Læsetid: 4 min.

Våbenhvile med Mursi som mægler

USA’s sene indgriben i Gaza-konflikten synes at have overbevist Egypten om at presse Hamas til at opgive modstand mod våbenhvile uden lempelse af Israels blokade mod Gaza
Palæstinensere i Gaza fejrer, hvad de kalder ’sejren over Israel’, efter at våbenhvilen trådte i kraft i aftes.

Palæstinensere i Gaza fejrer, hvad de kalder ’sejren over Israel’, efter at våbenhvilen trådte i kraft i aftes.

Suhaib Salem

22. november 2012

Kort efter kl. 21 lokal tid meddelte den egyptiske udenrigsminister Mohammed Kamel Amr, at en våbenhvile mellem Israel og Hamas var trådt i kraft. Men, som det hed på Al-Jazeera, ligger djævelen i detaljerne.

Og de var ukendte i aftes bortset fra de helt basale i en kortfattet tekst: At Israel indstiller fjendtlighederne. At Hamas og de palæstinensiske jihad-grupper ophører med at sende raketter og missiler mod israelske byer, og at Israel ophører med luftangreb og ’målrettede henrettelser’ af ledende militante i Gaza. At grænseovergange åbnes til fri passage, og at Israel ophører med at skyde efter palæstinensere, der nærmer sig grænsen til Israel (inden for en afstand af 500 meter – skal forhandles, når våbenhvilen har været effektiv i 24 timer, red.).

Israel har ikke accepteret Hamas’ krav om at ophæve – eller lempe – den blokade af varer, som Israel skønner kan have militær eller strategisk nytte for Hamas. Israel har desuden betinget sig, at Hamas sætter en stopper for smugleri af våben gennem tunneller mellem Gaza og Egypten. Forsvarsminister Ehud Barak kaldte da også våbenhvilen for ’en sejr’ på den israelske regerings pressemøde i aftes.

Blokaden er et nøglepunkt

Ophør – eller i det mindste lempelse – af Israels blokade var ellers et krav, Hamas syntes at stå fast på som betingelse for at indstille raketangreb på israelske byer. En anden betingelse, nemlig at der ikke måtte være tale om en midlertidig våbenhvile, synes heller ikke opfyldt. Som det fremstod i aftes, er våbenhvilen ’åben’ – og vil blive evalueret løbende.

Det sandsynlige er, at Israels fortsatte blokade vil blive et forhandlingsemne, når – eller hvis – våbenhvilen bliver effektiv.

Egypten og Tyrkiet har under forhandlingerne i de otte dage, krigshandlingerne har stået på, støttet Hamas’ krav om ophør af blokaden. Det spørgsmål var så vidt vides indeholdt i det våbenhvileforslag, der var på bordet natten til i går, og som afblæstes minutter før det skulle være tiltrådt af parterne, da den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i sidste øjeblik sagde nej – i øvrigt ifølge den israelske avis Ha’aretz i uenighed med Barak, der var klar til at sige ja.

Tidligere i går forlød det, at Netanyahus regering ville gentage manøvren fra januar 2009 med at erklære ensidig våbenhvile i 72 timer – men den arabiske London-avis, al-Hayat skrev, at Netanyahu ville have en aftale på 90 dage for at vurdere, om Hamas havde ’gode intentioner’, før han ville forhandle om noget som helst.

Men til forskel fra 2009 har Israel overladt det til Egypten at annoncere våbenhvilen – og altså tildelt præsident Mohamed Mursi en central rolle som mægler – der tillige sikrer, at egypterne lægger maksimalt pres på de jihad-grupper, der i den forløbne uge har kæmpet sammen med Hamas’ al Qassam-brigader.

At disse grupper, især den iransk-støttede Islamisk Jihad, var årsag – ’freelance gerningsmænd’ som de blev kaldt – til Israels angreb onsdag i sidste uge med den ’målrettede’ missil-henrettelse af al Qassam-brigadernes leder, Ahmad Jabaari, er en kendsgerning, Hamas må tage stilling til. Et led i våbenhvileaftalen er utvivlsomt øget Hamas-kontrol med disse grupper, og et tegn på, at jihad-grupperne har accepteret våbenhvilen er, at repræsentanter for Islamisk Jihad har deltaget i forhandlingerne i Kairo på lige fod med Hamas. Men det helt afgørende synes at være Israels – og USA’s – inddragelse af Egypten.

Amerikansk ros til Mursi

»Det giver bestemt god mening for Israel at inddrage Egypten,« siger den israelske politiske analytiker, Jonathan Spyer, til Information.

»Der er delte meninger i Israel om præsident Mursis motiver, men så vidt jeg kan se, har han optrådt pragmatisk og ansvarligt i denne krise. Han har vist sig at være en befordrende dynamik i bestræbelsen på at nå en løsning, og hvis der kommer en våbenhvileaftale, vil det være hans fortjeneste.«

Israel opretholdt også i går presset på Gaza med luftangreb på 100 mål, og med opbudet af kampvogne, artilleri og infanteri langs den 40 km. lange grænse.

Meget tyder på, at USA – der fra starten af konflikten har været imod en landkrig – har spillet en afgørende rolle i det forløb, der førte op til Mursis annoncering af våbenhvilen i aftes. Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton fløj tirsdag aften til Israel og kørte direkte til møde med Netanyahu. Hun lod med det samme israelerne forstå, at en landkrig var en dårlig idé – men understregede tillige, at USA er »klippefast« i sin støtte til Israels ret til at forsvare sig mod »terrorist-organisationerne i Gaza«.

At USA satsede på at tildele Mursi en afgørende rolle i bilæggelse af konflikten, blev klart i hendes bemærkninger om den egyptiske præsidents »personlige lederskab og Egyptens indsats indtil videre«.

»Det er stadig usikkert, hvad detaljerne i våbenhvilen går ud på,« sagde Jonathan Spyer i aftes. »Men det vil være i Israels interesse med en åbning af grænsen mellem Gaza og Egypten i Rafah, som kan give palæstinenserne noget af den luft, de har efterlyst. For det vil også betyde, at Egypten øger indflydelsen i Gaza.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Heltene fra IDF er ganske frygtløse når det handler om at bombe flygtningelejre, moskeer, hospitaler, kvinder og børn uden et luftforsvar. Zions hellige krigere viger ikke tilbage for noget.

Ohhhh hvilket heltemod.....sikke sande kriger...også i ly af mørket at skulle udføre disse overflyvninger over farlige sportsstation, skoler, fødevarelager, mediekontor, ambulancer, legende børn, hospital, beboelse og civile..... og præcisitions bombe.
Og være i stand til at udføre den heltedåd ...med kun det bedste militær isenkram i verden.......det er dog en sand bedrift.

En ophævelse af Egyptens blokade af gaza er naturligvis utænkelig - overhovedet at nævne overfor Egypten.
Men indtil da samarbejder Egypten da :-)

Jesper Bunk Jessen

Får kvalme over den totalt ensidige fremstilling af konflikten i denne debat! Det er fuldstændigt lige så frastødende som at høre den israelske højrefløj og bosætterne tale om palæstinenserne.

” Heltene fra IDF er ganske frygtløse når det handler om at bombe flygtningelejre, moskeer, hospitaler, kvinder og børn uden et luftforsvar. Zions hellige krigere viger ikke tilbage for noget.” WTF!!?

Indtil begyndelsen af november, altså inden denne konflikt brød ud, var der alene i år blevet affyret næste 2000 raketter mod Israel! Raketter affyret af ”heltene” i Hamas fra disses egen civilbefolknings flygtningelejre, moskeer, hospitaler etc. Præcis som de under denne konflikt, gemt bag deres menneskeskjold af kvinder og børn, har skudt omkring 200 raketter om dagen mod den israelske civilbefolkning.

Og hvorfor..?? Ja det er ikke fordi, de håber eller tror, de kan dræber mange israelere, tvært imod. De gør det for at fremstille det asymmetriske forhold mellem Israel og palæstinenserne. En asymmetri I åbenbart syntes retfærdiggøre, at den ”lille dreng i klassen” tæver løs på ”den store dreng i klassen” uden, at den store dreng må svare igen. Formålet er kort sagt at dæmoniserer israelerne. Og I hjælper til i stor stil og bidrager dermed til konflikten…

Og jeg som troede, at Informations læsere var af den venstreorienterede, fredelskende slags. Dem som prædiker tolerance, gensidig respekt og anerkendelse. Men gang på gang læser jeg, hvordan flere debatøre her på siden den ene dag fordømmer israelernes umenneskeliggørelse af palæstinenserne for næste dag at kalde staten Israel for en fasciststat og afbillede israelere som kujoner, massemordere, umennesker etc.

Jesper Bunk Jessen siger:
”Indtil begyndelsen af november, altså inden denne konflikt brød ud, var der alene i år blevet affyret næste 2000 raketter mod Israel! Raketter affyret af ”heltene” i Hamas fra disses egen civilbefolknings flygtningelejre, moskeer, hospitaler etc. Præcis som de under denne konflikt, gemt bag deres menneskeskjold af kvinder og børn, har skudt omkring 200 raketter om dagen mod den israelske civilbefolkning.”

Så kører den gamle plade igen... suk....
Har du selv undersøgt ovenstående, eller gentager du blot hvad Israelerne siger? Og har du undersøgt konteksten/årsagerne til raketaffyringerne, eller gentager du stadig ukritisk hvad Israel påstår?
Det falder dig slet ikke ind at årsagen til raketaffyringerne kunne være en reaktion på Israelske aggressioner?
Det er dokumenteret gang på gang at Israel bevidst fremprovokerer angreb fra de forskellige fraktioner i Gaza, for at retfærdiggøre en bestemt politik eller handling. Dette er højst sandsynligt tilfældet her også.

Det er ikke Israel, besættelsesmagten, der bør påberåbe sig retten til selvforsvar, men snarere omvendt, nemlig de besatte. Kan Israel ikke tåle prisen for besættelsen, så bør de opgive denne. Man kan ikke skyde og tude på samme tid.

Den med menneskeskjolde er efterhånden en slidt frase, så drop det crap med mindre du kan dokumentere at det er en bevidst politik fra Hamas side.
Omvendt er det hyppigere dokumenteret at Israel bruger menneskeskjolde end omvendt, så drop hykleriet.

Jesper Bunk Jessen

Var iøvrigt selv i det sydlige Israel fra 8 - 18 marts 2012 og der var der luftalarm og raketnedslag mange gange om dagen, hver dag.

Hvis man skulle være i tvivl om hvad der motiverer 'terroristerne' fra Hamas, så var denne dokumentar om Israelere der blev vist igår aftes på DR2 vældig informativ:

http://www.dr.dk/tv/se/dr-global/dr-global-israel-mod-israel#!/

En israelsk rabbiner og flere soldater angrer hvad deres stat udsætter palæstinenserne for. Og de forstår sågar, hvorfor nogle palæstinensere organiserer sig militant i Hamas.

Det er en svær diskussion fordi vold er forfærdeligt uanset hvem der udøver den.

Men en ting er klart: Der er mange som skal genlæse deres religiøse tekster, hvis de ønsker at retfærdiggøre deres handlinger igennem dem.

Jeg håber inderligt at det nye Egypten kan aflaste spændingen dernede. Men besættelsen er virkelig grim på film.

Jesper Bunk Jessen

@Marc Brandt

Det er netop noget af det forfærdelige ved denne konflikt. Kan sagtens forstå palæstinensernes fustrationer, magtesløsheden og hadet..

Forstår omvendt godt den alm. israelers situation: at leve i konstant frygt for terror og raketter.
Det virker som et uløseligt problem :-(

Militærisk set er kampen ulige. Moralsk set er den ikke.

Israls totale militæriske overmagt bør få dem til at holde igen.
Palæstinensernes totale militæriske underlegenhed bør få dem til ikke at sende missiler hovedløst ind i Israel.

Der findes stadig kun én mulig løsning på den årelange konflikt; Og det er at begge parter kommer til forhandlingsbordet; Giver og tager og slutteligt enes om en 2stats-løsning der er levedygtige for begge parter.

En anerkendelse af hinandens suveræne stater er et ufravigeligt krav hvis en fred nogensinde skal have en chance.
Derfor gælder det om at få høgene på begge sider sat udenfor indflydelse.

Om det er muligt ?

Carsten

Forhandlinger om forhandlingerne har været i gang siden (officielt i hvert fald) 1993. Det er to årtier. Resultatet er flere bosættelser, der gør en Palæstinensisk stat endnu mere urealistisk.

To-stats løsningen som den ser ud lige nu, er ikke realistisk. Den er helt umulig.
Palæstinenserne har anerkendt Israel, vi mangler det modsatte.
Palæstinenserne har opgivet mere end de er berettiget til ifølge international lov for at gøre fred muligt, vi mangler at se reelle indrømmelser fra Israel. Dette sker ikke.

Drop forhandlingerne.
Det er en af to ting, enten tvinger man Israel til at overholde international lov, og dermed trække sig tilbage indenfor de grænser den er anerkendt på jf. delingsplanen af 1947. Eller også bør man tvinge begge folkeslag til at leve sammen i én stat administreret af FN.

Du kan aldrig få forhandlet en fair løsning når styrkeforholdet mellem de to parter er så ekstrem skævvredet.

Jesper Bunk Jessen siger:
@ Michael Kamp
"http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Palestinian_r
Ikke fordi jeg mener Wiki = sandheden. Men du kan jo finde mere pålidelige kilder der modbeviser antallet af raketter mod Israel 2012??”

Prøv at se lidt på kilderne, næppe det mest objektive når de alle er Israelske, og desuden mangler der kilder både fra palæstinensisk side, og en neutral tredje part for at få lidt balance i artiklen. De nævner da heller ikke hvorfor eller hvad der forårsager raketaffyringerne.
Antallet er som sådan ligegyldigt, det er ikke nogen hemmelighed at forskellige palæstinensiske fraktioner affyrer raketter mod Israel. De lægger faktisk aldrig skjul på det. Men årsagen er essentiel. Denne bliver forsimplet til at omhandle Israel som en fredselskende nabo der bliver beskudt af frygtelige terrorister uden anden grund end had. Kan du ikke se hvor latterlig forsimplet denne påstand er?

Forstår omvendt godt den alm. israelers situation: at leve i konstant frygt for terror og raketter.
Det virker som et uløseligt problem :-

Israelerne har selv bragt sig selv i den situation. Havde de seriøst regnet med at de bare kunne komme og tage et land som allerede var beboet uden protester og modstand? Så er man da godt nok dummere end bølgepap.

Jesper Bunk Jessen

@Michael

Har aldrig påstået at Israel var nogens; "fredskelskende nabo".. Det er dig der er ensidig i din retorik og dine argumenter.

Denne konflikt er uendeligt kompliceret og jeg påstår ikke, jeg kan overskue den. Men det kan du åbentbart, siden du uden tøven kan pege fingre og give den ene part i konflikten 100% af skylden.

Og så forstår jeg ikke hvad du mener, når du først kritiserer mine kilder og så i samme åndedrag indrømmer at; "forskellige palæstinensiske fraktioner affyrer raketter mod Israel. De lægger faktisk aldrig skjul på det."??

Der er vist ingen her der påstår, at israelerne er uden skyld. Det er de langt fra! Og den enes terrorist er den andens frihedskæmper og alt det der... Men påstår du, at den alm. israeler,født og opvokset i israel, som hver uge må i beskyttelsesrum med sine børn, at han er et legitimt mål? At han gerne må skydes på og terroriseres? Mener du ikke det er hans stats opgave at beskyte ham?