdamen Jill Kelley i Tampa mistænkes af general Petraeus’ elskerinde, Paula Broadwell, for at flirte med generalen. Broadwell sender denne rival nogle anonyme og intimiderende e-mail. Kelley sætter sig i kontakt med en ven og FBI-agent i Tampa – en Obama-hader, som tidligere har lagt an på hende – og får ham til at orientere sine overordnede om de chikanerende e-mail.

Herefter ruller snebolden. FBI indleder en undersøgelse af CIA-chefens private e-mail. To traditionelt rivaliserende regeringsagenturer er pludselig på kollisionskurs. Det næste skridt involverer forsvarsministeriet.

Jill Kelley overdrager ubetænksomt alle sin e-mail til FBI, der vil identificere den anonyme skribent. Sporet leder til Paula Broadwell og en G-mail-konto, hun og Petraeus har brugt til at udveksle private og intime beskeder.

Men samtidig finder FBI mange hundrede e-mail på Kelleys mailkonto sendt til general John Allen. Selv om intet tyder på noget ulovligt, er FBI forpligtet til at overføre et bundt på 20-30.000 e-mail til Pentagon. Ifølge det militære kodeks kan utroskab i visse tilfælde være en forbrydelse; det samme gælder upassende adfærd.

General Allen er en af USA’s mest respekterede generaler. Han kæmpede i Irak og har i et år været øverstbefalende for USA’s og NATO’s ISAF-styrker i Afghanistan. Han skulle have været til høringer i Senatet i denne uge om sin nye NATO-post. Petraeus skulle også have aflagt rapport i Senatet om Benghazi-attentatet i Libyen.

Tab af ekspertise

For præsident Obama er Petraeus’ afgang et betydeligt tab. Generalen havde i løbet af sin karriere opbygget et bredt netværk af højtstående kontakter i internationale brændpunkter, som var yderst anvendelig i hans nye stilling som CIA-chef. Hans anerkendte intellekt, brede historiske viden og talent for at fordøje og tolke efterretninger tjente som uvurderligt grundlag for præsidentens beslutninger i f.eks. Iran, Libyen, Yemen og Pakistan.

»General Petraeus har tjent vort land på en usædvanlig flot måde. Vi er alle blevet tryggere på grund af hans indsats. Jeg håber, at han og hans familie er i stand til at komme videre, således at dette kun vil være en biting i hans ekstraordinære karriere,« sagde præsident Obama på en pressekonference i går. Petraeus’ uventede tilbagetræden betyder, at Obama bliver nødt til at ændre sin omrokering af ministerholdet. Det havde oprindeligt været hans hensigt at udnævne senator John Kerry til udenrigsminister; meget tyder på, at den post nu vil gå til FN-ambassadør Susan Rice, mens Kerry bliver forsvarsminister. Der hersker derimod stor usikkerhed om, hvem der skal være den næste CIA-chef.

Sexskandalen har givet anledning til en offentlig debat om krænkelse af privatlivets fred. Kan det virkeligt passe, spørger borgerrettighedsgruppen American Civil Liberties Union, at FBI skal have adgang til højtstående officerers og ministres private e-mail? Burde FBI ikke have bilagt sagen, efter at man konkluderede, at Petraeus ikke havde videregivet klassificeret materiale til Broadwell? Og hvad angår det egentlig FBI og offentligheden, at general Allen udveksler hede breve med en kvindelig bekendt i Tampa i Florida?, anfører kritikere.

På den anden side peger militære eksperter på, at Petraeus og Allen ikke er de eneste generaler, som er blevet grebet i etiske brud. Alene i 2012 har flåden fyret 100 officerer for uetisk adfærd. En firstjernet general mistede i går en stjerne, fordi han blev grebet i at bruge af sit budget til personlige formål.

»Officerskorpset syntes at være blevet immun overfor kritik. De fører et isoleret liv som en urørlig og privilegeret klasse. Hver gang en krig går galt, lægger vi skylden på politikerne, ikke på generalerne,« skriver forsvarseksperten Thomas Ricks i en kronik i The New York Times.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Officerskorpset syntes at være blevet immun overfor kritik. De fører et isoleret liv som en urørlig og privilegeret klasse.«

Det er nok den vigtigste lære af denne latterlige sag. US-army er en stat i staten, som nøje varetager det amerikanske erhvervslivs interesser. ...Og demokratiets interesser - vil nogen måske hævde. Hertil kan svares, at det amerikanske erhvervsliv også ejer det amerikanske demokrati.

Her er lidt fra en kommentar af Peter Maass. Han er mest tilbøjelig til at se Petraeus-sagen som en overvågningsskandale:

The exact circumstances of how the F.B.I. got its hands on all this material remains to be revealed—for instance, whether search warrants were obtained for everything—but the bottom line appears to be that the F.B.I. accessed a vast array of private information and seriously harmed the careers of at least Petraeus and Broadwell without, as of yet, filing a criminal complaint against anybody. As the law professor and privacy expert James Grimmelmann tweeted the other day, “The scandal isn’t what’s illegal; the scandal is what’s legal (or what the FBI thinks is legal).”

In recent years, a handful of privacy activists—led by the A.C.L.U., the Electronic Frontier Foundation, the Electronic Privacy Information Center, and the Center for Democracy & Technology—have filed lawsuits and requested official documents in an effort to reveal and challenge the government’s vast surveillance powers. For the most part, they have not succeeded in changing things; the Petraeus scandal appears to show just how much surveillance the F.B.I. and other law-enforcement agencies can conduct without a judge or a company telling them, “No, you can’t have that...”

The surveillance, which is being challenged in a number of suits, is conducted through an alphabet soup of laws, regulations, and loopholes, including the Wiretap Act, the Electronic Communications Privacy Act (which extended the Wiretap Act to e-mail, and added the Stored Communications Act for stored e-mail), the Foreign Intelligence Surveillance Act, and the Patriot Act (which amended all the others). One of the remedies that’s before Congress is a bill introduced by Senator Patrick Leahy, a Democrat from Vermont, to require that in most cases law-enforcement agents must obtain a search warrant from a judge before getting customer e-mails from an Internet company. It would also provide more guarantees that citizens be notified that their e-mail is being surveilled. It’s only a partial fix, of course; for instance, it does nothing about cell-phone surveillance...

Until now, Congress has not stood in the way of expanding surveillance, mainly because it was justified as part of the effort to prevent another 9/11. But the Petraeus case shows that among the people who have the most to lose from unchecked surveillance are the people who thought they would benefit from it—government élites who allocate the funding and make the laws and operate the bureaucracy of surveillance. Perhaps they will start worrying a bit more about becoming the next Petraeus or Bork. Our legislators, who are not all angels, now have real skin in the game, so to speak.
http://www.newyorker.com/online/blogs/newsdesk/2012/11/was-petraeus-bork...

Niels Engelsted

Jeg hører til dem, der troede, at Petreaus var counterinsurgency-strategiens general Lee. Nu læser jeg fra onde tunger i det amerikanske militær, at han bare var en social konstruktion og et mediestunt.

http://www.counterpunch.org/2012/11/14/epitaph-for-a-four-star/

Kan jeg virkelig have taget fejl? Har de narret mig? Har jeg igen været alt for naiv?

Håndtegneren Roald Als kommenterede affæren således i går:

http://politiken.dk/debat/dagenstegning/ECE1813379/all-in/

Endnu en serie afskrifter af nyhedstelegrammer. Ser Martin Burcharth slet ingen mønstre her?

- Hvad med bare et lille forsøg på at kæde disse altid pludseligt opståede implanterede sex-skandaler sammen med indenrigspolitiske magtkampe?

- Hvad med Petræus' militarisering af CIA?

-Hvad med Obamas forsøg på at undgå en Iran-krig og hans opposition til mr. krigsliderlighed-Netayahu?

-Hvad med forbindelser til Benghazi-affæren?

- Hvad med bare for en gangs skyld at prøve at kigge lidt under overfladen og opspore et glimt af virkeligheden i stedet for alle disse nyhedstelegrafiske referatstile?

Er det ikke ligemeget hvem der boller med hvem og hvornår? Åbenbart ikke - i USA tror man stadig at fjenden - hvem er det? - kan udnytte militærfolks gåen i seng med nogen gennem udpresning mv. USA lever nemlig stadig i 1950erne, eller 1970erne, under den kolde krig ser det ud til.

Petraeus anvendte, som jeg har forstået det, krypterede beskeder - uden afsender eller modtager - til og fra Broadwell. Og det fik FBI til at blive mistænksom da det kunne betyde at kontoen kunne være hacket mv.

PS: Ift. Roald Als tegning bliver jeg da helt nervøs nu. Især hvis Politiken har en app på Apple's platform, her ser man jo den forbudte nøgenhed, indholdet kan også opfattes krænkende og stødende.