Læsetid: 3 min.

Våbenhvile stopper Israels plan om Gaza-invasion

Med Egyptens præsident som mægler skulle fjendtlighederne mellem Israel og Gaza indstilles i aftes. Men sådan gik det ikke
Ved begravelsen af de to små brødre, Mohammed og Suhaib Hejaze, i går samlede der sig en kæmpestor menneskemængde i Gaza By. De to børn blev dræbt ved et israelsk luftangreb natten til i går mod flygtningelejren Jabaliya, hvorved deres mor også blev alvorligt såret. Våbenhvilen var ikke indtrådt ved redaktionens slutning.

Ved begravelsen af de to små brødre, Mohammed og Suhaib Hejaze, i går samlede der sig en kæmpestor menneskemængde i Gaza By. De to børn blev dræbt ved et israelsk luftangreb natten til i går mod flygtningelejren Jabaliya, hvorved deres mor også blev alvorligt såret. Våbenhvilen var ikke indtrådt ved redaktionens slutning.

Ali Ali Namro

21. november 2012

Gårsdagens spørgsmål var: Opnås der enighed om en våbenhvile? Tilsyneladende – den egyptiske præsident, Mohamed Morsi, meddelte i går eftermiddag, at en våbenhvile var forhandlet til at falde på plads fra i aftes kl. 19.00 lokal tid. En endelig underskrivelse af en aftale skal angiveligt finde sted i dag i Kairo, bivånet af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon. Men holder det? I aftes havde regeringen i Israel ikke officielt bekræftet, at den tiltrådte en våbenhvileaftale. Israel vil se 24 timer uden bomber først. Altså ingen raketter fra Gaza i et døgn.

Teksten i den bebudede våbenhvile var heller ikke offentliggjort i går, men den giver formentlig Israel en garanti for ’et langsigtet stop for raketangreb fra Gaza’, som er premierminister Benjamin Netanyahus betingelse for at acceptere en indstilling af fjendtlighederne. Hvad Hamas får af indrømmelser – om nogen – var heller ikke klart i aftes. Ud over et stop for de israelske luftangreb har Hamas’ politiske leder, Khaled Meshaal, krævet ophør af den israelske blokade, der med varierende effektivitet har gjort livet meget surt for de halvanden million palæstinensere i Gaza siden 2006.

Til det sidste opretholdt israelerne truslen om en landkrig, mens der blev forhandlet i Kairo om detaljerne i våbenhvile-aftalen.

I flyveblade nedkastet af israelske fly over Gaza By opfordredes befolkningen i forstadskvartererne til at samle sig i bymidten af hensyn til deres egen sikkerhed – et varsel om, hvor de israelske kampvogne i givet fald ville angribe.

I Jerusalem sagde Israels udenrigsminister, Avigdor Lieberman, til Ban Ki-moon, at dersom Israel beslutter sig for en landkrig, vil den være ’begrænset’. Men Lieberman tilføjede, med henvisning til FN-generalsekretærens pressekonference tidligere i Kairo, hvor han i en følelsesladet tale advarede mod »mere meningsløs vold«, at »kommentarer og offentlige erklæringer, der tilskynder Israel til at afstå fra en landoffensiv, opmuntrer Hamas og forlænger den aktuelle konflikt«.

Dilemmaet: Alle vil være vindere

Liebermans kommentar illustrerer ret præcist dilemmaet for alle parter i den aktuelle gennemspilning af det israelsk-arabiske konflikt-teater: På den ene side er både Israel og Hamas interesseret i en våbenhvile, men på den anden side vil begge parter fremstå som vindere. Ydermere er Egyptens nye islamiske leder, Mohamed Morsi, opsat på at spille en aktiv rolle som problemknuser – bistået af Tyrkiet og Qatar – men med afstand til USA, hvis udenrigsminister Hillary Clinton ankom til regionen i går sammen med Ban Ki-moon.

Således er Mohamed Morsi omhyggelig med at kalde det israelske angreb på Gaza for »en aggression«, en vending, han gentog, da han allerede ved middagstid i går sagde, at en våbenhvile ville blive tømret sammen senere på dagen.

USA’s præsident, Barack Obama, og eksempelvis den britiske udenrigsminister, William Hague, har konsekvent kaldt det israelske angreb for »selvforsvar« og har holdt Hamas ’principielt ansvarlig’ for krigshandlingerne med henvisning til, at Israel er blevet overdænget af raketter siden slutningen af oktober. Præsident Morsi har dog lige så omhyggeligt undladt at inddrage den israelsk-egyptiske fredstraktat fra 1979 som argument – eller om man vil: pression – for at få israel til at tiltræde en våbenhvile. Forhandlingerne har stået på siden søndag med deltagelse af Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, og Qatars emir, Hamad bin Khalifa al-Thani. I går besøgte ni arabiske udenrigsministre Gaza i følgeskab med formanden for Den Arabiske Liga, Nabil al-Arabi, og Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, som et udtryk for solidaritet med Gazas befolkning og en demonstration af muslimsk sammenhold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Dørup Jensen

Ja, naturligvis skal selvmordsbomben i Tel Aviv fordømmes. Hvilket den jo også er blevet på det skarpeste med Obama i spidsen. Her er der ingen tvivl. Det var en terrorhandling, begået af terrorister og ikke af palæstinensiske oprørere. Ja, klart, bil- og selvmordsbomber er ikke en politiske oprørsmetoder, men usle terrormetoder.

Men når det kommer til Syrien IKKE kun tier Obama og Co. De nægter endda at følge Ruslands og Kinas opfordringer om at fordømme tilsvarende, nærmest daglige terrorhandlinger begået af de syriske "oprørere" mod sikkerhedsstyrker og cxivilbefolkning